Kildeavskrifter

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Lisbeth Josephsdatter ladit lyse sin odelsræt i Øfvergaarden Fosland udj Grung mandtal.

Lisbeth Josephsdatter ladit lyse sin odelsræt i Øfvergaarden Fosland udj Grung mandtal.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

og Jngebricht Olsøn <ladet lyse sin odelsræt> udj Schielbred.

og Jngebricht Olsøn udj Schielbred.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Frederich Thitli paa sin fosterdatter, Margrethe Jensdatters vejne lader lyse sin odelsræt til 21 Mk udj Helbostad,

Frederich Thitli paa sin fosterdatter, Margrethe Jensdatters vejne lader lyse sin odelsræt til 21 Mk udj Helbostad,

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Synneve Hund ladit stemne Samuel Gartland for resterede 3 aars landschyld med videre,

ermelte Samuel møtte iche foreleggis til neste ting at møde

Synneve Hund ladit stemne Samuel Gartland for resterede 3 aars landschyld med videre, ermelte Samuel møtte iche foreleggis til neste ting at møde

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1723 d. 1 February blef rætten betient paa Himo gaard udj fogdens H^r Melchior Mejers samt efterschrefne laurettismæends deris ofveruærelse nemlig Olle Solum, Siur Biørnes, Olle Øfnet, Ole Rodum, Helle Svenning, Michel Stene, Niels Fyglum og Elias Houum,

Anno 1723 d. 1 February blef rætten betient paa Himo gaard udj fogdens Hr Melchior Mejers samt efterschrefne laurettismæends deris ofveruærelse nemlig Olle Solum, Siur Biørnes, Olle Øfnet, Ole Rodum, Helle Svenning, Michel Stene, Niels Fyglum og Elias Houum,

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

hvor da for retten fremkom

<side 126a>

hands velærdighed Lector Thomas van Vesten, og paa Missions vejne proponerede sit Klagemaal ofver lappernis og finnernis for førelse ved brendevin og øel ved Kircherne udj Ofverhalden, formedelst de mangfoldige Krohuser og fyldestæder som ere tæt ved Kircherne og den selfraadighed at naar finnerne og kommer ned til guds bord, da understaar mange at selge dem sterch drich til ofverflødighed, saa og formedelst og saa at mange nordmænd hidtildags har ført mengde med brendevin til dem op udj fieldene, saa og formedelst at Snaasingerne reiser om udj Ofverhaldens fieldene med brendevin og tabach udj stor ofverflødighed i saadan tilstand hand iche seer at hand efter sin allerunderdanigste plicht kand udrette nogit tilstrecheligt til finnernis opliusning og omvendelse, saasom de arme schrøbelige siele ere ofveralt omspente med forargelßen og suarer, og ere ingen stæds fri for forførelse enten udj sine egne fieller eller udj bøgden eller ved Kircherne thi var hands ærbødigste begiering til den Christelige øfrighed her paa stæden at j følge af Hands Kongl. Ma^ts allernaadigste befalling i Missioncollegeijinstrux dat, Kiøbenhafn d. 19 April 1715 den 5^te Art. om alle verslige standspersoners villighed udj alt det som Missionens til forordnede til det Christelige Verchis befordring kunde erlange, at velbe^te øfrighed ville føje den eftertrøchlig, at schall hvorved saadanne Sathans hindringer imod dyre kiøbte sielis frelße maatta borttagis og gandshe afschafis synderlig som hand har efterkommit at saadan brendevin og sterche drichers sael fortienit hidindtil de arme finner til at forvende Herrens Kalch

<side 126b>

til Zaræchæ Sacramente, ja gandsche tydeligen til den urene aands Kalch, og mand er alt for vis derpaa at saa snart en fin er forført til druchenschab da er hand optent af en ureen lue strax til at begynde sine Troldmeßer, og at neppe nogit af den Ottinsche ugudelighed drifvis af finnerne uden at de først maa uære Varme af Nordmendenis forgift: alt saa begierede Lector indstendelig og paa det bevegeligste hand kunde. først at alle saadanne Sathans Capeller ved Kircherne maatte afleggis saa at derfor finnerne kunde hafve Kirchefred og tingfred, og bøgdefred og hyttefred. for det andit at det maatte forbydis saavel ofverhaldinger som snaasinger at fare udj finne fieldene med brendevin og tabach. for det tredje at Jngen Nordmand maatte understaa sig under hvad nafn det og uære kunde at selge nogen find eller lap eller schienche nogen find eller lap brendevin eller sterch drich saasom Lector haaber nest guds hielp at ofvertalle ofverhaldens finner og lapper saa det som alle lapper og finner her Norden for i aar ere ofvertalede der till at de efterdags aldrig smager brendevin mere, mens anser det som Zathans lochedrich til deris sielers undergang Endnu proponerede Lector paa Missonens vejne, at den Christelig almue ville lade sig uære formanede til at de iche nogen sinde forachter og forhaaner de arme finne og lapper hvilche ere ligesaa dyrekiøbte som de ere, mens har hidindtil af mange blefven behandlede som hunde, mens endnu mere at de norsche Christne iche nogen tied ville søge behag udj finnernis runningjaugen. Desligiste begierede Lector ærbødigst at ved øfrvig hedens alfvorlige forbud til Nordmænd i saavel som lapper

<side 127a>

maatte afschafis den uchristelig schich at lappernis og finnernis lig vorder paa hedinsche vis udj fielder og høge begrafvene Endnu ønschede Lector at den Norsche almue maatte tilholdis at de iche hafver lappe og finne børn udj sin tieniste som hedninger og som bester, mens at de som har tienstefolch at lapperne maa uære tiltenchte at besørge deris undervisning og Christendom saaledis som de det achter for øfrighed og sielesørgere at forsvare. Sluttelig begierede Lector øfrighedens assistentze derudj at ingen find eller lap maa tilstædis uden nogit vist arbeide og nærings middel udj afgudisch ørchisløshed at flache om fra det ene sogn til del andit fra det ene gield til det andit, fra det ene fogderi til det andit, ja fra amt til andit. hvor af mand hidindtil har seit alt for bedrøfvelige fruchter, og besynderlig er dette at saadanne ustadige ere uviße paa sicher stæd at ofvekomme til saligheds behandling af Missionsbetientere Om den fornødne fløtning af Nordmændene for Missionens betienter udj deris embede saavel til fields som til søes vil Lector saa megit dismiender tvile saasom der om adschillige Kongl. befallinger allernaad. er ergangen. Lector tachede øfrigheden paa Missionscollegej vejne for deris i denne sag allerrede ertede redenbonhed, forsichrede om deris fremdelis assistentze som sær udj bem^te poster, saa og i alle Missionens fornedentligheder og ønschede retten af hiertit Guds bestandige Naade. Tilslutning ønschende almuen samtlig at øeltapperj og brendevins selger saavel for dennem som for finnerne ved kirchen maatte blifve afschafede. saasom saadant hertildags har foraar sagit att mange allerrede ere geraadne udj armod

<side 127b>

og fattigdom med videre, og er befrychtende at flere herefter derudj schal geraade, dette indførte begierede her Lector af retten beschrefven som schie schal.

hvor da for retten fremkom hands velærdighed Lector Thomas van Vesten, og paa Missions vejne proponerede sit Klagemaal ofver lappernis og finnernis for førelse ved brendevin og øel ved Kircherne udj Ofverhalden, formedelst de mangfoldige Krohuser og fyldestæder som ere tæt ved Kircherne og den selfraadighed at naar finnerne og kommer ned til guds bord, da understaar mange at selge dem sterch drich til ofverflødighed, saa og formedelst ogsaa at mange nordmænd hidtildags har ført mengde med brendevin til dem op udj fieldene, saa og formedelst at Snaasingerne reiser om udj Ofverhaldens fieldene med brendevin og tabach udj stor ofverflødighed i saadan tilstand hand iche seer at hand efter sin allerunderdanigste plicht kand udrette nogit tilstrecheligt til finnernis opliusning og omvendelse, saasom de arme schrøbelige siele ere ofveralt omspente med forargelßen og suarer, og ere ingen stæds fri for forførelse enten udj sine egne fieller eller udj bøgden eller ved Kircherne thi var hands ærbødigste begiering til den Christelige øfrighed her paa stæden at j følge af Hands Kongl. Mats allernaadigste befalling i Missioncollegeijinstrux dat, Kiøbenhafn d. 19 April 1715 den 5te Art. om alle verslige standspersoners villighed udj alt det som Missionens til forordnede til det Christelige Verchis befordring kunde erlange, at velbete øfrighed ville føje den eftertrøchlig, at schall hvorved saadanne Sathans hindringer imod dyre kiøbte sielis frelße maatta borttagis og gandshe afschafis synderlig som hand har efterkommit at saadan brendevin og sterche drichers sael fortienit hidindtil de arme finner til at forvende Herrens Kalch til Zaræchæ Sacramente, ja gandsche tydeligen til den urene aands Kalch, og mand er alt for vis derpaa at saa snart en fin er forført til druchenschab da er hand optent af en ureen lue strax til at begynde sine Troldmeßer, og at neppe nogit af den Ottinsche ugudelighed drifvis af finnerne uden at de først maa uære Varme af Nordmendenis forgift: alt saa begierede Lector indstendelig og paa det bevegeligste hand kunde. først at alle saadanne Sathans Capeller ved Kircherne maatte afleggis saa at derfor finnerne kunde hafve Kirchefred og tingfred, og bøgdefred og hyttefred. for det andit at det maatte forbydis saavel ofverhaldinger som snaasinger at fare udj finne fieldene med brendevin og tabach. for det tredje at Jngen Nordmand maatte understaa sig under hvad nafn det og uære kunde at selge nogen find eller lap eller schienche nogen find eller lap brendevin eller sterch drich saasom Lector haaber nest guds hielp at ofvertalle ofverhaldens finner og lapper saa det som alle lapper og finner her Norden for i aar ere ofvertalede der till at de efterdags aldrig smager brendevin mere, mens anser det som Zathans lochedrich til deris sielers undergang Endnu proponerede Lector paa Missonens vejne, at den Christelig almue ville lade sig uære formanede til at de iche nogen sinde forachter og forhaaner de arme finne og lapper hvilche ere ligesaa dyrekiøbte som de ere, mens har hidindtil af mange blefven behandlede som hunde, mens endnu mere at de norsche Christne iche nogen tied ville søge behag udj finnernis runningjaugen. Desligiste begierede Lector ærbødigst at ved øfrvig hedens alfvorlige forbud til Nordmænd i saavel som lapper maatte afschafis den uchristelig schich at lappernis og finnernis lig vorder paa hedinsche vis udj fielder og høge begrafvene Endnu ønschede Lector at den Norsche almue maatte tilholdis at de iche hafver lappe og finne børn udj sin tieniste som hedninger og som bester, mens at de som har tienstefolch at lapperne maa uære tiltenchte at besørge deris undervisning og Christendom saaledis som de det achter for øfrighed og sielesørgere at forsvare. Sluttelig begierede Lector øfrighedens assistentze derudj at ingen find eller lap maa tilstædis uden nogit vist arbeide og nærings middel udj afgudisch ørchisløshed at flache om fra det ene sogn til del andit fra det ene gield til det andit, fra det ene fogderi til det andit, ja fra amt til andit. hvor af mand hidindtil har seit alt for bedrøfvelige fruchter, og besynderlig er dette at saadanne ustadige ere uviße paa sicher stæd at ofvekomme til saligheds behandling af Missionsbetientere Om den fornødne fløtning af Nordmændene for Missionens betienter udj deris embede saavel til fields som til søes vil Lector saa megit dismiender tvile saasom der om adschillige Kongl. befallinger allernaad. er ergangen. Lector tachede øfrigheden paa Missionscollegej vejne for deris i denne sag allerrede ertede redenbonhed, forsichrede om deris fremdelis assistentze som sær udj bemte poster, saa og i alle Missionens fornedentligheder og ønschede retten af hiertit Guds bestandige Naade. Tilslutning ønschende almuen samtlig at øeltapperj og brendevins selger saavel for dennem som for finnerne ved kirchen maatte blifve afschafede. saasom saadant hertildags har foraar sagit att mange allerrede ere geraadne udj armod og fattigdom med videre, og er befrychtende at flere herefter derudj schal geraade, dette indførte begierede her Lector af retten beschrefven som schie schal.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Laurettismænd 1723 ere efterschrefne Johannes Andfindsøn Fosland, Olle Romstad, Joen Biørnlien, Anders Seem, Olle Jfversøn Øjum, Hans Schiørland, Erich Ogstadøfnit, og Halle Obdal.

Laurettismænd 1723 ere efterschrefne Johannes Andfindsøn Fosland, Olle Romstad, Joen Biørnlien, Anders Seem, Olle Jfversøn Øjum, Hans Schiørland, Erich Ogstadøfnit, og Halle Obdal.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Udi den sag mellen forpachteren Peder Aalum, samt Pros Lauritzøn, Tron Pedersøn, Hans Lauritzøn Falch, og Karen Jochum Scharfs saaledis dømt og afsagt.

Vi finder ingen anleding af den allernaadigst udgangne Consumptionsforordning, at bifalde den forrige uærende Consumptionsforpachter paa landit Peder Aalums paastaaende, at de for denne ræt inciterede borgerlige mænd og Karen Jochum Scharfs bør betale til hannem Consumption- og folcheschat af de personer udj deris huus og familie, som forrige Sognepræst til Foesnes Præstegield Sl. her Niels Parelius, udj sine ofverlefverede mandtaller til hannem for aarene 1711 og 1712 har udelat.

Endeel fordj ermelte forpachter, efter Consumptionsforordningens 4^de Art. og den høykongelig Cammerrættis kendelße, har erholdit strafbøderne for de udelatte personer hos Enchen Anna Elisabeth Sl. her Niels Parely, hvilche strafbøder langt ofvergaar de nu /: efter 10 aars forløb at sagen for denne ret blef indstemt /: prætenderede Consumption- og folcheschat.

Endeel fordj de høytbiudende Kammerrettis Herrer iche mentioner udj deris Naadige kendelße at forpachteren schal hafve nogen Consumptions- og folcheschatsprætention til benemte borgerlige mænd enten de sig rettelig eller vrangelig har angifvit

Og endeel fordj samme borlige mænd, efter tvende saa

<side 128a>

retsindige, allernaadigst constituerit, Commissariers giorde composition uden nogen kendelße, har lofvit at refundere Enchen Sl. her Niels Parely en størrere summa penger end forpachteren udj Consumption- og <og> folcheschat hos dennem prætenderer.

Efter saadan denne sags befindende, frikendis af denne ræt forbenemte borgerlige Mænd og Karen Jochum Scharfs for consumptions- og folcheschatsbetalling till forpachteren for indbem^te aaringer. Angaaende den paa sagen anvente omkaastning for denne ræt, da betalis den samme af forpachteren til atterbe^te borgerlige mænd og Karen Jochums Scharfs med penger 4 Rdr. 15 dager efter denne doms louflig forkyndelße under loufvens adfær.

Udi den sag mellen forpachteren Peder Aalum, samt Pros Lauritzøn, Tron Pedersøn, Hans Lauritzøn Falch, og Karen Jochum Scharfs saaledis dømt og afsagt. Vi finder ingen anleding af den allernaadigst udgangne Consumptionsforordning, at bifalde den forrige uærende Consumptionsforpachter paa landit Peder Aalums paastaaende, at de for denne ræt inciterede borgerlige mænd og Karen Jochum Scharfs bør betale til hannem Consumption- og folcheschat af de personer udj deris huus og familie, som forrige Sognepræst til Foesnes Præstegield Sl. her Niels Parelius, udj sine ofverlefverede mandtaller til hannem for aarene 1711 og 1712 har udelat. Endeel fordj ermelte forpachter, efter Consumptionsforordningens 4de Art. og den høykongelig Cammerrættis kendelße, har erholdit strafbøderne for de udelatte personer hos Enchen Anna Elisabeth Sl. her Niels Parely, hvilche strafbøder langt ofvergaar de nu /: efter 10 aars forløb at sagen for denne ret blef indstemt /: prætenderede Consumption- og folcheschat. Endeel fordj de høytbiudende Kammerrettis Herrer iche mentioner udj deris Naadige kendelße at forpachteren schal hafve nogen Consumptions- og folcheschatsprætention til benemte borgerlige mænd enten de sig rettelig eller vrangelig har angifvit Og endeel fordj samme borlige mænd, efter tvende saa retsindige, allernaadigst constituerit, Commissariers giorde composition uden nogen kendelße, har lofvit at refundere Enchen Sl. her Niels Parely en størrere summa penger end forpachteren udj Consumption- og folcheschat hos dennem prætenderer. Efter saadan denne sags befindende, frikendis af denne ræt forbenemte borgerlige Mænd og Karen Jochum Scharfs for consumptions- og folcheschatsbetalling till forpachteren for indbemte aaringer. Angaaende den paa sagen anvente omkaastning for denne ræt, da betalis den samme af forpachteren til atterbete borgerlige mænd og Karen Jochums Scharfs med penger 4 Rdr. 15 dager efter denne doms louflig forkyndelße under loufvens adfær.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1723 d. 7 April efter berammelße af Kongelig Ma^ts fogit H^r Melchior Mejer og Pros Lauritzøns giorde ansøgning er holden it extraordinaire sageting paa gaarden Ramstad, beliggende udj Nerøe Præstegield og Løfsnes fierding, tilstædeuærende efterschrefne laurettismænd nemlig Danjel Strand, Villich Stene, Niels Hundhammer, Hemming Øxningen, Niels Schagøe, Peder Præstvigen, Adrian Hammeland og Niels Stene,

Anno 1723 d. 7 April efter berammelße af Kongelig Mats fogit Hr Melchior Mejer og Pros Lauritzøns giorde ansøgning er holden it extraordinaire sageting paa gaarden Ramstad, beliggende udj Nerøe Præstegield og Løfsnes fierding, tilstædeuærende efterschrefne laurettismænd nemlig Danjel Strand, Villich Stene, Niels Hundhammer, Hemming Øxningen, Niels Schagøe, Peder Præstvigen, Adrian Hammeland og Niels Stene,

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

hvor da Joen Balch paa sin Principals Pros Lauritzøns vejne hafde ladit louflig stemne Jfver Kolden for 6 Tø^der ufortien silde,

parterne møtte personlig for retten og blef herom saaledis forenit.

at Joen Balch schulle anamme og beholde af ermelte 6 Tø^der sild 2 Tø^der, og Jfver Kolden at svare tiende af de 4 Tø^der som er 1 ort: 12 Sk:

hvor da Joen Balch paa sin Principals Pros Lauritzøns vejne hafde ladit louflig stemne Jfver Kolden for 6 Tøder ufortien silde, parterne møtte personlig for retten og blef herom saaledis forenit. at Joen Balch schulle anamme og beholde af ermelte 6 Tøder sild 2 Tøder, og Jfver Kolden at svare tiende af de 4 Tøder som er 1 ort: 12 Sk:

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

noch louflig indstemt Jens og Niels Tviberg for 3 Tø^der sild som de iche hafde angifvit og ydet tiende af,

ermelte Jens møtte personlig for Retten, og blef til spurt om iche diße 3 Tø^der sild iche var uangifven og ufortien, desligiste om 2 Tø^der sild som laae paa Hundhammeren var hiemført for eller efter Juel,

der til hand svarede at hans det iche viste,

Niels Hundhammer som vidne blef for retten fremkallit og vindede at de hos hannem liggende sild blef fra hannem tagit 3^ie eller 4^de dag, Juledag,

og efterdj det andit vidne nemlig Jacob Torland iche møtte for retten blef sagen optagit til neste ting, da parterne hafver

<side 128b>

at møde personlig for retten tillige med vidnit Jacob Torland

noch louflig indstemt Jens og Niels Tviberg for 3 Tøder sild som de iche hafde angifvit og ydet tiende af, ermelte Jens møtte personlig for Retten, og blef til spurt om iche diße 3 Tøder sild iche var uangifven og ufortien, desligiste om 2 Tøder sild som laae paa Hundhammeren var hiemført for eller efter Juel, der til hand svarede at hans det iche viste, Niels Hundhammer som vidne blef for retten fremkallit og vindede at de hos hannem liggende sild blef fra hannem tagit 3ie eller 4de dag, Juledag, og efterdj det andit vidne nemlig Jacob Torland iche møtte for retten blef sagen optagit til neste ting, da parterne hafver at møde personlig for retten tillige med vidnit Jacob Torland

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Torris Holand er louflig indstemt for 1 Tø^de ufortien sild

den indstemte blef paaraabt mens iche møtte

foreleggis derfor til neste ting personlig at møde.

Torris Holand er louflig indstemt for 1 Tøde ufortien sild den indstemte blef paaraabt mens iche møtte foreleggis derfor til neste ting personlig at møde.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Arne Ramstad er louflig indstemt for tiendesvig af endeel sild hvorom tilforn udj Protocollen findis indført,

og som hand boede paa gaarden blef hand paaraabt af lensmanden som gich ind til hannem udj stuen, hvor hand laae og sauf,

der efter blef lensmanden med Niels Stene, og Hemming Øxningen schichit til hannem og som de fant hannem da sofvende væchte de hannem op og loed hannem vide at Retten var sat, og derpaa stoed han op af sengen og gich ind udj stuen, mens kom iche for Retten,

derpaa gich ieg self ind der hand laae og Vachte hannem op derefter møtte hand for retten, og som hand da saavel som tilforn befantis at uære druchen, nemlig middags tider, saa kunde hand iche antagis til examen mens sagen optagit til j morgen

Arne Ramstad er louflig indstemt for tiendesvig af endeel sild hvorom tilforn udj Protocollen findis indført, og som hand boede paa gaarden blef hand paaraabt af lensmanden som gich ind til hannem udj stuen, hvor hand laae og sauf, der efter blef lensmanden med Niels Stene, og Hemming Øxningen schichit til hannem og som de fant hannem da sofvende væchte de hannem op og loed hannem vide at Retten var sat, og derpaa stoed han op af sengen og gich ind udj stuen, mens kom iche for Retten, derpaa gich ieg self ind der hand laae og Vachte hannem op derefter møtte hand for retten, og som hand da saavel som tilforn befantis at uære druchen, nemlig middags tider, saa kunde hand iche antagis til examen mens sagen optagit til j morgen

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1723 d. 8 April blef retten continuerit udj for indførte laurettismænds næruærelße,

Anno 1723 d. 8 April blef retten continuerit udj for indførte laurettismænds næruærelße,

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

da Joen Balch møtte for retten, og refererede sig til sit forrige udj retten fremlagde indleg, undtagen at hand tilspurte Arne Ramstad om hand iche var paa tinggaarden Edshov aftenen tilforn nemlig d. 20 January og laag paa Uærum samme nat 1/4 af en fierding,

og som hand saadant iche ville tilstaa, vidnede 2^de af laurettismændene nemlig Niels Stene og Joen Jzachsøn at de tallede med hannem paa tinggaarden nogit efter afdagstider,

der nest fremlagde Joen Balch udj retten it vidnisbyrd daterit Strøm d. 18 febr: 1723,

Joen Ramstad efter æds afleggelße vidnede om silden saaledis at hand tillige med Michel Aschildsøn Sætnøen, Peder Olsøn Nærøen og Storchel Joensøn fulte med Joen Balch udj Arne Ramstads siøboe hvor hand saae liggende 26 Tø^der sild, enten de vare fulde eller iche kunde hand iche vidne.

Til sagen at svare møtte Arne Ramstad, og bekiente at hands broder Ottho Lillearnøen ejede af indbemelte sild 5 Tø^der, hos hands

<side 129a>

broder Olle Hansøn Kiøbt 2 strøcher sild og som hand hafde givfit tiende af 12 Tø^der til Joen Balch formodede hand at Prousten tilførte deraf 6 Tø^der,

Arne Ramstad efter paastand af Joen Balch aflagde sin æed at hands broder ejede indførte 5 Tø^der sild.

der efter blef paastaait dom saaledis afsagt

Om entschiønt det er tildels en almindelig tale iblant den gemene almue, at tienden er en rætfærdig told, hvilchen de iche kand vejre sig for oprichteligen at aflegge og yde, saasom den af gud og Kongen er paabiuden at afleggis og ydis, Jche dismindre findis der dog de iblant almuen hvilche med dends afleggelße og ydelße ej altid og af alt saa retferdeligen omgaar, ej allene Kongen, Præsterne, og Kircherne til stor schade og nachdel, mens end og dennem self efter louf og forordninger, iche til mindre schade og nachdeel samt deris gaards forbrydelße.

Dette har Arne Ramstad iche betencht, hvorfore hand af tiendetageren Joen Balch, paa sin Principals Pros Lauritzøns vejne, til det nest afvichte vaarsageting paa Edshov louflig var indstemt, men som hand da iche møtte for retten til sagen at svare, endog hannem louflig her for retten er blefven ofverbevist at hand var paa tinggaarden aftenen tilforn, saa har hand nu self gifvit aarsag til dette extraordinaire tings holdelße her paa gaarden, ej allene tiendetageren til tidsspilde og omkaastning med videre, mens end og Rettens betientere til møje og besuæring helst paa denne aarids tied, for da at gifve tiendetageren, paa sin Principals vejne, den tilbørlig reparation, anseer ieg for billigt og ræt, efter den 5^te Post udj den allernaadigst udgangen forordning om sildetienden, at som Arne Hansøn Ramstad self først :/ efter adspørshel af tiendetageren hvor mange Tø^der sild hand nest afvichte aar 1722 hafde fischit /: angaf ichun 12 Tø^der hvor af hand betalte tienden, mens derefter vidnisfast blef funden udj hands Siøbo 26 Tø^r hvor af hand angaf at hands broder Ottho ejede 5 Tø^der og hands

<side 129b>

broder Olle 2 Tø^der, Bør de uangifne og fordulte 9 Tø^der uære confisqverit og forbrut.

angaaende tiendetagerens paastand udj hands indleg at Arne Ramstad bør ædeligen forklare om hand richtig har betalt Kongl. May^ts anpart sildetiende for aarene 1720 og 1721: Da kand saadan hands paastand af denne ræt iche bifaldis, helst efterdj den er stridende mot loufvens pag 174 Art. 4 mens saadant bør hannem louflig ofverbevisis,

sagens omkaastning betallis af Arne Hansøn Ramstad til Tiendetageren med 6 Rdr. 15 dager efter dommens anvisning under adfær efter loufven.

da Joen Balch møtte for retten, og refererede sig til sit forrige udj retten fremlagde indleg, undtagen at hand tilspurte Arne Ramstad om hand iche var paa tinggaarden Edshov aftenen tilforn nemlig d. 20 January og laag paa Uærum samme nat 1/4 af en fierding, og som hand saadant iche ville tilstaa, vidnede 2de af laurettismændene nemlig Niels Stene og Joen Jzachsøn at de tallede med hannem paa tinggaarden nogit efter afdagstider, der nest fremlagde Joen Balch udj retten it vidnisbyrd daterit Strøm d. 18 febr: 1723, Joen Ramstad efter æds afleggelße vidnede om silden saaledis at hand tillige med Michel Aschildsøn Sætnøen, Peder Olsøn Nærøen og Storchel Joensøn fulte med Joen Balch udj Arne Ramstads siøboe hvor hand saae liggende 26 Tøder sild, enten de vare fulde eller iche kunde hand iche vidne. Til sagen at svare møtte Arne Ramstad, og bekiente at hands broder Ottho Lillearnøen ejede af indbemelte sild 5 Tøder, hos hands broder Olle Hansøn Kiøbt 2 strøcher sild og som hand hafde givfit tiende af 12 Tøder til Joen Balch formodede hand at Prousten tilførte deraf 6 Tøder, Arne Ramstad efter paastand af Joen Balch aflagde sin æed at hands broder ejede indførte 5 Tøder sild. der efter blef paastaait dom saaledis afsagt Om entschiønt det er tildels en almindelig tale iblant den gemene almue, at tienden er en rætfærdig told, hvilchen de iche kand vejre sig for oprichteligen at aflegge og yde, saasom den af gud og Kongen er paabiuden at afleggis og ydis, Jche dismindre findis der dog de iblant almuen hvilche med dends afleggelße og ydelße ej altid og af alt saa retferdeligen omgaar, ej allene Kongen, Præsterne, og Kircherne til stor schade og nachdel, mens end og dennem self efter louf og forordninger, iche til mindre schade og nachdeel samt deris gaards forbrydelße. Dette har Arne Ramstad iche betencht, hvorfore hand af tiendetageren Joen Balch, paa sin Principals Pros Lauritzøns vejne, til det nest afvichte vaarsageting paa Edshov louflig var indstemt, men som hand da iche møtte for retten til sagen at svare, endog hannem louflig her for retten er blefven ofverbevist at hand var paa tinggaarden aftenen tilforn, saa har hand nu self gifvit aarsag til dette extraordinaire tings holdelße her paa gaarden, ej allene tiendetageren til tidsspilde og omkaastning med videre, mens end og Rettens betientere til møje og besuæring helst paa denne aarids tied, for da at gifve tiendetageren, paa sin Principals vejne, den tilbørlig reparation, anseer ieg for billigt og ræt, efter den 5te Post udj den allernaadigst udgangen forordning om sildetienden, at som Arne Hansøn Ramstad self først :/ efter adspørshel af tiendetageren hvor mange Tøder sild hand nest afvichte aar 1722 hafde fischit /: angaf ichun 12 Tøder hvor af hand betalte tienden, mens derefter vidnisfast blef funden udj hands Siøbo 26 Tør hvor af hand angaf at hands broder Ottho ejede 5 Tøder og hands broder Olle 2 Tøder, Bør de uangifne og fordulte 9 Tøder uære confisqverit og forbrut. angaaende tiendetagerens paastand udj hands indleg at Arne Ramstad bør ædeligen forklare om hand richtig har betalt Kongl. Mayts anpart sildetiende for aarene 1720 og 1721: Da kand saadan hands paastand af denne ræt iche bifaldis, helst efterdj den er stridende mot loufvens pag 174 Art. 4 mens saadant bør hannem louflig ofverbevisis, sagens omkaastning betallis af Arne Hansøn Ramstad til Tiendetageren med 6 Rdr. 15 dager efter dommens anvisning under adfær efter loufven.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1723 d. 28 Juny er holden sageting paa ordinaire tingstæd Edshov udj Nærøe Præstegield tilstædeuærende Kongelig May^ts fogit Melchior Mejer samt efterschrefne laurettism. nemlig: Rasmus Norhorsfiord, Lars Lechnes, Morten ibdm, Jngebricht Satnøen, Joen ibdm, Torber Horvereid, Anders ibdm, og Joen Fredrichsøn Sylstad, hvor da blef forrettit som efter følger:

Anno 1723 d. 28 Juny er holden sageting paa ordinaire tingstæd Edshov udj Nærøe Præstegield tilstædeuærende Kongelig Mayts fogit Melchior Mejer samt efterschrefne laurettism. nemlig: Rasmus Norhorsfiord, Lars Lechnes, Morten ibdm, Jngebricht Satnøen, Joen ibdm, Torber Horvereid, Anders ibdm, og Joen Fredrichsøn Sylstad, hvor da blef forrettit som efter følger:

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

forkynt Placat angaaende tvende maaneders prolongation paa den undersaatterne i Norge forelagde tied med deres fordrings angifvelße for Matricul Commissionen sammestæds daterit Rosenborg Sloth d. 26 May 1723,

forkynt Placat angaaende tvende maaneders prolongation paa den undersaatterne i Norge forelagde tied med deres fordrings angifvelße for Matricul Commissionen sammestæds daterit Rosenborg Sloth d. 26 May 1723,

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

En befalling fra Rentekammerit angaaende Restantzernis inddrifvelße daterit d. 24 october 1722

En befalling fra Rentekammerit angaaende Restantzernis inddrifvelße daterit d. 24 october 1722

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

En Missive fra Biscop Dechman angaaende schoufvenis besichtelse med videre som samme Missive indeholder, daterit Christiania den 10^de April Anno 1723:

En Missive fra Biscop Dechman angaaende schoufvenis besichtelse med videre som samme Missive indeholder, daterit Christiania den 10de April Anno 1723:

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Kammerits bref til fogderne at nyde sicht- og sagefald till deels efter samme brefs formeld daterit Rentekammerit d. 16 January Anno 1723:

Kammerits bref til fogderne at nyde sicht- og sagefald till deels efter samme brefs formeld daterit Rentekammerit d. 16 January Anno 1723: