Kildeavskrifter

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Jtem forkynt Michel Pedersøns bøxelseddel paa 1 øre udj Kongens gaard Aabiørn, gifvit udj bøxel 2 Rdr. 21 1/3 Sk: udgifven af fogden Melchor Mejer den 30 September: 1724

Jtem forkynt Michel Pedersøns bøxelseddel paa 1 øre udj Kongens gaard Aabiørn, gifvit udj bøxel 2 Rdr. 21 1/3 Sk: udgifven af fogden Melchor Mejer den 30 September: 1724

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Soldat Olle Torbersøn loed forkynde sin bøxelseddel paa 12 Mk. udj Opløen udgifven af Pros Lauritzøn d. 12 Febr: 1724

Soldat Olle Torbersøn loed forkynde sin bøxelseddel paa 12 Mk. udj Opløen udgifven af Pros Lauritzøn d. 12 Febr: 1724

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

forkynt Arne Jngebrichtsøns bøxelseddel paa 18 Mk. udj Kongens gaard Yttersund, gifvit udj bøxel 1 Rdr. 2 ort: 12 Sk: udgifven af Melchior Mejer d: 8 Juny Anno 1724:

forkynt Arne Jngebrichtsøns bøxelseddel paa 18 Mk. udj Kongens gaard Yttersund, gifvit udj bøxel 1 Rdr. 2 ort: 12 Sk: udgifven af Melchior Mejer d: 8 Juny Anno 1724:

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Soldat Poul Larsøn loed forkynde sin bøxelseddel paa 18 Mk udj den kongens gaard Storesullen gifvit udj bøxel 1 Rdr. 2 ort: 16 Sk, ermelte bøxelseddel udgifven af Mejer d. 9 Juny 1724

Soldat Poul Larsøn loed forkynde sin bøxelseddel paa 18 Mk udj den kongens gaard Storesullen gifvit udj bøxel 1 Rdr. 2 ort: 16 Sk, ermelte bøxelseddel udgifven af Mejer d. 9 Juny 1724

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

<side 149b>

Michel Gundbiørnsøn ladit louflig stemne Johan Jensøn Schielsvig for næfver flaadning udj ermelte Michels schouf, og fægang paa hands enge, Jligemaade at benemte Johan Jensøns qvinde schal hafve sagt at Michel stoed med Knief hos hende,

citanten Michel møtte iche,

Johannes Schielsvigen udj sagen saavell paa handslouflig udsigelße fragaarden, hvilchen hand allerede udj ofveruærelße af lensmanden Johannes Salomonßøn og Hans Aagvigen har tilspurt Michel Gundbiørnßen om hand den iche til Jens Kolsvigen hafde bortbøxlit som de øfvrige hands tilleg, har tagit contrastefning,

stefningens indhold er denne at Michel Gundbiørnsøn uden dom og nogit uloufligt ofverbevist hafver sagt hannem fra sin gaardepart og den samme igien til en anden bortbøxlit paa fundamenter af ulouflig næfverflechning,

lensmanden Johannes Salomonsøn og Hans Aagvigen afhiemlede stefnemaalit louflig

Paa Michel Gundbiørnsøns vejne møtte hands tiener Hans Bergersøn med tilstaaelße at hands hosbond var sengeliggende, og der udofver lyste handslouflig forfald,

Johannes Skieldsvigen, Grønberg paa hands vejne producerede hands bøxelseddel af Michel Gundbiørnsøn udgifven d. 26 July 1717,

Dernest Michel Gundbiørnsøns Missive til ermelhe Grønberg, udgaaen siden sagen imellem indbelte Johannes og Michel blef reist af hvilchen hand begierede at maatte extraheris diße oRdr. og en sag som og hafver for min landbonde lader i falde, ieg schal schafe hannem en anden plads heller vil hand giøre løfter saa schal hand nyde sin egen gaard

<side 150a>

Efter saadan sagens forefindende beschafenhed, og intit bevisligt af Michel Gundbiørsøns tilleg, refererede Grønberg sig lovens pag 491 Art. 9, og formente at Johannes Schielsvigen sin fæstede jordepant siden hand i følge af samme Capit. Art 10, sine rettigheder i rette tider har afclarerit bør besidde, og Michel Gundbiørsøn som uden nogit at ofvertyde hannem bør efter forbe^te 9 Art. bøde til Kongen 14 lod sølf Siden at denne sag saaledis hiede formoder hand en kiendelße, om hand iche dette anstundende aar ligesom fremdelis hidindtil og en lejlending bør giøre, sin gaardepart maa bruge, udj det øfrige reservered hand sig sin tiltalle til Michel Gundbiørnsøn for hannem tillagde.

afsagt

Efterdj udj denne sag behøfvis Michel Gundbiørnßens personlig næruærelße, som denne gang formedelst handslouflig forfald forhen bemelt, iche schede, da foreleggis hannem laufdag til neste ting, at møde da ogsaa Johannes Schielsvigen møder uden videre stefnemaal.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Hybert Erichßen ladit efter en schriftlig stemningsseddel, indvarsle Olle Anderßøn Storheel formedelst hand tied og aar efter andit med fri vilje og forsæt har ledit sin hæst ustaachit og uhegnit paa græsgang paa hands march og enge kaldit Fielde,

til vidne indstemt Jacob Hellesøn og Paul Sylten 15 aar gl: der endnu iche er endnu deelachtig giort udj det høyuærdige Alterens Sacramente,

ermelte Jacob Hellesøn vitnede at hand om sommeren 1723 hafde seit indbemelte Olle Storhells hæst gaaende paa Fielde gaards

<side 150b>

enge saa ofte hand iche self brugte den udj aanden.

dette vitnede og indbemelte Poel Sylten,

for uden dette schal Olle Heils hæst nest afvichte July maanit bit Hybert Erichsøns hæst. hvorpaa dennesinde iche var indstemt nogit prouf.

Til denne sag at svare møtte Olle Storheil saaledis.

Hybert Erichsøn indfører udj sin stefning at hand med fri vilje har ladit sin hæst gaa paa Fielde gaards enge, herforuden forklarede ermelte Olle at hands nemlig Hyberts hæst kom løbendis til Vigestad d. 21 July og da tog soldat Johannes Brønnildsøn hæsten og lejede den i sin hosbonds stald,

til videne herom indstemt Johannes Brønnildsøn og Baar Klemmesøn

Parterne begierede opsættelse udj sagen til neste ting, da de herom vil ved vidner vil gifve nermere opliusning hvorved det ogsaa forblifver

Hybert Erichßen ladit efter en schriftlig stemningsseddel, indvarsle Olle Anderßøn Storheel formedelst hand tied og aar efter andit med fri vilje og forsæt har ledit sin hæst ustaachit og uhegnit paa græsgang paa hands march og enge kaldit Fielde, til vidne indstemt Jacob Hellesøn og Paul Sylten 15 aar gl: der endnu iche er endnu deelachtig giort udj det høyuærdige Alterens Sacramente, ermelte Jacob Hellesøn vitnede at hand om sommeren 1723 hafde seit indbemelte Olle Storhells hæst gaaende paa Fielde gaards enge saa ofte hand iche self brugte den udj aanden. dette vitnede og indbemelte Poel Sylten, for uden dette schal Olle Heils hæst nest afvichte July maanit bit Hybert Erichsøns hæst. hvorpaa dennesinde iche var indstemt nogit prouf. Til denne sag at svare møtte Olle Storheil saaledis. Hybert Erichsøn indfører udj sin stefning at hand med fri vilje har ladit sin hæst gaa paa Fielde gaards enge, herforuden forklarede ermelte Olle at hands nemlig Hyberts hæst kom løbendis til Vigestad d. 21 July og da tog soldat Johannes Brønnildsøn hæsten og lejede den i sin hosbonds stald, til videne herom indstemt Johannes Brønnildsøn og Baar Klemmesøn Parterne begierede opsættelse udj sagen til neste ting, da de herom vil ved vidner vil gifve nermere opliusning hvorved det ogsaa forblifver

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Joen Andersøn ladit louflig stemne Michel Gundbiørnßøn, for en part udj gaarden Løføen som afgangen Baar tilforn har brugt og beboit,

Paa Joen Andersøns vejne møtte hands svoger Jacob Borchmand og til rettens opliusning demonstrerede at Michel Gundbiørnßøn har tilbøxlit sig gaarden af forrige ejer Tron Pedersøn og nu af bemelte Tron Pedersøn saalt til Joen Andersøn, da Michel Guldbiørnsøn brugte gaarden da fantis paa den endeell hußer, men nu slet ingen, til at beviße hvad tilstand gaardeparten den tied Michel Gundbiørnsøn den antog da produceris her inden retten en besichtelße paa hvad hußer forefindis. men nu gandsche er ødelaaht

Grønberg paa Michel Gundbiørnßøns vejne begierede at retten vilde tage udj Conference den orignal forretning og derhos tillige begierede at de udj for-

<side 151a>

retningen nafngifne personer maatte fremtræde for retten at ædeligen forklare gaardens tilstand, hvilchit iche udj forretningen er mentionerit enten de vare dueelige eller stoed paa støtter,

til med begierede hand ogsaa at Sorenschrifveren ville behage at paakiende om denne forretning med lensmanden og j mand kand anseis i følge lovens 1^ste bogs 16 Cap: som dends pagina 508: Art 30: hvilchen Klarligen foreschrifver saadanne forretningen at sche med 6 uvillige mænd.

Jmidlertied har vel huußerne siden at Michel Gundbiørnsøn den forlod baade kundit nedfalde og gandsche forderfvis. Ofver alt saa seer mand iche Joen Andersøn til saadan sin søgning kand hafve nogen, og Michel Gundbiørnßøn nogit ansvar undergifven siden at bemelte Joen Andersøn iche ifølge den Kongl. forordning af 23 Jan: 1719 fremvißer saadan revers som den udkrefver, og i det allerringiste har hand derpaa iche tagit nogit fæste mens allene gaarden, til hvis drift hand har maattit benøttit sig sig sine egne huße.

Jacob Borchmand svarede at lensmanden og den danne Mand som besichttelsen har forrettit er næruærende og med æed achter deris forretning at contestere, mens siden at contraparten ved sin fuldmechtig self er begierende vidløftighed, efter den allegerede lovens 1^ste bogs 16 Capit, ved en anden besichtelße.

Saa indstillis til retten om sagen til ende bør udsettis

<side 151b>

Jmidlertied og som Michel Gundbiørnßøn endelig kommer til at svare og betalle hvad huußer paa gaardeparten forefantis, saa paastaais efter lovens 3^ie bogs 14 Capit. 30 Art. tillige med processens omkaastning, den øfrige proprosition achtis unødig at svare til.

Grønberg her imod svarede, hand har tilforn proponerit gaardens tilstand og har den mere og mere forderfvis, thi schulle det vel uære Joen Andersøns placcer om hand nu kunde faa det til en ny besichtelße Michel Gundbiørnsøn til besuær. enddog hand udj det foregaaende iche har nogit loufschichit, og det som mere er lensmanden som personlig var for retten fragich den i retten fremlagde forretning iche personlig at hafve uærit ofveruærende, mens det Kun allene at hafve af andris safn, udj det øfrige formoder at Michel Gundbiørnsøn efter saadan sagens tydelig forklaring nyder en frikiendelßisdom.

afsagt

Som den udj retten fremlagde besichtelse findis iche grundit paa loufvens 1^ste bogs 16 Capit. Saa kand dennesinde paa den samme iche kiendis, mens efter benemte Capit. henvißis til en ny besichtelße.

Joen Andersøn ladit louflig stemne Michel Gundbiørnßøn, for en part udj gaarden Løføen som afgangen Baar tilforn har brugt og beboit, Paa Joen Andersøns vejne møtte hands svoger Jacob Borchmand og til rettens opliusning demonstrerede at Michel Gundbiørnßøn har tilbøxlit sig gaarden af forrige ejer Tron Pedersøn og nu af bemelte Tron Pedersøn saalt til Joen Andersøn, da Michel Guldbiørnsøn brugte gaarden da fantis paa den endeell hußer, men nu slet ingen, til at beviße hvad tilstand gaardeparten den tied Michel Gundbiørnsøn den antog da produceris her inden retten en besichtelße paa hvad hußer forefindis. men nu gandsche er ødelaaht Grønberg paa Michel Gundbiørnßøns vejne begierede at retten vilde tage udj Conference den orignal forretning og derhos tillige begierede at de udj for- retningen nafngifne personer maatte fremtræde for retten at ædeligen forklare gaardens tilstand, hvilchit iche udj forretningen er mentionerit enten de vare dueelige eller stoed paa støtter, til med begierede hand ogsaa at Sorenschrifveren ville behage at paakiende om denne forretning med lensmanden og j mand kand anseis i følge lovens 1ste bogs 16 Cap: som dends pagina 508: Art 30: hvilchen Klarligen foreschrifver saadanne forretningen at sche med 6 uvillige mænd. Jmidlertied har vel huußerne siden at Michel Gundbiørnsøn den forlod baade kundit nedfalde og gandsche forderfvis. Ofver alt saa seer mand iche Joen Andersøn til saadan sin søgning kand hafve nogen, og Michel Gundbiørnßøn nogit ansvar undergifven siden at bemelte Joen Andersøn iche ifølge den Kongl. forordning af 23 Jan: 1719 fremvißer saadan revers som den udkrefver, og i det allerringiste har hand derpaa iche tagit nogit fæste mens allene gaarden, til hvis drift hand har maattit benøttit sig sig sine egne huße. Jacob Borchmand svarede at lensmanden og den danne Mand som besichttelsen har forrettit er næruærende og med æed achter deris forretning at contestere, mens siden at contraparten ved sin fuldmechtig self er begierende vidløftighed, efter den allegerede lovens 1ste bogs 16 Capit, ved en anden besichtelße. Saa indstillis til retten om sagen til ende bør udsettis Jmidlertied og som Michel Gundbiørnßøn endelig kommer til at svare og betalle hvad huußer paa gaardeparten forefantis, saa paastaais efter lovens 3ie bogs 14 Capit. 30 Art. tillige med processens omkaastning, den øfrige proprosition achtis unødig at svare til. Grønberg her imod svarede, hand har tilforn proponerit gaardens tilstand og har den mere og mere forderfvis, thi schulle det vel uære Joen Andersøns placcer om hand nu kunde faa det til en ny besichtelße Michel Gundbiørnsøn til besuær. enddog hand udj det foregaaende iche har nogit loufschichit, og det som mere er lensmanden som personlig var for retten fragich den i retten fremlagde forretning iche personlig at hafve uærit ofveruærende, mens det Kun allene at hafve af andris safn, udj det øfrige formoder at Michel Gundbiørnsøn efter saadan sagens tydelig forklaring nyder en frikiendelßisdom. afsagt Som den udj retten fremlagde besichtelse findis iche grundit paa loufvens 1ste bogs 16 Capit. Saa kand dennesinde paa den samme iche kiendis, mens efter benemte Capit. henvißis til en ny besichtelße.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Joen Andersøn ladit ogsaa stemne Michel Gundbiørnsøn for it sejel som hand schal hafve laant,

paa Michel Gundbiørnsøns vejne møtte Grønberg og sagde at maatte afhiemlis louflig, vilde hand svare til sagen,

afsagt

<side 152a>

Sagen med nyt stefnemaal opsat til neste ting.

Joen Andersøn ladit ogsaa stemne Michel Gundbiørnsøn for it sejel som hand schal hafve laant, paa Michel Gundbiørnsøns vejne møtte Grønberg og sagde at maatte afhiemlis louflig, vilde hand svare til sagen, afsagt Sagen med nyt stefnemaal opsat til neste ting.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Michel Gundbiørnsøn ladit atter igien stefne Danjel Fischer fordj hand uden hands vilje har huggit udj hands paaboende gaards schoe,

den indstemte blef paaraabt mens iche møtte,

paa Michel Gundbiørnsøns vejne møtte hands tiener Hans Borgersøn og paastoed dom afsagt.

Enddog Michel Gundbiørnsøn har bevist at intit paa hands side er forsømt ved stefnemaal og paatalle til Danjel Fischerosen, Saa i hvor vel retten ogsaa har gifvit den indstemte allermueligste dilation! at hand enten kunde rette for sig eller møde, er dog alt forgiefvis, og at denne ræt iche schal ramme andit end det som billigt er, Da tilfindis Danjel Fischerosen for hands schoufhugster imod landdrottens vilje at betalle til hannem 2 Rdr under tied og adfær efter loven, her hos advaris erm^te Danjel, at hand herefter opholder med saadan ulouflig schoufhugster saafremt hand iche vil strafis efter loven

Michel Gundbiørnsøn ladit atter igien stefne Danjel Fischer fordj hand uden hands vilje har huggit udj hands paaboende gaards schoe, den indstemte blef paaraabt mens iche møtte, paa Michel Gundbiørnsøns vejne møtte hands tiener Hans Borgersøn og paastoed dom afsagt. Enddog Michel Gundbiørnsøn har bevist at intit paa hands side er forsømt ved stefnemaal og paatalle til Danjel Fischerosen, Saa i hvor vel retten ogsaa har gifvit den indstemte allermueligste dilation! at hand enten kunde rette for sig eller møde, er dog alt forgiefvis, og at denne ræt iche schal ramme andit end det som billigt er, Da tilfindis Danjel Fischerosen for hands schoufhugster imod landdrottens vilje at betalle til hannem 2 Rdr under tied og adfær efter loven, her hos advaris ermte Danjel, at hand herefter opholder med saadan ulouflig schoufhugster saafremt hand iche vil strafis efter loven

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Tron Pedersøn ladit louflig stemne efterschrefne danne mænd af Sørbindals fierding efter den udj retten fremlagde fortejnelße for gield,

paa Hybert Erichsøns landbønders vejne udj tallit 8, møtte han self for retten, og svarede at hands landbønder iche kunde reise til Tron Pedersøn udj Altvigen til afrejning, mens ermelte Tron Pederß burde at hafve rettit sig efter lovens 5^te bogs 13 Cap: 19 Art. samt den Kongelig forordning af dato <mangler> om kremmere paa landit deris afrejning med deris schyldemænd, var saadant scheed, var fordringen dis visere,

<side 152b>

og kunde snart komme til en retferdig afrejning som nu tvilis paa iche kand sche.

For Olle Alsli, Gullich ibdm, Niels Aarsanden, Christen Devigen og Sølfast ibdm, loed fogden Mejer som deris itzige landdrot ved sin fuldmechtig Christen Pram og det med vedkommende deris consence svare:

At dersom Tron Pedersøns fordring kand finde bilighed, imodsiger hands Principal iche hannem jo ogsaa derfor bør vidis richtighed, men saasom citanten ved sin omgang i den tied hand var Jorddrot, gandsche tilsidesætter forhen af Hybert Erichsøn allegerede lovens Art. alt saa og helst siden det vel holdis troligt at den indstemte almue tied efter anden har paa deris landschyld og rettighed med øfrig schyld baade mod penge vare arbeid og sagetimmer giort betallingen efter deris yderste eftne, saa paastod hand Tron Pedersøn at blifve afvist og der at komme forbemelte hands Principals landbønder til nogen an svar.

videre og for Niels Aarsan den svarede hand at samme Mand er vel Tron Pedersøn nogit schyldig hvorfore hand inden retten finder sig til liquidation, naar citanten fremviser richtig rejning der paa.

Pitter Fuglstad efter stefnemaal møtte og sagde sig iche at uære nogit schyldig mens var villig til liqvidation sagde ellers at naar richtig liqvide var giort Kom hand hos citanten til gode, begierede

<side 153a>

derfore sin reisis bekaastning,

Peder Gautmoen sagde sig at uære Tron Pedersøn nogit schyldig ved liqvidation,

Erich Raastalstrand møtte for retten og med Tron Pedersøns qvitering beviste iche at uære nogit schyldig,

Paa Christopher Scarstads vejne møtte Hybert Erichsøn og sagde sig iche at uære nogit schyldig, mens paastoed omkaastning for ulouflig stefnemaal, begierede derhos at hand maatte erlange tilbage igien sine tvende schattebøger nemlig den nye og den gamle.

Jligemaade schifteforretningen efter afdøde Jfver Jacobsøn Horstad som var hands verfader, og Jacob Jfversøn.

Tron Pedersøn ladit louflig stemne efterschrefne danne mænd af Sørbindals fierding efter den udj retten fremlagde fortejnelße for gield, paa Hybert Erichsøns landbønders vejne udj tallit 8, møtte han self for retten, og svarede at hands landbønder iche kunde reise til Tron Pedersøn udj Altvigen til afrejning, mens ermelte Tron Pederß burde at hafve rettit sig efter lovens 5te bogs 13 Cap: 19 Art. samt den Kongelig forordning af dato om kremmere paa landit deris afrejning med deris schyldemænd, var saadant scheed, var fordringen dis visere, og kunde snart komme til en retferdig afrejning som nu tvilis paa iche kand sche. For Olle Alsli, Gullich ibdm, Niels Aarsanden, Christen Devigen og Sølfast ibdm, loed fogden Mejer som deris itzige landdrot ved sin fuldmechtig Christen Pram og det med vedkommende deris consence svare: At dersom Tron Pedersøns fordring kand finde bilighed, imodsiger hands Principal iche hannem jo ogsaa derfor bør vidis richtighed, men saasom citanten ved sin omgang i den tied hand var Jorddrot, gandsche tilsidesætter forhen af Hybert Erichsøn allegerede lovens Art. alt saa og helst siden det vel holdis troligt at den indstemte almue tied efter anden har paa deris landschyld og rettighed med øfrig schyld baade mod penge vare arbeid og sagetimmer giort betallingen efter deris yderste eftne, saa paastod hand Tron Pedersøn at blifve afvist og der at komme forbemelte hands Principals landbønder til nogen an svar. videre og for Niels Aarsan den svarede hand at samme Mand er vel Tron Pedersøn nogit schyldig hvorfore hand inden retten finder sig til liquidation, naar citanten fremviser richtig rejning der paa. Pitter Fuglstad efter stefnemaal møtte og sagde sig iche at uære nogit schyldig mens var villig til liqvidation sagde ellers at naar richtig liqvide var giort Kom hand hos citanten til gode, begierede derfore sin reisis bekaastning, Peder Gautmoen sagde sig at uære Tron Pedersøn nogit schyldig ved liqvidation, Erich Raastalstrand møtte for retten og med Tron Pedersøns qvitering beviste iche at uære nogit schyldig, Paa Christopher Scarstads vejne møtte Hybert Erichsøn og sagde sig iche at uære nogit schyldig, mens paastoed omkaastning for ulouflig stefnemaal, begierede derhos at hand maatte erlange tilbage igien sine tvende schattebøger nemlig den nye og den gamle. Jligemaade schifteforretningen efter afdøde Jfver Jacobsøn Horstad som var hands verfader, og Jacob Jfversøn.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Joen og Giert Schej er indstemt for tiendesvig efter en udj retten fremlagde besichtelße,

de indstemte møtte personlig for retten, og tilstoed sin forseelße og undergaf sig lovens kiendelße,

Christen Pram som citant og tiendeforpachter udvisede efter tiendemandtallit at Joen Schej hafde lefverit udj tiende 1 1/2 strøche hafre, hvor da schulle være udj behold 13 1/2 Tø^dr blifver da ofverschut efter besichtelse korn udj behold 3 1/2 Tø^de uoptreschit og opterschit 3 Tø^der alt efter Joen Schejs tilstaaelsße, hvorfore Christen Pram paastoed dom ofver Joen Schej, saavel som for 2^de Tø^der hands tiendereising bestoed udj, Jligemaade af en ko som Joen Schej ingen tiende har gifvit af, alt sammen til 3-dobbelt ansvar efter lovens 2^den bogs 32 Capit. 7 Art. iligemaade paa fogdens vejne som landdrot efter dertil gifven fuldmacht, paastoed dom efter ermelte Art. videre formeld.

<side 153b>

Enddog det er till deels en almindelig tale i blant den gemene almue at tienden er en rætferdig told hvilchen de iche kand vejre sig for oprichteligen at aflegge og yde, saasom den baade af gud og Kongen er paabiuden at afleggis og ydis, Jche dismindre findis der dog de iblant almuen hvilche med dends ydelse og afleggelße ej altid og af alt som de bør yde og aflegge saa retferdeligen omgaar, ej allene Kongen Præsterne og Kircherne til stor schade og nachdeel, mens end og dennem self efter louf og forordning iche dismindre schade og nachdeel, dette har de indstemte danne mænd Joen og Gierdt Schej iche betencht hvorfore de af tiendetageren Christen Pram til dette ting louflig er indstemte, og som dennem efter en udj retten fremlagt besichtelße er blefven ofverbevist at de paa nest afvichte korntiendetagelse iche richtig har ydit og lefverit deris korntiende, saa tilfindis de efter lovens 2^den bogs 22 Cap: 7 Art. ej allene at betale det forsvigne til tiendetageren tredobbelt, men end og at hafve deris gaards feste fæste forbrut til Jordejeren.

Joen og Giert Schej er indstemt for tiendesvig efter en udj retten fremlagde besichtelße, de indstemte møtte personlig for retten, og tilstoed sin forseelße og undergaf sig lovens kiendelße, Christen Pram som citant og tiendeforpachter udvisede efter tiendemandtallit at Joen Schej hafde lefverit udj tiende 1 1/2 strøche hafre, hvor da schulle være udj behold 13 1/2 Tødr blifver da ofverschut efter besichtelse korn udj behold 3 1/2 Tøde uoptreschit og opterschit 3 Tøder alt efter Joen Schejs tilstaaelsße, hvorfore Christen Pram paastoed dom ofver Joen Schej, saavel som for 2de Tøder hands tiendereising bestoed udj, Jligemaade af en ko som Joen Schej ingen tiende har gifvit af, alt sammen til 3-dobbelt ansvar efter lovens 2den bogs 32 Capit. 7 Art. iligemaade paa fogdens vejne som landdrot efter dertil gifven fuldmacht, paastoed dom efter ermelte Art. videre formeld. Enddog det er till deels en almindelig tale i blant den gemene almue at tienden er en rætferdig told hvilchen de iche kand vejre sig for oprichteligen at aflegge og yde, saasom den baade af gud og Kongen er paabiuden at afleggis og ydis, Jche dismindre findis der dog de iblant almuen hvilche med dends ydelse og afleggelße ej altid og af alt som de bør yde og aflegge saa retferdeligen omgaar, ej allene Kongen Præsterne og Kircherne til stor schade og nachdeel, mens end og dennem self efter louf og forordning iche dismindre schade og nachdeel, dette har de indstemte danne mænd Joen og Gierdt Schej iche betencht hvorfore de af tiendetageren Christen Pram til dette ting louflig er indstemte, og som dennem efter en udj retten fremlagt besichtelße er blefven ofverbevist at de paa nest afvichte korntiendetagelse iche richtig har ydit og lefverit deris korntiende, saa tilfindis de efter lovens 2den bogs 22 Cap: 7 Art. ej allene at betale det forsvigne til tiendetageren tredobbelt, men end og at hafve deris gaards feste fæste forbrut til Jordejeren.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Christen Pram ladit louflig indstemne Olle Dirichßøn Qvaløen efter en udj retten fremlagde forretning for korntiendesvig nest afvichte høst,

den indstemte møtte personlig for retten og tilstoed sin forseelsße med begiering at den samme for hannem i billigst maade maatte udfalde,

Christen Pram møtte for retten og forklarede at den indstemte efter tiendemandtallit hafde svart tiende 1 støche hafre og 1/2 Tø^de byg, ellers paastoed Christen Pram dom efter loven

<side 154a>

Efterdj Olle Dirichsøn efter en udj retten fremlagde besichtelse er blefven ofverbevist at hand nest afvichte høst iche har gifvit richtig tiende af sin gaards afling,

Saa tilfindis hand for saadan sin begangelse forseelse efter lovens 2^den bogs 22 Capit. 7 Art. at betalle det forsvigne korn tredobbelt, og derforuden at hafve sin gaards fæste forbrut til Jorddrotten

Christen Pram ladit louflig indstemne Olle Dirichßøn Qvaløen efter en udj retten fremlagde forretning for korntiendesvig nest afvichte høst, den indstemte møtte personlig for retten og tilstoed sin forseelsße med begiering at den samme for hannem i billigst maade maatte udfalde, Christen Pram møtte for retten og forklarede at den indstemte efter tiendemandtallit hafde svart tiende 1 støche hafre og 1/2 Tøde byg, ellers paastoed Christen Pram dom efter loven Efterdj Olle Dirichsøn efter en udj retten fremlagde besichtelse er blefven ofverbevist at hand nest afvichte høst iche har gifvit richtig tiende af sin gaards afling, Saa tilfindis hand for saadan sin begangelse forseelse efter lovens 2den bogs 22 Capit. 7 Art. at betalle det forsvigne korn tredobbelt, og derforuden at hafve sin gaards fæste forbrut til Jorddrotten

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anders Hermandsøn Qvaløen er ogsaa indstemt for korntiendesvig nest afvicte høst af Christen Pram,

ermelte Pram fremlagde en besichtelße, af lensmanden forrettit, den indstemte blef paaraabt mens iche møtte,

foreleggis derfor laudag til neste ting at møde til stefnemaalit at <møde svare>

Anders Hermandsøn Qvaløen er ogsaa indstemt for korntiendesvig nest afvicte høst af Christen Pram, ermelte Pram fremlagde en besichtelße, af lensmanden forrettit, den indstemte blef paaraabt mens iche møtte, foreleggis derfor laudag til neste ting at møde til stefnemaalit at

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Jzach Pittersøn Findseth ladit louflig stefne Olle Schaatnes for tiufveri,

til vidne indstemt Adrian Dirichsøn Findseth og Danjel Højholm,

Adrian Findseth møtte personlig for retten og vidnede som følger:

at Jzach Pittersøns søn Per Jzachsøn har fundit sin faders dybang og blystene udj den indstemte Olle Schaatneßis baad

det andit vidne møtte iche efter paaraab,

den indstemte møtte for retten og sagde sig iche at uære schyldig udj denne sag,

afsagt

formedelst dette indstefnte vidnis frauærelße optagis sagen til neste da parterne hafver igien at møde tillige med det paaberaabte vidne til sagens opliusning.

Jzach Pittersøn Findseth ladit louflig stefne Olle Schaatnes for tiufveri, til vidne indstemt Adrian Dirichsøn Findseth og Danjel Højholm, Adrian Findseth møtte personlig for retten og vidnede som følger: at Jzach Pittersøns søn Per Jzachsøn har fundit sin faders dybang og blystene udj den indstemte Olle Schaatneßis baad det andit vidne møtte iche efter paaraab, den indstemte møtte for retten og sagde sig iche at uære schyldig udj denne sag, afsagt formedelst dette indstefnte vidnis frauærelße optagis sagen til neste da parterne hafver igien at møde tillige med det paaberaabte vidne til sagens opliusning.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Erich Pedersøn beliggit Jnger Mauritzdatter

hand bøder 12 Rdr.

hun bøder 6 Rixdaler.

Erich Pedersøn beliggit Jnger Mauritzdatter hand bøder 12 Rdr. hun bøder 6 Rixdaler.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

<side 154b>

Soldat Poul Sølfastesøn Li aflit barn for tiden med sin qvinde

bøder 1 Rdr. 12 schilling

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Joen Andersøn efter en schriftlig kaldseddel ladit stefne Niels Rolandsøn Stene for en verrebo hand sig sig har bemechtigit hvorom stefningen videre formelder,

paa Joen Anderßøns vejne møtte hands svoger Jacob Borchmand og fremlagde stefningen derhos proponerede, at Niels Rolandsøn for sin forseelße maatte lide efter lovens 6^te bogs 14 Capit 1 Art.

den indstemte møtte med forseelsens tilstaaelse og rettens undergifvelße

afsagt

Efterdj den indstemte Niels Rolandsøn efter egen tilstaaelße og uden Joen Anderßøns tilladelse har bemechtigit sig en hannem tilhørende og udj Sørøens fischeuær staaende verrebo, og den sammme ej allene bortført mens end og opsat paa sin bøxlede gaardepart. da tilfindis Niels Rolandsøn samme bo at betale med Joen Anderß med penger 4 Rdr. angaaende den allegerede lofvens Art. med videre, da som hand er en enfoldig og udj loven ukyndig Mand, der har uden af den schrechelige og umilde ildebrann miste sine ringe midler paa høyre øfrigheds naadige behag befries hand ogsaa derfor denne gang.

Joen Andersøn efter en schriftlig kaldseddel ladit stefne Niels Rolandsøn Stene for en verrebo hand sig sig har bemechtigit hvorom stefningen videre formelder, paa Joen Anderßøns vejne møtte hands svoger Jacob Borchmand og fremlagde stefningen derhos proponerede, at Niels Rolandsøn for sin forseelße maatte lide efter lovens 6te bogs 14 Capit 1 Art. den indstemte møtte med forseelsens tilstaaelse og rettens undergifvelße afsagt Efterdj den indstemte Niels Rolandsøn efter egen tilstaaelße og uden Joen Anderßøns tilladelse har bemechtigit sig en hannem tilhørende og udj Sørøens fischeuær staaende verrebo, og den sammme ej allene bortført mens end og opsat paa sin bøxlede gaardepart. da tilfindis Niels Rolandsøn samme bo at betale med Joen Anderß med penger 4 Rdr. angaaende den allegerede lofvens Art. med videre, da som hand er en enfoldig og udj loven ukyndig Mand, der har uden af den schrechelige og umilde ildebrann miste sine ringe midler paa høyre øfrigheds naadige behag befries hand ogsaa derfor denne gang.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Niels Rolandsøn Stene er af Niels Ramstad indstemt for ulouf tilleg,

til vidne dennesinde indstemt Arne Ramstad som herom vidnede saaledis at hand hørte af Niels Rolandsøn sige at tiufven er paa gaarden Ramstad,

Adrian Hammeland møtte paa afvichte sommerting og vidnede de indførte ord,

Til sagen at svare møtte den indstemte Niels Rolandsøn og sagde sig iche

<side 155a>

at hafve tillagt Niels Ramstad nogit utilbørligt,

Paa ermelte Niels Ramstads vejne møtte Capitajn Lund og efter lovens 6^te bogs 21 Cap: 2 Art. paastod dom afsagt

Ligesom enhver billigen vil forsvare sig og sine særlig naar det ærlig nafn og rychte angaar, Saa kunde det iche uære citanten Niels Ramstad uanstaaende at lade i rette kalde Niels Rolandsøn for de ord hand til hands nachdeel og schimt efter de indførte og afhørte vidners vidnisbyrd har ladit falde af sin mund, i hvor vel hand saadant nu for reten fragaar, Og efterdj samme tilleg er aldelis utilladelig, og at forekomme hos andre it ont exempel til efterfølgelße, tilfindis Niels Rolandsøn saadan sin forseelse her for retten at afbede, og derhos bekiende at hand med Niels Ramstad iche andit ved end det som en ærlig Mand vel sømmer og anstaar udj alle maader.

Niels Rolandsøn Stene er af Niels Ramstad indstemt for ulouf tilleg, til vidne dennesinde indstemt Arne Ramstad som herom vidnede saaledis at hand hørte af Niels Rolandsøn sige at tiufven er paa gaarden Ramstad, Adrian Hammeland møtte paa afvichte sommerting og vidnede de indførte ord, Til sagen at svare møtte den indstemte Niels Rolandsøn og sagde sig iche at hafve tillagt Niels Ramstad nogit utilbørligt, Paa ermelte Niels Ramstads vejne møtte Capitajn Lund og efter lovens 6te bogs 21 Cap: 2 Art. paastod dom afsagt Ligesom enhver billigen vil forsvare sig og sine særlig naar det ærlig nafn og rychte angaar, Saa kunde det iche uære citanten Niels Ramstad uanstaaende at lade i rette kalde Niels Rolandsøn for de ord hand til hands nachdeel og schimt efter de indførte og afhørte vidners vidnisbyrd har ladit falde af sin mund, i hvor vel hand saadant nu for reten fragaar, Og efterdj samme tilleg er aldelis utilladelig, og at forekomme hos andre it ont exempel til efterfølgelße, tilfindis Niels Rolandsøn saadan sin forseelse her for retten at afbede, og derhos bekiende at hand med Niels Ramstad iche andit ved end det som en ærlig Mand vel sømmer og anstaar udj alle maader.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Joen Andersøn efter en schriftlig kaldseddel ladit i rette kalde Niels Olsøn Qvaløen fordj hand med ubeqvemsord har begiegnit ermelte Joen Andersøns folch, ligesaa har arbeidit og fremdelis arbeider paa at ødelegge forerm^te Joen Andersøns herlighed af øer og herlighed, hvorom stefningen videre forklarer,

den indstemte blef paaraabt men iche møtte,

foreleggis laudag til neste ting at møde.

Joen Andersøn efter en schriftlig kaldseddel ladit i rette kalde Niels Olsøn Qvaløen fordj hand med ubeqvemsord har begiegnit ermelte Joen Andersøns folch, ligesaa har arbeidit og fremdelis arbeider paa at ødelegge forermte Joen Andersøns herlighed af øer og herlighed, hvorom stefningen videre forklarer, den indstemte blef paaraabt men iche møtte, foreleggis laudag til neste ting at møde.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Olle Jensøn Fornes aflit barn for tiden med sin Qvinde Birrithe Johannesdatter,

hvorfore bødis efter loufven 3 Rdr. 1 ort: 12 schilling.

Olle Jensøn Fornes aflit barn for tiden med sin Qvinde Birrithe Johannesdatter, hvorfore bødis efter loufven 3 Rdr. 1 ort: 12 schilling.