Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Alexander Jacobsøn lod og publicere sin bøxelseddel, udgifven af Jacob Jespersøn, paa 2 ører udj den gaard Almus, daterit Ranum den 10 Octobr. aar 1699

Alexander Jacobsøn lod og publicere sin bøxelseddel, udgifven af Jacob Jespersøn, paa 2 ører udj den gaard Almus, daterit Ranum den 10 Octobr. aar 1699

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Svend Melhus og Ole ibidm, vare nu atter citerede for slagsmaal udj druchenshab: hvorom tilfore udj Protocoll: findis indført.

parterne nu her for rætten møtte med bekiendelse, at dennem var imellem kommen udj druchenschab en trætte, som imellem dem self indbyrdis siden var bilagt, hvilchet de for retten begierede at maatte indføris.

Kongl. May^ts foged, samt tingsøgende almue interciderede for dem, at de for bøder at udgifve maatte forschaanis, som og schiede,

hvorfore dennem foresigis, at de hereffter lefver tilsammen som schichelige og ærlige grander og naboer vel sømmer og anstaar, men schulle hereffter samme forlig iche blifve bestandig, da schal den som saadant bryder, straffis udj højeste maader effter sagens beschaffenhed.

Svend Melhus og Ole ibidm, vare nu atter citerede for slagsmaal udj druchenshab: hvorom tilfore udj Protocoll: findis indført. parterne nu her for rætten møtte med bekiendelse, at dennem var imellem kommen udj druchenschab en trætte, som imellem dem self indbyrdis siden var bilagt, hvilchet de for retten begierede at maatte indføris. Kongl. Mayts foged, samt tingsøgende almue interciderede for dem, at de for bøder at udgifve maatte forschaanis, som og schiede, hvorfore dennem foresigis, at de hereffter lefver tilsammen som schichelige og ærlige grander og naboer vel sømmer og anstaar, men schulle hereffter samme forlig iche blifve bestandig, da schal den som saadant bryder, straffis udj højeste maader effter sagens beschaffenhed.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ved lensmanden Keel Erichsøn, var Jacob Joensøn Hoje indstemt for lejermaals forseelse med Jngeborre Christensdatter,

personene her for rætten møtte, men som qvindfolchet er svaglig endnu saa at hund iche til examen, som sig bør, kunde antagis,

saa foreleggis dennem til nestholdende sageting at møde og dom lide

Ved lensmanden Keel Erichsøn, var Jacob Joensøn Hoje indstemt for lejermaals forseelse med Jngeborre Christensdatter, personene her for rætten møtte, men som qvindfolchet er svaglig endnu saa at hund iche til examen, som sig bør, kunde antagis, saa foreleggis dennem til nestholdende sageting at møde og dom lide

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Førstkommende Botolphi lauting at aflegge sin laurettiseed ere tilsagde effterfølgende, af Grung mandtal, Anders Tømmeraas, af Vies mandtal, Niels Valschraa, af Schielbreds mandtal, Christopher Schistad, af Højlands mandtal, Ole Almus, og Jacob Ofversmarchen, af Biørnis mandtal, Erich Schiørland, Hildrums mandtal, Peder Barlj, af Hammer Mandtal, Niels Hachlien. Og som diße danne mænd achter at søge Velædle hr. Laumand med en suppliqve, at de for reisen til Trundh. maatte blifve forschaanede og paa hiemtinget udj æed taged, da dersom de hans velædelheds tilladelse erlanger: kand det schee:

Førstkommende Botolphi lauting at aflegge sin laurettiseed ere tilsagde effterfølgende, af Grung mandtal, Anders Tømmeraas, af Vies mandtal, Niels Valschraa, af Schielbreds mandtal, Christopher Schistad, af Højlands mandtal, Ole Almus, og Jacob Ofversmarchen, af Biørnis mandtal, Erich Schiørland, Hildrums mandtal, Peder Barlj, af Hammer Mandtal, Niels Hachlien. Og som diße danne mænd achter at søge Velædle hr. Laumand med en suppliqve, at de for reisen til Trundh. maatte blifve forschaanede og paa hiemtinget udj æed taged, da dersom de hans velædelheds tilladelse erlanger: kand det schee:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 14a>

Anno 1700 d. 27 January er holden Restantz- og sage paa ordinarie tingstæd Aargaard, med almuen paa Nummedalseidet, udj ofverværelse af Kongl. May^sts foged, Jacob Jespersøn, og effterfølgende laurættismænd, Niels Buvarp, Einer Biørgum, Toer Berre, Sevald Alte i stæden for Peder Morch, Jngebricht Bøgsæt, Thomas Brøers, Jngebricht Staføufnet, og Ole Elden, hvor da for rætten passerede saasom følger.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Sorenschrifveren lod publicere sin sig allernaadigst forunte bestalling, daterit Cronborg d. 16 Septembr. Anno 1698

Sorenschrifveren lod publicere sin sig allernaadigst forunte bestalling, daterit Cronborg d. 16 Septembr. Anno 1698

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Herforuden blef publiceret, de, hans Kongl. May^ts allernaadigst udgangne, forordninger og brefver, som paa forrige tingstæder ere publicerede og udj Protocollen indførte.

Herforuden blef publiceret, de, hans Kongl. Mayts allernaadigst udgangne, forordninger og brefver, som paa forrige tingstæder ere publicerede og udj Protocollen indførte.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Kongl. May^ts foged tilspurde tingsøgende almuen, om det iche er dem vitterligt, at effterfølgende gaarder paa Nummedalseidet beliggende, hans May^st tilhørende, nest afvichte aar 1699 har været ødeliggende, nemlig:

Sørsitter 2 spand 1 øre. Grøtmo 4 ører, Bøgset et half spand, Øfnet 1 spand j Øre og 4Mk. lauf.

hvortil de samtligen svarede at det var dennem nochsom vitterligt at oben^te gaarder har været ødeliggende,

her paa var fogden tingsvidne begierende.

Kongl. Mayts foged tilspurde tingsøgende almuen, om det iche er dem vitterligt, at effterfølgende gaarder paa Nummedalseidet beliggende, hans Mayst tilhørende, nest afvichte aar 1699 har været ødeliggende, nemlig: Sørsitter 2 spand 1 øre. Grøtmo 4 ører, Bøgset et half spand, Øfnet 1 spand j Øre og 4Mk. lauf. hvortil de samtligen svarede at det var dennem nochsom vitterligt at obente gaarder har været ødeliggende, her paa var fogden tingsvidne begierende.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Hemming Tinglim er tilsagt førstkommende Botolphi lauting at aflegge sin laurettiseed, og besidder Rætten i stæden for Peder Maarch: de effterfølgende optegnede, hafver aflagt deris lau:rettis eed, nemlig: Johannes Vengstad, Steen Li, Hans Kaldal, Hemming Kalnes, Torber Hannemo, Christopher Røsæt, og Ole Brøs, og derfore for reisen til Botolphi lauting effter lofven blifver forschaanede eden at aflegge

Hemming Tinglim er tilsagt førstkommende Botolphi lauting at aflegge sin laurettiseed, og besidder Rætten i stæden for Peder Maarch: de effterfølgende optegnede, hafver aflagt deris lau:rettis eed, nemlig: Johannes Vengstad, Steen Li, Hans Kaldal, Hemming Kalnes, Torber Hannemo, Christopher Røsæt, og Ole Brøs, og derfore for reisen til Botolphi lauting effter lofven blifver forschaanede eden at aflegge

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1700 d. 26 Juny er sommersageting holden paa ordinarie Tingstæd Edshov, med Nærøe Præstegields almue, ofverværende Kongl. May^ts foged, Jacob Jespersøn, og effterfølgende Laurettismænd scil: Joen Olsøn Schej, Jfver Qvernen, Niels Johansøn Qvernen, Lauris Sætnøen, Hans Vangfiord, Niels Hundhammer, Anarias Varøen og Johannes Saur, hvor da for rætten passerede som følger.

Anno 1700 d. 26 Juny er sommersageting holden paa ordinarie Tingstæd Edshov, med Nærøe Præstegields almue, ofverværende Kongl. Mayts foged, Jacob Jespersøn, og effterfølgende Laurettismænd scil: Joen Olsøn Schej, Jfver Qvernen, Niels Johansøn Qvernen, Lauris Sætnøen, Hans Vangfiord, Niels Hundhammer, Anarias Varøen og Johannes Saur, hvor da for rætten passerede som følger.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden lod publisere Hans Kongl. May^ts Allernaad. udgangen schattebreffer dette nærværende aar 1700 af effterfølgende indhold:

Vi Friderich Den Fierde af Guds Naade Konge til Danmarch og Norge de Venders etc. Giør alle vitterligt, at som vi ved voris Kongl. Regierings tiltrædelße, intet heller hafde ønschet, end at vi i nogen maade Kunde hafve lættet vore Kiære og tro undersaattere i vort Kongerige Norge deris byrde og schatter, men som diße vanschelige tiders beschaf-

<side 14b>

fenhed, udj saadan voris alternaadigste intention iche har villet bevilge:

Saa hafver vi uforbigiengeligen varet foraarsaget her udj Rigetis foruden Consumptionen i Kiøbstæderne, samt Familie- og folcheschatten paa landet, og den odinarie Tiære- og trælasttiende /: fremdelis at paabiude, saasom vi allernaadigst paabiude og befale at leilendings, Odels, Proviant, Raastieniste, Soldater, Kiolepenger og deslige sedvanlige schatter , hvem Capitulernis, Præsteschabes schatter ligesom de udj nest forleden aar 1699 hafver været paabiudne, ogsaa for indværende aar 1700 at schal udredis og betalis, dog at tienistecarle- og drengschatten endnu indtil videre voris allernaadigste anordning upaafordret blifver, saa og at Hiørums Annex udj Vangs Præstegield under fillefields Valders fogderj, fremdelis som hidindtil, nyder forschaandsel for de ordinarie schatter til en 3^ie deel:

Thi er hermed denne voris allernaad. vilie og anordning, at alle og ehver vore kiære, og tro undersaattere som bygge og bo i vort Rige Norge, schulle være tiltenchte samme schatter, ligesom effter hver stæds leilighed og lighed i forordningen af d. 6 Marty 1694 er taxerede og satte i indværende aar 1700 præcise og uden Restantz til de derudj bestemte terminer, og det :/ ligesom samme forordning her udj ord fra ord maatte være igientagen og indført er /: richtig og ufeilbarligen at betale, og sckulle voris betienter og fogder, som samme Contributioner ere anfortrode at opberge, hermed avorligen være befalede, pengerne iche allene til de udj forschref ne forordning satte terminer med minste restantzer mueligt er at indsamle, saa at assignationerne som Militien derpaa gifvet vorder, uden ophold promte kand blifve betalt, men de sckulle og være tilholdne at dersom :/ mod al forhaabning /: schulle tildrage sig at i betalingen nogen modvillig effterladelße eller forsømmelße maatte formerchis, som kunde foraarsage hinder og ophold i voris tieniste og militiens af betaling effter at sckattetinget er holdet, og der intet videre end som betalt er der gang er at formode, strax de reise fra tinget for hver tinglauf at forfatte at Richtigt Restantzregister ofver det som for dem forløben tid og termin enda ubetalt er blefven, hvilchet af amtmanden, som da paa Tinget bør være tilstæde, eller i hans absens, hands dertil beschichede fuldmæchtig, hver gang schal confereris og paaschrifvis richtig at være.

naar det er scheed, maa det fogden være tillat at gifve dem som assignation pa hannem hafver, samme restantz i betaling, for saavit den strecher, hvilche de da effter forordningen, om execution, paa lenfeldeligste maade maa inddrifve, uden hvilchen Richtighed ingen execution maa udstædis.

Og schulle voris stiftbefalingsmænd og amtmænd være forplichtede til at stande os til rætte om de, imod forhaabning, schulle dissimulere der udj, at nogen particuliere fodringer, eller andet som iche directe af voris schatter og rettig heder deriverer i saadanne restantzregistere schulle underløbe, som vi udj alle maader under vor Kongl. naade vil hafve forbiudet iche at maa schee, og paa det fogderne og Rettens betiente disbedre maa befordris og afstædkomme, hafver vi allernnaadigst bevilget

<side 15a>

at de enhver i sit fogderi til de 3^de almindelige sckatteting af almuen herefter schal schydsis og føris, og dertil nyder 4^re hæster tillands og en baad med 4^re Roer Carle til vands hvorfore hver person som sckydser til lands eller vands, maa nyde for hver miil 4 Sk. dansche, som dennem af fogden schal betalis, og naar det af Amtm. er attesteret, dennem udj deris reggenschab foruden videre ordre, til udgift maa passere, Hvor imod dennem alvorlig schal være forbiudet, ingen videre fri sckyds end til samme 3^de almindelig ting det være sig af villighed eller tvang, kort eller lang vej, under hvad prætext det være kand, under deris bestillings fortabelse og voris general Fiscals tiltale enten at begiære eller tage:

Bydende og befalende hermed voris geheimmeraad- og Vicestatholder i Norge, item grefver, friherrer stiftbefalingsmænd, superintendenter, amtmænd, stiftamtsckrifvere, Toldere, fogder og alle andre vedkommende, som dette voris Allernaadigste schattebref, under voris Cammerzeiel tilschichet vorder, at de iche allene derofver tilbørlig holde og nøje tilse, at voris Kiere og tro undersaattere og almuen ingen uret i schatternis bereigning eller deris oppebørsel scheer, men og at de dem paa tingene lydelig lade læße og forkynde og ellers dem self, saavit hver deraf vedkommer, dereffter allerunderdanigst rette og forholde.

gifvet paa voris Slaat i vor Kongl. Residentz stad Kiøbenhafn d. 4 Marty Anno 1700 under vor Kongl. haand og zignet

Friderich 4: R

Richtig Copie testerer Peder Resen:

Fogden lod publisere Hans Kongl. Mayts Allernaad. udgangen schattebreffer dette nærværende aar 1700 af effterfølgende indhold: Vi Friderich Den Fierde af Guds Naade Konge til Danmarch og Norge de Venders etc. Giør alle vitterligt, at som vi ved voris Kongl. Regierings tiltrædelße, intet heller hafde ønschet, end at vi i nogen maade Kunde hafve lættet vore Kiære og tro undersaattere i vort Kongerige Norge deris byrde og schatter, men som diße vanschelige tiders beschaf- fenhed, udj saadan voris alternaadigste intention iche har villet bevilge: Saa hafver vi uforbigiengeligen varet foraarsaget her udj Rigetis foruden Consumptionen i Kiøbstæderne, samt Familie- og folcheschatten paa landet, og den odinarie Tiære- og trælasttiende /: fremdelis at paabiude, saasom vi allernaadigst paabiude og befale at leilendings, Odels, Proviant, Raastieniste, Soldater, Kiolepenger og deslige sedvanlige schatter , hvem Capitulernis, Præsteschabes schatter ligesom de udj nest forleden aar 1699 hafver været paabiudne, ogsaa for indværende aar 1700 at schal udredis og betalis, dog at tienistecarle- og drengschatten endnu indtil videre voris allernaadigste anordning upaafordret blifver, saa og at Hiørums Annex udj Vangs Præstegield under fillefields Valders fogderj, fremdelis som hidindtil, nyder forschaandsel for de ordinarie schatter til en 3ie deel: Thi er hermed denne voris allernaad. vilie og anordning, at alle og ehver vore kiære, og tro undersaattere som bygge og bo i vort Rige Norge, schulle være tiltenchte samme schatter, ligesom effter hver stæds leilighed og lighed i forordningen af d. 6 Marty 1694 er taxerede og satte i indværende aar 1700 præcise og uden Restantz til de derudj bestemte terminer, og det :/ ligesom samme forordning her udj ord fra ord maatte være igientagen og indført er /: richtig og ufeilbarligen at betale, og sckulle voris betienter og fogder, som samme Contributioner ere anfortrode at opberge, hermed avorligen være befalede, pengerne iche allene til de udj forschref ne forordning satte terminer med minste restantzer mueligt er at indsamle, saa at assignationerne som Militien derpaa gifvet vorder, uden ophold promte kand blifve betalt, men de sckulle og være tilholdne at dersom :/ mod al forhaabning /: schulle tildrage sig at i betalingen nogen modvillig effterladelße eller forsømmelße maatte formerchis, som kunde foraarsage hinder og ophold i voris tieniste og militiens af betaling effter at sckattetinget er holdet, og der intet videre end som betalt er der gang er at formode, strax de reise fra tinget for hver tinglauf at forfatte at Richtigt Restantzregister ofver det som for dem forløben tid og termin enda ubetalt er blefven, hvilchet af amtmanden, som da paa Tinget bør være tilstæde, eller i hans absens, hands dertil beschichede fuldmæchtig, hver gang schal confereris og paaschrifvis richtig at være. naar det er scheed, maa det fogden være tillat at gifve dem som assignation pa hannem hafver, samme restantz i betaling, for saavit den strecher, hvilche de da effter forordningen, om execution, paa lenfeldeligste maade maa inddrifve, uden hvilchen Richtighed ingen execution maa udstædis. Og schulle voris stiftbefalingsmænd og amtmænd være forplichtede til at stande os til rætte om de, imod forhaabning, schulle dissimulere der udj, at nogen particuliere fodringer, eller andet som iche directe af voris schatter og rettig heder deriverer i saadanne restantzregistere schulle underløbe, som vi udj alle maader under vor Kongl. naade vil hafve forbiudet iche at maa schee, og paa det fogderne og Rettens betiente disbedre maa befordris og afstædkomme, hafver vi allernnaadigst bevilget at de enhver i sit fogderi til de 3de almindelige sckatteting af almuen herefter schal schydsis og føris, og dertil nyder 4re hæster tillands og en baad med 4re Roer Carle til vands hvorfore hver person som sckydser til lands eller vands, maa nyde for hver miil 4 Sk. dansche, som dennem af fogden schal betalis, og naar det af Amtm. er attesteret, dennem udj deris reggenschab foruden videre ordre, til udgift maa passere, Hvor imod dennem alvorlig schal være forbiudet, ingen videre fri sckyds end til samme 3de almindelig ting det være sig af villighed eller tvang, kort eller lang vej, under hvad prætext det være kand, under deris bestillings fortabelse og voris general Fiscals tiltale enten at begiære eller tage: Bydende og befalende hermed voris geheimmeraad- og Vicestatholder i Norge, item grefver, friherrer stiftbefalingsmænd, superintendenter, amtmænd, stiftamtsckrifvere, Toldere, fogder og alle andre vedkommende, som dette voris Allernaadigste schattebref, under voris Cammerzeiel tilschichet vorder, at de iche allene derofver tilbørlig holde og nøje tilse, at voris Kiere og tro undersaattere og almuen ingen uret i schatternis bereigning eller deris oppebørsel scheer, men og at de dem paa tingene lydelig lade læße og forkynde og ellers dem self, saavit hver deraf vedkommer, dereffter allerunderdanigst rette og forholde. gifvet paa voris Slaat i vor Kongl. Residentz stad Kiøbenhafn d. 4 Marty Anno 1700 under vor Kongl. haand og zignet Friderich 4: R Richtig Copie testerer Peder Resen:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

J ligemade lod fogden publicere Hans Kongl. May^ts Allernad: udgangen forordning paa hvad maade Rostienisten i Norge for det aar 1700 sckal udredis og betalis: Københafn d. 12 May 1700

J ligemade lod fogden publicere Hans Kongl. Mayts Allernad: udgangen forordning paa hvad maade Rostienisten i Norge for det aar 1700 sckal udredis og betalis: Københafn d. 12 May 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Herforuden Hans Kongl. May^ts Allernaad. befaling om endeel Søefolch at værfve: daterit Kiøbenhafn d. 20 January 1700.

Herforuden Hans Kongl. Mayts Allernaad. befaling om endeel Søefolch at værfve: daterit Kiøbenhafn d. 20 January 1700.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Endnu lod fogden publicere en befaling til ham fra general Veje mester, angaaende broernis reparation her udj Nummedalen, og dersom almuen dem iche vil lade færdig giøre, da beordris lensmændene, enhver udj sit gebeth, at tage mænder saa mange som behøfvis til at giøre dem forsvarligen færdige; deris betaling derfore schal udsøgis udj de modvilligis bois midler, dersom de iche godvilligen betaler, dat. Trundh. d. 10 April 1700

Endnu lod fogden publicere en befaling til ham fra general Veje mester, angaaende broernis reparation her udj Nummedalen, og dersom almuen dem iche vil lade færdig giøre, da beordris lensmændene, enhver udj sit gebeth, at tage mænder saa mange som behøfvis til at giøre dem forsvarligen færdige; deris betaling derfore schal udsøgis udj de modvilligis bois midler, dersom de iche godvilligen betaler, dat. Trundh. d. 10 April 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Mons^r Lauritz Pedersøn Holt, lod publicere sit schiøde udgifvet af Jens Monsøn paa Sl. Jens Olsøns arfvingers veigne, paa effterfølgende jordegods: Lund 1 spd og 1 øre 12 Mk. Bergum 2 ører: Dateret Sandnes d. 12 Augustj 1698.

Monsr Lauritz Pedersøn Holt, lod publicere sit schiøde udgifvet af Jens Monsøn paa Sl. Jens Olsøns arfvingers veigne, paa effterfølgende jordegods: Lund 1 spd og 1 øre 12 Mk. Bergum 2 ører: Dateret Sandnes d. 12 Augustj 1698.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 15b>

H^r Johan Pedersøn lod publicere sit sckiøde, udgifvet af Commercieraad Andreas Schiøller, paa Aachvigen og Lødøen, samme sckiøde er daterit Trundhiem d. 2 May Anno 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Lensmand Jacob Rusck lod læsee sin bøxelseddel, udgifven af Pros Lauritzen paa 2 ørers og 6 Mk leie udj den gaard Nachling, beliggende i Løfnes fierding, dat. Glasøen d. 6 Febr. Anno 1700

Lensmand Jacob Rusck lod læsee sin bøxelseddel, udgifven af Pros Lauritzen paa 2 ørers og 6 Mk leie udj den gaard Nachling, beliggende i Løfnes fierding, dat. Glasøen d. 6 Febr. Anno 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

H^r Christen Hansøn lod læse en bøxelseddel, Siur Rasmusøn gifven, på 1/2 spand udj Vigestad: dat. Fielvigen d. 20 May 1700

Hr Christen Hansøn lod læse en bøxelseddel, Siur Rasmusøn gifven, på 1/2 spand udj Vigestad: dat. Fielvigen d. 20 May 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jfver Olsøn lod læse sin bøxelseddel, udgifven af Carsten Hansøn Hagerup paa 8 Mk lauf udj Morvigen, dat. Bachen d. 23 Aprilis 1699:

Jfver Olsøn lod læse sin bøxelseddel, udgifven af Carsten Hansøn Hagerup paa 8 Mk lauf udj Morvigen, dat. Bachen d. 23 Aprilis 1699:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Peder Pedersøn lod læse sin bøxelseddel, udgifven af Pros Lauritzøn paa j øre og 8 Mk lauf udj Mulstad, dat. Glasøen d. 3 Octobr. 1699:

Peder Pedersøn lod læse sin bøxelseddel, udgifven af Pros Lauritzøn paa j øre og 8 Mk lauf udj Mulstad, dat. Glasøen d. 3 Octobr. 1699: