Kildeavskrifter

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Pros Lauritzøn efter foreleg her af Retten nest afvichte høst udj den sag imellem Anders Olsøn Coch og hannem, møtte og lefverede og lefverede it indleg udj Retten daterit Trundh. d. 3 Oct: 1716.

der nest begierede en dom udj sagen med anvente omkaastning,

Anders Olsøn Coch blef paaraabt mens iche møtte.

Afsagt,

Jeg finder denne sag af saadan beschafenhed at den samme ej dennesinde kand blifve dømt udj uden Anders Olsøn Cochs egen nærværelße, da gifvis hannem hermed varsel til anstundende sommersageting udj egen person at møde og hvis da udeblifvelße scheer dømmis udj sagen efter loven.

Pros Lauritzøn efter foreleg her af Retten nest afvichte høst udj den sag imellem Anders Olsøn Coch og hannem, møtte og lefverede og lefverede it indleg udj Retten daterit Trundh. d. 3 Oct: 1716. der nest begierede en dom udj sagen med anvente omkaastning, Anders Olsøn Coch blef paaraabt mens iche møtte. Afsagt, Jeg finder denne sag af saadan beschafenhed at den samme ej dennesinde kand blifve dømt udj uden Anders Olsøn Cochs egen nærværelße, da gifvis hannem hermed varsel til anstundende sommersageting udj egen person at møde og hvis da udeblifvelße scheer dømmis udj sagen efter loven.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Tron Pedersøn ladit atter stefne Jens Schumsvold, for gield som efter hands udj retten indgifven revers er opløbende till penger 14 Rdr. 15 Sk: for j koe 3 Rdr. leje 6 ort: dom og papir penger 3 ort: 16, derpaa er betalt koen 3 Rdr. Noch udj fisch,

<side 81a>

til penger 3 Rdr. 3 ort: 10 Sk: til sammen 6 Rdr. 3 ort: 10 Sk: blifver saa den endelig rest. 12 Rdr. 2 ort: 21 Sk:

den indstemte møtte og tilstoed gielden,

Paa Tron Pedersøns vejne møtte hands søn, og paastod dom som saaledis blef Afsagt.

Efterdj Jens Schumsvold møder personlig for Retten og tilstaar sin gield til Tron Pedersøn som efter richtig afrejning opstiger til den summa 12 Rdr 2 ort: 21 Sk: da tildømmis Jens Schumsvold samme summa at betalle til Tron Pedersøn under adfær efter loufven.

Tron Pedersøn ladit atter stefne Jens Schumsvold, for gield som efter hands udj retten indgifven revers er opløbende till penger 14 Rdr. 15 Sk: for j koe 3 Rdr. leje 6 ort: dom og papir penger 3 ort: 16, derpaa er betalt koen 3 Rdr. Noch udj fisch, til penger 3 Rdr. 3 ort: 10 Sk: til sammen 6 Rdr. 3 ort: 10 Sk: blifver saa den endelig rest. 12 Rdr. 2 ort: 21 Sk: den indstemte møtte og tilstoed gielden, Paa Tron Pedersøns vejne møtte hands søn, og paastod dom som saaledis blef Afsagt. Efterdj Jens Schumsvold møder personlig for Retten og tilstaar sin gield til Tron Pedersøn som efter richtig afrejning opstiger til den summa 12 Rdr 2 ort: 21 Sk: da tildømmis Jens Schumsvold samme summa at betalle til Tron Pedersøn under adfær efter loufven.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Tron Pedersøn efter revers ladit stefne Poul Sagemester for gield til penger 54 Rdr. 6 Sk: hvorpaa er betalt 3 Rdr. rester 51 Rdr. 6 Sk:

den indstemte møtte med gieldens tilstaaelße, hvorefter Tron Pedersøns søn paastod dom saaledis afsagt:

Paul Sagemester møder personlig for retten, og vejrer sig iche for at være schyldig til Tron Pedersøn den udj reversen indførte summa 51 Rr: 6 Sk: og som hand, sin forschrifvelße iche har efterlefvit, da tildømmis Paul Sagemester sin gield til Tron Pedersøn at betale 15 dager efter denne doms louflig forkyndelße under nam og vurdering udj hands midler,

Tron Pedersøn efter revers ladit stefne Poul Sagemester for gield til penger 54 Rdr. 6 Sk: hvorpaa er betalt 3 Rdr. rester 51 Rdr. 6 Sk: den indstemte møtte med gieldens tilstaaelße, hvorefter Tron Pedersøns søn paastod dom saaledis afsagt: Paul Sagemester møder personlig for retten, og vejrer sig iche for at være schyldig til Tron Pedersøn den udj reversen indførte summa 51 Rr: 6 Sk: og som hand, sin forschrifvelße iche har efterlefvit, da tildømmis Paul Sagemester sin gield til Tron Pedersøn at betale 15 dager efter denne doms louflig forkyndelße under nam og vurdering udj hands midler,

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

laurettismænd Olle Estesøn Trefiord, Abraham Fielle, Jens Leang, Erich ibdm, Hans Salsneßit, Lars Schrøfstad, Carl Strand, og Olle Hafvigen,

laurettismænd Olle Estesøn Trefiord, Abraham Fielle, Jens Leang, Erich ibdm, Hans Salsneßit, Lars Schrøfstad, Carl Strand, og Olle Hafvigen,

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1717 den 29 January er holden sageting paa ordinaire tingstæd Hildrum udj Ofverhaldens prestegield tilstædeværende Kongelig Ma: Velbetrode foged Melchior Mejer samt efterschrefne laurettismænd nemlig: Christen Blenslj, Jens Kiølstad, Joseph Hognes, Peder Helbostad, Niels Haachensøn Jørum, Tarald Madzøn ibdm, Johannes Folmer, og Bersvend Tøddal, hvor da blef forrettit som følger

Anno 1717 den 29 January er holden sageting paa ordinaire tingstæd Hildrum udj Ofverhaldens prestegield tilstædeværende Kongelig Ma: Velbetrode foged Melchior Mejer samt efterschrefne laurettismænd nemlig: Christen Blenslj, Jens Kiølstad, Joseph Hognes, Peder Helbostad, Niels Haachensøn Jørum, Tarald Madzøn ibdm, Johannes Folmer, og Bersvend Tøddal, hvor da blef forrettit som følger

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Olle Gundersøns bøxelseddel forkynt paa j øre udj Glemmen udgifven af Jacob Rodum d. 11 May 1716.

Olle Gundersøns bøxelseddel forkynt paa j øre udj Glemmen udgifven af Jacob Rodum d. 11 May 1716.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

forkynt Jngebricht Aumundsøns bøxelseddel paa j øre udj Mørchved, udgifven af Her Peder Schavenio den 15 December 1716

forkynt Jngebricht Aumundsøns bøxelseddel paa j øre udj Mørchved, udgifven af Her Peder Schavenio den 15 December 1716

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

<side 81b>

Jngebricht Johansøn loed forkynde sit schiøde paa 22 Mk. udj Heggem, udgifven af Michel Dun den 8^de July 1716.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

forkynt Michel Duns Schiøde paa 6 Mk. udj Jørum, udgifven af Jngebricht Johansøn den 8^de July 1716.

forkynt Michel Duns Schiøde paa 6 Mk. udj Jørum, udgifven af Jngebricht Johansøn den 8de July 1716.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Peder Grung ladit ved lensmanden og Jacob Grung stefne Tarald Grung for schieldsord, til prouf Margrethe, og Karen Pedersdøttre,

parterne blef saaledis forligte at Tarald Grung iche ved andit med Peder Grungs qvinde end det som ærligt er.

Peder Grung ladit ved lensmanden og Jacob Grung stefne Tarald Grung for schieldsord, til prouf Margrethe, og Karen Pedersdøttre, parterne blef saaledis forligte at Tarald Grung iche ved andit med Peder Grungs qvinde end det som ærligt er.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Elias Hammer lader lyße sit frillebarn Sara Eliasdatter udj kull landsloven gemes.

Elias Hammer lader lyße sit frillebarn Sara Eliasdatter udj kull landsloven gemes.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Laurettismænd. Asbiør Sørhej, Jacob Grung, Olle Øfnit, Joen Øj, Ole Holand, Olle Berre, Johannes Schaland, og Hans Ridstad,

Laurettismænd. Asbiør Sørhej, Jacob Grung, Olle Øfnit, Joen Øj, Ole Holand, Olle Berre, Johannes Schaland, og Hans Ridstad,

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1717 den 5 February blef Retten betient paa ordinaire tingstæd Ofvergaard, tilstædeværende udj fogdens louflig absence bøgdelensmanden Haachen Skevig, samt efterschrefne laurettismænd nemlig Einer Biørgum, Aumund Staven, Niels Aar, Baar Bøgseth, Joen Holj, og Jngebrich Berre,

Anno 1717 den 5 February blef Retten betient paa ordinaire tingstæd Ofvergaard, tilstædeværende udj fogdens louflig absence bøgdelensmanden Haachen Skevig, samt efterschrefne laurettismænd nemlig Einer Biørgum, Aumund Staven, Niels Aar, Baar Bøgseth, Joen Holj, og Jngebrich Berre,

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1717 d. 26 May blef holden it extraordinaire Sage- og schatteting paa ordinaire tingstæd Edshov udj Nærøe Præstegield, tilstædeværende fogdens tiener Nicolaus Nissen samt efterschrefne laurettismænd nemlig Franz Garstad, Rasmus Obstad, Lars Lj, Lauritz Saur, Christopher Holm, Peder ibdm, Olle Røed og Olle Fier, hvor da blef forrettit som følger

Anno 1717 d. 26 May blef holden it extraordinaire Sage- og schatteting paa ordinaire tingstæd Edshov udj Nærøe Præstegield, tilstædeværende fogdens tiener Nicolaus Nissen samt efterschrefne laurettismænd nemlig Franz Garstad, Rasmus Obstad, Lars Lj, Lauritz Saur, Christopher Holm, Peder ibdm, Olle Røed og Olle Fier, hvor da blef forrettit som følger

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

forordning om schatternis paabud udj Norge for 1717, daterit Kiøbenhafn d. 7 January Anno 1717,

forordning om schatternis paabud udj Norge for 1717, daterit Kiøbenhafn d. 7 January Anno 1717,

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Jtem paabud af Jordegods samt grundschat af Kiøbstæderne ofver alt i Danmarch og Norge, til Friderichshalds byis opkomst, Kiøbenhafn d. 28 Dec. 1716.

Jtem paabud af Jordegods samt grundschat af Kiøbstæderne ofver alt i Danmarch og Norge, til Friderichshalds byis opkomst, Kiøbenhafn d. 28 Dec. 1716.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Jligemaade Placat om forrige Generalkrigscommissaire von Platers midler og effecter behørig at angifve, d. 1 January 1717 udgifven

Jligemaade Placat om forrige Generalkrigscommissaire von Platers midler og effecter behørig at angifve, d. 1 January 1717 udgifven

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

forkynt it marchegangsbref imellem Christian Buøen og Maren Geisnes passerit d. 29 Juny Anno 1709.

forkynt it marchegangsbref imellem Christian Buøen og Maren Geisnes passerit d. 29 Juny Anno 1709.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

bøgdelensmanden Jacob Rusch hafde till dette ting atter igien indstemt Adrian Hammeland for legemlig omgiengelße med Marthe Jacobs

<side 82a>

datter og at fremføre for Retten de paa nest afvichte høsteting paaberaabte prouf nemlig Niels Aschildsøn og Johan Olsøn som schulle vidne det de hafde seit qvindfolchit ligge udj Sengen hos Niels Hundhammeren,

Niels Aschildsøn blef paaraabt mens iche møtte, bøgdelensmanden Jacob Rusch lyste handslouflig forfald at hand var svag og derfore iche kunde komme,

Johan Olsøn møtte og efter æds afleggelße vidnede at hand tillige med Niels Aschildsøn var hentit ved Niels Hundhammerens datter Kirsten at de ville komme til Hundhammeren, som og schede afdagstider, og da de kom did laag Niels Hundhammeren udj kaafven og da tilspurte de de udj hußit værende folch nemlig hans qvinde, tøßen Marthe og hands 2^de børn om hand hafde knifver paa sig dertil de svarede ja, da tog de knifvene fra hannem, og gich saa ind udj Sidstuen fra hannem hvor de forblef til om morgenen da de reiste hiem videre saag ieg iche

Adrian Hammeland møtte for Retten og tilspurte Niels Hundhammeren om hand med en god samvttig hed kunde verge sig at hand med qvindfolchit aldrig hafde haft nogen omgiengelße,

der nest tilspurte hand qvindfolchit hvem som var hendis rette barnefader,

saa og tingsøgende almue af Løfsnes fierding om det iche var dennem vitterligt at Niels Hundhammeren var berøchtit for dette qvindfolch.

Niels Hundhammeren svarede at hand med æed vilde forklare naar paafordris at hand aldrig med dette qvindfolch hafde haft nogen legemlig omgiengelße

qvindfolchit svarede at Adrian Hammeland var hendis rette barnefader og ingen anden,

ellers berettede hun at hund for 3 aar siden da hun tiente hos Niels Hundhammeren fulte med hannem til gaarden Smineßit, og da kom tilbage igien og satte baaden ind udj nøstit tog hand hendis klæder op, mens hun gich fra hannem, hvorfore hand iche fich komme saa nær at hand fich giøre hende nogen schade,

Af almuen fra Løfsnes fierding møtte 3^de mænd, hvilche iche næchtede at jo Niels Hundhammeren var berychtit for dette qvindfolch, mens om deris gierning viste de iche,

Adrian Hammeland blef tilspurt om hand nogit videre hafde at fremføre denne sag angaaende,

der til hand svarede Nej

<side 82b>

mens refererede sig til sit forrige.

Sagen optagis til doms till anstundende Sommersageting, da samme dom her paa tingstædit schal blifve afsagt.

bøgdelensmanden Jacob Rusch hafde till dette ting atter igien indstemt Adrian Hammeland for legemlig omgiengelße med Marthe Jacobs datter og at fremføre for Retten de paa nest afvichte høsteting paaberaabte prouf nemlig Niels Aschildsøn og Johan Olsøn som schulle vidne det de hafde seit qvindfolchit ligge udj Sengen hos Niels Hundhammeren, Niels Aschildsøn blef paaraabt mens iche møtte, bøgdelensmanden Jacob Rusch lyste handslouflig forfald at hand var svag og derfore iche kunde komme, Johan Olsøn møtte og efter æds afleggelße vidnede at hand tillige med Niels Aschildsøn var hentit ved Niels Hundhammerens datter Kirsten at de ville komme til Hundhammeren, som og schede afdagstider, og da de kom did laag Niels Hundhammeren udj kaafven og da tilspurte de de udj hußit værende folch nemlig hans qvinde, tøßen Marthe og hands 2de børn om hand hafde knifver paa sig dertil de svarede ja, da tog de knifvene fra hannem, og gich saa ind udj Sidstuen fra hannem hvor de forblef til om morgenen da de reiste hiem videre saag ieg iche Adrian Hammeland møtte for Retten og tilspurte Niels Hundhammeren om hand med en god samvttig hed kunde verge sig at hand med qvindfolchit aldrig hafde haft nogen omgiengelße, der nest tilspurte hand qvindfolchit hvem som var hendis rette barnefader, saa og tingsøgende almue af Løfsnes fierding om det iche var dennem vitterligt at Niels Hundhammeren var berøchtit for dette qvindfolch. Niels Hundhammeren svarede at hand med æed vilde forklare naar paafordris at hand aldrig med dette qvindfolch hafde haft nogen legemlig omgiengelße qvindfolchit svarede at Adrian Hammeland var hendis rette barnefader og ingen anden, ellers berettede hun at hund for 3 aar siden da hun tiente hos Niels Hundhammeren fulte med hannem til gaarden Smineßit, og da kom tilbage igien og satte baaden ind udj nøstit tog hand hendis klæder op, mens hun gich fra hannem, hvorfore hand iche fich komme saa nær at hand fich giøre hende nogen schade, Af almuen fra Løfsnes fierding møtte 3de mænd, hvilche iche næchtede at jo Niels Hundhammeren var berychtit for dette qvindfolch, mens om deris gierning viste de iche, Adrian Hammeland blef tilspurt om hand nogit videre hafde at fremføre denne sag angaaende, der til hand svarede Nej mens refererede sig til sit forrige. Sagen optagis til doms till anstundende Sommersageting, da samme dom her paa tingstædit schal blifve afsagt.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

bøgdelensmanden Hans Blix hafde efter plicht stemt Maren Hansdatter at angifve sin barnefader,

ermelte qvindfolch møtte personlig for Retten og tilstoed at Hendrich Lyster var hendis barnefader og ingen anden,

qvindfolchet blef til spurt naar hand hafde omgiengelse med hende og hvor mange gange,

der til hun svarede at hand nest afvichte Nærøe biergs tieder nemlig d. 28 July om natten hafde 2^de gange efter hinanden omgiengelße med hende, hvorefter hun 3^ie paaschedags nat blef forløst med en datter,

hertil at svare møtte Hendrich Lyster og lefverede udj Retten it indleg daterit Edshov den 26 Aprilis 1717.

Sagen optagis til doms til nest anholdende Sommertingit da samme dom her paa tinggaarden shal blifve afsagt.

bøgdelensmanden Hans Blix hafde efter plicht stemt Maren Hansdatter at angifve sin barnefader, ermelte qvindfolch møtte personlig for Retten og tilstoed at Hendrich Lyster var hendis barnefader og ingen anden, qvindfolchet blef til spurt naar hand hafde omgiengelse med hende og hvor mange gange, der til hun svarede at hand nest afvichte Nærøe biergs tieder nemlig d. 28 July om natten hafde 2de gange efter hinanden omgiengelße med hende, hvorefter hun 3ie paaschedags nat blef forløst med en datter, hertil at svare møtte Hendrich Lyster og lefverede udj Retten it indleg daterit Edshov den 26 Aprilis 1717. Sagen optagis til doms til nest anholdende Sommertingit da samme dom her paa tinggaarden shal blifve afsagt.