Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 0b>

3.

1699-1712

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 1a>

J Jesu Nafn

Namdal jus 1699 – 12

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1699 d. 13 January :/ saasom det strenge Veirlig den udj lofven mentionerede dato 12 January forhindret /: er holden ordinarie sageting paa sedvanlige tingstæd Edshov udj præsent af Kongl. May^ts foged H^rJacob Jespersøn samt Laurættismænd nemlig Jacob Rusch i Hans Graais stæd, Olle Diderichsøn Edshov udj Olle Mulstads stæd, Anders Christensøn Kolvereid i stæden for Niels Erichsøn Hemsnes, Hendrich Lysøen, Olle Mouritzøn Røsøen, Johan Pedersøn Løføen, Olle Tørresøn Silleset og Olle Schej, da er som følger passeret_

Anno 1699 d. 13 January :/ saasom det strenge Veirlig den udj lofven mentionerede dato 12 January forhindret /: er holden ordinarie sageting paa sedvanlige tingstæd Edshov udj præsent af Kongl. Mayts foged Hr Jacob Jespersøn samt Laurættismænd nemlig Jacob Rusch i Hans Graais stæd, Olle Diderichsøn Edshov udj Olle Mulstads stæd, Anders Christensøn Kolvereid i stæden for Niels Erichsøn Hemsnes, Hendrich Lysøen, Olle Mouritzøn Røsøen, Johan Pedersøn Løføen, Olle Tørresøn Silleset og Olle Schej, da er som følger passeret_

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Høyædle og Velb. hr. Justitzraad og stifftbefalingsmand Hans Kaasis ordre til Baltzer Nielsøn daterit Trundh. d. 4 Novembr. at obachte og betiene sorenschrifversbestillingen i Nummedalen til den af Hans May^st Naadigst bestalter Rasmus Moshis andkompst tilstæden schier oplæst.

Høyædle og Velb. hr. Justitzraad og stifftbefalingsmand Hans Kaasis ordre til Baltzer Nielsøn daterit Trundh. d. 4 Novembr. at obachte og betiene sorenschrifversbestillingen i Nummedalen til den af Hans Mayst Naadigst bestalter Rasmus Moshis andkompst tilstæden schier oplæst.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Noch forkynt Olle Jbsøn Schaaning Schomagers udgifne bøxselseddel til Aumund Joensøn paa j øre og 12 for i den gaard Dragland i Leehøe fierding dat. Trundh. d. 28 Juny A^o 1697.

Noch forkynt Olle Jbsøn Schaaning Schomagers udgifne bøxselseddel til Aumund Joensøn paa j øre og 12 for i den gaard Dragland i Leehøe fierding dat. Trundh. d. 28 Juny Ao 1697.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jens Pedersøn Gudtvigen kommen for tiden med sin qvinde Maren Knudsdatter,

bøder derfore til Kongen 3 Rdr. 1 Ort. 12 Sk.

Jens Pedersøn Gudtvigen kommen for tiden med sin qvinde Maren Knudsdatter, bøder derfore til Kongen 3 Rdr. 1 Ort. 12 Sk.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Niels Jngebrichsøn Simle iligemaade med sin qvinde Anna Frodisdatter,

svarer sine bøder 3 Rdr. 1 Ort 12 Sk.

Niels Jngebrichsøn Simle iligemaade med sin qvinde Anna Frodisdatter, svarer sine bøder 3 Rdr. 1 Ort 12 Sk.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Peder Kragøen i Løfsnis fierding louflig stemt af Lensmanden Jacob Rusch til sidst holdende høstesageting og nu til dette ting igien varslet for lejermaal i sit æchteschab med en Enche ved nafn Birrithe Pedersdatter,

dito person paaraabt ei comparede, hvis midler og eiendeler nest afvichte d. 11 July er registerit og vurderit som befantis in summa til 11 Rdr. 3 ort 4 Sk. der imod er schyldig til tørfisch 33 W. 12 Mk. samt penger 6 Rdr. saa boens midler iche nær tilstrecher den bortschyldige gield hvorfor ej ringeste til Hans Kongl. May^st udj sicht og intrader er at finde og bedømme.

Qvindemennischet som nest melt stefnemaalet ej tilsvarede som louflig til dette ting har været varslet, hvem forleggis til førstholdende sageting at møde og dom lide.

Peder Kragøen i Løfsnis fierding louflig stemt af Lensmanden Jacob Rusch til sidst holdende høstesageting og nu til dette ting igien varslet for lejermaal i sit æchteschab med en Enche ved nafn Birrithe Pedersdatter, dito person paaraabt ei comparede, hvis midler og eiendeler nest afvichte d. 11 July er registerit og vurderit som befantis in summa til 11 Rdr. 3 ort 4 Sk. der imod er schyldig til tørfisch 33 W. 12 Mk. samt penger 6 Rdr. saa boens midler iche nær tilstrecher den bortschyldige gield hvorfor ej ringeste til Hans Kongl. Mayst udj sicht og intrader er at finde og bedømme. Qvindemennischet som nest melt stefnemaalet ej tilsvarede som louflig til dette ting har været varslet, hvem forleggis til førstholdende sageting at møde og dom lide.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Olle Pedersøn Sundnes som af Marritthe Erichsdatter ibdm. udj sin barnenød blef angifvet for hendis barnefader, hvilchen qvindisperson siden ved schrifftestaaelse har paaraabt Hans Joensøn Opløe fader at være hvem paa seniste holdende sommersageting har været for Rætten og er dømt,

Dito Olle Pedersøn til dette ting ogsaa indstemt ei møtte formedelst

<side 1b>

forfald af streng veirlig og stor mengde sne,

hvorfor foreleggis til anstundende vaarsageting tillige med de qvinder som var ofverværende i dette qvindfolchis barnefødsels tid at møde.

Olle Pedersøn Sundnes som af Marritthe Erichsdatter ibdm. udj sin barnenød blef angifvet for hendis barnefader, hvilchen qvindisperson siden ved schrifftestaaelse har paaraabt Hans Joensøn Opløe fader at være hvem paa seniste holdende sommersageting har været for Rætten og er dømt, Dito Olle Pedersøn til dette ting ogsaa indstemt ei møtte formedelst forfald af streng veirlig og stor mengde sne, hvorfor foreleggis til anstundende vaarsageting tillige med de qvinder som var ofverværende i dette qvindfolchis barnefødsels tid at møde.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Olle Jonesøn Ramstad atter til dette ting ladet indkalde Erich Olsøn Wog for j kirchekoe hand hafde på på leje at betalle resterende 3^de aars leje som er 1 Rdr.

Contraparten Erich Vog nu møtte med formening for denne Kraf at være befriet, af aarsage biørnen uløchelig om nattertide dette creatur tillige med sine egne udj fæhuset ihielslog, og snart iche ringeste deraf til nøtte at finde og ej videre her udinden hafde at disputere.

Olle Jonasøn som for dette nu paa denne tid strenge Veirlig ei self Kunde komme, men med Hendrich Lysøen lod paastaa dom.

Er af denne ræt da saaledis Kient.

At Erich Olsøn Vog som omtvistede kirchekoe mod her paa stædet ordinarie leje har haft i haande, saa den schulde haldis fæ god, bør samme til Olle Jonesen at betalle eller forschaffe et døchtig creatur i stæden samt de 3^de aaringers Koe leje 1 Rdr._

Olle Jonesøn Ramstad atter til dette ting ladet indkalde Erich Olsøn Wog for j kirchekoe hand hafde på på leje at betalle resterende 3de aars leje som er 1 Rdr. Contraparten Erich Vog nu møtte med formening for denne Kraf at være befriet, af aarsage biørnen uløchelig om nattertide dette creatur tillige med sine egne udj fæhuset ihielslog, og snart iche ringeste deraf til nøtte at finde og ej videre her udinden hafde at disputere. Olle Jonasøn som for dette nu paa denne tid strenge Veirlig ei self Kunde komme, men med Hendrich Lysøen lod paastaa dom. Er af denne ræt da saaledis Kient. At Erich Olsøn Vog som omtvistede kirchekoe mod her paa stædet ordinarie leje har haft i haande, saa den schulde haldis fæ god, bør samme til Olle Jonesen at betalle eller forschaffe et døchtig creatur i stæden samt de 3de aaringers Koe leje 1 Rdr._

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Marrithe Eliasdatter Nerøen som af Hans Stensøn Lindeve schal være besofven af Lensmand Jacob Rusch indstemt

der ei møtte,

hvorfore hun foreleggis til neste ting at comparere og sine bøder at tilsvare.

Nest ermelte Hans Lindeve sigis at være en underofficer under Captein Schinchels Compagnie,

Marrithe Eliasdatter Nerøen som af Hans Stensøn Lindeve schal være besofven af Lensmand Jacob Rusch indstemt der ei møtte, hvorfore hun foreleggis til neste ting at comparere og sine bøder at tilsvare. Nest ermelte Hans Lindeve sigis at være en underofficer under Captein Schinchels Compagnie,

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anders Christensøn Kaalvereid ved lensmand Jacob Rusch og Jens Ørgesøn som stefnet louflig har og her hiemlet ladet indvarsle sin landbonde Jacob Monsøn Finne for A^o 1698 schatter og landschyld med mere rettighed, samt resten af - 97 aars schatter som hand for ham maa svare,

den inciterede ej lod sig finde stefnemaalet at tilsvare effter paaraabelse,

saa foreleggis dito Jacob Finne til nest ankommende Vaarsageting sin contrapartis protestationer at besvare.

Anders Christensøn Kaalvereid ved lensmand Jacob Rusch og Jens Ørgesøn som stefnet louflig har og her hiemlet ladet indvarsle sin landbonde Jacob Monsøn Finne for Ao 1698 schatter og landschyld med mere rettighed, samt resten af - 97 aars schatter som hand for ham maa svare, den inciterede ej lod sig finde stefnemaalet at tilsvare effter paaraabelse, saa foreleggis dito Jacob Finne til nest ankommende Vaarsageting sin contrapartis protestationer at besvare.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Kongl. May^ts foged H^r Jacob Jespersøn tilspurde laurættet samt tilstædeværende tingsøgende almue om dennem er videndis andet end 2^de ører og 1 Mk udj den Kongens gaard Storarnøen io pro A^o 98 har været øde og gandsche

<side 2a>

ubrugt,

saa mange der om var videndis ej andet Kunde berette

desligeste opbød dito gaardepart til bøxsel hvortil ingen lod sig indfinde,

her på tingsvidne var begiærende.

Kongl. Mayts foged Hr Jacob Jespersøn tilspurde laurættet samt tilstædeværende tingsøgende almue om dennem er videndis andet end 2de ører og 1 Mk udj den Kongens gaard Storarnøen io pro Ao 98 har været øde og gandsche ubrugt, saa mange der om var videndis ej andet Kunde berette desligeste opbød dito gaardepart til bøxsel hvortil ingen lod sig indfinde, her på tingsvidne var begiærende.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Noch af hannem er omspurt de som ved søekanten er vaanende om dennem er videndis noget vrag at være indkommen eller bierget,

der til blef svaret ej ringeste der om at hafve hørt.

Noch af hannem er omspurt de som ved søekanten er vaanende om dennem er videndis noget vrag at være indkommen eller bierget, der til blef svaret ej ringeste der om at hafve hørt.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Monsieur Pros som Comitterit foged udj afdøde Jens Olsøns stæd pro Anno 1697 hans Kongl. May^ts intrader at oppeberge ved sin tiener Ofve Homsøe lod tilspørge almuen om Olle Joensøn, Anna Olsdatter og Maren Estensdatter samtlig her af gieldet mere bøder og straf end de ere tildømte var god for at betale og udstaa,

hertilsvarende saa mange diße personer er Kient, at de ej højere penger end som for Rætten blef erachtet :/ hvilche dog med gotfolchis hielp og assistentz blef afbetalt /: eller straf Kunde findis god til at udstaa, her paa var et sandferdigt tingsvidne begiærendis som meddeelis.

Monsieur Pros som Comitterit foged udj afdøde Jens Olsøns stæd pro Anno 1697 hans Kongl. Mayts intrader at oppeberge ved sin tiener Ofve Homsøe lod tilspørge almuen om Olle Joensøn, Anna Olsdatter og Maren Estensdatter samtlig her af gieldet mere bøder og straf end de ere tildømte var god for at betale og udstaa, hertilsvarende saa mange diße personer er Kient, at de ej højere penger end som for Rætten blef erachtet :/ hvilche dog med gotfolchis hielp og assistentz blef afbetalt /: eller straf Kunde findis god til at udstaa, her paa var et sandferdigt tingsvidne begiærendis som meddeelis.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Til førstholdende Botolphi Lauting opnefnis effterschrefne til Trundhiem at indreise sin laurettiseed at aflegge, Af Lechøe fierding Joen Olsøn Schei og Jacob Jacobsøn Schatnæs, Bindals fierding Niels Johansøn Qvennen, Foldens fierding Johannes Sour. Løfnes fierding Villich og Michel Fallersteen Vichtens fierding Olle Lysøen og Rasmus Ofstad.

Til førstholdende Botolphi Lauting opnefnis effterschrefne til Trundhiem at indreise sin laurettiseed at aflegge, Af Lechøe fierding Joen Olsøn Schei og Jacob Jacobsøn Schatnæs, Bindals fierding Niels Johansøn Qvennen, Foldens fierding Johannes Sour. Løfnes fierding Villich og Michel Fallersteen Vichtens fierding Olle Lysøen og Rasmus Ofstad.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1699 d. 28 January er holdet sage- og schatteting med almuen af Fosnes Præstegield paa Tranaas udj Kongl. May^ts foged Mons^r Jacob Jespersøns præsentz samt Laurættismænd udj Jfver Statlands stæd Peder Thomesøn Findanger, Jens StorSchorstad, Olle Jensøn Jndvoren, udj Roland Løføens stæd Elling Jensøn Knaaten, udj Lauritz Monsøns Spiudnesis stæd Christopher Holvigen, Bendix Sandvig i stæden for Jens Andersøn Lexaag, Peder Andersøn Sandvig for Erich Olsøn Myrvigen og Tosten Anglen for Joen Andsøen, da er effterfølgende passerit.

Anno 1699 d. 28 January er holdet sage- og schatteting med almuen af Fosnes Præstegield paa Tranaas udj Kongl. Mayts foged Monsr Jacob Jespersøns præsentz samt Laurættismænd udj Jfver Statlands stæd Peder Thomesøn Findanger, Jens StorSchorstad, Olle Jensøn Jndvoren, udj Roland Løføens stæd Elling Jensøn Knaaten, udj Lauritz Monsøns Spiudnesis stæd Christopher Holvigen, Bendix Sandvig i stæden for Jens Andersøn Lexaag, Peder Andersøn Sandvig for Erich Olsøn Myrvigen og Tosten Anglen for Joen Andsøen, da er effterfølgende passerit.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Høyædle og Velb. hr. Justitzraad og stiftbefalingsmand Hans Kaasis befaling til Baltzer Nielsøn af dato Trundhiem d. 4 Octobr Anno 1698. at betiene Sorenschrifversbestillingen i Nummedalen til den af hans May^st allernaad. bestalter Rasmus Mosis andkomst fra Kiøbenhafn scheer.

Høyædle og Velb. hr. Justitzraad og stiftbefalingsmand Hans Kaasis befaling til Baltzer Nielsøn af dato Trundhiem d. 4 Octobr Anno 1698. at betiene Sorenschrifversbestillingen i Nummedalen til den af hans Mayst allernaad. bestalter Rasmus Mosis andkomst fra Kiøbenhafn scheer.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 2b>

Oplæst og forkynt hans Maj^ts Allernaad. udgifven forordning om voris ny Vecht og maals indrettelse og ved ligehodelße datered Kiøbenhafn d. 10 January Anno 1698.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Desligeste hans May^ts forbud paa Kornvarernis udførsel af Danmarch og Norge, saa og taxten paa Rug, byg og hafre udj Danmarch. datered Kiøbenhafn d. 15 Novembr. A^o 1698.

Desligeste hans Mayts forbud paa Kornvarernis udførsel af Danmarch og Norge, saa og taxten paa Rug, byg og hafre udj Danmarch. datered Kiøbenhafn d. 15 Novembr. Ao 1698.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Noch publiceret Capitels datered Trundh. d. 19 Novembr A^o 1698.

Noch publiceret Capitels datered Trundh. d. 19 Novembr Ao 1698.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Her Commercieraad Andreas Schiøllers udgifne schiøde til Jacob Jngebrechtsøn paa halfanden spand og med bøxel - 5 1/2 øre udj Hammersøen i Fosnes prestegield og Sundens fierding daterit Trundhiem d. 24 Septembr. Anno 1698.

Her Commercieraad Andreas Schiøllers udgifne schiøde til Jacob Jngebrechtsøn paa halfanden spand og med bøxel - 5 1/2 øre udj Hammersøen i Fosnes prestegield og Sundens fierding daterit Trundhiem d. 24 Septembr. Anno 1698.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Peder Thomesøn Findangers gifne schiøde til Niels Jngebrichtsøn og Olle Pedersøn paa 2^de ørers leje med bøxsel i den deris paaboede gaard Stamnes i Fladanger fierding daterit Fidanger d. 8 Octobr. Anno 1698.

Peder Thomesøn Findangers gifne schiøde til Niels Jngebrichtsøn og Olle Pedersøn paa 2de ørers leje med bøxsel i den deris paaboede gaard Stamnes i Fladanger fierding daterit Fidanger d. 8 Octobr. Anno 1698.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Kongl. May^ts foged Mons^r Jacob Jespersøns bøxselseddel til Christopher Lauritzøn paa 2^de Ører og 8 Mk. i den Kongens gaard Høgnes af d. 28 January A^o 1699: dat. Tranaas.

Kongl. Mayts foged Monsr Jacob Jespersøns bøxselseddel til Christopher Lauritzøn paa 2de Ører og 8 Mk. i den Kongens gaard Høgnes af d. 28 January Ao 1699: dat. Tranaas.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Monsieur Pros Lauritzøns til Abraham Danjelsøn Lærfiord dat. Hildrum d. 3 : Octobr. Anno 1698:

Monsieur Pros Lauritzøns til Abraham Danjelsøn Lærfiord dat. Hildrum d. 3 : Octobr. Anno 1698:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jacob Pittersøn Aglen Kommen for tiden med sin qvinde

bøder til hans Kongl. May^st effter lofvens tilhold 3 Rdr 1 Ort 12 Sk.

Jacob Pittersøn Aglen Kommen for tiden med sin qvinde bøder til hans Kongl. Mayst effter lofvens tilhold 3 Rdr 1 Ort 12 Sk.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Marritthe Pedersdatter av lensmanden Lauritz Thomesøn indvarslet, hvilchet qvindemennische af Svend Michelsøn er besofvet,

effter yderste raad ved godtfolchis hielp bøder til kongen 2 Rdr i straf, og for resten protesterer Kongl. Mayts foged at hun bør lide paa Kroppen:

Dito Svend Michels ogsaa indstemt af hvem fogeden

paastaar de fulde bøder 12 Rdr. hvilchet hand ingenlunde er god til at præstere, hans egne midler ere ej ringeste, mens Lensmand Lauritz Thomesøn han antog :/ ihvor vel hand gandsche med svaghed er beladen /: og lofvede diße tilfundne - 5 Rdr. at betale og for resten effter lofven at lide på Kroppen.

Marritthe Pedersdatter av lensmanden Lauritz Thomesøn indvarslet, hvilchet qvindemennische af Svend Michelsøn er besofvet, effter yderste raad ved godtfolchis hielp bøder til kongen 2 Rdr i straf, og for resten protesterer Kongl. Mayts foged at hun bør lide paa Kroppen: Dito Svend Michels ogsaa indstemt af hvem fogeden paastaar de fulde bøder 12 Rdr. hvilchet hand ingenlunde er god til at præstere, hans egne midler ere ej ringeste, mens Lensmand Lauritz Thomesøn han antog :/ ihvor vel hand gandsche med svaghed er beladen /: og lofvede diße tilfundne - 5 Rdr. at betale og for resten effter lofven at lide på Kroppen.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Einer Biørgum paa Nummedalseidet ved lensmand Lauritz Thomesøn ladet indstefne og tiltalle Tosten Aglen for 1 tø^de W. Salt hannem tilhørig som Tosten til sig ved Rejtens SaltKeel har antaget og iche til dato har villet fornøiet,

Tosten her imod formente at 1/2 tø^de saltet qveite, som hand samme

<side 3a>

tid hos Joen Reiten oplagde og hafde destinerit Einer til betaling derudj schulle validere, des contra disputerede fuldmechttigen Lauritz Thomesøn, at efftersom Einer Biørgum den iche til betaling har vedtagen, og iche ville hafve andet til contentement end penger hand det da maatte tilfindis,

parterne tilspurt om videre her udinden hafde at replicere, ingen videre men var dom begierendis: er afsagt saaledis:

At Tosten Aglen straxen til Einer Biørgum eller indmelte hans fuldmechtig betaler den bekomne tønde Worsch salt med 1 Rdr. og udj paabrachte omkostning 2 ort 16 Sk og igien sin udlefverene 1/2 tø^de qveite hos vedkommende at annamme og indtale:

Einer Biørgum paa Nummedalseidet ved lensmand Lauritz Thomesøn ladet indstefne og tiltalle Tosten Aglen for 1 tøde W. Salt hannem tilhørig som Tosten til sig ved Rejtens SaltKeel har antaget og iche til dato har villet fornøiet, Tosten her imod formente at 1/2 tøde saltet qveite, som hand samme tid hos Joen Reiten oplagde og hafde destinerit Einer til betaling derudj schulle validere, des contra disputerede fuldmechttigen Lauritz Thomesøn, at efftersom Einer Biørgum den iche til betaling har vedtagen, og iche ville hafve andet til contentement end penger hand det da maatte tilfindis, parterne tilspurt om videre her udinden hafde at replicere, ingen videre men var dom begierendis: er afsagt saaledis: At Tosten Aglen straxen til Einer Biørgum eller indmelte hans fuldmechtig betaler den bekomne tønde Worsch salt med 1 Rdr. og udj paabrachte omkostning 2 ort 16 Sk og igien sin udlefverene 1/2 tøde qveite hos vedkommende at annamme og indtale:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Tosten Aglen blef af lensmand Lauritz Thomesøn tiltalt for endeel dyr hand paa de uloflige tider schal hafve ladet schiyde udj sin paaboende gaardis eller hosliggende gaarders march,

til vidne fremkom ichun Peder Andersøn Sandvig, som hans forrige tiener Joen Biørnerøens ord og bekiendelße hafver hørt,

Tosten til sagen svaret og beraabte sig paa videre prouf, hvilche tilstrechkende lensmanden til neste ting forschafer,

til samme tid foreleggis dito Tosten paa vedkommende stæder vidnisbyrderne og dereffter varsel at paahøre.

Tosten Aglen blef af lensmand Lauritz Thomesøn tiltalt for endeel dyr hand paa de uloflige tider schal hafve ladet schiyde udj sin paaboende gaardis eller hosliggende gaarders march, til vidne fremkom ichun Peder Andersøn Sandvig, som hans forrige tiener Joen Biørnerøens ord og bekiendelße hafver hørt, Tosten til sagen svaret og beraabte sig paa videre prouf, hvilche tilstrechkende lensmanden til neste ting forschafer, til samme tid foreleggis dito Tosten paa vedkommende stæder vidnisbyrderne og dereffter varsel at paahøre.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Olle Larsøn Vellevig ladet indstefne Niels Anfindsøn Duen for endeel schielsord paa baaden, da han tillige med flere følgende reiste fra høyædle og Velb. hr. stiftamtmands inqvisitionsting forleden sommer schal være passerit:

Niels Andfindsøn møtte nu og til sagen svarede og foregaf ej Kand erindre ringiste ord Citanten til præjuditz eller æris forklenelße at hafve talt, eller end noget af saadan tilleg med hannem, og hvis schulle være omrørt, da er scheed udj druchenschab, og begierede derfor det ham matte effterladis,

hvormed Olle Larsøn iche vil lade sig nøje, men begierte hand maatte foreleggis til første at comparere og paahøre vidnisbyrderne,

hvilchet ham nu er forelagt at møde, paahøre og tilsvare.

Olle Larsøn Vellevig ladet indstefne Niels Anfindsøn Duen for endeel schielsord paa baaden, da han tillige med flere følgende reiste fra høyædle og Velb. hr. stiftamtmands inqvisitionsting forleden sommer schal være passerit: Niels Andfindsøn møtte nu og til sagen svarede og foregaf ej Kand erindre ringiste ord Citanten til præjuditz eller æris forklenelße at hafve talt, eller end noget af saadan tilleg med hannem, og hvis schulle være omrørt, da er scheed udj druchenschab, og begierede derfor det ham matte effterladis, hvormed Olle Larsøn iche vil lade sig nøje, men begierte hand maatte foreleggis til første at comparere og paahøre vidnisbyrderne, hvilchet ham nu er forelagt at møde, paahøre og tilsvare.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Margaretha Sahl. her Lauritz Pedersøn Holmedals har for rætten ladet indkalde og tiltale effterschrefne, som ved vraget, hendis folch uløchelig frakom, har været,

Elling Jensøn Knaaten, forklarer da hand med sin følgemand kom roendis saag de baaden ligge for sig paa landet, og ved stranden, norden fore Selsvigen i Fladanger fierding, ej videre sig med fattet end 2^de aarer og it øskar.

Elling Hansøn Qvernøen som tillige med følgismand nemlig soldat Olle Michelsøn strax effter fornemte Mand

<side 3b>

om afftenen til samme Vrag ankom,

dito Elling for rætten comparerede og beretter at som de kom farendis og ville sönder paa sildvogen, fant de for sig strax Norden for Selsvigen baaden i fieren liggendis synderslagen med 5 tø^der hos, rörte iche den gang noget, men forföjede sig til mændene udi Selsvigen, lagde der sin baad igienn og tog med sig dito Selvigs mand hen til Vragit og indlagde deraf i samme baad 6 eller 7 sildegarn som laag i siöen, 1 tø^de der udj, j schindfeld og j Rÿe med j volmelsbuxe tillige med nogit af siö forderfvet fladbröd, 2^de schindsecher, j schoe, noch 4^re tomme tø^der, alt dette henfört til Selsvigen og mændene hos sig beholte, ej videre denne Elling og hans Cammerat af samme medfattit end hvad bröd de om afften og morgen dereffter har ædit, og som 6 eller 7 lefser med sig taget, saa herved ei mere er at omhandle.

Margaretha Sahl. her Lauritz Pedersøn Holmedals har for rætten ladet indkalde og tiltale effterschrefne, som ved vraget, hendis folch uløchelig frakom, har været, Elling Jensøn Knaaten, forklarer da hand med sin følgemand kom roendis saag de baaden ligge for sig paa landet, og ved stranden, norden fore Selsvigen i Fladanger fierding, ej videre sig med fattet end 2de aarer og it øskar. Elling Hansøn Qvernøen som tillige med følgismand nemlig soldat Olle Michelsøn strax effter fornemte Mand om afftenen til samme Vrag ankom, dito Elling for rætten comparerede og beretter at som de kom farendis og ville sönder paa sildvogen, fant de for sig strax Norden for Selsvigen baaden i fieren liggendis synderslagen med 5 tøder hos, rörte iche den gang noget, men forföjede sig til mændene udi Selsvigen, lagde der sin baad igienn og tog med sig dito Selvigs mand hen til Vragit og indlagde deraf i samme baad 6 eller 7 sildegarn som laag i siöen, 1 tøde der udj, j schindfeld og j Rÿe med j volmelsbuxe tillige med nogit af siö forderfvet fladbröd, 2de schindsecher, j schoe, noch 4re tomme tøder, alt dette henfört til Selsvigen og mændene hos sig beholte, ej videre denne Elling og hans Cammerat af samme medfattit end hvad bröd de om afften og morgen dereffter har ædit, og som 6 eller 7 lefser med sig taget, saa herved ei mere er at omhandle.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Mons^r Pros Larsön ved sin tiener Ofve Hansøn lod tiltale Niels Andfindsön Duen for j tø^de bÿg Korn hand paa Foesnes af Prosis der liggende Korn har paa behag taget, hvilchet den for retten nu citerede vedgaar,

hvorfore hand tilfindis samme tø^de bÿg med 2 Rdr. at betale inden - 15 dager, eller udstaa nam og vurdering af hans midler.

Monsr Pros Larsön ved sin tiener Ofve Hansøn lod tiltale Niels Andfindsön Duen for j tøde bÿg Korn hand paa Foesnes af Prosis der liggende Korn har paa behag taget, hvilchet den for retten nu citerede vedgaar, hvorfore hand tilfindis samme tøde bÿg med 2 Rdr. at betale inden - 15 dager, eller udstaa nam og vurdering af hans midler.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Noch dito Larsön ved lensmand Lars Thomesön ladet söge Peder Nielsön Salsnes, som til nest leden høstesageting var indvarslet, og nu lovlig ved Jens Leßaag og Claus Strømmen stemt, effter paaraabelße ei end comparerede at tilsvare om hand noget imod Pros Larsöns fordrende - 18 Rdr. 12 Sk som dependerer af udlagde Kongl. May^ts schatter, landschyld, sædekorn og videre til lifs ophold forstracht har at imod sige.

Jndlegget Pros Larsöns daterit Glasöen d. 26 Septembr. 1698: blef lest, som i acten verbaliter schal indföris, hvor av saavel som nu ved fuldmechtigen paaeschis dom til betaling, med paastand hand gaarden, hvilchen er ham loflig opsagt til förste faredag effter lofven at entvige,

er af denne ræt her udindnu saaledis Kient:

At Peder Nielsön Salsnes som til 2^de ting er inciterit, og ei har villet sig indfinde det hand søgis fore at tilsvare, hvorfore den sögende for saadan hans nachleßighed mod retten ei Kand opholdis, men tilfindis de Krefvende - 18 Rdr. 12 Sk. samt udj sagens omkostning - 1 Rdr. at betale ved denne doms anvisning, eller lide nam og vurdering udj sin bois midler, desligeste sin brugende gaardepart effter forrige opsigelße at entvige og rødig giöre for indstaaelse med Kongl. schatte og videre.

Noch dito Larsön ved lensmand Lars Thomesön ladet söge Peder Nielsön Salsnes, som til nest leden høstesageting var indvarslet, og nu lovlig ved Jens Leßaag og Claus Strømmen stemt, effter paaraabelße ei end comparerede at tilsvare om hand noget imod Pros Larsöns fordrende - 18 Rdr. 12 Sk som dependerer af udlagde Kongl. Mayts schatter, landschyld, sædekorn og videre til lifs ophold forstracht har at imod sige. Jndlegget Pros Larsöns daterit Glasöen d. 26 Septembr. 1698: blef lest, som i acten verbaliter schal indföris, hvor av saavel som nu ved fuldmechtigen paaeschis dom til betaling, med paastand hand gaarden, hvilchen er ham loflig opsagt til förste faredag effter lofven at entvige, er af denne ræt her udindnu saaledis Kient: At Peder Nielsön Salsnes som til 2de ting er inciterit, og ei har villet sig indfinde det hand søgis fore at tilsvare, hvorfore den sögende for saadan hans nachleßighed mod retten ei Kand opholdis, men tilfindis de Krefvende - 18 Rdr. 12 Sk. samt udj sagens omkostning - 1 Rdr. at betale ved denne doms anvisning, eller lide nam og vurdering udj sin bois midler, desligeste sin brugende gaardepart effter forrige opsigelße at entvige og rødig giöre for indstaaelse med Kongl. schatte og videre.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 4a>

Kongl. May^ts foged Jacob Jespersøn tilspurde almuen om dem andet er vitterligt end - 18 Mk lau i den gaard Dalle udj Fladanger fierding som Olle Olsøn tilforn bebode for indværende aar har været øde og nu opbøden tillige med Guldvigen, Oplandsøfnet og Beengaard til bøxsel og brug, anlangende Dalle,

er ej andet bevust, end har været øde,

var her på tingsvidne begierende.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Noch er af hans May^ts foged adspurt, om nogen er vitterlig noget Vrag at være indkommen eller funden, da det nu opsiger,

hvortil blef svaret ej ringeste at være vidende.

Noch er af hans Mayts foged adspurt, om nogen er vitterlig noget Vrag at være indkommen eller funden, da det nu opsiger, hvortil blef svaret ej ringeste at være vidende.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Pros Lauritzøn committeret foged i Sahl. Jens Olsøns stæd pro Anno 1697:

Pros Lauritzøn committeret foged i Sahl. Jens Olsøns stæd pro Anno 1697:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

hans Kongl. May^st intrader at oppeberge, ved sin tiener Ofve Hansøn lod tilspørge almuen om Thomas Jensøn Steene, Olle Olsøn Fosland, Gundil Bendixdatter Hilstad og Gurj Olsdatter samtlige her af gieldet, mere bøder og straf end de var tildømte at betale vare gode fore at udgifve,

hertil svarede saa mange som bem^te personer Kiente, de ej højere penger eller straf, end de ere tilfundne har Kundet udstaa, her paa tingsvidne var begierende.

hans Kongl. Mayst intrader at oppeberge, ved sin tiener Ofve Hansøn lod tilspørge almuen om Thomas Jensøn Steene, Olle Olsøn Fosland, Gundil Bendixdatter Hilstad og Gurj Olsdatter samtlige her af gieldet, mere bøder og straf end de var tildømte at betale vare gode fore at udgifve, hertil svarede saa mange som bemte personer Kiente, de ej højere penger eller straf, end de ere tilfundne har Kundet udstaa, her paa tingsvidne var begierende.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Til førstholdende Botolphi lauting er tilsagt at indreise sin laurettiseed at aflegge, nemlig af Jøens fierding Claus og Isach Strømmen, af Fladanger Olle Pedersøn Stamnes, og Hans Jndvoren, Otterøe fierding Christen Poulsøn Storschaarstad og Biørn Statland, Sunds fierding Niels Olsøn Hafvig og Christen Pedersøn Berre.

Til førstholdende Botolphi lauting er tilsagt at indreise sin laurettiseed at aflegge, nemlig af Jøens fierding Claus og Isach Strømmen, af Fladanger Olle Pedersøn Stamnes, og Hans Jndvoren, Otterøe fierding Christen Poulsøn Storschaarstad og Biørn Statland, Sunds fierding Niels Olsøn Hafvig og Christen Pedersøn Berre.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Giertrud Sahl. Niels Baltzersøns ved sin tiener Jeppe Sørensøn lod fredliuse sin gaard Devigens lejermaal at enhver som iche af hende er tillat holder sig der fra.

Giertrud Sahl. Niels Baltzersøns ved sin tiener Jeppe Sørensøn lod fredliuse sin gaard Devigens lejermaal at enhver som iche af hende er tillat holder sig der fra.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1699 d. 31 January er holden schatte- og sageting med almuen af Ofverhaldens præstegield udj præsens af Kongl. May^ts foged H^r Jacob Jespersøn, samt Laurettes mænd nemlig Niels Øyem, Jngebricht Bryndboe, Haagen Schiørland, Olle Sevaldsøn Nordahl, Danjel Formoe, Michel Lestum, Jsach Himoe og Peder Ryg, Da er som følger passerit:

Anno 1699 d. 31 January er holden schatte- og sageting med almuen af Ofverhaldens præstegield udj præsens af Kongl. Mayts foged Hr Jacob Jespersøn, samt Laurettes mænd nemlig Niels Øyem, Jngebricht Bryndboe, Haagen Schiørland, Olle Sevaldsøn Nordahl, Danjel Formoe, Michel Lestum, Jsach Himoe og Peder Ryg, Da er som følger passerit:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Høyædle og Velb hr. stiftbefalingsmand Hans Kaasis ordre til Baltzer Nielsøn at obachte Sorenschrifversbestillingen udj udj Nummedalen i den bestalter Rasmus Mosis absens.

Høyædle og Velb hr. stiftbefalingsmand Hans Kaasis ordre til Baltzer Nielsøn at obachte Sorenschrifversbestillingen udj udj Nummedalen i den bestalter Rasmus Mosis absens.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Publiceret hans May^ts naadigst udgifne forordning om ny vecht og maals indrettelße og ved ligeholdelße udj Danch:

<side 4b>

og Norge daterit Kiøbenhafn d. 10 January A^o 1698.

Publiceret hans Mayts naadigst udgifne forordning om ny vecht og maals indrettelße og ved ligeholdelße udj Danch: og Norge daterit Kiøbenhafn d. 10 January Ao 1698.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Noch Kongl. forbud på Kornvarernis udførdsel af Danch og Norge, saa og taxt paa Rug, Byg og hafre i Danch dat. Kiøbh: d. 15 9br. A^o 16

Noch Kongl. forbud på Kornvarernis udførdsel af Danch og Norge, saa og taxt paa Rug, Byg og hafre i Danch dat. Kiøbh: d. 15 9br. Ao 16

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Samt Capitels og land taxten dat. Trundh. d. 19 9br. A^o 1698.

Samt Capitels og land taxten dat. Trundh. d. 19 9br. Ao 1698.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Desligeste hr. stiftamtmands missive til fogden Mons^r Jespersøn dat. Teslie d. 12 Decembr. A^o 1698. at erindre almue som end står til rest med de nye gevers penger med forderligst betaler,

Desligeste hr. stiftamtmands missive til fogden Monsr Jespersøn dat. Teslie d. 12 Decembr. Ao 1698. at erindre almue som end står til rest med de nye gevers penger med forderligst betaler,

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

samt ogsaa Kiøbmanden Lofrens Hansøn Holstis protest paa hr. amtmand om pengerne for samme gever daterit Trundhiem d. 8 Decembr. Anno 1698:

samt ogsaa Kiøbmanden Lofrens Hansøn Holstis protest paa hr. amtmand om pengerne for samme gever daterit Trundhiem d. 8 Decembr. Anno 1698:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

I ligemaade blef almuen alvorlig nu saavel som offte tilfor af Kongl. May^st foged h^r Jespersøn forehodlet, at de med allerfaderligst reiser til Fogdegaarden at annamne til si de inrollerede bønders gever som der ere staaende, saafremt geverret ved uløchelig hendelße, det Gud forbiude, i nogen maader schulle forkommis, eller af rust bederfvi da være deris egen schade for deds effterladenhed.

I ligemaade blef almuen alvorlig nu saavel som offte tilfor af Kongl. Mayst foged hr Jespersøn forehodlet, at de med allerfaderligst reiser til Fogdegaarden at annamne til si de inrollerede bønders gever som der ere staaende, saafremt geverret ved uløchelig hendelße, det Gud forbiude, i nogen maader schulle forkommis, eller af rust bederfvi da være deris egen schade for deds effterladenhed.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Olle Joensøn Slet Kommen for tiden med sin qvinde

bøder til hans Kongl. May^st 3 Rdr. 1 Ort 12 Sk.

Olle Joensøn Slet Kommen for tiden med sin qvinde bøder til hans Kongl. Mayst 3 Rdr. 1 Ort 12 Sk.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jfver Isachsøn Klapdal besofvet Ellen Svensdatter,

personen for rætten møtte af ingen midler, ej vidste sig ringes schilling til bøderne, ingen forefantis som hannem vilde antag og noget for betale;

hvorfore hand tilfindis at strafis med fengsel på Kroppen. Tøsen ogsaa i rette som tilkiendis at bøde 2 Rdr og for resten at lide på Kroppen.

Jfver Isachsøn Klapdal besofvet Ellen Svensdatter, personen for rætten møtte af ingen midler, ej vidste sig ringes schilling til bøderne, ingen forefantis som hannem vilde antag og noget for betale; hvorfore hand tilfindis at strafis med fengsel på Kroppen. Tøsen ogsaa i rette som tilkiendis at bøde 2 Rdr og for resten at lide på Kroppen.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anders Olsøn Gansmo for tilig med sin qvinde

bøder derfore til Hans May^st 3 Rdr 1 Ort 12 Sk.

Anders Olsøn Gansmo for tilig med sin qvinde bøder derfore til Hans Mayst 3 Rdr 1 Ort 12 Sk.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Welædle hr. Commercieraad Schiøllers udgifne bøxselseddel paa j half spand i den gaard Hildrum til Joen Jørgensøn daterit Hildrum d. 11 Octobr. Anno 1698.

Welædle hr. Commercieraad Schiøllers udgifne bøxselseddel paa j half spand i den gaard Hildrum til Joen Jørgensøn daterit Hildrum d. 11 Octobr. Anno 1698.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Noch Commercieraad Schiøllers bøxselsed iligemaade på 1/2 spand udj Hildrum til Christen Nielsøn dater Trundhiem d. 12 Septembr. Anno 1694:

Noch Commercieraad Schiøllers bøxselsed iligemaade på 1/2 spand udj Hildrum til Christen Nielsøn dater Trundhiem d. 12 Septembr. Anno 1694:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Almuen af Biørnis mandtal lefverede her udj Retten en dom af Sahl. Pitter Lauritzøn Falch feldet, imellem dennem og Højlands mandtallis almue om Prestens schydsferd til Annexkirchen paa Høilandet, daterit d. 10 february A^o 1696: samt Laumandens confirmation og erachtning dennem imellem daterit Trundh. d. 18 Juny A^o 1696:

de af Biørnis mandtal frasagde sig ej lengere at ville schydse for 2 Rdr. hvorfore Højlands

<side 5a>

mandtals bebyggere der fra nu ichun nogle faa comparerede hafver sig for mentionerede domme at holde effterrettlig, og henter sine Præster, samt forsiuner dennem som vedbørlig, indtil tinget nu først igien blifver holdet, til hvilchen tied begge mandtallers almue hafver at møde, ihvordan da imellem dennem Kand vorde aftalt, imidlertied tager de af Høylandet ingen formen vedbørlig effter forrige afscheder befordrer deris Præster, saafremt de iche for modvillighed og effterladenhed schal tiltalis.

De udaf Høilandis mandtal som bruger laxerj, fremlagde nu Sahl. Pitter Falchis kiendelße dat. d. 5 July A^o 97 imellem dennem og de som beboer Ofver- og Nederbiørnes, Rodem og Himoe, hvilche sig iche end har villet rette, hvorfore Højlendingene her af rætten begierer de vedkommende maatte foreholdis som nu ogsaa scheer og advaris at de som denne afscheed ej har effterlefvet, hafver effter dags hvad som for rætten blef indgaaet at fuldbyrde, saafremt de iche for Nachleßighed og effter sagens beschaffenhed vil være tiltalte.

Almuen af Biørnis mandtal lefverede her udj Retten en dom af Sahl. Pitter Lauritzøn Falch feldet, imellem dennem og Højlands mandtallis almue om Prestens schydsferd til Annexkirchen paa Høilandet, daterit d. 10 february Ao 1696: samt Laumandens confirmation og erachtning dennem imellem daterit Trundh. d. 18 Juny Ao 1696: de af Biørnis mandtal frasagde sig ej lengere at ville schydse for 2 Rdr. hvorfore Højlands mandtals bebyggere der fra nu ichun nogle faa comparerede hafver sig for mentionerede domme at holde effterrettlig, og henter sine Præster, samt forsiuner dennem som vedbørlig, indtil tinget nu først igien blifver holdet, til hvilchen tied begge mandtallers almue hafver at møde, ihvordan da imellem dennem Kand vorde aftalt, imidlertied tager de af Høylandet ingen formen vedbørlig effter forrige afscheder befordrer deris Præster, saafremt de iche for modvillighed og effterladenhed schal tiltalis. De udaf Høilandis mandtal som bruger laxerj, fremlagde nu Sahl. Pitter Falchis kiendelße dat. d. 5 July Ao 97 imellem dennem og de som beboer Ofver- og Nederbiørnes, Rodem og Himoe, hvilche sig iche end har villet rette, hvorfore Højlendingene her af rætten begierer de vedkommende maatte foreholdis som nu ogsaa scheer og advaris at de som denne afscheed ej har effterlefvet, hafver effter dags hvad som for rætten blef indgaaet at fuldbyrde, saafremt de iche for Nachleßighed og effter sagens beschaffenhed vil være tiltalte.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Olle Vorm her for Rætten tiltalte paa egen og sin grande Anders Hildrums veigne, Christen Hildrum for it las veed hand uloflig af deris merchede træer schal hafve hugget og til sig hiemført,

og som dette er af ringe veed, dog til paamindelße og at holde sig effterdags fra en andens, tilfindis at bøde til Kongen 1 lod sølf som er effter lofven 2 ort.

Olle Vorm her for Rætten tiltalte paa egen og sin grande Anders Hildrums veigne, Christen Hildrum for it las veed hand uloflig af deris merchede træer schal hafve hugget og til sig hiemført, og som dette er af ringe veed, dog til paamindelße og at holde sig effterdags fra en andens, tilfindis at bøde til Kongen 1 lod sølf som er effter lofven 2 ort.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Christen og Anders her for Rætten begge til sagen svarede, angaaende det slagsmaal imellem dem er passeret nu nest leden høst,

til vidne udj sagen Jfver Hougum og Ellen Jonasdatter, som beretter at de slog paa hinanden med nefvene,

J hvor vel hans May^ts her udinden tilholder høje bøder, saa tilfindis de dog formedelst deris ringe vilchor og fattigdom og for gotfolchis forbøn,

nemlig Christum Hildrum som største autor og mange foregifver at være urolig, da til straf og effterdags at holde sig i fredelighed at bøde til Kongen 2 Rdr.

Og Anders som alle gifver et got rychte og at være fredsommelig, bøder for sin forseelse bøder 1 Rdr.

Men saafremt de iche hereffter holder sig fredelig mod hiinanden, saavel mod andre gotfolch og naboerne, da at strafis effter sagens beschafenhed i højeste maader.

Christen og Anders her for Rætten begge til sagen svarede, angaaende det slagsmaal imellem dem er passeret nu nest leden høst, til vidne udj sagen Jfver Hougum og Ellen Jonasdatter, som beretter at de slog paa hinanden med nefvene, J hvor vel hans Mayts her udinden tilholder høje bøder, saa tilfindis de dog formedelst deris ringe vilchor og fattigdom og for gotfolchis forbøn, nemlig Christum Hildrum som største autor og mange foregifver at være urolig, da til straf og effterdags at holde sig i fredelighed at bøde til Kongen 2 Rdr. Og Anders som alle gifver et got rychte og at være fredsommelig, bøder for sin forseelse bøder 1 Rdr. Men saafremt de iche hereffter holder sig fredelig mod hiinanden, saavel mod andre gotfolch og naboerne, da at strafis effter sagens beschafenhed i højeste maader.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 5b>

Effterteignende af Ofverhaldens ere opnemte førstholdende Botholph lauting at aflegge deris laurættiseed nemlig af Grung Mandt Joen Olsøn Fosland, og Erich Formoe, af Vies Mandtal Niels Vj, Holands Mandtal Otto Flaat, Biørnes Mandal Erich Lysberg, Gansmo Mandtal Ole Andersøn Myrmo, Hunde: Mandtal Ole Homstad, af samme Mandtal Niels Berg.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1699 d. 6 February er holden restantz- og sageting m almuen av Nummedalseidet, udj Kongl. May^st foged H^r Jacob Jespersøn biuærelße, tilligemed ædsoren laurettismænd, nemlig: Niels Buvarp, Johannes Vengstad, Toer Berre, Toer Zitter, Einer Biørgum, Peder Maarch, Torben Hannemoe og Jngebricht Bøgsæt, da er effterfølgende passerit.

Anno 1699 d. 6 February er holden restantz- og sageting m almuen av Nummedalseidet, udj Kongl. Mayst foged Hr Jacob Jespersøn biuærelße, tilligemed ædsoren laurettismænd, nemlig: Niels Buvarp, Johannes Vengstad, Toer Berre, Toer Zitter, Einer Biørgum, Peder Maarch, Torben Hannemoe og Jngebricht Bøgsæt, da er effterfølgende passerit.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Høyædle og Velb Hr. JustitzRaad og stiftamtmand Hans Kaasis schrifftlig ordre til Baltzer Nielsøn, Sorenschrifversbestillingen her i fogderiet udj den Kongl. bestalter Rasmus Mosis absens at betiene daterit Trundh. d. 4 Novembr. 1698 oplæst.

Høyædle og Velb Hr. JustitzRaad og stiftamtmand Hans Kaasis schrifftlig ordre til Baltzer Nielsøn, Sorenschrifversbestillingen her i fogderiet udj den Kongl. bestalter Rasmus Mosis absens at betiene daterit Trundh. d. 4 Novembr. 1698 oplæst.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Noch Kongl. May^ts forordning om ny vecht og maals indrettelße og ved ligeholdelse udj Danch: og Norge dat. d. 10 Jan: A^o 1698.

Noch Kongl. Mayts forordning om ny vecht og maals indrettelße og ved ligeholdelse udj Danch: og Norge dat. d. 10 Jan: Ao 1698.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Desligeste forbud paa Kornvarernis udførsel af Danch og Norge. Saa og taxt paa byg, Rug og hafre i Danch: hafn: d. 15 9ber A^o 1698.

Desligeste forbud paa Kornvarernis udførsel af Danch og Norge. Saa og taxt paa byg, Rug og hafre i Danch: hafn: d. 15 9ber Ao 1698.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Samt Capit.- og landtaxten dat. Trundh. d. 19 Novembr. A^o 1698.

Samt Capit.- og landtaxten dat. Trundh. d. 19 Novembr. Ao 1698.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Hans ærværdighed hæderlig og meget Vellærd Mand hr. Albert Giesing her af rætten var begiærende at menige almue, som ogsaa tilstæde var, vilde sige deris sandhed, hvorledis med den gaard Helbostad er gelegen,

hvilkchen samtlig almue foregaf dennem nochsom at være bevust at dito gaard ligger gandsche øde, og af en elf som kaldis Findaas elfven meget beschadigis saavel som engen af Buschasie og anden ukrud, formedelst dens ødeliggelße nu en tid lang, forderfvit,

hvorpaa hans ærværdighed til nermere ansøgning om affelding paa sine stæder it tingsvidne begierede.

Hans ærværdighed hæderlig og meget Vellærd Mand hr. Albert Giesing her af rætten var begiærende at menige almue, som ogsaa tilstæde var, vilde sige deris sandhed, hvorledis med den gaard Helbostad er gelegen, hvilkchen samtlig almue foregaf dennem nochsom at være bevust at dito gaard ligger gandsche øde, og af en elf som kaldis Findaas elfven meget beschadigis saavel som engen af Buschasie og anden ukrud, formedelst dens ødeliggelße nu en tid lang, forderfvit, hvorpaa hans ærværdighed til nermere ansøgning om affelding paa sine stæder it tingsvidne begierede.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Kongl. May^st foged hr. Jacob Jespersøn end som tilforn opbød effterteignede Kongl. May^st ødeliggende gaarder på Nummedalseidet til bøxsel og brug, nemlig

Søerzitter - 2 spand 1 øre, Nordøfnet - 1 spand 1 øre og 4 Sk. Grøtmoe 4^re ørers leie. Bøxsæt 1/2 spand Vengstad 1 øre 18 Sk. desligeste Aas 2^de ører, som

<side 6a>

som ogsaa pro Anno 1698 har været ubrugt,

Jngen lod sig finde diße gaarder at ville antage af aarsage at endeel ere dyrlejede og afgaar store contributioner, nogle en tidlang været ubrugte, saa iorden er mesten forderfvet, men schulle voris Naadige Konge forunde at dette bøjde lau herefftersom i forrige tider matte schatte lige ved siøkanten, eller og maatte tilladis affelding og blifve lagde som gardene ere gode fore, er at formode der vel nogen sig fremstiller dennem igien at bebygge.

Kongl. Mayst foged hr. Jacob Jespersøn end som tilforn opbød effterteignede Kongl. Mayst ødeliggende gaarder på Nummedalseidet til bøxsel og brug, nemlig Søerzitter - 2 spand 1 øre, Nordøfnet - 1 spand 1 øre og 4 Sk. Grøtmoe 4re ørers leie. Bøxsæt 1/2 spand Vengstad 1 øre 18 Sk. desligeste Aas 2de ører, som som ogsaa pro Anno 1698 har været ubrugt, Jngen lod sig finde diße gaarder at ville antage af aarsage at endeel ere dyrlejede og afgaar store contributioner, nogle en tidlang været ubrugte, saa iorden er mesten forderfvet, men schulle voris Naadige Konge forunde at dette bøjde lau herefftersom i forrige tider matte schatte lige ved siøkanten, eller og maatte tilladis affelding og blifve lagde som gardene ere gode fore, er at formode der vel nogen sig fremstiller dennem igien at bebygge.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Til første Lauting som Botholphi holdis ere opmemte til sin Laurettisæed at aflegge: Ole Brørrs her af Nummedalseidet_

Til første Lauting som Botholphi holdis ere opmemte til sin Laurettisæed at aflegge: Ole Brørrs her af Nummedalseidet_

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1699 d. 3 Juny på Nummedalseidet Tingsted Ofvergaard effter Kongl. May^ts foged h^r Jacob Jespersøn anordning blef holden ting med samme tinglaufs almue udj bem^te fogeds præsens ofverværende ædsoren laurettismænd nemlig Niels Buvarp, Einer Biørg, Toer Berre, Peder Maarch, Jngebricht Bøgsæt, Thomes Brørrs, Jngebricht Staføune og Olle Elden da passerede effterfølgende:

Anno 1699 d. 3 Juny på Nummedalseidet Tingsted Ofvergaard effter Kongl. Mayts foged hr Jacob Jespersøn anordning blef holden ting med samme tinglaufs almue udj bemte fogeds præsens ofverværende ædsoren laurettismænd nemlig Niels Buvarp, Einer Biørg, Toer Berre, Peder Maarch, Jngebricht Bøgsæt, Thomes Brørrs, Jngebricht Staføune og Olle Elden da passerede effterfølgende:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Her Commerciæ Raad Andreæ Schiøllers udgifne schiøde paa Elden som schylder 4^re Ører og 12 Mk. Holsta - 1 spand. Bøgset som Jngebricht beboer 1/2 spd: Berre - 2 Ører og 9 Mk. og Almlj 6 Mk; dat. Trundh. d. 19 Xber 1698

Her Commerciæ Raad Andreæ Schiøllers udgifne schiøde paa Elden som schylder 4re Ører og 12 Mk. Holsta - 1 spand. Bøgset som Jngebricht beboer 1/2 spd: Berre - 2 Ører og 9 Mk. og Almlj 6 Mk; dat. Trundh. d. 19 Xber 1698

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

H^r Troen Pedersøn tilspurde menige almue om dennem andet er bevust end de gaarder Elden og Bøgset jo med elfvebrud meget beschadigis, samt deris enger naar stor vandløb er, usigelig med sand og stenes ofverførelse bederfvis,

hvilchet samtlig almue bejaede at være udj all sandhed, hvor på dito Pedersøn var tingsvidne begierende effter bøndernis anmodning til hannem.

Hr Troen Pedersøn tilspurde menige almue om dennem andet er bevust end de gaarder Elden og Bøgset jo med elfvebrud meget beschadigis, samt deris enger naar stor vandløb er, usigelig med sand og stenes ofverførelse bederfvis, hvilchet samtlig almue bejaede at være udj all sandhed, hvor på dito Pedersøn var tingsvidne begierende effter bøndernis anmodning til hannem.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1699: d. 22 Juny paa almindelig schatte- og sageting Edshov blef holden rætten, ofverværende Kongl. May^ts foged Mons^r Jacob Jespersøn, tillige med ædsorene Laurettismænd Rasmus Ofstad, Hans Tepling, Ole Lysøen, Villich Stene, Jacob Jakobsøn Schotnes, Ole Jensøn Lysfiord, Anders Stene, og Michel Stene da forefalt effterfølgende:

Anno 1699: d. 22 Juny paa almindelig schatte- og sageting Edshov blef holden rætten, ofverværende Kongl. Mayts foged Monsr Jacob Jespersøn, tillige med ædsorene Laurettismænd Rasmus Ofstad, Hans Tepling, Ole Lysøen, Villich Stene, Jacob Jakobsøn Schotnes, Ole Jensøn Lysfiord, Anders Stene, og Michel Stene da forefalt effterfølgende:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Hans Kongl. May^ts Allernaad. schattebref dat. d. 10 Jan: 1699: publiceret: Noch forordning om lægspengernis paabud udj Norge pro Anno 1699 datered Kiøbenh. d. 31 Jan: Anno 1699,

Hans Kongl. Mayts Allernaad. schattebref dat. d. 10 Jan: 1699: publiceret: Noch forordning om lægspengernis paabud udj Norge pro Anno 1699 datered Kiøbenh. d. 31 Jan: Anno 1699,

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

der på igien de høje Renteherrers paamindelse om samme legspengers inddrifvelße ved ordre til vedkommende dat. Rentecammeret d. 18 febr. A^o 1699.

der på igien de høje Renteherrers paamindelse om samme legspengers inddrifvelße ved ordre til vedkommende dat. Rentecammeret d. 18 febr. Ao 1699.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Titulen til Høyædle og Velbaarne her stifftamtmand og Justitzraad Hans Kaas.

Titulen til Høyædle og Velbaarne her stifftamtmand og Justitzraad Hans Kaas.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 6b>

Samt naadigst udgifne forordning om Sørgedracht og hvad slags Klæde dertil schal bæris. Kiøbenhafn d. 15 Aprilis Anno 1698.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Høyædelbaarne hr. generalmajor Vibis missive til stiftamtmanden de militarische officerers schyds iblant deris commanderede gemene dateret Ladegaard d. 23 Mart.99.

Høyædelbaarne hr. generalmajor Vibis missive til stiftamtmanden de militarische officerers schyds iblant deris commanderede gemene dateret Ladegaard d. 23 Mart.99.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

saa og bemte hr. amtmands resolution derpaa til de vedkommende daterit Teslie d. 26 Aprilis Anno 1699.

saa og bemte hr. amtmands resolution derpaa til de vedkommende daterit Teslie d. 26 Aprilis Anno 1699.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Holger Birchis forpachtningsbref til fogden Jacob Jespersøn om Kongl May^ts anpart udj sildetienden udj Nummedalens fogderie, daterit Trundhiem d. 20 Marty Anno 1699.

Holger Birchis forpachtningsbref til fogden Jacob Jespersøn om Kongl Mayts anpart udj sildetienden udj Nummedalens fogderie, daterit Trundhiem d. 20 Marty Anno 1699.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anders Jensøn paa fogden Mons^r Jespersøns veigne effter fuldmacht udgifne bøxselseddel paa 2 ører og 15 Mk udj den Kongen gaard Medgutvig til Niels Jacobsøn Rusch dat. Eiternæs d. 27 Sept. 1698

Anders Jensøn paa fogden Monsr Jespersøns veigne effter fuldmacht udgifne bøxselseddel paa 2 ører og 15 Mk udj den Kongen gaard Medgutvig til Niels Jacobsøn Rusch dat. Eiternæs d. 27 Sept. 1698

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden Jespersøns bøxselseddel paa 1 øre og 3 Mk Horfvereid til Ole Tostensøn dat. Loven d. 31 Decembr. Anno 1698.

Fogden Jespersøns bøxselseddel paa 1 øre og 3 Mk Horfvereid til Ole Tostensøn dat. Loven d. 31 Decembr. Anno 1698.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Troen Pedersøns udgifne bøxselseddel paa 18 Mk i den gaard Sylten til Peder Jfversøn dat. Scharstad ultimo Octobr. 1698.

Troen Pedersøns udgifne bøxselseddel paa 18 Mk i den gaard Sylten til Peder Jfversøn dat. Scharstad ultimo Octobr. 1698.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Kongl. May^st foged Jespersøns bøxelseddel til Claus Jensøn paa 1 øris leje udj Schatnæs. Loven d. 7 January Anno 1699.

Kongl. Mayst foged Jespersøns bøxelseddel til Claus Jensøn paa 1 øris leje udj Schatnæs. Loven d. 7 January Anno 1699.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Troen Pedersøns bøxelseddel paa 18 Mk udj Qvaløen paa Vichten til Peder Haalbiørnsøn fæsted dat. Qvaløe d. 12 Novembr. 1698.

Troen Pedersøns bøxelseddel paa 18 Mk udj Qvaløen paa Vichten til Peder Haalbiørnsøn fæsted dat. Qvaløe d. 12 Novembr. 1698.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

I ligemaade dito Pedersøns bøxelbref til Isach Olsøn på 18 Mk udj nest melte gaard <Qvaløen> dat. Ofstad d. 15 Novembr. 1698.

I ligemaade dito Pedersøns bøxelbref til Isach Olsøn på 18 Mk udj nest melte gaard dat. Ofstad d. 15 Novembr. 1698.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anna Sifversdatter for rætten indkaldet for lejermaals forseels som angaf til barnefader Ole Siursøn Nordhorsfiord, hvilchen aldelis benechtet ej fader at være, iche heller ringeste legemlig omgiengelse med hende sine dager hafver haft, det hand ved sin Corporlig æed bekrefft dette qvindemennische end advared at fremvise sin barnefader, saa omsider angaf Hans Pedersøn Horsfiord i Sørbindals fierding det at være,

formedelst denne beschyltis absens, Kand ei nogen dom hendis person angaaende denne gang feldis, men forelegg til neste sageting at møde,

den angifvende Hans Pedersøn, som til samme tid vel og blifver indvarslet at svare og da yderliger Kiendelse udj sagen at anføre.

Anna Sifversdatter for rætten indkaldet for lejermaals forseels som angaf til barnefader Ole Siursøn Nordhorsfiord, hvilchen aldelis benechtet ej fader at være, iche heller ringeste legemlig omgiengelse med hende sine dager hafver haft, det hand ved sin Corporlig æed bekrefft dette qvindemennische end advared at fremvise sin barnefader, saa omsider angaf Hans Pedersøn Horsfiord i Sørbindals fierding det at være, formedelst denne beschyltis absens, Kand ei nogen dom hendis person angaaende denne gang feldis, men forelegg til neste sageting at møde, den angifvende Hans Pedersøn, som til samme tid vel og blifver indvarslet at svare og da yderliger Kiendelse udj sagen at anføre.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ole Pedersøn Gieringen for hand kom for tiden med sin qvind

bøder til hans Kongl. May^st 3 Rdr. 11 ort 12 Sk

Ole Pedersøn Gieringen for hand kom for tiden med sin qvind bøder til hans Kongl. Mayst 3 Rdr. 11 ort 12 Sk

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Birrithe Pedersdatter nu saavel som nest leden vinterting indstemt ei møtte, som er fattig og om bøjgden farer sin føde at samle, saa iche ringeste til Kongl. May^st bøder og sicht

<side 7a>

for hendis begangne lejermaal med Peder Kraagøen Kand findis,

hvorfore hun tilfindis til fengsel paa Kraappen at lide.

Birrithe Pedersdatter nu saavel som nest leden vinterting indstemt ei møtte, som er fattig og om bøjgden farer sin føde at samle, saa iche ringeste til Kongl. Mayst bøder og sicht for hendis begangne lejermaal med Peder Kraagøen Kand findis, hvorfore hun tilfindis til fengsel paa Kraappen at lide.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Marritthe Eliasdatter som af en underofficerer ved Capitein Schinchels Compagnie er besofvet, nest leden vinterting samt nu indvarslet igien ei møtte, hvilchen udj Nerøe Præstegaard er besofvet,

som effter voris allernaad. lofs 2^den bogs 11 Capit. 16 Art. bøder til den udj gieldet findende PræsteEnche effter yderste formue 1 Rdr.

Marritthe Eliasdatter som af en underofficerer ved Capitein Schinchels Compagnie er besofvet, nest leden vinterting samt nu indvarslet igien ei møtte, hvilchen udj Nerøe Præstegaard er besofvet, som effter voris allernaad. lofs 2den bogs 11 Capit. 16 Art. bøder til den udj gieldet findende PræsteEnche effter yderste formue 1 Rdr.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Olle Larsøn huusmand paa Nerøe Præstegaards underliggende plads Klungervig indstemt for begaaen lejermaal udj sit æchteschab med Kisten Poulsdatter, hvilche comparerede sin forseelse vedstod,

denne Mands boe, ved denne giernings aabenbarelse, er ved louflige midler registerit og vurderit, ej ringeste fantis naar retmesig fordring blef clarerit, hans May^st til sicht:

dette besofvede qvindefolch effter lofven bøder til den udj gieldet værende Præstenche :/ saasom lejermaalet effter deris egen bekiendelse er begaaet paa forbem^te plads Klungervig, da hun der var prestens Creature at tilse /: af yderste formue og krafft, dog med gotfolchis hielp 4 Rdr.

Olle Larsøn huusmand paa Nerøe Præstegaards underliggende plads Klungervig indstemt for begaaen lejermaal udj sit æchteschab med Kisten Poulsdatter, hvilche comparerede sin forseelse vedstod, denne Mands boe, ved denne giernings aabenbarelse, er ved louflige midler registerit og vurderit, ej ringeste fantis naar retmesig fordring blef clarerit, hans Mayst til sicht: dette besofvede qvindefolch effter lofven bøder til den udj gieldet værende Præstenche :/ saasom lejermaalet effter deris egen bekiendelse er begaaet paa forbemte plads Klungervig, da hun der var prestens Creature at tilse /: af yderste formue og krafft, dog med gotfolchis hielp 4 Rdr.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ole Pedersøn Sundnes af Lensmanden inciterit effter sigelße schal hafve haft legemlig omgiengelse med Marrithe Erichsdatter, hvilchet qvindemenniche ved sin schriftstaaelße, saavel paa sit yderste har anraabt, den før for rætten indkaldet og comparerede Hans Joenßøen Opløe at være barnefader, og kand iche nogen denne person Ole Pederss: sit forbeschylte gotgiøre, ej eller effter yderste examen ringeste i saadan maade at hafve begaaet, vil være bekient,

hvorfore hannem iche anderledis kand tilfindis, end frikiendis for rætten.

Ole Pedersøn Sundnes af Lensmanden inciterit effter sigelße schal hafve haft legemlig omgiengelse med Marrithe Erichsdatter, hvilchet qvindemenniche ved sin schriftstaaelße, saavel paa sit yderste har anraabt, den før for rætten indkaldet og comparerede Hans Joenßøen Opløe at være barnefader, og kand iche nogen denne person Ole Pederss: sit forbeschylte gotgiøre, ej eller effter yderste examen ringeste i saadan maade at hafve begaaet, vil være bekient, hvorfore hannem iche anderledis kand tilfindis, end frikiendis for rætten

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

formedelst afftenen er for handen optagis Rætten til i morgen at foretagis igien.

formedelst afftenen er for handen optagis Rætten til i morgen at foretagis igien.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Den 23 dito udj for specificerede til Rættens betienelße er rætten sat og foretaget.

Den 23 dito udj for specificerede til Rættens betienelße er rætten sat og foretaget.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Johan Pedersøn Løføen indstemt Baar Ifversøn og hans qvinde paa samme gaard boende, for it lidet Keed de sig schal hafve bemechtiget, som Johan siger sit at være, og som den anden paastaar det samme formedelst begge deris creaturer vare umerchede, ellers gotgiør Johan ved naboerne paa gaarden, at hand stedze har haft sit umerchet, og den anden er fremmet tilkommen, ej sine creaturers merche opdaget forend hand lod dem løs paa øjen iblant de flere, saavel beklagis ofver denne Baars qvinde at være noget rumtalendis og ufredelig.

da er saaledis imellem dennem, som samtlig her for rætten comparerede, schiønt at Baard Jfversøn anhendiger igien til Johan Pedersøn det omtvistede creatur, hvilchet ei anderledis kand fornemmis end at være hans, desligeste hand med sin qvinde effterdags imod denne contrapart saavel hans qvinde og de flere grander forholder schichelig, uden schiendsel og fortræd, saafremt mere saa øfvis, er hannem samme sag aaben staaende

Johan Pedersøn Løføen indstemt Baar Ifversøn og hans qvinde paa samme gaard boende, for it lidet Keed de sig schal hafve bemechtiget, som Johan siger sit at være, og som den anden paastaar det samme formedelst begge deris creaturer vare umerchede, ellers gotgiør Johan ved naboerne paa gaarden, at hand stedze har haft sit umerchet, og den anden er fremmet tilkommen, ej sine creaturers merche opdaget forend hand lod dem løs paa øjen iblant de flere, saavel beklagis ofver denne Baars qvinde at være noget rumtalendis og ufredelig. da er saaledis imellem dennem, som samtlig her for rætten comparerede, schiønt at Baard Jfversøn anhendiger igien til Johan Pedersøn det omtvistede creatur, hvilchet ei anderledis kand fornemmis end at være hans, desligeste hand med sin qvinde effterdags imod denne contrapart saavel hans qvinde og de flere grander forholder schichelig, uden schiendsel og fortræd, saafremt mere saa øfvis, er hannem samme sag aaben staaende

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 7b>

Michel Pedersøn Stene indstemt Ana Baardsdatter Stene for øfvede slagsmaal imod hans qvinde,

denne Ana paarabt ej møtte sagen at tilsvare,

hvorfore hende foreleggis effter louflig varsel til første sageting igien at møde eller dom lide.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Kongl. May^st foged h^r Jacob Jespersøn tilspurde laurettet og almuen om Rasmus Christensøn Sindeoune og den af hannem besofvede Anna Olesdatter, samt Peder Jørgensøn Buøen med Synneve Jacobsdatter. om dennem Kand være bevust, diße personer mere bøder og straf end de for rætten ere tilfundne ere gode fore,

saa mange som ermelte vare bekiente foregifver de iche højere bøder eller straf på Kroppen findis mæchtige end udstaaen er at svare,

her paa var tingsvidne begierendis som meddelis schal.

Kongl. Mayst foged hr Jacob Jespersøn tilspurde laurettet og almuen om Rasmus Christensøn Sindeoune og den af hannem besofvede Anna Olesdatter, samt Peder Jørgensøn Buøen med Synneve Jacobsdatter. om dennem Kand være bevust, diße personer mere bøder og straf end de for rætten ere tilfundne ere gode fore, saa mange som ermelte vare bekiente foregifver de iche højere bøder eller straf på Kroppen findis mæchtige end udstaaen er at svare, her paa var tingsvidne begierendis som meddelis schal.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Desligeste bem^te Kongl. foged opbød til bøxsel det øde i Storarnøen 2 ører 16 Mk. saavel til brug for indværende aar A^o 1699 imod contributioners betalling,

hvortil ingen lod sig finde,

var derpaa tingsvidne begierende,

dog hereffterlod sig en indfinde som den for afgifft halfanden Rixdlr. antog.

Desligeste bemte Kongl. foged opbød til bøxsel det øde i Storarnøen 2 ører 16 Mk. saavel til brug for indværende aar Ao 1699 imod contributioners betalling, hvortil ingen lod sig finde, var derpaa tingsvidne begierende, dog hereffterlod sig en indfinde som den for afgifft halfanden Rixdlr. antog.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Angaaende Snaphanspengerne samt Kiolpengerne for - 1696 og 97 for dito gaard, som ingen kunde sige at være betalt, ei eller nogit til des betaling er at erlange og bekomme,

hvorpaa og fogden tingsvidne begierede

Angaaende Snaphanspengerne samt Kiolpengerne for - 1696 og 97 for dito gaard, som ingen kunde sige at være betalt, ei eller nogit til des betaling er at erlange og bekomme, hvorpaa og fogden tingsvidne begierede

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1699 d. 29 Juny: er holden sageting paa Aarnes udj Fosnes prestegield med samtlig almue, ofverværende Kongl. May^ts foged h^r Jacob Jespersøn med Laurettismænd, Christen Poulsøn Storscharstad, Claus Strømmen, Biørn Statland, Isach Strømmen, Roland Løføen, Hans Jndvoren, Christen Berre, og Niels Hafvigen, hvor da passerede som følger:

Anno 1699 d. 29 Juny: er holden sageting paa Aarnes udj Fosnes prestegield med samtlig almue, ofverværende Kongl. Mayts foged hr Jacob Jespersøn med Laurettismænd, Christen Poulsøn Storscharstad, Claus Strømmen, Biørn Statland, Isach Strømmen, Roland Løføen, Hans Jndvoren, Christen Berre, og Niels Hafvigen, hvor da passerede som følger:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Først blef publicerit forordning om schatternis paabud udj Norge for Anno 1699: af dato Kiøbenhafn d. 10 Jan: Anno 1699

Først blef publicerit forordning om schatternis paabud udj Norge for Anno 1699: af dato Kiøbenhafn d. 10 Jan: Anno 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Desligeste forordning om legspengenes paabud udj Norge for Anno 1699: daterit Kiøbenhafn d. 31 January Anno 1699

Desligeste forordning om legspengenes paabud udj Norge for Anno 1699: daterit Kiøbenhafn d. 31 January Anno 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Samt Reglement og anordning om sørgedracht, og hvad slags klæder dertil schal bæris: dat. Kiøbenh. d. 15 Aprilis Anno 1699.

Samt Reglement og anordning om sørgedracht, og hvad slags klæder dertil schal bæris: dat. Kiøbenh. d. 15 Aprilis Anno 1699.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Noch forordning om hvem schammeredede klæder og balldyrede maa bære, daterit Kiøbenh. d. 22 Aprilis Anno 1699

Noch forordning om hvem schammeredede klæder og balldyrede maa bære, daterit Kiøbenh. d. 22 Aprilis Anno 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 8a>

Saa og Høyædle baarne hr. generalmajor Vibis missive med forbud om de militarische officierers schyds iblant deris commanderende gemene, og derpaa igien her stiftamtmands ordre til fogden samme at lade forkynde dat. d. 26 Aprilis Anno 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Samt hr. stiftamtmands ordre til fogden om hvis løsgiengere eller andre frische mands personer udj hans fogderj Kunde findis til Trundhiem at indsende.

Samt hr. stiftamtmands ordre til fogden om hvis løsgiengere eller andre frische mands personer udj hans fogderj Kunde findis til Trundhiem at indsende.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Holger Birchis forpachtningsbref om Nummedals fogderjs sildetiende til fogden Jacob Jespers. dat. Trundh. d. 20 Marty 1699

Holger Birchis forpachtningsbref om Nummedals fogderjs sildetiende til fogden Jacob Jespers. dat. Trundh. d. 20 Marty 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jens Monsøns schiøde til Baltzer Nielsøn dat. Trundh. d. 28 Octobr. Anno 1698 paa 1/2 spand udj den gaard Qvernøen i Fladanger fierding

Jens Monsøns schiøde til Baltzer Nielsøn dat. Trundh. d. 28 Octobr. Anno 1698 paa 1/2 spand udj den gaard Qvernøen i Fladanger fierding

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Noch fogden Jacob Jespersøns bøxelseddel paa 18 Mk lau i den Kongens gaard Dalle til Baltzer Nielsøn udgifven, daterit Loven: d. 30 Marty Anno 1699.

Noch fogden Jacob Jespersøns bøxelseddel paa 18 Mk lau i den Kongens gaard Dalle til Baltzer Nielsøn udgifven, daterit Loven: d. 30 Marty Anno 1699.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Troen Pedersøns fæstebref til Olle Jensøn snidker paa 1/2 spd udj den gaard Alte: dat. Altvigen d. 25 Novembr. Anno 1699

Troen Pedersøns fæstebref til Olle Jensøn snidker paa 1/2 spd udj den gaard Alte: dat. Altvigen d. 25 Novembr. Anno 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Olle Larsøn Vellenvig effter schrifftlig stefningsseddel af dato Vellenvig d. 8 Juny 1699. med derpaa stefningsmændenis paaschrifft: dat. d. 12 Juny nest leden som lest blef, udj hvilcen end som tilfore sidst holdende sageting Anno 1699 d. 28 January var indkaldet Niels Anfindsen Dun for ærrørige ord og usømmelig beschyldning hand dito Ole Larsøn har paabracht, som den udj rætten fremførte stefningsseddel, saavel som Tron Pedersøns schrifftlig bevidnelse udj denne sag, tillige med de flere som ordene paaførte forklarer nemlig Eschild, Ole Jensen Dun,

denne Niels paaraabt ej møtte videre end som hans sidste sageting paa Tranaas foregaf, og begierede forladelse for hans udj druchenschab talte ord, hvilche hand foregifver ei ringeste at mindis til, iche eller ved nogen føje om nogle saadanne beschyldninger bem^te Olle Larsøn at Kunde paabiurde, det hand straxen og saa, som hand blef ædru, for sine grander har foregifvet, samt spurt om hand har været saa daarlig, som de forteller, at hafve talt, udj denne sag blef meglet udj yderste om forlig,

hvortil citanten sig ingenlunde ville beqvemme, men begierede dom, da til afscheed saasom diße hans grander,

som vidner udj denne sag, nemlig Eschild og Olle Jensøn Duen, samt Jngebricht Torbersøn Kalføen

<side 8b>

foregifver at hand siden hand blef ædru har spurt om sin daarlighed udj dette druchenschab ved de ærrørige ord har været som ham er fortalt, samt for ting rætten som achten forklarer for denne sin udj samme druchenschab uvidende tale bad om forladelße, og erklerede hannem saaledis: at diße ord som paa saadan tid schal være talt ej kunde mindis, iche eller viste ringeste aarsage slige ord at kundde gotgiøre, formedelst saadan øfvede i druchenschab, og derhos afbedelse

da kiendis Niels Andfindsen effter voris loufs 6^te bogs x1 Art. 21 Capit. denne gang sagisløs hiem igien, men om hand udj nogle maader imod Ole Larsøn eller hans ypper sig noget dennem til fortræd, da denne hans ubeviselige sag at staa aaben, og at lide effter benem^te voris naadigste loufs yderligere strenge tilhold, og til omkostning betaler sag søgeren 2 Rdr.

Olle Larsøn Vellenvig effter schrifftlig stefningsseddel af dato Vellenvig d. 8 Juny 1699. med derpaa stefningsmændenis paaschrifft: dat. d. 12 Juny nest leden som lest blef, udj hvilcen end som tilfore sidst holdende sageting Anno 1699 d. 28 January var indkaldet Niels Anfindsen Dun for ærrørige ord og usømmelig beschyldning hand dito Ole Larsøn har paabracht, som den udj rætten fremførte stefningsseddel, saavel som Tron Pedersøns schrifftlig bevidnelse udj denne sag, tillige med de flere som ordene paaførte forklarer nemlig Eschild, Ole Jensen Dun, denne Niels paaraabt ej møtte videre end som hans sidste sageting paa Tranaas foregaf, og begierede forladelse for hans udj druchenschab talte ord, hvilche hand foregifver ei ringeste at mindis til, iche eller ved nogen føje om nogle saadanne beschyldninger bemte Olle Larsøn at Kunde paabiurde, det hand straxen og saa, som hand blef ædru, for sine grander har foregifvet, samt spurt om hand har været saa daarlig, som de forteller, at hafve talt, udj denne sag blef meglet udj yderste om forlig, hvortil citanten sig ingenlunde ville beqvemme, men begierede dom, da til afscheed saasom diße hans grander, som vidner udj denne sag, nemlig Eschild og Olle Jensøn Duen, samt Jngebricht Torbersøn Kalføen foregifver at hand siden hand blef ædru har spurt om sin daarlighed udj dette druchenschab ved de ærrørige ord har været som ham er fortalt, samt for ting rætten som achten forklarer for denne sin udj samme druchenschab uvidende tale bad om forladelße, og erklerede hannem saaledis: at diße ord som paa saadan tid schal være talt ej kunde mindis, iche eller viste ringeste aarsage slige ord at kundde gotgiøre, formedelst saadan øfvede i druchenschab, og derhos afbedelse da kiendis Niels Andfindsen effter voris loufs 6te bogs x1 Art. 21 Capit. denne gang sagisløs hiem igien, men om hand udj nogle maader imod Ole Larsøn eller hans ypper sig noget dennem til fortræd, da denne hans ubeviselige sag at staa aaben, og at lide effter benemte voris naadigste loufs yderligere strenge tilhold, og til omkostning betaler sag søgeren 2 Rdr.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Magdeli Bendixdatter Fosvig ladet indstefne Jngebricht Schiøter Fosland for 2 tø^der hafre hand hos hende og hendis søster af deris arfvedeel har bekommet, samme 2^de tø^der Jngebricht foregaf til deris farbroder Andor Andorsøn Fosland schal hafve lefverit,

samme Andor dette vedgich at hafve annammet, blef strax forligt, at hand naar paafordris af dise hans brødrebørn, schal lade være dem følgachtig bem^te 2 tø^der Korn

Magdeli Bendixdatter Fosvig ladet indstefne Jngebricht Schiøter Fosland for 2 tøder hafre hand hos hende og hendis søster af deris arfvedeel har bekommet, samme 2de tøder Jngebricht foregaf til deris farbroder Andor Andorsøn Fosland schal hafve lefverit, samme Andor dette vedgich at hafve annammet, blef strax forligt, at hand naar paafordris af dise hans brødrebørn, schal lade være dem følgachtig bemte 2 tøder Korn

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Kongl. May^ts foged tilspurde almuen af Fladanger fierding, efftersom ham er Kommen for ørene at en dreng som dermed tiufverj er befunden hvor af blef,

da blef svaret af alle ej at vide af dette mennische at sige, siden hand blef ført med 2^de folch fra Haarnes og ofver fiorden til Vigdal land der opsat, hvad vei eller hvor hand siden afblef er ingen bevust

Kongl. Mayts foged tilspurde almuen af Fladanger fierding, efftersom ham er Kommen for ørene at en dreng som dermed tiufverj er befunden hvor af blef, da blef svaret af alle ej at vide af dette mennische at sige, siden hand blef ført med 2de folch fra Haarnes og ofver fiorden til Vigdal land der opsat, hvad vei eller hvor hand siden afblef er ingen bevust

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Bemelte foged tilspurde menige almue, om dennem Kand være vitterligt at Elling Hansøn og Margrethe Torbersdatter mere bøder og straf end de ere tildømte Kand være mechtige at svare, desligeste Svend Michelsøn og Marrithe Pedersdatter,

hvortil blef svaret: iche højere vare gode til,

der paa begierede bem^te foged tingsvidne.

Bemelte foged tilspurde menige almue, om dennem Kand være vitterligt at Elling Hansøn og Margrethe Torbersdatter mere bøder og straf end de ere tildømte Kand være mechtige at svare, desligeste Svend Michelsøn og Marrithe Pedersdatter, hvortil blef svaret: iche højere vare gode til, der paa begierede bemte foged tingsvidne.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Noch blef oplæst Trons <Pedersøn> bøxelseddel til Thomas Olsøn paa j spand i Nederdun dat. Altvigen d. 28 9ber: 1698

Noch blef oplæst Trons bøxelseddel til Thomas Olsøn paa j spand i Nederdun dat. Altvigen d. 28 9ber: 1698

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jligemaade opbød fogden Kongl. May^ts ødeliggende gaarder nemlig Oplandsøfne j øris leje, og Guldvig 2 ører 6 Mk. til bøxsel eller brug for afgifft, samt Bengaard j øris leje

<side 9a>

paa samme maade,

hvortil ingen lod sig finde paa nogen maade at antage, ej eller er at søge ringeste til de paabudne Kiolepengerne pro Annis 1696 og 97: til contentement,

herpaa begiærede fogden ogsaa tingsvidne,

Jligemaade opbød fogden Kongl. Mayts ødeliggende gaarder nemlig Oplandsøfne j øris leje, og Guldvig 2 ører 6 Mk. til bøxsel eller brug for afgifft, samt Bengaard j øris leje paa samme maade, hvortil ingen lod sig finde paa nogen maade at antage, ej eller er at søge ringeste til de paabudne Kiolepengerne pro Annis 1696 og 97: til contentement, herpaa begiærede fogden ogsaa tingsvidne,

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

iligemaade for Dalle. Snaphanspenger for indbem^te gaarder ere i samme maader iche at erlange,

hvilchet er enhver vidnendis,

der paa begierede iligemaade tingsvidne

iligemaade for Dalle. Snaphanspenger for indbemte gaarder ere i samme maader iche at erlange, hvilchet er enhver vidnendis, der paa begierede iligemaade tingsvidne

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Kongl. May^ts foged tilspurde almuen efftersom her: amtschrifver hannem til mangel har anført ved reggenschaberne om nogen er videndes at den laxevarpe ved Vig i Aatterøe fierding brugis eller paa nogen tid har været brugt,

hvortil blef svaret, iche siden hans hederlighed hr. Niels Olsøn Parelj ankomst til dito gaard at beboe har denne varpe været brugt formedelst ingen leilighed er der hos, saa mand den paaleggende omkostning kand erlange,

der paa ogsaa begiærede tingsvidne

Kongl. Mayts foged tilspurde almuen efftersom her: amtschrifver hannem til mangel har anført ved reggenschaberne om nogen er videndes at den laxevarpe ved Vig i Aatterøe fierding brugis eller paa nogen tid har været brugt, hvortil blef svaret, iche siden hans hederlighed hr. Niels Olsøn Parelj ankomst til dito gaard at beboe har denne varpe været brugt formedelst ingen leilighed er der hos, saa mand den paaleggende omkostning kand erlange, der paa ogsaa begiærede tingsvidne

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1699: d. 6 July paa almindelige tingstæd Hildrum blef holden sageting for Ofverhaldens Præstegields almue udj præsens af Kongl. May^ts foged h^r Jacob Jespersøn samt laurettismænd som rætten blef betient med var: Peder Rodem, Niels Vj, Ole Andersøn Myrmo, Erich Formo, Ole Flot, Erich Lysberg, Ole Homstad og Niels Berg, da forefalt som følger:

Anno 1699: d. 6 July paa almindelige tingstæd Hildrum blef holden sageting for Ofverhaldens Præstegields almue udj præsens af Kongl. Mayts foged hr Jacob Jespersøn samt laurettismænd som rætten blef betient med var: Peder Rodem, Niels Vj, Ole Andersøn Myrmo, Erich Formo, Ole Flot, Erich Lysberg, Ole Homstad og Niels Berg, da forefalt som følger:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Hans Kongl. May^ts schattebref og flere forordninger tillige med flere ordre fra høyædle hr. stiftsamtmand Kaas, samt Holger Birchis forpachtningsbref, som paa de 2^de forrige tingstæder i denne tingreise ere publicerede, ogsaa nu, hereffter lefvet ved deds ankyndigelse for menige almue

Hans Kongl. Mayts schattebref og flere forordninger tillige med flere ordre fra høyædle hr. stiftsamtmand Kaas, samt Holger Birchis forpachtningsbref, som paa de 2de forrige tingstæder i denne tingreise ere publicerede, ogsaa nu, hereffter lefvet ved deds ankyndigelse for menige almue

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jens Jngebrichtsøn Heglums udgifne schiøde til Ole Jngebrichtsøn Helbostad paa 21 Mk. i den gaard Helbostad, samme schiøde er daterit Hildrum den 4 July Anno 1699

Jens Jngebrichtsøn Heglums udgifne schiøde til Ole Jngebrichtsøn Helbostad paa 21 Mk. i den gaard Helbostad, samme schiøde er daterit Hildrum den 4 July Anno 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jsach Thomesøn Himo og Ana Bendixdatter Gryngstad, samt de flere Arfvingers schiøde paa j øris leje udj Engstad til Ole Danjelsøn Engstad solt, dat. Hildrum d. 13 Octobr. Anno 1695

Jsach Thomesøn Himo og Ana Bendixdatter Gryngstad, samt de flere Arfvingers schiøde paa j øris leje udj Engstad til Ole Danjelsøn Engstad solt, dat. Hildrum d. 13 Octobr. Anno 1695

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jacob Jngebrichtsøn Øfnis Marchis schiøde til Danjel Olsøn paa 12 Mk udj den gaard Engstad. dat. Hildrum d. 4 July Anno 1699

Jacob Jngebrichtsøn Øfnis Marchis schiøde til Danjel Olsøn paa 12 Mk udj den gaard Engstad. dat. Hildrum d. 4 July Anno 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Joen Jngebrichtsøn Flotis udgifne schiøde til Joen Andfindsøn Grongstad paa 12 Mk^r udj Flot paa Højlandet daterit Grongstad d. 18 February Anno 1699

Joen Jngebrichtsøn Flotis udgifne schiøde til Joen Andfindsøn Grongstad paa 12 Mkr udj Flot paa Højlandet daterit Grongstad d. 18 February Anno 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 9b>

Sifver Jonsøn Flach, Gunder Sifversøn Kongnes og Olle Hillesøn Rosedals schiøde paa 8 Mk. i den gaard Biønlie gifvet til Joen Jfverßøn daterit Hildrum d. 4 July Anno 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Pros Larsøn bøxelseddel til hr. Lieutnant Johan Klyvert paa j øre og 16 Mk^r i den gaard Schej. dat. Glasøen d. 2 May 1699

Pros Larsøn bøxelseddel til hr. Lieutnant Johan Klyvert paa j øre og 16 Mkr i den gaard Schej. dat. Glasøen d. 2 May 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Prousten her Peder Reisners fæstebref til Bagge Andfindsøn paa 21 Mk i Romstad daterit d. 31 May Anno 1699

Prousten her Peder Reisners fæstebref til Bagge Andfindsøn paa 21 Mk i Romstad daterit d. 31 May Anno 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Commercieraad Andreæ Schiøllers bøxelbref til Johannes Jørgensøn paa 1/2 Spand og 6 Mk. i Nordhøje: dat. Trundh. d. 9: 7ber: Anno 1697

Commercieraad Andreæ Schiøllers bøxelbref til Johannes Jørgensøn paa 1/2 Spand og 6 Mk. i Nordhøje: dat. Trundh. d. 9: 7ber: Anno 1697

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Noch dito <Andreas> Schiøllers til Ole Olsøn paa gaarden Nedervejlo schyld 2 ører 6 Mk. daterit Trundh. d. 3 May Anno 1699

Noch dito Schiøllers til Ole Olsøn paa gaarden Nedervejlo schyld 2 ører 6 Mk. daterit Trundh. d. 3 May Anno 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Samt Lave Blichmands festebref udj hans Principals hr. Schiøl absens til Torber Olsøn Vold: dat. Svenning d. 17 9ber 1698

Samt Lave Blichmands festebref udj hans Principals hr. Schiøl absens til Torber Olsøn Vold: dat. Svenning d. 17 9ber 1698

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Marrithe Nielsdatter af Corporal John Nilsøn Hvolvad besofvet

hvilchen af yderste formue er tilfunden Hans May^ts i bøder at svare : 3 Rdr. for resten effter loufvens tilhold lider

Marrithe Nielsdatter af Corporal John Nilsøn Hvolvad besofvet hvilchen af yderste formue er tilfunden Hans Mayts i bøder at svare : 3 Rdr. for resten effter loufvens tilhold lider

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Olle Svendsøn Melhuus saavel som Svend Nielsøn Melhuus af lensmanden Keel Erichsøn indstemt for begangen schlagsmaal imellem hinandre,

Svend effter varsel comparerede, den anden paaraabt ej fremkom,

vidnerne som udj denne sag at giøre opliusning ere kallede, nemlig deris drenger Ole Jfvers og Jfver Andersøn forklarede effter Corporlig Eeds afleggelse saaledis:

for det første Jfver som foregifver at som de begge kom fra brylluppet paa Grande og hiem udj gaarden, kom dem adschillige ord imellem, hvor udofver Ola Svendsøn greb fat paa Svend, saa de blef hengendis udj haar sammen indtil deris qvinder kom og schilte dem ad, dereffter tog Ole et af schafvet støche træ og slog sin grande dermed 3^de schlag, videre var denne ej bevust,

Olle Jfversøn ligesom den forrige forklare undtagen at Ole Svendsøn udj druchenschab schielte Svend for tiuf iblant deris imellem handlede ord om schoufarbeid,

Da som Ole Svensøn ei møder, hafver hand til første ting igien holdis at comparere og denne sin anbrachte sag at tilsvare

Olle Svendsøn Melhuus saavel som Svend Nielsøn Melhuus af lensmanden Keel Erichsøn indstemt for begangen schlagsmaal imellem hinandre, Svend effter varsel comparerede, den anden paaraabt ej fremkom, vidnerne som udj denne sag at giøre opliusning ere kallede, nemlig deris drenger Ole Jfvers og Jfver Andersøn forklarede effter Corporlig Eeds afleggelse saaledis: for det første Jfver som foregifver at som de begge kom fra brylluppet paa Grande og hiem udj gaarden, kom dem adschillige ord imellem, hvor udofver Ola Svendsøn greb fat paa Svend, saa de blef hengendis udj haar sammen indtil deris qvinder kom og schilte dem ad, dereffter tog Ole et af schafvet støche træ og slog sin grande dermed 3de schlag, videre var denne ej bevust, Olle Jfversøn ligesom den forrige forklare undtagen at Ole Svendsøn udj druchenschab schielte Svend for tiuf iblant deris imellem handlede ord om schoufarbeid, Da som Ole Svensøn ei møder, hafver hand til første ting igien holdis at comparere og denne sin anbrachte sag at tilsvare

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Olle Olsøn Vj indstemt sin svoger Hans Salmonsøn paa samme gaard boende for j øre og 4 Mk. odelsgods i bem^te gaard liggendis, hvilchet deris forældre har pantsat til fremmede og igienløst af bem^te Hans, hvorpaa Ole

<side 10a>

siden ham har lefveret 8 Rdr.

saa ere de nu med hinanden her for rætten forligte handtasteligen, at denne hansis gaardepart udj Vj som er 2^de Ører schal tilhøre Ole Olsøn og af ham saais, bebois og brugis effterdags j øris leje som sit eget indfrelste rette odelsgods, naar hand da resterende 6 Rdr. til første høsteting afbetaler dito Hans Salmonsøn, og som denne Hans er meget ufredelig med sine grander,

hvor udofver de sig beklager, da foreholdis ham hereffter at schiche sig saaledis imod denne sin svoger som er hans huusgrande og de flere naboer, ligeledis hand kand erachtis for som en grand hefd mand, men schulle hans forseelße findis, da at være betencht i yderste maader strafværdig effter Norgis louf

Olle Olsøn Vj indstemt sin svoger Hans Salmonsøn paa samme gaard boende for j øre og 4 Mk. odelsgods i bemte gaard liggendis, hvilchet deris forældre har pantsat til fremmede og igienløst af bemte Hans, hvorpaa Ole siden ham har lefveret 8 Rdr. saa ere de nu med hinanden her for rætten forligte handtasteligen, at denne hansis gaardepart udj Vj som er 2de Ører schal tilhøre Ole Olsøn og af ham saais, bebois og brugis effterdags j øris leje som sit eget indfrelste rette odelsgods, naar hand da resterende 6 Rdr. til første høsteting afbetaler dito Hans Salmonsøn, og som denne Hans er meget ufredelig med sine grander, hvor udofver de sig beklager, da foreholdis ham hereffter at schiche sig saaledis imod denne sin svoger som er hans huusgrande og de flere naboer, ligeledis hand kand erachtis for som en grand hefd mand, men schulle hans forseelße findis, da at være betencht i yderste maader strafværdig effter Norgis louf

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Peder og Ole Stene tilspurde almuen om det iche :/ disver /: er udj sandhed at deris paaboende gaards huser ved uløchelig ildebrand ere aldelis i asche lagde, nest leden sommer Anno 1698: derpaa svarede samtlig almue: at det dennem nochsom ere bevust,

samme fattige Mand begirede tingsvidne

Peder og Ole Stene tilspurde almuen om det iche :/ disver /: er udj sandhed at deris paaboende gaards huser ved uløchelig ildebrand ere aldelis i asche lagde, nest leden sommer Anno 1698: derpaa svarede samtlig almue: at det dennem nochsom ere bevust, samme fattige Mand begirede tingsvidne

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Lars Joensøns bøxelseddel udgifven af Prousten her Peder Reisner paa 1/2 spand i Liløen dat. 25 May Anno 1699

Lars Joensøns bøxelseddel udgifven af Prousten her Peder Reisner paa 1/2 spand i Liløen dat. 25 May Anno 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Kongl. May^ts foged Monsieur Jacob Jespersøn tilspurde menige tingsøgende almue om dennem kand være vitterligt at Elling Olsøn og Rannj Olsdatter, samt Christopher Pedersøn og Andbiør Joensdatter nogenledis Kand være gode fore at svare højere bøder og straf end de ere tilfundne,

der til alle foregaf, diße personer ej ere mæchtige mere at udstaa end scheet er,

hvorpaa fogden begiærede tingsvidne som meddelis schal

Kongl. Mayts foged Monsieur Jacob Jespersøn tilspurde menige tingsøgende almue om dennem kand være vitterligt at Elling Olsøn og Rannj Olsdatter, samt Christopher Pedersøn og Andbiør Joensdatter nogenledis Kand være gode fore at svare højere bøder og straf end de ere tilfundne, der til alle foregaf, diße personer ej ere mæchtige mere at udstaa end scheet er, hvorpaa fogden begiærede tingsvidne som meddelis schal

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 10b>

Anno 1699 d. 2 Octobr. er sageting berammet at holdis paa ordinarie tingstæd Edshov. med Nærøe Præstegiels almue men formedelst Kongl. May^ts foged Jacob Jespersøns og endeel Laurættismænds absence, som storm og uveir foraarsagede, blef iche sageting holden, men de indstemte sager til nestholdende vintersageting optagne, hvilchet tiener de vedkommende til effterretning.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1699 d. 5 Octobr. er sageting holden paa ordinarie tingstæd Aarnes med Fosnes Præstegields almue, ofverværende Kongl. May^sts foged Jacob Jespersøn, og effterfølgende Laurættismænd nemlig: Christen Storschaarstad, Claus Strømmen, Biørn Statland, Jsach Strømmen, Roland Løføen, Hans Jndvoren, Christen Berre, og Niels Hofvigen, hvor de for rætten passerede saasom følger:

Anno 1699 d. 5 Octobr. er sageting holden paa ordinarie tingstæd Aarnes med Fosnes Præstegields almue, ofverværende Kongl. Maysts foged Jacob Jespersøn, og effterfølgende Laurættismænd nemlig: Christen Storschaarstad, Claus Strømmen, Biørn Statland, Jsach Strømmen, Roland Løføen, Hans Jndvoren, Christen Berre, og Niels Hofvigen, hvor de for rætten passerede saasom følger:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Sorenschrifveren Rasmus Mos lod publicere sin allernaad forunte bestalling, daterit Cronborg d. 16 Septembr. Anno 1698

Sorenschrifveren Rasmus Mos lod publicere sin allernaad forunte bestalling, daterit Cronborg d. 16 Septembr. Anno 1698

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogeden lod publicere Hans Kongl. May^ts bref om den ny gradual og Kirchepsalmebog, som udj Kircherne ofver alt baade udj Danmarch og Norge, naar Kirche aaret, som er den første søndag i Advent, tager sin begyndelße, daterit Friderichsborg d. 21 July Anno 1699

Fogeden lod publicere Hans Kongl. Mayts bref om den ny gradual og Kirchepsalmebog, som udj Kircherne ofver alt baade udj Danmarch og Norge, naar Kirche aaret, som er den første søndag i Advent, tager sin begyndelße, daterit Friderichsborg d. 21 July Anno 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

I ligemaade blef publicerit Høyædle og Velbaarne hr. Justitzraad, og stif amtmand Kaasis ordre til fogden, at hand effter udgifne specification fra Amtstuen schulle lade registrere og seqvestrere forrige foged ofver Nummedalens fogderj, Sahl. Jens Olsøns forefindende midler og ejendeele, med iordegods, samt tilstaaende restantz og iordegodses landschyld med videre, samme ordre daterit Teslie d. 15 July Anno 1699

Jordegodset her udj Præstegieldet den Sl. tilhørende er effterfølgende: Hamnes med bøxel - 2 Ører 6 Mk. Guldvigen uden bøxel 1 spand. Lætvigen uden bøxel 1 øre 9 Mk.

I ligemaade blef publicerit Høyædle og Velbaarne hr. Justitzraad, og stif amtmand Kaasis ordre til fogden, at hand effter udgifne specification fra Amtstuen schulle lade registrere og seqvestrere forrige foged ofver Nummedalens fogderj, Sahl. Jens Olsøns forefindende midler og ejendeele, med iordegods, samt tilstaaende restantz og iordegodses landschyld med videre, samme ordre daterit Teslie d. 15 July Anno 1699 Jordegodset her udj Præstegieldet den Sl. tilhørende er effterfølgende: Hamnes med bøxel - 2 Ører 6 Mk. Guldvigen uden bøxel 1 spand. Lætvigen uden bøxel 1 øre 9 Mk.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 11a>

Abraham Danjelsøn lod publicere sit schiøde paa 16 Mkr. uden bøxel, udj gaarden Lerfiord, udgifvet af bøjdelensmanden Lauritz Thomesøn, daterit Tranaas d. 20 Septembr. Anno 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Danjel Olsøn lod publicere sit schiøde paa 2 ører med bøxel udj hans paaboende gaard Udvorden, utgifvet af Pros Lauritzøn og daterit Glasøen d. 24 Marty Anno 1699

Danjel Olsøn lod publicere sit schiøde paa 2 ører med bøxel udj hans paaboende gaard Udvorden, utgifvet af Pros Lauritzøn og daterit Glasøen d. 24 Marty Anno 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Hendrich Pitter Brun, ved lensmanden Lauritz Tranaas, hafde ladet citere Baltzer Nielsøn for penger 50 Rdr. som hand tillaands af samme bekommet hafver, hvilchet og Balzer vedgaar udj sin missive til hannem dateret Biørnberget d. 25 Juny Anno 1699: forbem^te

Baltzer møtte iche, ej eller nogen paa hans veigne,

hvorfore hannem foreleggis til nestkommende ting, effter forrige stefnemaal at møde, eller dom effter lofven lide.

Hendrich Pitter Brun, ved lensmanden Lauritz Tranaas, hafde ladet citere Baltzer Nielsøn for penger 50 Rdr. som hand tillaands af samme bekommet hafver, hvilchet og Balzer vedgaar udj sin missive til hannem dateret Biørnberget d. 25 Juny Anno 1699: forbemte Baltzer møtte iche, ej eller nogen paa hans veigne, hvorfore hannem foreleggis til nestkommende ting, effter forrige stefnemaal at møde, eller dom effter lofven lide.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1699 d. 10 Octobr. er sageting holden paa ordinarie tingstæd Hildrum med almuen af Ofverhaldens Præstegield, ofverværende Kongl. May^ts foged, Jacob Jespersøn, og effterfølgende laurettismænd, nemlig: Peder Rodem, Niels Vj, Ole Myrmo, Erich Formo, Ole Flot, Erich Lyseberg, Olle Hamstad og Niels Berg, hvor da effterfølgende for Rætten passerede.

Anno 1699 d. 10 Octobr. er sageting holden paa ordinarie tingstæd Hildrum med almuen af Ofverhaldens Præstegield, ofverværende Kongl. Mayts foged, Jacob Jespersøn, og effterfølgende laurettismænd, nemlig: Peder Rodem, Niels Vj, Ole Myrmo, Erich Formo, Ole Flot, Erich Lyseberg, Olle Hamstad og Niels Berg, hvor da effterfølgende for Rætten passerede.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Sorenschrifveren lod saavel her, som paa forrige ting, publicere sin allernaadigst forunte bestalling etc.

Sorenschrifveren lod saavel her, som paa forrige ting, publicere sin allernaadigst forunte bestalling etc.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Hans Kongl. May^ts bref om den ny Gradual- og salmebog blef publiceret Desligeste Høyædle og Velb hr. Justitzraad og stiftamtmand Kaasis ordre til fogden angaaende Sl. Jens Olsøns forefindende midler som schulle registreris og seqvestreris indtil videre ordre etc.

Hans Kongl. Mayts bref om den ny Gradual- og salmebog blef publiceret Desligeste Høyædle og Velb hr. Justitzraad og stiftamtmand Kaasis ordre til fogden angaaende Sl. Jens Olsøns forefindende midler som schulle registreris og seqvestreris indtil videre ordre etc.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Lofrentz Mortensøn Holst af Trundh. lod publicere sit schiøde paa Opdal og Furre udj Ofverhaldens Præstegield beliggende, udgifvet af Madame Maren Sl. Vicelaumand Christophers Schiøllers effterlefversche, dateret Giølsmoe d. 20 february Anno 1699

Lofrentz Mortensøn Holst af Trundh. lod publicere sit schiøde paa Opdal og Furre udj Ofverhaldens Præstegield beliggende, udgifvet af Madame Maren Sl. Vicelaumand Christophers Schiøllers effterlefversche, dateret Giølsmoe d. 20 february Anno 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Niels Arensøn lod læse sin bøxelseddel paa 2 orer og 7 Mk lau udj gaarden Linset, Præstebordet tilliggende udgifven af Prousten udj Ofverhalden, dat. Grande Præstegaard d. 9 July Anno 1699

Niels Arensøn lod læse sin bøxelseddel paa 2 orer og 7 Mk lau udj gaarden Linset, Præstebordet tilliggende udgifven af Prousten udj Ofverhalden, dat. Grande Præstegaard d. 9 July Anno 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 11b>

Hans Olsøn Vandbo lod læse en bøxelseddel udgifvet af hannem til Ole Olsøn Scheelbred paa 18 Mk^r udj forbem^te gaard Scheelbred: dateret Vandboe den 6 Octobr. Anno 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ved Lensmanden Keel Erichsøn, hafde Lieutnant Holvad ladet citere Peder Barlj, fordj at hand hafde nechtet hans søn Jens Holvad forenschab for penger til Ofvergaard,

bem^te Peder effter lofven paaraabt møtte iche,

hvorfore hannem foreleggis, effter forrige stefnemaal, at møde nestholdende sageting eller dom lide.

Ved Lensmanden Keel Erichsøn, hafde Lieutnant Holvad ladet citere Peder Barlj, fordj at hand hafde nechtet hans søn Jens Holvad forenschab for penger til Ofvergaard, bemte Peder effter lofven paaraabt møtte iche, hvorfore hannem foreleggis, effter forrige stefnemaal, at møde nestholdende sageting eller dom lide.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Lieutnant Holvad hafde og ladet citere Jngeborre Tostensdatter, formedelst at hund iche har villet betalle hannem sine lejermaals forseelsis bøder som hand har caverit fore.

bem^te qvindfolch louflig stemt men iche møtte,

foreleggis og effter forrige stefnemaal nestholdende sageting at møde eller dom lide.

Lieutnant Holvad hafde og ladet citere Jngeborre Tostensdatter, formedelst at hund iche har villet betalle hannem sine lejermaals forseelsis bøder som hand har caverit fore. bemte qvindfolch louflig stemt men iche møtte, foreleggis og effter forrige stefnemaal nestholdende sageting at møde eller dom lide.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1700 d. 13 January er holden sageting paa ordinarie tingstæd Edshov med almuen af Nerøe Præstegield, ofverværende Kongl. May^ts foged Jacob Jespersøn samt effterfølgende laurettismænd nemlig Rasmus Opstad, Hans Tepling, Ole Lysøen, Villich Stene, Jacob Schotnes, Ole Lysfiord, Anders Stene, og Michel Stene, hvor da for rætten passerede som følger.

Anno 1700 d. 13 January er holden sageting paa ordinarie tingstæd Edshov med almuen af Nerøe Præstegield, ofverværende Kongl. Mayts foged Jacob Jespersøn samt effterfølgende laurettismænd nemlig Rasmus Opstad, Hans Tepling, Ole Lysøen, Villich Stene, Jacob Schotnes, Ole Lysfiord, Anders Stene, og Michel Stene, hvor da for rætten passerede som følger.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Sorenshrifveren lod publicere sin allernaad. forunte bestalling daterit Cronborg d. 16 septembr. Anno 1699:

Sorenshrifveren lod publicere sin allernaad. forunte bestalling daterit Cronborg d. 16 septembr. Anno 1699:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Allerunderdanigst læst hans Kongl. May^ts allernaadigst udgangen forordning om stemlet papir dat. d. 11 Octobr. Anno 1699.

Allerunderdanigst læst hans Kongl. Mayts allernaadigst udgangen forordning om stemlet papir dat. d. 11 Octobr. Anno 1699.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

J ligemaade læst og forkynt Hans Kongl. May^ts bref om høyesterettis holdelse udj Kiøbenhafn dat. d. 10 Octobr. 1699.

J ligemaade læst og forkynt Hans Kongl. Mayts bref om høyesterettis holdelse udj Kiøbenhafn dat. d. 10 Octobr. 1699.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Noch hans Kongl. May^ts forbud at brendevin af hvede, eller Rug men allene af Byg, hafre, og malt dat. Kiøbenh d. 28 Octobr. 1699:

Noch hans Kongl. Mayts forbud at brendevin af hvede, eller Rug men allene af Byg, hafre, og malt dat. Kiøbenh d. 28 Octobr. 1699:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Endu land- og capit.taxten dat. d. 21 Novembr. 1699 Trundh.

Endu land- og capit.taxten dat. d. 21 Novembr. 1699 Trundh.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Endelig højædle her Justitzraads Hans Kaasis ordre til fogden om Soldaternis udredning dat. Teslie d. 24 Novembr. 1699.

Endelig højædle her Justitzraads Hans Kaasis ordre til fogden om Soldaternis udredning dat. Teslie d. 24 Novembr. 1699.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anna Hansdatter Hagerup lod publicere sit schiøde paa Rødseide, i Lechøe fierding, 6 Mk lau: og i Klungervig ibidm 6Mk. med bøxel udgifven af Raadm Jan Vessel: dat. Trundh. d. 14 Marty 1699.

Anna Hansdatter Hagerup lod publicere sit schiøde paa Rødseide, i Lechøe fierding, 6 Mk lau: og i Klungervig ibidm 6Mk. med bøxel udgifven af Raadm Jan Vessel: dat. Trundh. d. 14 Marty 1699.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 12a>

Christen Hansøn Hagerup lod publicere sit shiøde paa Aufvne, udj Bindals fierding 2 pund fishis landshyld med bøxel, udgifven af Peder Nielsøn Aarhuus dat. Sandnes d. 25 July 1698.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Maren Sahl. Christopher Caspersøns Schiøllers: Vicelaumands effterlefversche, lod publicere sit gifven pantebref til Hans Excellentz Hr geheimmeraad von Plessen paa 1010 Rdr. 2 ort paa sin versøns Mons^r Vincentz Meintz veingne som hand for Reede penger effter udstelde obligation og derpaa fulte dom til høybem^te hr. geheimmeraad er blefven schyldig til ydermere forsichring pantsat effterfølgende gaarder udj Nerøe prestegield beliggende, hvilche iche tilforn til nogen er pandsatte:

nemlig 4^re ører udj Tenfiord, Schotnes 1 spand, Simle 2 ører, Schage 2 ører, Buøen 1 øre 12 Mk. Giessenes j øre, Loven 2 spand og 2 ører, Sandnes 2 spand 2 ører, samme pantebref er daterit af Goelmø d. 27 Octobr. Anno 1699.

Maren Sahl. Christopher Caspersøns Schiøllers: Vicelaumands effterlefversche, lod publicere sit gifven pantebref til Hans Excellentz Hr geheimmeraad von Plessen paa 1010 Rdr. 2 ort paa sin versøns Monsr Vincentz Meintz veingne som hand for Reede penger effter udstelde obligation og derpaa fulte dom til høybemte hr. geheimmeraad er blefven schyldig til ydermere forsichring pantsat effterfølgende gaarder udj Nerøe prestegield beliggende, hvilche iche tilforn til nogen er pandsatte: nemlig 4re ører udj Tenfiord, Schotnes 1 spand, Simle 2 ører, Schage 2 ører, Buøen 1 øre 12 Mk. Giessenes j øre, Loven 2 spand og 2 ører, Sandnes 2 spand 2 ører, samme pantebref er daterit af Goelmø d. 27 Octobr. Anno 1699.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anna Lofrensdatter Brygmand, lod publicere sit afkald, udgifven af hendis Sahl. mands effterlatte arfvinger samtlige, dateret Nærøe ledingsberg den 19 July Anno 1699.

Anna Lofrensdatter Brygmand, lod publicere sit afkald, udgifven af hendis Sahl. mands effterlatte arfvinger samtlige, dateret Nærøe ledingsberg den 19 July Anno 1699.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Bendix Svensøn lod publicere sin bøxelseddel, udgifvet af Anna Hansdatter paa 6 Mk. udj Røseidet dat. Fielvigen d. 21 July 1699:

Bendix Svensøn lod publicere sin bøxelseddel, udgifvet af Anna Hansdatter paa 6 Mk. udj Røseidet dat. Fielvigen d. 21 July 1699:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Joen Andersøn lod læse og forkynde sin bøxelseddel paa 18 Mk. lauf udj den gaard Solsum dat. Solsum d. 10 Novemr: 1698

Joen Andersøn lod læse og forkynde sin bøxelseddel paa 18 Mk. lauf udj den gaard Solsum dat. Solsum d. 10 Novemr: 1698

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Erich Jfversøn lod publicere sin bøxelseddel paa j øres leje, udj den gaard Kiel, udj Lechøe fierding, dat. af her Christopher Reisner Nerøe prestegaard d. 21 Novembr. Anno 1699.

Erich Jfversøn lod publicere sin bøxelseddel paa j øres leje, udj den gaard Kiel, udj Lechøe fierding, dat. af her Christopher Reisner Nerøe prestegaard d. 21 Novembr. Anno 1699.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Mouritz Andersøn lod læse og forkynde sin bøxelseddel paa 6 Mk. udj den Kongens gaard Øjen udgifven af fogden Jacob Jespersøn dateret Loven d. 24 Novembr. Anno 1699

Mouritz Andersøn lod læse og forkynde sin bøxelseddel paa 6 Mk. udj den Kongens gaard Øjen udgifven af fogden Jacob Jespersøn dateret Loven d. 24 Novembr. Anno 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jfver Bersvensøn lod publicere sin bøxelseddel paa 16 Mk. udj den Kongens gaard Holup i Binals fierding, udgifven af fogden Jacob Jespersøn, dat. Loven d. 8 Novembr. Anno 1699.

Jfver Bersvensøn lod publicere sin bøxelseddel paa 16 Mk. udj den Kongens gaard Holup i Binals fierding, udgifven af fogden Jacob Jespersøn, dat. Loven d. 8 Novembr. Anno 1699.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ole Hemmingsøn lod læse og forkynde sin bøxelseddel paa 20 Mk. lau, udj den Kongens gaard Holup, beliggende udj Sør binddals fierding, daterit Nerø ledingsburg d. 18 July Anno 1698

Ole Hemmingsøn lod læse og forkynde sin bøxelseddel paa 20 Mk. lau, udj den Kongens gaard Holup, beliggende udj Sør binddals fierding, daterit Nerø ledingsburg d. 18 July Anno 1698

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 12b>

Jngebricht Jngebrichtsøn lod publicere sin bøxelseddel, paa 1 punds leje udj den gaard Øfnet udj Bindals fierding beliggende, af Christen Hansøn Hagerup udgifven af Fielvigen den 16 Novembr. Anno 1698.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jens Jfversøn ladet læse og forkynde sin bøxelseddel paa halfanden øris leje udj den gaard Kiil i Lechøe fierding beliggende, udgifven af hr. Christopher Resen dat. d. 21 Novembr. 1699.

Jens Jfversøn ladet læse og forkynde sin bøxelseddel paa halfanden øris leje udj den gaard Kiil i Lechøe fierding beliggende, udgifven af hr. Christopher Resen dat. d. 21 Novembr. 1699.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Rasmus Olsøn lod publicere sin bøxelseddel paa 6 Mk udj Klungervig udgifven af Raadmand Jan Vessel dat. Trundh. d. 27 July 1697

Rasmus Olsøn lod publicere sin bøxelseddel paa 6 Mk udj Klungervig udgifven af Raadmand Jan Vessel dat. Trundh. d. 27 July 1697

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Kongl. May^ts foged, ved lensmanden Guldbiørn Aachvigen, hafde ladet citere Joen Biønnerøen, som schal være æchtegifft udj Kiøbenhafn, og nu for nogen tied siden ankommen hertil Nerøe præstegield, hvor hand atter har begifvet sig udj æchteschab med Giertrud Bendixdatter,

bemelte person møtte iche,

hvorfore hannem foreleggis til nestholdende sageting at møde, eller fraværendis dom at fornemme effter sin store forseelße.

Kongl. Mayts foged, ved lensmanden Guldbiørn Aachvigen, hafde ladet citere Joen Biønnerøen, som schal være æchtegifft udj Kiøbenhafn, og nu for nogen tied siden ankommen hertil Nerøe præstegield, hvor hand atter har begifvet sig udj æchteschab med Giertrud Bendixdatter, bemelte person møtte iche, hvorfore hannem foreleggis til nestholdende sageting at møde, eller fraværendis dom at fornemme effter sin store forseelße.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Kongl. May^ts foged tilspurde tingsøgende almue ved søkanten boende om nogen er vitterligt, noget slags vrag at være funden og bierget nest afvichte aar 1699. de det da vilde tilkiendegifve, imod biergeløn effter lofven,

hvortil de svarede, at de iche viste noget at være funden og bierget,

hvorpaa forbemelte foged tingsvidne var begiærende som schal meddelis.

Kongl. Mayts foged tilspurde tingsøgende almue ved søkanten boende om nogen er vitterligt, noget slags vrag at være funden og bierget nest afvichte aar 1699. de det da vilde tilkiendegifve, imod biergeløn effter lofven, hvortil de svarede, at de iche viste noget at være funden og bierget, hvorpaa forbemelte foged tingsvidne var begiærende som schal meddelis.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Førstkommende Botolphi Lauting at aflegge sin laurættisæed ere tilsagde effterfølgende, af Lechøe fierding, Joen Olsøn Schej, og Jfver Monsøn Qvernen, af Bindals fierding, Niels Johansøn Qvernen, af Vichtens fierding, Laris Jngebrichtsøn Setnøen og Hans Vangsfiord, af Løfnes fierding, Niels Hundhammer og Anarias Varøen, af Foldens fierding, Johannes Saur.

Førstkommende Botolphi Lauting at aflegge sin laurættisæed ere tilsagde effterfølgende, af Lechøe fierding, Joen Olsøn Schej, og Jfver Monsøn Qvernen, af Bindals fierding, Niels Johansøn Qvernen, af Vichtens fierding, Laris Jngebrichtsøn Setnøen og Hans Vangsfiord, af Løfnes fierding, Niels Hundhammer og Anarias Varøen, af Foldens fierding, Johannes Saur.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Christen Hansen Hagerup borger til Trundhiem etc. loed publicere et schiøde paa endeel gaarder udj Brønøe prestegield i Bindals fierding beliggende, udgifven af Peder Christensøn Bang,

men som samme schiøde af lensmanden Salmon Blix for rætten blef disputerit saasom forbe^mte Hagerup iche var, effter mening, nermest samme gaarder at Kiøbe og sig tilhandle, saa forblifver samme schiøde her udj rætten til nestholdende sageting indtil nermiste odelsbaarne samme gods her for rætten Christen Hansøn Hagerup selger schiøder og afhender.

J midlertid hafver lensmanden varsel at gifve dem som hand formener at være odelbaarne til godset at kiøbe og sig til forhandle effter lofven.

Christen Hansen Hagerup borger til Trundhiem etc. loed publicere et schiøde paa endeel gaarder udj Brønøe prestegield i Bindals fierding beliggende, udgifven af Peder Christensøn Bang, men som samme schiøde af lensmanden Salmon Blix for rætten blef disputerit saasom forbemte Hagerup iche var, effter mening, nermest samme gaarder at Kiøbe og sig tilhandle, saa forblifver samme schiøde her udj rætten til nestholdende sageting indtil nermiste odelsbaarne samme gods her for rætten Christen Hansøn Hagerup selger schiøder og afhender. J midlertid hafver lensmanden varsel at gifve dem som hand formener at være odelbaarne til godset at kiøbe og sig til forhandle effter lofven.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 13a>

Anno 1703 d. 22 January er sageting holden paa ordinarnie tingstæd Hildrum med Ofverhaldens præstegields almue, ofverværende Kongl. May^ts foged Jacob Jespersøn samt effterfølgende laurættismænd nemlig Joen Fosland, Niels Vj, Ole Myrmo, Erich Formo, Ole Flaat, Erich Lyseberg, Ole Hamstad og Niels Berg, hvor da for rætten passerede som følger

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden lod publicere de forordninger og brefver som paa forrige tingstæder ere publicerede og oplæste:

Fogden lod publicere de forordninger og brefver som paa forrige tingstæder ere publicerede og oplæste:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Mad. Maren, Sahl. Vicelaumand Schiøllers effterlefversche, lod publicere saavel her som paa forrige tingstæd sit gifven pantebref paa sin versøns, Mons^r Vincentz Meintz veigne til hr. geheimmeraad V Plessen: etc. de pantsatte gaarder som her udj præstegieldet findis ere effterschrefne: Hund 2 ører, Selleeg 1 spand, Hov 2 spand, Hildrum 2 spand, Hovum 2 ører:

Mad. Maren, Sahl. Vicelaumand Schiøllers effterlefversche, lod publicere saavel her som paa forrige tingstæd sit gifven pantebref paa sin versøns, Monsr Vincentz Meintz veigne til hr. geheimmeraad V Plessen: etc. de pantsatte gaarder som her udj præstegieldet findis ere effterschrefne: Hund 2 ører, Selleeg 1 spand, Hov 2 spand, Hildrum 2 spand, Hovum 2 ører:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden paa Mons^r Schiøllers veigne lod publicere effterfølgende etc.

Saa som de gaarder Furre schyldende et spand J ligemaade Obdal 4^re ører tilsamnen 2 spand et øre, beliggende i Nummedalens prestegield udj Nummedals fogderie, i min frauærelse er blefven saalt og afhendet, saa vil ieg hermed, Rettens middel hafve venlig ombedet, at de for den første sidende ræt for menige almue ville tinglyße og offentlig udraabe min odelsræt til bem^te gaarder Furre og Opdal og deds rette underliggende, at ieg samme gaarder til min ejendom og rette odels boes rættighed, efter lofven, imod det var som gifvet var, vil indfrelse, beder tienstlig at dette mit louflige forsæt saaledis verbaliter i tingprotocollen maatte indføris og siden mig paateignet tilbage lefveris af deris beredvillige tiener Trundhiem d. 7 Octobr. 1699 Christian Schiøller.

Fogden paa Monsr Schiøllers veigne lod publicere effterfølgende etc. Saa som de gaarder Furre schyldende et spand J ligemaade Obdal 4re ører tilsamnen 2 spand et øre, beliggende i Nummedalens prestegield udj Nummedals fogderie, i min frauærelse er blefven saalt og afhendet, saa vil ieg hermed, Rettens middel hafve venlig ombedet, at de for den første sidende ræt for menige almue ville tinglyße og offentlig udraabe min odelsræt til bemte gaarder Furre og Opdal og deds rette underliggende, at ieg samme gaarder til min ejendom og rette odels boes rættighed, efter lofven, imod det var som gifvet var, vil indfrelse, beder tienstlig at dette mit louflige forsæt saaledis verbaliter i tingprotocollen maatte indføris og siden mig paateignet tilbage lefveris af deris beredvillige tiener Trundhiem d. 7 Octobr. 1699 Christian Schiøller.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden lod publicere hans Kongl. May^ts Allernaad. udgangne forordning om Cop, heste og ildstæd, samt Rentepengers- og huuslejeschat, daterit Kiøbenh. d. 1 Decembr. aar 1699.

Fogden lod publicere hans Kongl. Mayts Allernaad. udgangne forordning om Cop, heste og ildstæd, samt Rentepengers- og huuslejeschat, daterit Kiøbenh. d. 1 Decembr. aar 1699.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

J ligemaade Holger Birchis gifven fuldmacht af amtschrifver Erich Madsøn, at være interims amtchrifver etc. dateret Trundhiems amtstue d. 23 January 1699

J ligemaade Holger Birchis gifven fuldmacht af amtschrifver Erich Madsøn, at være interims amtchrifver etc. dateret Trundhiems amtstue d. 23 January 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 13b>

her foruden amtschrifverens, Erich Madsøns, missive til fogden, at lade opbiude til forpactning Sæve saugstæd, udj Nummedals fogderj beliggende, dat. Trundh. d. 2 January 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Haldal Olsøn lod publicere sin bøxelseddel udgifven af Commercieraad Schiøller, paa et half spand og 6 Mk. udj den gaard Søerhoj, daterit Trundh. d. 9 Septembr. aar 1697:

Haldal Olsøn lod publicere sin bøxelseddel udgifven af Commercieraad Schiøller, paa et half spand og 6 Mk. udj den gaard Søerhoj, daterit Trundh. d. 9 Septembr. aar 1697:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Peder Halsøn lod publicere sin bøxelseddel, udgifven af Kongl. May^ts foged, Jacob Jespersøn, paa j øre og 20 Mk. udj den Kongens gaard Storum dat. Hougum d. 23 January 1700

Peder Halsøn lod publicere sin bøxelseddel, udgifven af Kongl. Mayts foged, Jacob Jespersøn, paa j øre og 20 Mk. udj den Kongens gaard Storum dat. Hougum d. 23 January 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Alexander Jacobsøn lod og publicere sin bøxelseddel, udgifven af Jacob Jespersøn, paa 2 ører udj den gaard Almus, daterit Ranum den 10 Octobr. aar 1699

Alexander Jacobsøn lod og publicere sin bøxelseddel, udgifven af Jacob Jespersøn, paa 2 ører udj den gaard Almus, daterit Ranum den 10 Octobr. aar 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Svend Melhus og Ole ibidm, vare nu atter citerede for slagsmaal udj druchenshab: hvorom tilfore udj Protocoll: findis indført.

parterne nu her for rætten møtte med bekiendelse, at dennem var imellem kommen udj druchenschab en trætte, som imellem dem self indbyrdis siden var bilagt, hvilchet de for retten begierede at maatte indføris.

Kongl. May^ts foged, samt tingsøgende almue interciderede for dem, at de for bøder at udgifve maatte forschaanis, som og schiede,

hvorfore dennem foresigis, at de hereffter lefver tilsammen som schichelige og ærlige grander og naboer vel sømmer og anstaar, men schulle hereffter samme forlig iche blifve bestandig, da schal den som saadant bryder, straffis udj højeste maader effter sagens beschaffenhed.

Svend Melhus og Ole ibidm, vare nu atter citerede for slagsmaal udj druchenshab: hvorom tilfore udj Protocoll: findis indført. parterne nu her for rætten møtte med bekiendelse, at dennem var imellem kommen udj druchenschab en trætte, som imellem dem self indbyrdis siden var bilagt, hvilchet de for retten begierede at maatte indføris. Kongl. Mayts foged, samt tingsøgende almue interciderede for dem, at de for bøder at udgifve maatte forschaanis, som og schiede, hvorfore dennem foresigis, at de hereffter lefver tilsammen som schichelige og ærlige grander og naboer vel sømmer og anstaar, men schulle hereffter samme forlig iche blifve bestandig, da schal den som saadant bryder, straffis udj højeste maader effter sagens beschaffenhed.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ved lensmanden Keel Erichsøn, var Jacob Joensøn Hoje indstemt for lejermaals forseelse med Jngeborre Christensdatter,

personene her for rætten møtte, men som qvindfolchet er svaglig endnu saa at hund iche til examen, som sig bør, kunde antagis,

saa foreleggis dennem til nestholdende sageting at møde og dom lide

Ved lensmanden Keel Erichsøn, var Jacob Joensøn Hoje indstemt for lejermaals forseelse med Jngeborre Christensdatter, personene her for rætten møtte, men som qvindfolchet er svaglig endnu saa at hund iche til examen, som sig bør, kunde antagis, saa foreleggis dennem til nestholdende sageting at møde og dom lide

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Førstkommende Botolphi lauting at aflegge sin laurettiseed ere tilsagde effterfølgende, af Grung mandtal, Anders Tømmeraas, af Vies mandtal, Niels Valschraa, af Schielbreds mandtal, Christopher Schistad, af Højlands mandtal, Ole Almus, og Jacob Ofversmarchen, af Biørnis mandtal, Erich Schiørland, Hildrums mandtal, Peder Barlj, af Hammer Mandtal, Niels Hachlien. Og som diße danne mænd achter at søge Velædle hr. Laumand med en suppliqve, at de for reisen til Trundh. maatte blifve forschaanede og paa hiemtinget udj æed taged, da dersom de hans velædelheds tilladelse erlanger: kand det schee:

Førstkommende Botolphi lauting at aflegge sin laurettiseed ere tilsagde effterfølgende, af Grung mandtal, Anders Tømmeraas, af Vies mandtal, Niels Valschraa, af Schielbreds mandtal, Christopher Schistad, af Højlands mandtal, Ole Almus, og Jacob Ofversmarchen, af Biørnis mandtal, Erich Schiørland, Hildrums mandtal, Peder Barlj, af Hammer Mandtal, Niels Hachlien. Og som diße danne mænd achter at søge Velædle hr. Laumand med en suppliqve, at de for reisen til Trundh. maatte blifve forschaanede og paa hiemtinget udj æed taged, da dersom de hans velædelheds tilladelse erlanger: kand det schee:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 14a>

Anno 1700 d. 27 January er holden Restantz- og sage paa ordinarie tingstæd Aargaard, med almuen paa Nummedalseidet, udj ofverværelse af Kongl. May^sts foged, Jacob Jespersøn, og effterfølgende laurættismænd, Niels Buvarp, Einer Biørgum, Toer Berre, Sevald Alte i stæden for Peder Morch, Jngebricht Bøgsæt, Thomas Brøers, Jngebricht Staføufnet, og Ole Elden, hvor da for rætten passerede saasom følger.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Sorenschrifveren lod publicere sin sig allernaadigst forunte bestalling, daterit Cronborg d. 16 Septembr. Anno 1698

Sorenschrifveren lod publicere sin sig allernaadigst forunte bestalling, daterit Cronborg d. 16 Septembr. Anno 1698

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Herforuden blef publiceret, de, hans Kongl. May^ts allernaadigst udgangne, forordninger og brefver, som paa forrige tingstæder ere publicerede og udj Protocollen indførte.

Herforuden blef publiceret, de, hans Kongl. Mayts allernaadigst udgangne, forordninger og brefver, som paa forrige tingstæder ere publicerede og udj Protocollen indførte.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Kongl. May^ts foged tilspurde tingsøgende almuen, om det iche er dem vitterligt, at effterfølgende gaarder paa Nummedalseidet beliggende, hans May^st tilhørende, nest afvichte aar 1699 har været ødeliggende, nemlig:

Sørsitter 2 spand 1 øre. Grøtmo 4 ører, Bøgset et half spand, Øfnet 1 spand j Øre og 4Mk. lauf.

hvortil de samtligen svarede at det var dennem nochsom vitterligt at oben^te gaarder har været ødeliggende,

her paa var fogden tingsvidne begierende.

Kongl. Mayts foged tilspurde tingsøgende almuen, om det iche er dem vitterligt, at effterfølgende gaarder paa Nummedalseidet beliggende, hans Mayst tilhørende, nest afvichte aar 1699 har været ødeliggende, nemlig: Sørsitter 2 spand 1 øre. Grøtmo 4 ører, Bøgset et half spand, Øfnet 1 spand j Øre og 4Mk. lauf. hvortil de samtligen svarede at det var dennem nochsom vitterligt at obente gaarder har været ødeliggende, her paa var fogden tingsvidne begierende.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Hemming Tinglim er tilsagt førstkommende Botolphi lauting at aflegge sin laurettiseed, og besidder Rætten i stæden for Peder Maarch: de effterfølgende optegnede, hafver aflagt deris lau:rettis eed, nemlig: Johannes Vengstad, Steen Li, Hans Kaldal, Hemming Kalnes, Torber Hannemo, Christopher Røsæt, og Ole Brøs, og derfore for reisen til Botolphi lauting effter lofven blifver forschaanede eden at aflegge

Hemming Tinglim er tilsagt førstkommende Botolphi lauting at aflegge sin laurettiseed, og besidder Rætten i stæden for Peder Maarch: de effterfølgende optegnede, hafver aflagt deris lau:rettis eed, nemlig: Johannes Vengstad, Steen Li, Hans Kaldal, Hemming Kalnes, Torber Hannemo, Christopher Røsæt, og Ole Brøs, og derfore for reisen til Botolphi lauting effter lofven blifver forschaanede eden at aflegge

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1700 d. 26 Juny er sommersageting holden paa ordinarie Tingstæd Edshov, med Nærøe Præstegields almue, ofverværende Kongl. May^ts foged, Jacob Jespersøn, og effterfølgende Laurettismænd scil: Joen Olsøn Schej, Jfver Qvernen, Niels Johansøn Qvernen, Lauris Sætnøen, Hans Vangfiord, Niels Hundhammer, Anarias Varøen og Johannes Saur, hvor da for rætten passerede som følger.

Anno 1700 d. 26 Juny er sommersageting holden paa ordinarie Tingstæd Edshov, med Nærøe Præstegields almue, ofverværende Kongl. Mayts foged, Jacob Jespersøn, og effterfølgende Laurettismænd scil: Joen Olsøn Schej, Jfver Qvernen, Niels Johansøn Qvernen, Lauris Sætnøen, Hans Vangfiord, Niels Hundhammer, Anarias Varøen og Johannes Saur, hvor da for rætten passerede som følger.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden lod publisere Hans Kongl. May^ts Allernaad. udgangen schattebreffer dette nærværende aar 1700 af effterfølgende indhold:

Vi Friderich Den Fierde af Guds Naade Konge til Danmarch og Norge de Venders etc. Giør alle vitterligt, at som vi ved voris Kongl. Regierings tiltrædelße, intet heller hafde ønschet, end at vi i nogen maade Kunde hafve lættet vore Kiære og tro undersaattere i vort Kongerige Norge deris byrde og schatter, men som diße vanschelige tiders beschaf-

<side 14b>

fenhed, udj saadan voris alternaadigste intention iche har villet bevilge:

Saa hafver vi uforbigiengeligen varet foraarsaget her udj Rigetis foruden Consumptionen i Kiøbstæderne, samt Familie- og folcheschatten paa landet, og den odinarie Tiære- og trælasttiende /: fremdelis at paabiude, saasom vi allernaadigst paabiude og befale at leilendings, Odels, Proviant, Raastieniste, Soldater, Kiolepenger og deslige sedvanlige schatter , hvem Capitulernis, Præsteschabes schatter ligesom de udj nest forleden aar 1699 hafver været paabiudne, ogsaa for indværende aar 1700 at schal udredis og betalis, dog at tienistecarle- og drengschatten endnu indtil videre voris allernaadigste anordning upaafordret blifver, saa og at Hiørums Annex udj Vangs Præstegield under fillefields Valders fogderj, fremdelis som hidindtil, nyder forschaandsel for de ordinarie schatter til en 3^ie deel:

Thi er hermed denne voris allernaad. vilie og anordning, at alle og ehver vore kiære, og tro undersaattere som bygge og bo i vort Rige Norge, schulle være tiltenchte samme schatter, ligesom effter hver stæds leilighed og lighed i forordningen af d. 6 Marty 1694 er taxerede og satte i indværende aar 1700 præcise og uden Restantz til de derudj bestemte terminer, og det :/ ligesom samme forordning her udj ord fra ord maatte være igientagen og indført er /: richtig og ufeilbarligen at betale, og sckulle voris betienter og fogder, som samme Contributioner ere anfortrode at opberge, hermed avorligen være befalede, pengerne iche allene til de udj forschref ne forordning satte terminer med minste restantzer mueligt er at indsamle, saa at assignationerne som Militien derpaa gifvet vorder, uden ophold promte kand blifve betalt, men de sckulle og være tilholdne at dersom :/ mod al forhaabning /: schulle tildrage sig at i betalingen nogen modvillig effterladelße eller forsømmelße maatte formerchis, som kunde foraarsage hinder og ophold i voris tieniste og militiens af betaling effter at sckattetinget er holdet, og der intet videre end som betalt er der gang er at formode, strax de reise fra tinget for hver tinglauf at forfatte at Richtigt Restantzregister ofver det som for dem forløben tid og termin enda ubetalt er blefven, hvilchet af amtmanden, som da paa Tinget bør være tilstæde, eller i hans absens, hands dertil beschichede fuldmæchtig, hver gang schal confereris og paaschrifvis richtig at være.

naar det er scheed, maa det fogden være tillat at gifve dem som assignation pa hannem hafver, samme restantz i betaling, for saavit den strecher, hvilche de da effter forordningen, om execution, paa lenfeldeligste maade maa inddrifve, uden hvilchen Richtighed ingen execution maa udstædis.

Og schulle voris stiftbefalingsmænd og amtmænd være forplichtede til at stande os til rætte om de, imod forhaabning, schulle dissimulere der udj, at nogen particuliere fodringer, eller andet som iche directe af voris schatter og rettig heder deriverer i saadanne restantzregistere schulle underløbe, som vi udj alle maader under vor Kongl. naade vil hafve forbiudet iche at maa schee, og paa det fogderne og Rettens betiente disbedre maa befordris og afstædkomme, hafver vi allernnaadigst bevilget

<side 15a>

at de enhver i sit fogderi til de 3^de almindelige sckatteting af almuen herefter schal schydsis og føris, og dertil nyder 4^re hæster tillands og en baad med 4^re Roer Carle til vands hvorfore hver person som sckydser til lands eller vands, maa nyde for hver miil 4 Sk. dansche, som dennem af fogden schal betalis, og naar det af Amtm. er attesteret, dennem udj deris reggenschab foruden videre ordre, til udgift maa passere, Hvor imod dennem alvorlig schal være forbiudet, ingen videre fri sckyds end til samme 3^de almindelig ting det være sig af villighed eller tvang, kort eller lang vej, under hvad prætext det være kand, under deris bestillings fortabelse og voris general Fiscals tiltale enten at begiære eller tage:

Bydende og befalende hermed voris geheimmeraad- og Vicestatholder i Norge, item grefver, friherrer stiftbefalingsmænd, superintendenter, amtmænd, stiftamtsckrifvere, Toldere, fogder og alle andre vedkommende, som dette voris Allernaadigste schattebref, under voris Cammerzeiel tilschichet vorder, at de iche allene derofver tilbørlig holde og nøje tilse, at voris Kiere og tro undersaattere og almuen ingen uret i schatternis bereigning eller deris oppebørsel scheer, men og at de dem paa tingene lydelig lade læße og forkynde og ellers dem self, saavit hver deraf vedkommer, dereffter allerunderdanigst rette og forholde.

gifvet paa voris Slaat i vor Kongl. Residentz stad Kiøbenhafn d. 4 Marty Anno 1700 under vor Kongl. haand og zignet

Friderich 4: R

Richtig Copie testerer Peder Resen:

Fogden lod publisere Hans Kongl. Mayts Allernaad. udgangen schattebreffer dette nærværende aar 1700 af effterfølgende indhold: Vi Friderich Den Fierde af Guds Naade Konge til Danmarch og Norge de Venders etc. Giør alle vitterligt, at som vi ved voris Kongl. Regierings tiltrædelße, intet heller hafde ønschet, end at vi i nogen maade Kunde hafve lættet vore Kiære og tro undersaattere i vort Kongerige Norge deris byrde og schatter, men som diße vanschelige tiders beschaf- fenhed, udj saadan voris alternaadigste intention iche har villet bevilge: Saa hafver vi uforbigiengeligen varet foraarsaget her udj Rigetis foruden Consumptionen i Kiøbstæderne, samt Familie- og folcheschatten paa landet, og den odinarie Tiære- og trælasttiende /: fremdelis at paabiude, saasom vi allernaadigst paabiude og befale at leilendings, Odels, Proviant, Raastieniste, Soldater, Kiolepenger og deslige sedvanlige schatter , hvem Capitulernis, Præsteschabes schatter ligesom de udj nest forleden aar 1699 hafver været paabiudne, ogsaa for indværende aar 1700 at schal udredis og betalis, dog at tienistecarle- og drengschatten endnu indtil videre voris allernaadigste anordning upaafordret blifver, saa og at Hiørums Annex udj Vangs Præstegield under fillefields Valders fogderj, fremdelis som hidindtil, nyder forschaandsel for de ordinarie schatter til en 3ie deel: Thi er hermed denne voris allernaad. vilie og anordning, at alle og ehver vore kiære, og tro undersaattere som bygge og bo i vort Rige Norge, schulle være tiltenchte samme schatter, ligesom effter hver stæds leilighed og lighed i forordningen af d. 6 Marty 1694 er taxerede og satte i indværende aar 1700 præcise og uden Restantz til de derudj bestemte terminer, og det :/ ligesom samme forordning her udj ord fra ord maatte være igientagen og indført er /: richtig og ufeilbarligen at betale, og sckulle voris betienter og fogder, som samme Contributioner ere anfortrode at opberge, hermed avorligen være befalede, pengerne iche allene til de udj forschref ne forordning satte terminer med minste restantzer mueligt er at indsamle, saa at assignationerne som Militien derpaa gifvet vorder, uden ophold promte kand blifve betalt, men de sckulle og være tilholdne at dersom :/ mod al forhaabning /: schulle tildrage sig at i betalingen nogen modvillig effterladelße eller forsømmelße maatte formerchis, som kunde foraarsage hinder og ophold i voris tieniste og militiens af betaling effter at sckattetinget er holdet, og der intet videre end som betalt er der gang er at formode, strax de reise fra tinget for hver tinglauf at forfatte at Richtigt Restantzregister ofver det som for dem forløben tid og termin enda ubetalt er blefven, hvilchet af amtmanden, som da paa Tinget bør være tilstæde, eller i hans absens, hands dertil beschichede fuldmæchtig, hver gang schal confereris og paaschrifvis richtig at være. naar det er scheed, maa det fogden være tillat at gifve dem som assignation pa hannem hafver, samme restantz i betaling, for saavit den strecher, hvilche de da effter forordningen, om execution, paa lenfeldeligste maade maa inddrifve, uden hvilchen Richtighed ingen execution maa udstædis. Og schulle voris stiftbefalingsmænd og amtmænd være forplichtede til at stande os til rætte om de, imod forhaabning, schulle dissimulere der udj, at nogen particuliere fodringer, eller andet som iche directe af voris schatter og rettig heder deriverer i saadanne restantzregistere schulle underløbe, som vi udj alle maader under vor Kongl. naade vil hafve forbiudet iche at maa schee, og paa det fogderne og Rettens betiente disbedre maa befordris og afstædkomme, hafver vi allernnaadigst bevilget at de enhver i sit fogderi til de 3de almindelige sckatteting af almuen herefter schal schydsis og føris, og dertil nyder 4re hæster tillands og en baad med 4re Roer Carle til vands hvorfore hver person som sckydser til lands eller vands, maa nyde for hver miil 4 Sk. dansche, som dennem af fogden schal betalis, og naar det af Amtm. er attesteret, dennem udj deris reggenschab foruden videre ordre, til udgift maa passere, Hvor imod dennem alvorlig schal være forbiudet, ingen videre fri sckyds end til samme 3de almindelig ting det være sig af villighed eller tvang, kort eller lang vej, under hvad prætext det være kand, under deris bestillings fortabelse og voris general Fiscals tiltale enten at begiære eller tage: Bydende og befalende hermed voris geheimmeraad- og Vicestatholder i Norge, item grefver, friherrer stiftbefalingsmænd, superintendenter, amtmænd, stiftamtsckrifvere, Toldere, fogder og alle andre vedkommende, som dette voris Allernaadigste schattebref, under voris Cammerzeiel tilschichet vorder, at de iche allene derofver tilbørlig holde og nøje tilse, at voris Kiere og tro undersaattere og almuen ingen uret i schatternis bereigning eller deris oppebørsel scheer, men og at de dem paa tingene lydelig lade læße og forkynde og ellers dem self, saavit hver deraf vedkommer, dereffter allerunderdanigst rette og forholde. gifvet paa voris Slaat i vor Kongl. Residentz stad Kiøbenhafn d. 4 Marty Anno 1700 under vor Kongl. haand og zignet Friderich 4: R Richtig Copie testerer Peder Resen:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

J ligemade lod fogden publicere Hans Kongl. May^ts Allernad: udgangen forordning paa hvad maade Rostienisten i Norge for det aar 1700 sckal udredis og betalis: Københafn d. 12 May 1700

J ligemade lod fogden publicere Hans Kongl. Mayts Allernad: udgangen forordning paa hvad maade Rostienisten i Norge for det aar 1700 sckal udredis og betalis: Københafn d. 12 May 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Herforuden Hans Kongl. May^ts Allernaad. befaling om endeel Søefolch at værfve: daterit Kiøbenhafn d. 20 January 1700.

Herforuden Hans Kongl. Mayts Allernaad. befaling om endeel Søefolch at værfve: daterit Kiøbenhafn d. 20 January 1700.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Endnu lod fogden publicere en befaling til ham fra general Veje mester, angaaende broernis reparation her udj Nummedalen, og dersom almuen dem iche vil lade færdig giøre, da beordris lensmændene, enhver udj sit gebeth, at tage mænder saa mange som behøfvis til at giøre dem forsvarligen færdige; deris betaling derfore schal udsøgis udj de modvilligis bois midler, dersom de iche godvilligen betaler, dat. Trundh. d. 10 April 1700

Endnu lod fogden publicere en befaling til ham fra general Veje mester, angaaende broernis reparation her udj Nummedalen, og dersom almuen dem iche vil lade færdig giøre, da beordris lensmændene, enhver udj sit gebeth, at tage mænder saa mange som behøfvis til at giøre dem forsvarligen færdige; deris betaling derfore schal udsøgis udj de modvilligis bois midler, dersom de iche godvilligen betaler, dat. Trundh. d. 10 April 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Mons^r Lauritz Pedersøn Holt, lod publicere sit schiøde udgifvet af Jens Monsøn paa Sl. Jens Olsøns arfvingers veigne, paa effterfølgende jordegods: Lund 1 spd og 1 øre 12 Mk. Bergum 2 ører: Dateret Sandnes d. 12 Augustj 1698.

Monsr Lauritz Pedersøn Holt, lod publicere sit schiøde udgifvet af Jens Monsøn paa Sl. Jens Olsøns arfvingers veigne, paa effterfølgende jordegods: Lund 1 spd og 1 øre 12 Mk. Bergum 2 ører: Dateret Sandnes d. 12 Augustj 1698.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 15b>

H^r Johan Pedersøn lod publicere sit sckiøde, udgifvet af Commercieraad Andreas Schiøller, paa Aachvigen og Lødøen, samme sckiøde er daterit Trundhiem d. 2 May Anno 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Lensmand Jacob Rusck lod læsee sin bøxelseddel, udgifven af Pros Lauritzen paa 2 ørers og 6 Mk leie udj den gaard Nachling, beliggende i Løfnes fierding, dat. Glasøen d. 6 Febr. Anno 1700

Lensmand Jacob Rusck lod læsee sin bøxelseddel, udgifven af Pros Lauritzen paa 2 ørers og 6 Mk leie udj den gaard Nachling, beliggende i Løfnes fierding, dat. Glasøen d. 6 Febr. Anno 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

H^r Christen Hansøn lod læse en bøxelseddel, Siur Rasmusøn gifven, på 1/2 spand udj Vigestad: dat. Fielvigen d. 20 May 1700

Hr Christen Hansøn lod læse en bøxelseddel, Siur Rasmusøn gifven, på 1/2 spand udj Vigestad: dat. Fielvigen d. 20 May 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jfver Olsøn lod læse sin bøxelseddel, udgifven af Carsten Hansøn Hagerup paa 8 Mk lauf udj Morvigen, dat. Bachen d. 23 Aprilis 1699:

Jfver Olsøn lod læse sin bøxelseddel, udgifven af Carsten Hansøn Hagerup paa 8 Mk lauf udj Morvigen, dat. Bachen d. 23 Aprilis 1699:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Peder Pedersøn lod læse sin bøxelseddel, udgifven af Pros Lauritzøn paa j øre og 8 Mk lauf udj Mulstad, dat. Glasøen d. 3 Octobr. 1699:

Peder Pedersøn lod læse sin bøxelseddel, udgifven af Pros Lauritzøn paa j øre og 8 Mk lauf udj Mulstad, dat. Glasøen d. 3 Octobr. 1699:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Lensmand Guldbiørn Aachvichen, hafde ladet stefne saavel nu som neste holdende sageting Joen Biørnerøen, som effter sigelße, schal hafve sin æchte kone udj Kiøbenhafn, og nu her udj Nummedalen har begifvet sig udj æchteschab med en anden,

bemelte Joen nechtede sig at være æchte gifft udj Kiøbenhafn, men for 6 aars tid siden at hafve trolofvet sig med et qvindfolch, nafnlig: Elizabeth Jfversdatter som der schal være død, hvilchet endeel baasfolch, som nyligen hertil stædet er ankommen med hannem attesterede,

ellers tilspurde Kongl. May^ts tingsøgende almue om hand lif og lefnes forhold, medend hand her har vaaren udj 4 aar,

og svarede alle, at hand imidlertid hafde sig schichet og forholdet som en anden fattig ærlig mand. Og som her paa staden behøfvis, en staader knecht, saa blef ham den samme tienste at antage tilbøden hvilchen hand godvilligen antog,

hvorfore almuen af Løfnes og Vichtens tinglauf schulle aarlig gifve hannem hver mand 2 shilling dansche, som lensmanden udj samme tinglauf: schal indkrefve aarlig og hannem paa høstetingene lefvere og betale:

Lensmand Guldbiørn Aachvichen, hafde ladet stefne saavel nu som neste holdende sageting Joen Biørnerøen, som effter sigelße, schal hafve sin æchte kone udj Kiøbenhafn, og nu her udj Nummedalen har begifvet sig udj æchteschab med en anden, bemelte Joen nechtede sig at være æchte gifft udj Kiøbenhafn, men for 6 aars tid siden at hafve trolofvet sig med et qvindfolch, nafnlig: Elizabeth Jfversdatter som der schal være død, hvilchet endeel baasfolch, som nyligen hertil stædet er ankommen med hannem attesterede, ellers tilspurde Kongl. Mayts tingsøgende almue om hand lif og lefnes forhold, medend hand her har vaaren udj 4 aar, og svarede alle, at hand imidlertid hafde sig schichet og forholdet som en anden fattig ærlig mand. Og som her paa staden behøfvis, en staader knecht, saa blef ham den samme tienste at antage tilbøden hvilchen hand godvilligen antog, hvorfore almuen af Løfnes og Vichtens tinglauf schulle aarlig gifve hannem hver mand 2 shilling dansche, som lensmanden udj samme tinglauf: schal indkrefve aarlig og hannem paa høstetingene lefvere og betale:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Poul Poulsøn Øfne er stemt af Salmon Blix formedelst at hand med sin kone Jnger Johansdatter har aflet barn for tiden,

hvorfore bøder efter loufven 3 Rdr. 1 Ort 12 Sk

Poul Poulsøn Øfne er stemt af Salmon Blix formedelst at hand med sin kone Jnger Johansdatter har aflet barn for tiden, hvorfore bøder efter loufven 3 Rdr. 1 Ort 12 Sk

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Knud Poulsøn Giærre er og stemt for samme forseelße,

for hvilchen hand bøder efter loufven 3 Rdr. 1 Ort 12 Sk.

Knud Poulsøn Giærre er og stemt for samme forseelße, for hvilchen hand bøder efter loufven 3 Rdr. 1 Ort 12 Sk.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

iligemaade har Sølfest Schieling Aasen aflet barn med sin Kone for tiden,

hvorfore hand bøder 3 Rdr. 1 Ort 12 Sk.

iligemaade har Sølfest Schieling Aasen aflet barn med sin Kone for tiden, hvorfore hand bøder 3 Rdr. 1 Ort 12 Sk.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Salmon Blix hafde stemt Hans Pedersøn Horsfiord som Marrithe Siursdatter paa Edshov ting d. 26 Juny 1699: har angifvet at være fader til hendis barn, bem^te

Hans Persøn møtte med bekiendelse, at hand med qvindfolchet hafde hafft legemlig omgiengelse, men iche var fader til hendis barn som hun føde ofver it aars tid effter omgiengelsen med hende, og har qvindfolchet iche nogen tid tilforn nemt ham /: hvortil hund den tidfudne tvil /: var tvungen /: men Ole Siursøn soldat som nu er fraværende,

<side 16a>

Qvindfolchet møtte, med bekiendelse endnu som tilforn Ole Siursøn barnefader at være, hvilchen tilforn har aflagt sin saligheds ed: som befindis at være falschelig,

hvorfore hannem foreleggis til nestholdende høstesageting at møde og da at blifve examinerit, som sig bør effter lofvens tilhold.

Qvindfolchet er saa fattig og ælendig at hund gaar om landet med sit barn at søge gotfolch om lifs ophold, hvilchet endeel af almuen attesterit,

hvorfore hund tilfindis at straffis med fængsel på Kroppen.

Salmon Blix hafde stemt Hans Pedersøn Horsfiord som Marrithe Siursdatter paa Edshov ting d. 26 Juny 1699: har angifvet at være fader til hendis barn, bemte Hans Persøn møtte med bekiendelse, at hand med qvindfolchet hafde hafft legemlig omgiengelse, men iche var fader til hendis barn som hun føde ofver it aars tid effter omgiengelsen med hende, og har qvindfolchet iche nogen tid tilforn nemt ham /: hvortil hund den tidfudne tvil /: var tvungen /: men Ole Siursøn soldat som nu er fraværende, Qvindfolchet møtte, med bekiendelse endnu som tilforn Ole Siursøn barnefader at være, hvilchen tilforn har aflagt sin saligheds ed: som befindis at være falschelig, hvorfore hannem foreleggis til nestholdende høstesageting at møde og da at blifve examinerit, som sig bør effter lofvens tilhold. Qvindfolchet er saa fattig og ælendig at hund gaar om landet med sit barn at søge gotfolch om lifs ophold, hvilchet endeel af almuen attesterit, hvorfore hund tilfindis at straffis med fængsel på Kroppen.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ana Pedersdatter er stemt for lejermaals forseelse med Ole Olsøn soldat,

personerne møtte med forseelsens vedgaaelse,

og som hand er soldat under Capit. Vitfelt Companie, saa tilfindis hand at strafis effter hans Kongl. May^ts Allernaadigs udgagne forordning om Militair personer af underofficerer og gemene: daterit Kiøbenhafn d. 29 Decembis Anno 1696:

Qvindfolchet bøder effter formuen 4 Rdr. og for resten strafis med fengsel paa Kroppen:

Ana Pedersdatter er stemt for lejermaals forseelse med Ole Olsøn soldat, personerne møtte med forseelsens vedgaaelse, og som hand er soldat under Capit. Vitfelt Companie, saa tilfindis hand at strafis effter hans Kongl. Mayts Allernaadigs udgagne forordning om Militair personer af underofficerer og gemene: daterit Kiøbenhafn d. 29 Decembis Anno 1696: Qvindfolchet bøder effter formuen 4 Rdr. og for resten strafis med fengsel paa Kroppen:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1700 d. 30 Juny er sommersageting holden på ordinarie Tingstæd Aarnes med Fosnes Præstegields almue ofverværende Kongl. May^ts foged, Jacob Jespersøn, og effterfølgende Laurettismænd Erich Vemundvig, Niels Berre, Ole Alt, Elling Østvigen, Ole Ullenvig, Niels Grøfstad, Peder Saxen og Andreas Strøm, hvor de for retten passerede som følger:

Anno 1700 d. 30 Juny er sommersageting holden på ordinarie Tingstæd Aarnes med Fosnes Præstegields almue ofverværende Kongl. Mayts foged, Jacob Jespersøn, og effterfølgende Laurettismænd Erich Vemundvig, Niels Berre, Ole Alt, Elling Østvigen, Ole Ullenvig, Niels Grøfstad, Peder Saxen og Andreas Strøm, hvor de for retten passerede som følger:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden lod publicere hans Kongl. May^ts Allernaad. udgangen sckattebref for indværende aar, hvilchet, saavel som andre hans Kongl. May^ts allernaadigst udgangne forordninger, samt andre høje herrers brefver paa forrige tinge ere publicerede og udj tingbogen indførte.

Fogden lod publicere hans Kongl. Mayts Allernaad. udgangen sckattebref for indværende aar, hvilchet, saavel som andre hans Kongl. Mayts allernaadigst udgangne forordninger, samt andre høje herrers brefver paa forrige tinge ere publicerede og udj tingbogen indførte.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Johan Persøn lod publicere til sckiøde, udgifvet af Tron Pedersøn, paa 9 Mk. lauf udj Baadsmandsvigen, dat. Mære gaard d. 12 Marty Anno 1700

Johan Persøn lod publicere til sckiøde, udgifvet af Tron Pedersøn, paa 9 Mk. lauf udj Baadsmandsvigen, dat. Mære gaard d. 12 Marty Anno 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Joen Fæøen lod og publicere til sckiøde, udgifvet af Commercieraad Andreas Schiøller, paa den gaard Fæøen, som schylder 2 ører, dat. Trundh. d. 26 Aug. 1697:

Joen Fæøen lod og publicere til sckiøde, udgifvet af Commercieraad Andreas Schiøller, paa den gaard Fæøen, som schylder 2 ører, dat. Trundh. d. 26 Aug. 1697:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Joen Broum lod publicere til schiøde, utgifvet af fendrich Brun, paa j øris leje udj gaarden Broum, daterit Garstad d. 3 Mai 1700

Joen Broum lod publicere til schiøde, utgifvet af fendrich Brun, paa j øris leje udj gaarden Broum, daterit Garstad d. 3 Mai 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Peder Hellesøn lod publicere sin bøxelseddel, udgifven af Hr Lauritz Pittersøn Falch, Sognepræst til Fosnes Præstegield, dat. Fosnes Prestegaard d. 15 Octobr. 1699

Peder Hellesøn lod publicere sin bøxelseddel, udgifven af Hr Lauritz Pittersøn Falch, Sognepræst til Fosnes Præstegield, dat. Fosnes Prestegaard d. 15 Octobr. 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Christen Einersøn lod publicere sin bøxelseddel, ufgifven af Jacob Jespersøn, paa 2 ører og 6 Mk lauf udj den Kongens gaard Guldvigen, beliggende udj Sunds fierding, daterit Alhuus d. 26 January 1700

Christen Einersøn lod publicere sin bøxelseddel, ufgifven af Jacob Jespersøn, paa 2 ører og 6 Mk lauf udj den Kongens gaard Guldvigen, beliggende udj Sunds fierding, daterit Alhuus d. 26 January 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Niels Castensøn lod publicere sin bøxelseddel, udgifven af Margrethe Christophersdatter, Sl. Hr. Lars Holmedals, paa 1 øre og 6 Mk lauf udj den gaard Brisiljen, daterit Vieh: d. 24 Augustj Anno 1699.

Niels Castensøn lod publicere sin bøxelseddel, udgifven af Margrethe Christophersdatter, Sl. Hr. Lars Holmedals, paa 1 øre og 6 Mk lauf udj den gaard Brisiljen, daterit Vieh: d. 24 Augustj Anno 1699.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Elling Tostensøn lod publicere sin bøxelseddel, udgifven af Morten Jørgensøn paa 1 øres leje udj Østvichen, dat. Roen d. 1 Augustj 1699.

Elling Tostensøn lod publicere sin bøxelseddel, udgifven af Morten Jørgensøn paa 1 øres leje udj Østvichen, dat. Roen d. 1 Augustj 1699.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 16b>

Haagen Joensøn lod publicere sin bøxelseddel, udgifven af Lauritz Pittersøn Falch, paa 1/2 spand og 21 Mk lauf udj den gard Zejerstad, daterit Fosnes Prestegield d. 16 Octobr. 1699.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Niels Baardsøn lod publicere sin bøxelseddel, udgifven af Jacob Jespersøn paa 18 Mk lauf udj den Kongens gaard Hestdalen, daterit Leen den 5 Marty Anno 1700

Niels Baardsøn lod publicere sin bøxelseddel, udgifven af Jacob Jespersøn paa 18 Mk lauf udj den Kongens gaard Hestdalen, daterit Leen den 5 Marty Anno 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jacob Pittersøn lod publicere sin bøxelseddel, udgifven av Troen Pedersøn paa 2 Ørers leje udj Stene, daterit d. 8 Juny 1700

Jacob Pittersøn lod publicere sin bøxelseddel, udgifven av Troen Pedersøn paa 2 Ørers leje udj Stene, daterit d. 8 Juny 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Joen Stene lod publicere sin bøxelseddel, udgifven av Tron Pedersøn, paa 2 Ørers leje udj Stene, dat. Altvigen d. 12 Juny 1700

Joen Stene lod publicere sin bøxelseddel, udgifven av Tron Pedersøn, paa 2 Ørers leje udj Stene, dat. Altvigen d. 12 Juny 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Birrithe Andersdatter hafde ladet stefne Riborre Jensdatter for endeel ubeqvemmelige ord dem var kommen imellem, udj deris tiæniste til sammen hos Hemming Bragstad,

personerne møtte og blefve forligte saaledis at Riborre, som til sig hafver taget endeel Klæder, Birrithe Andersdatter tilhørende, schulle klæderne fra sig igien lefvere, samt betale udj omkostning 2 ort. og hereffter lofve som hende vel sømmer og anstaar:

Birrithe Andersdatter hafde ladet stefne Riborre Jensdatter for endeel ubeqvemmelige ord dem var kommen imellem, udj deris tiæniste til sammen hos Hemming Bragstad, personerne møtte og blefve forligte saaledis at Riborre, som til sig hafver taget endeel Klæder, Birrithe Andersdatter tilhørende, schulle klæderne fra sig igien lefvere, samt betale udj omkostning 2 ort. og hereffter lofve som hende vel sømmer og anstaar:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Joen Broum hafde ladet stefne Hendrich Zejerstad, effter stefneseddelens videre formeld, daterit Broum d. 23 Juny 1700.

Hendrich Zejerstad møtte og begierede sagen at maatte optagis til neste ting,

formedelst at hands til sagen behørrige prouf iche vare indstemte:

Joen Broum hafde ladet stefne Hendrich Zejerstad, effter stefneseddelens videre formeld, daterit Broum d. 23 Juny 1700. Hendrich Zejerstad møtte og begierede sagen at maatte optagis til neste ting, formedelst at hands til sagen behørrige prouf iche vare indstemte:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ole Danjelsøn hafde ladet stefne Jens Gundersøn Leang som nest afvichte Pinzetider, uforvarendis, schulle hafve schiøt hannem udj den venstre fod med en hagelbøße, 2^de hagler var kommen udj foden, ellers var samme gierning giort af en dreng ichun 20 aar gammel.

ingen møtte.

Ole Danjelsøn hafde ladet stefne Jens Gundersøn Leang som nest afvichte Pinzetider, uforvarendis, schulle hafve schiøt hannem udj den venstre fod med en hagelbøße, 2de hagler var kommen udj foden, ellers var samme gierning giort af en dreng ichun 20 aar gammel. ingen møtte.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Kongl. May^ts foged opbød den Kongens gaard Oplandsøfnet, beliggende udj Fladanger, som er j Øris leje, til bøxel og brug,

hvortil ingen vilde lade sig indfinde.

her paa var fogden tingsvidne begiærede.

Kongl. Mayts foged opbød den Kongens gaard Oplandsøfnet, beliggende udj Fladanger, som er j Øris leje, til bøxel og brug, hvortil ingen vilde lade sig indfinde. her paa var fogden tingsvidne begiærede.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Melchior Mejer hafde ladet stefne Jerdmund Guldvigen og Niels ibidm for forenschabs nechtelße,

personerne møtte med bekiendelße at de vare svage mænd og hafde iche nogen av deris folch hiemme,

obe^te person møtte self og paastod at de maatte vorde tiltallede ander saa sindede til exempel:

hvorfore de tilfindis at bøde 2 ort, samt formanis hereffter iche at nechte hannem eller andre forenschab for penger:

Melchior Mejer hafde ladet stefne Jerdmund Guldvigen og Niels ibidm for forenschabs nechtelße, personerne møtte med bekiendelße at de vare svage mænd og hafde iche nogen av deris folch hiemme, obete person møtte self og paastod at de maatte vorde tiltallede ander saa sindede til exempel: hvorfore de tilfindis at bøde 2 ort, samt formanis hereffter iche at nechte hannem eller andre forenschab for penger:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Danjel Olsøn lader fred liuse sin gaard Udvorens lejermaal, at enhver som af hannem iche er tillat holder sig der fra.

Danjel Olsøn lader fred liuse sin gaard Udvorens lejermaal, at enhver som af hannem iche er tillat holder sig der fra.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden tilspurde tingsøgende almue om Svend Michelsøn Tranaas har formue til at udgifve større bøder for sin lejermaals forseelse,

hvortil almuen svarede oben^te person person iche hafde flere bøder at udgifve end som til dømte herfore hand for resten er strafet med fengsel på Kroppen

Fogden tilspurde tingsøgende almue om Svend Michelsøn Tranaas har formue til at udgifve større bøder for sin lejermaals forseelse, hvortil almuen svarede obente person person iche hafde flere bøder at udgifve end som til dømte herfore hand for resten er strafet med fengsel på Kroppen

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 17a>

Anno 1700 d. 3 July er sommersageting holden paa ordinarie tingstad Hildrum med Ofverhaldens Prestegield almue, ofverværende Kongl. May^ts foged, Jacob Jespersøn, og efterfølgende Laurettismænd, nemlig Anders Tømmeraas, Jacob Ofvismarchen, Erich Sckiørland, Niels Valschraa, Niels Hachlien, Christopher Schistad, Ole Almus og Peder Barli, hvor de for retten passerede som effterfølger.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden lod publicere Hans Kongl. May^ts Allernaad. schattebref for indværende aar, hvilchet saavel som andre hans Kongl. May^ts allernaad. udgangne forordringer og andre Høye Herrers brefver paa dette ting saasom andre forrige tingstæder ere publicerede.

Fogden lod publicere Hans Kongl. Mayts Allernaad. schattebref for indværende aar, hvilchet saavel som andre hans Kongl. Mayts allernaad. udgangne forordringer og andre Høye Herrers brefver paa dette ting saasom andre forrige tingstæder ere publicerede.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Mons^r Tron Pedersøn lod publicere sit stede- og festebref paa Statlands Saug, beliggende udj Fosnes Prestegield i Nummedals fogderi, udgifvet af Amtschrifveren ofver Trundhiems amt: dat. Amtstuen d. 7 sept. 1699.

Monsr Tron Pedersøn lod publicere sit stede- og festebref paa Statlands Saug, beliggende udj Fosnes Prestegield i Nummedals fogderi, udgifvet af Amtschrifveren ofver Trundhiems amt: dat. Amtstuen d. 7 sept. 1699.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

J ligemaade lod ob^te Tron publicere sit Kiøbebref, udgifven av hr Jens Bing, paa Statlands saug og brug dat. Trundhiem d. 20 Aprilis 1689:

J ligemaade lod obte Tron publicere sit Kiøbebref, udgifven av hr Jens Bing, paa Statlands saug og brug dat. Trundhiem d. 20 Aprilis 1689:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Lieutnant Klyvert lod læse sit sckiøde, udgifvet af Commercieraad Schiøller paa j øre 3 Mk. udj gaarden Nedrevegloe, dat. Trundh. d. 7 Martji 1700

Lieutnant Klyvert lod læse sit sckiøde, udgifvet af Commercieraad Schiøller paa j øre 3 Mk. udj gaarden Nedrevegloe, dat. Trundh. d. 7 Martji 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jonas Jørum og Peder ibidm lod læse deris schiøde, udgifvet af Christopher Spillum, Ole Opdal og Knud Øje paa 18 Mkr udj Jørum, dat. Hildrum d. 5 Julji 1700

Jonas Jørum og Peder ibidm lod læse deris schiøde, udgifvet af Christopher Spillum, Ole Opdal og Knud Øje paa 18 Mkr udj Jørum, dat. Hildrum d. 5 Julji 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Moses Olsøn Berre lod læse sit schiøde, udgifvet af Toer Berre, Morten ibidm, Ole ibidm etc. paa 20 Mkr for udj gaarden Berre: dat. Hildrum d. 5 Julji 1700

Moses Olsøn Berre lod læse sit schiøde, udgifvet af Toer Berre, Morten ibidm, Ole ibidm etc. paa 20 Mkr for udj gaarden Berre: dat. Hildrum d. 5 Julji 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Einer Formo lod læse sit schøde, udgifvet af Ole Schielbred på j øris leje udj Formo daterit Hildrum d. 5 Julji 1700.

Einer Formo lod læse sit schøde, udgifvet af Ole Schielbred på j øris leje udj Formo daterit Hildrum d. 5 Julji 1700.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Lensmanden Keel Erichsøn lod læse sin bøxelseddel, udgifven af Borge mester Roal Opdal og Lauritz Hansøn Holst: paa 1 øre og 12 Mk udj den gaard Furre, daterit Trundhiem d. 15 februarji 1700

Lensmanden Keel Erichsøn lod læse sin bøxelseddel, udgifven af Borge mester Roal Opdal og Lauritz Hansøn Holst: paa 1 øre og 12 Mk udj den gaard Furre, daterit Trundhiem d. 15 februarji 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Niels Estensøn lod læse sin bøxelseddel, udgifvet af fogden, Jacob Jespersøn, paa j Øre leje udj den gaard Almus: dat. Hildrum: d. 30 Januarji 1700

Niels Estensøn lod læse sin bøxelseddel, udgifvet af fogden, Jacob Jespersøn, paa j Øre leje udj den gaard Almus: dat. Hildrum: d. 30 Januarji 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Joen Olsøn var stemt for lejermaals forseelße med Giertrud Olsdatter

personerne møtte med forseelßens vedgaaelße og klagemaal at deris formue iche var til at udgifter de af fogden paastaaende bøder,

hvorfore hand tilfindis af yderste formue at bøde til Hans Maji^st 4 - Rdr. og for Resten at strafis med fengsel på Kroppen. foruden at udstaa Kirchens disciplin og straf effter lofvens formeld, hun bøder 3 Rdr.

Joen Olsøn var stemt for lejermaals forseelße med Giertrud Olsdatter personerne møtte med forseelßens vedgaaelße og klagemaal at deris formue iche var til at udgifter de af fogden paastaaende bøder, hvorfore hand tilfindis af yderste formue at bøde til Hans Majist 4 - Rdr. og for Resten at strafis med fengsel på Kroppen. foruden at udstaa Kirchens disciplin og straf effter lofvens formeld, hun bøder 3 Rdr.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ifver Andersøn Lyseberg er kommen med sin qvinde Anna Pedersdatter for tiden

hvorfore bødis effter lofven 3 Rdr. 1 ort 12 Sk.

Ifver Andersøn Lyseberg er kommen med sin qvinde Anna Pedersdatter for tiden hvorfore bødis effter lofven 3 Rdr. 1 ort 12 Sk.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ingeborre Olsdatter er besofvet af en soldat under Capitein Schinchels Compag. nie nafnlig Christopher Flasnes:

Qvindfolchet bøder af yderste formue 3 Rdr. og for resten strafis med fængsel paa Kroppen.

Ingeborre Olsdatter er besofvet af en soldat under Capitein Schinchels Compag. nie nafnlig Christopher Flasnes: Qvindfolchet bøder af yderste formue 3 Rdr. og for resten strafis med fængsel paa Kroppen.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 17b>

Johannes Sellich hafde ladet stemne Niels Lauritzøn Svarli for slagsmaal,

personerne møtte og for retten blifer forligte med formanelße at de hereffter schulle lefve som smuche mænd vel sømmer og anstaar, saafremt de iche effter lofven schal blifve tiltallede.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jonas Biørum som med sin æchteqvinde Maren Tørrisdatter iche har aflet barn, lod tinglyse sin sledfredsøn Knud Fischum at være hans rette arfving naar hand ved døden afgaar:

Jonas Biørum som med sin æchteqvinde Maren Tørrisdatter iche har aflet barn, lod tinglyse sin sledfredsøn Knud Fischum at være hans rette arfving naar hand ved døden afgaar:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ole Vorm hafde ladet stemne sine grander, Joen, Anders og Christen Hildrum samt Jfver Hougum, formedelst at de iche, effter lofven, vil lade drifve deris fæ til Sæterstædet som hand har giort,

personerne møtte med forligelße nemlig at Ole Vorm dette aar schal lade slaa Gurjengen og nyde det deraf faldende høi, som ellers er fellig og de tilkommende aar at forsiune sig sæterboliger, og ellers i alle maader forholde sig med deris fæis græsgang effter lofven som sig bør, saafremt de iche vill vorde tiltallede og dereffter udstaa dom for deris motvillighed.

Ole Vorm hafde ladet stemne sine grander, Joen, Anders og Christen Hildrum samt Jfver Hougum, formedelst at de iche, effter lofven, vil lade drifve deris fæ til Sæterstædet som hand har giort, personerne møtte med forligelße nemlig at Ole Vorm dette aar schal lade slaa Gurjengen og nyde det deraf faldende høi, som ellers er fellig og de tilkommende aar at forsiune sig sæterboliger, og ellers i alle maader forholde sig med deris fæis græsgang effter lofven som sig bør, saafremt de iche vill vorde tiltallede og dereffter udstaa dom for deris motvillighed.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1700 d. 12 Julji er holden sckatte- og sageting paa tingstædet Ofvergaard med almuen paa Nummedalseidet, ofverværende Kongl Maji^ts foged Jacob Jespersøn og effterfølgende laurettismænd, nemlig Johannes Vengstad, Hemming Galnes, Hemming Tinglum, Torber Hannemo, Ole Nerbroers, Christopher Røsæt, Steen Kaldal, og Sten Li, hvor da for Rætten passerede som følger:

Anno 1700 d. 12 Julji er holden sckatte- og sageting paa tingstædet Ofvergaard med almuen paa Nummedalseidet, ofverværende Kongl Majits foged Jacob Jespersøn og effterfølgende laurettismænd, nemlig Johannes Vengstad, Hemming Galnes, Hemming Tinglum, Torber Hannemo, Ole Nerbroers, Christopher Røsæt, Steen Kaldal, og Sten Li, hvor da for Rætten passerede som følger:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden lod publicere de hans Kongl. Maji^ts allernaad. udgangne forordninger og befallinger samt andre Høye Herrer brefver og befallinger som paa forrige tingstæder ere publicerede:

Fogden lod publicere de hans Kongl. Majits allernaad. udgangne forordninger og befallinger samt andre Høye Herrer brefver og befallinger som paa forrige tingstæder ere publicerede:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Mons^r Tron Pedersøn lod saavel her, som paa forrige tingstæder, publicere sit fæstebref paa Statlands sag med uderliggende schoufver, daterit Trundhiems amtschrifverstue d. 7 Sept. aar 1699:

Monsr Tron Pedersøn lod saavel her, som paa forrige tingstæder, publicere sit fæstebref paa Statlands sag med uderliggende schoufver, daterit Trundhiems amtschrifverstue d. 7 Sept. aar 1699:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Erich Madzøn I ligemaade Tron Pedersøn lod læse sit fæstebref pa Furre Døller, og Findvoller schoufer, beliggende paa Nummedalseidet, udgifvet af Mons^r Erich Madzøn, dat. Trundhiems amtschrifverstue d. 7 sept. 1699.

Erich Madzøn I ligemaade Tron Pedersøn lod læse sit fæstebref pa Furre Døller, og Findvoller schoufer, beliggende paa Nummedalseidet, udgifvet af Monsr Erich Madzøn, dat. Trundhiems amtschrifverstue d. 7 sept. 1699.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jeppe Torbersøn lod forkynde sin bøxelseddel, udgifvet af Rasmus Krag pa 2 Ører og 6 Mk^r udj Lien paa Nummedalseidet beliggende, dat. Levanger d. 8 Marty 1700

Jeppe Torbersøn lod forkynde sin bøxelseddel, udgifvet af Rasmus Krag pa 2 Ører og 6 Mkr udj Lien paa Nummedalseidet beliggende, dat. Levanger d. 8 Marty 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Niels, Baarsøns bøxelseddel paa 1 spand 12 Mk^r beliggende udj Buvarp paa Nummedalseidet, udgifvet af Rasmus Krag. dat. Levang d. d. 6 Marty 1700

Niels, Baarsøns bøxelseddel paa 1 spand 12 Mkr beliggende udj Buvarp paa Nummedalseidet, udgifvet af Rasmus Krag. dat. Levang d. d. 6 Marty 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Johan Olsøn lod læse sin bøxelseddel, udgifven af Rasmus Krag paa 4 Ørers leje udj Hundset, beliggende paa Nummedalseidet, daterit Levanger d. 8 Marty 1700

Johan Olsøn lod læse sin bøxelseddel, udgifven af Rasmus Krag paa 4 Ørers leje udj Hundset, beliggende paa Nummedalseidet, daterit Levanger d. 8 Marty 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 18a>

Monsieur Rasmus Krag hafde ladet stemne Lensmanden Toer Ofvergaard, effter en stefneseddel og indleg, hvilchet udj acten: schal blifve indført, samme er daterit Reens Closter d. 22 Junji 1700

Bemelte Toer møtte og refererede sig til den dom som er feldet af Cornelis Clausøn nest afvichte sommer om denne dem imellemværende stridighed, og derhos begierede en frikiendelig dom som saaledis blef afsagt:

Saa som udj denne sag nest afvichte sommer af forrige Sorenschrifver Cornelis Clausøn er kient, da som af samme dom fornemmis Sl. Niels Baltzersøns effterlefvische, Giertrud Biner, de 8^te W meel at hafve annammet Tilfindis Toer Aargaard for h^r Rasmus Krags tiltale fri at være, og hans effter samme doms formeld at søge Sl. Niels Baltzersøns arfvinger,

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Kongl. May^ts foged lod opbiude effterfølgende gaarder, hans Kongl. May^st tilhørende paa Nummedalseidet beliggende til bøxel og brug, nemlig:

Zørsitter 1 spand som brugis af Toer for sckatterne allene: noch 4 Ører ibidm som ligger øde og 2^de mænd vil sla tillaatis. Grøtmo 4 Ører, brugis af Tor Baarsøn for afgift 4 Rdr. Aufnet 4 ører og 4 Mk. brugis af Tosten og Niels ibidm for afgift 5 Rdr. Bøgset 1/2 spand, brugis af Einer Biørgum og Johannes Vengstad for 1 1/2 Rdr. og 12 Sk.

paa anden maade end som nu indført er vilde ingen dennem antage formedelst, deris ødeliggen i mange aar:

Kongl. Mayts foged lod opbiude effterfølgende gaarder, hans Kongl. Mayst tilhørende paa Nummedalseidet beliggende til bøxel og brug, nemlig: Zørsitter 1 spand som brugis af Toer for sckatterne allene: noch 4 Ører ibidm som ligger øde og 2de mænd vil sla tillaatis. Grøtmo 4 Ører, brugis af Tor Baarsøn for afgift 4 Rdr. Aufnet 4 ører og 4 Mk. brugis af Tosten og Niels ibidm for afgift 5 Rdr. Bøgset 1/2 spand, brugis af Einer Biørgum og Johannes Vengstad for 1 1/2 Rdr. og 12 Sk. paa anden maade end som nu indført er vilde ingen dennem antage formedelst, deris ødeliggen i mange aar:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1701 d. 12 Januarji er holden ordinarie Vintersageting, paa ordinarie tingstæd Edshov, med Nærøe Præstegields almue, ofverværende Kongl. Maji^ts foged, Jacob Jespersøn, samt effterfølgende Laurættismænd scil: Joen Schej, Jfver Qvernen, Niels ibidm, Lauritz Satnøen, Hans Vangsfiord, Niels Hundhammer, Amanius Varøen og Johannes Saur, hvor da for rætten passerede som følger:

Anno 1701 d. 12 Januarji er holden ordinarie Vintersageting, paa ordinarie tingstæd Edshov, med Nærøe Præstegields almue, ofverværende Kongl. Majits foged, Jacob Jespersøn, samt effterfølgende Laurættismænd scil: Joen Schej, Jfver Qvernen, Niels ibidm, Lauritz Satnøen, Hans Vangsfiord, Niels Hundhammer, Amanius Varøen og Johannes Saur, hvor da for rætten passerede som følger:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden lod publicere effterfølgende hans Kongl. May^ts allernaadigst udgangne forordninger:

Fogden lod publicere effterfølgende hans Kongl. Mayts allernaadigst udgangne forordninger:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Hans Maji^ts forordning om schoufrøfvere, tiufer og mordere, samt løs giengere at antaste og effter loufven at dømme Aggerh. d. 17 7br 1700

Hans Majits forordning om schoufrøfvere, tiufer og mordere, samt løs giengere at antaste og effter loufven at dømme Aggerh. d. 17 7br 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jtem Placat om Told og trælasttiendens forpachtning Syndenfields og Consumtionen, familie- og folcheschatten Synden- og Nordenfields i 3 aar: 1701, 1702 og 1703: daterit Jægersborg d. 2 Octobr. 1700.

Jtem Placat om Told og trælasttiendens forpachtning Syndenfields og Consumtionen, familie- og folcheschatten Synden- og Nordenfields i 3 aar: 1701, 1702 og 1703: daterit Jægersborg d. 2 Octobr. 1700.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

I ligemaade forbud pa schiench og gafve at gifve og tage Kiøbh: d. 23 8^br 1700

I ligemaade forbud pa schiench og gafve at gifve og tage Kiøbh: d. 23 8br 1700.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Endnu Patent om højesterættis holdelse aar 1700, dat. Jegersborg d12 Octobr. Anno 1700.

Endnu Patent om højesterættis holdelse aar 1700, dat. Jegersborg d12 Octobr. Anno 1700.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

fremdelis forordning om Vocation til Prediche embedet, daterit Kiøbenhafn d. 23 Octobr. 1700.

fremdelis forordning om Vocation til Prediche embedet, daterit Kiøbenhafn d. 23 Octobr. 1700.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Endelig forordning om de nye stempler som til det stemplede papir hereffter schal brugis, dat. Kiøbenhafn d. 25 Octobr. 1700.

Endelig forordning om de nye stempler som til det stemplede papir hereffter schal brugis, dat. Kiøbenhafn d. 25 Octobr. 1700.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Herforuden Capit.taxten etc. dat. Trundh. d. 6 nov. aar 1700

Herforuden Capit.taxten etc. dat. Trundh. d. 6 nov. aar 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 18b>

Mons^r Morten Viumb, saasom stiftschrifver ofver Trundhiems amt hans louflige og schriftlige forbud paa alle Kirchernis schoufvers uloflig forhuggelse : dat. Trundh. d. 13 7br. 1700.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ole Olsøn lod læse sin bøxelseddel, udgifven af Kongl. Maji^ts foged, Jacob Jespersøn, paa den gaard Aasen som schylder 6 Mk. og er daterit Edshov tingstæd d. 15 Jan: 1700:

Ole Olsøn lod læse sin bøxelseddel, udgifven af Kongl. Majits foged, Jacob Jespersøn, paa den gaard Aasen som schylder 6 Mk. og er daterit Edshov tingstæd d. 15 Jan: 1700:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jonas Olsøn Ramstad lod læse sin bøxelseddel, udgifven af Pros Lauritzøn paa 1/2 spand udj Fygestad, dat. Glasøen d. 28 Julji 1700

Jonas Olsøn Ramstad lod læse sin bøxelseddel, udgifven af Pros Lauritzøn paa 1/2 spand udj Fygestad, dat. Glasøen d. 28 Julji 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Marithe Siursdatter er stemt af Salmon Blix for lejermaals forselse med en soldat under Capitein Schinchels Companie,

qvindfolchet møtte med forseelsens vedgaaelse og klagemaal at hun intet hafde at bøde med, hvilchet endel tingsøgende almue med hende attestered

hvorføre hun tilfindis at strafis med fengsel paa Kroppen, foruden Kirchens disciplins udstaaelse:

soldaten nafnlig Jens Olsøn for bøder at udgifve allernaadigst er forschaanet.

Marithe Siursdatter er stemt af Salmon Blix for lejermaals forselse med en soldat under Capitein Schinchels Companie, qvindfolchet møtte med forseelsens vedgaaelse og klagemaal at hun intet hafde at bøde med, hvilchet endel tingsøgende almue med hende attestered hvorføre hun tilfindis at strafis med fengsel paa Kroppen, foruden Kirchens disciplins udstaaelse: soldaten nafnlig Jens Olsøn for bøder at udgifve allernaadigst er forschaanet.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Lensmanden Salmon Blix hafde citerit Oluf Torbiørnsøn, for lejermaals forseelse med en lætfærdig tøs, nafnlig: Liset Lauritzdatter,

oben^te person møtte med forseelßens vedgaaelße

hvorfore hand tilfindis: foruden Kirchens disciplins udstaaelße /: at bøde effter yderste formue 5 Rdr og for resten straffis med fengsel paa Kroppen.

qvindfolchet som iche møtte, foreleggis til nestholdende sageting at møde eller dom fornemme.

Lensmanden Salmon Blix hafde citerit Oluf Torbiørnsøn, for lejermaals forseelse med en lætfærdig tøs, nafnlig: Liset Lauritzdatter, obente person møtte med forseelßens vedgaaelße hvorfore hand tilfindis: foruden Kirchens disciplins udstaaelße /: at bøde effter yderste formue 5 Rdr og for resten straffis med fengsel paa Kroppen. qvindfolchet som iche møtte, foreleggis til nestholdende sageting at møde eller dom fornemme.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jens Andersøn Raasvigen hafde ladet stefne Jfver Aachvigen og Joen Horsberg, for en ierngryde som de fra ham uloflig har taget:

ingen af de indstemte møtte,

hvorfore foreleggis til nestholdende sageting at møde eller dom fornemme

Jens Andersøn Raasvigen hafde ladet stefne Jfver Aachvigen og Joen Horsberg, for en ierngryde som de fra ham uloflig har taget: ingen af de indstemte møtte, hvorfore foreleggis til nestholdende sageting at møde eller dom fornemme

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anna Jacobsdatter er stemt af lensmanden Jacob Rusch for lejermaals forseelse med Arne Jensøn soldat under Capitein Sckinchels Compagnie,

qvindfolchet møtte med forseelßens vedgaaelße, og bøder effter yderste formue, foruden Kirchens Disciplins udstaaelße, til hans Maji^st 3 Rdr. og for resten straffis med fengsel paa Kroppen:

Soldaten for bøder at udgifve allernaad. er forschaanet:

Anna Jacobsdatter er stemt af lensmanden Jacob Rusch for lejermaals forseelse med Arne Jensøn soldat under Capitein Sckinchels Compagnie, qvindfolchet møtte med forseelßens vedgaaelße, og bøder effter yderste formue, foruden Kirchens Disciplins udstaaelße, til hans Majist 3 Rdr. og for resten straffis med fengsel paa Kroppen: Soldaten for bøder at udgifve allernaad. er forschaanet:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jngeborre Siursd. ogsaa stemt for lejermaals forseelse med Buruch Ellingsøn soldat under Cap: Schinchels compagnie,

ingen af de indstemte møtte,

hvorfore dennem foreleggis til neste ting at møde, eller dom fraværende fornemme.

Jngeborre Siursd.: ogsaa stemt for lejermaals forseelse med Buruch Ellingsøn soldat under Cap: Schinchels compagnie, ingen af de indstemte møtte, hvorfore dennem foreleggis til neste ting at møde, eller dom fraværende fornemme.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 19a>

Baar Allesøn? Korsneßet ogsaa stemt for lejermaals forseelße med Lisbeth Hansdatter

personerne møtte med forseelsens vedgaaelße, samt graad og klagemaal at de intet hafde at bøde med,

Kongl. May^ts foged tilspurde tingsøgende almue om nogen av dem vilde antage diße personer udj tieneste for bøderne enten hel eller half:

hertil vilde ingen lade sig beqvemme,

hvorfore de tilfindis foruden Kirchens disciplins udstaaelse at strafis med fengsel paa Kroppen:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Niels Aschildsøn Buøen som med sin festemø Synneve Jacobsdatter har aflet børn for tiden

bøder effter loufven 3 Rdr. 1 ort 12 Sk

Niels Aschildsøn Buøen som med sin festemø Synneve Jacobsdatter har aflet børn for tiden bøder effter loufven 3 Rdr. 1 ort 12 Sk

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Valentin Persøn ogsaa aflet barn for tiden med sin qvinde Gurj Rasmusdatter,

bøder til hans May^st 3 Rdr 1 Ort 12 Sk.

Valentin Persøn ogsaa aflet barn for tiden med sin qvinde Gurj Rasmusdatter, bøder til hans Mayst 3 Rdr 1 Ort 12 Sk.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Johannes Torbersøn iligemaade aflet barn med sin qvinde Jngeborre Johannesdatter for tiden

og som samme forseelse er scheet paa Nærø prestegaard, Saa effter lofven tilkommer bøderne 3 Rdr. 1 Ort 12 Sk. den udj gieldet værende Præstenche

Johannes Torbersøn iligemaade aflet barn med sin qvinde Jngeborre Johannesdatter for tiden og som samme forseelse er scheet paa Nærø prestegaard, Saa effter lofven tilkommer bøderne 3 Rdr. 1 Ort 12 Sk. den udj gieldet værende Præstenche

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Peder Fier som ogsaa har aflet barn for tiden med sin qvinde Vendel Jensdatter

bøder 3 Rdr. 1 Ort. 12 Sk.

Peder Fier som ogsaa har aflet barn for tiden med sin qvinde Vendel Jensdatter bøder 3 Rdr. 1 Ort. 12 Sk.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Joen Berrig af Vichtens fierding indstemt af Lensmanden Guldbiørn Aachvichen formedelst j Ko som hand hafde bemechtiget sig hos hans landbonde, Ole Nielsøn som var schyldig ham baade schat og landschyld hvilchet hand hafde udlagt,

ob^te Joen møtte iche, ej eller lod liuse sit louflige forfald,

hvorfore foreleggis til neste ting at møde.

Joen Berrig af Vichtens fierding indstemt af Lensmanden Guldbiørn Aachvichen formedelst j Ko som hand hafde bemechtiget sig hos hans landbonde, Ole Nielsøn som var schyldig ham baade schat og landschyld hvilchet hand hafde udlagt, obte Joen møtte iche, ej eller lod liuse sit louflige forfald, hvorfore foreleggis til neste ting at møde.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Halfvor Andersøn er stemt for lejermaals forseelße med Sande Joensdatter,

personerne møtte med forseelsens vedgaaelse,

hvorfore drengen bøder foruden Kirchens disciplins udstaaelse af yderste formue 6 Rdr. og for resten straffis med fengsel paa kroppen.

qvindfolchet bøder af yderste formue 4 Rdr og for resten strafis med fengsel paa Kroppen samt effter loufven udstaae Kirchens discipline

Halfvor Andersøn er stemt for lejermaals forseelße med Sande Joensdatter, personerne møtte med forseelsens vedgaaelse, hvorfore drengen bøder foruden Kirchens disciplins udstaaelse af yderste formue 6 Rdr. og for resten straffis med fengsel paa kroppen. qvindfolchet bøder af yderste formue 4 Rdr og for resten strafis med fengsel paa Kroppen samt effter loufven udstaae Kirchens discipline

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Lensmanden Gudbiørn Aachvichen hafde stemt Vigestads opsiddere samtlige for tingholds nechtelße til fogden og rættens betientiere til de 3^de almindelige ting,

ingen af diße indstemte mænd møtte, iche eller lod forkynde, effter lofven, deris louflige forfald, af den aarsage

foreleggis dennem til nestholdende sommersageting at møde, eller fraværende dom fornemme.

Lensmanden Gudbiørn Aachvichen hafde stemt Vigestads opsiddere samtlige for tingholds nechtelße til fogden og rættens betientiere til de 3de almindelige ting, ingen af diße indstemte mænd møtte, iche eller lod forkynde, effter lofven, deris louflige forfald, af den aarsage foreleggis dennem til nestholdende sommersageting at møde, eller fraværende dom fornemme.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ole Andersøn Vigestad hafde ladet stefne, ved lensmanden Gundbiørn, Jsach Olsøn ibidm for j kircheko som de hafde haftt tilsammen paa leje,

ingen af parterne møtte,

foreleggis til neste ting at møde

Ole Andersøn Vigestad hafde ladet stefne, ved lensmanden Gundbiørn, Jsach Olsøn ibidm for j kircheko som de hafde haftt tilsammen paa leje, ingen af parterne møtte, foreleggis til neste ting at møde

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 19b>

Kongl. Maji^ts foged tilspurde tingsøgende almue i almindelighed, men de ved søekanten boende i særdelished, om nogen er vidende noget sclags vrag at være funden og bierget nest afvichte aar 1700 de det nu vilde tilkiende gifne imod biergeløn effter lofven,

hertil blef svaret, at ingen viste noget funden og bierget at angifve,

hvorpaa fogden tingsvidne var begiærende

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Bendix Pouls Øfnet, som hertildags har brugt 2 ører udi den Kirchens gaard Øfnet, her for rætten fra sagde sig samme 2 Ørers leje, hvilche hand for armod og fattigdom schyld iche er god for at bruge:

Bendix Pouls Øfnet, som hertildags har brugt 2 ører udi den Kirchens gaard Øfnet, her for rætten fra sagde sig samme 2 Ørers leje, hvilche hand for armod og fattigdom schyld iche er god for at bruge:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Kongl. Maji^ts foged lod opbiude, 2 ører 1 Mk. udj Kongens gaard Stoerarnøen tils bøxel og brug som udj nogle aar har ligget øde -

hertil lod sig ingen indfinde,

hvorfore her paa tingsvidne var begiærende

Kongl. Majits foged lod opbiude, 2 ører 1 Mk. udj Kongens gaard Stoerarnøen tils bøxel og brug som udj nogle aar har ligget øde - hertil lod sig ingen indfinde, hvorfore her paa tingsvidne var begiærende

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

førstkommende Botolphi Lauting at aflegge sin laurettiseed, ere tilsagde effterteignede: Af Lechøe og Bindal fierdinger, Ole Qvernøe, Niels Lechnes, Peder Qveinnen, Foldens fierding, Lauritz Saur, Løfsnes fierding, Lars Varøen, og Einer Storval, Vichtens fierding, Ifver Vigestad og Torchel Drage. dise danne mænd maa til ob^te tid søge velædle hr. Laumand til edens afleggelße.

førstkommende Botolphi Lauting at aflegge sin laurettiseed, ere tilsagde effterteignede: Af Lechøe og Bindal fierdinger, Ole Qvernøe, Niels Lechnes, Peder Qveinnen, Foldens fierding, Lauritz Saur, Løfsnes fierding, Lars Varøen, og Einer Storval, Vichtens fierding, Ifver Vigestad og Torchel Drage. dise danne mænd maa til obte tid søge velædle hr. Laumand til edens afleggelße.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712