Kildeavskrifter

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anna Elizabeth Sl. her Niels Parely ladit atter igien louflig stemne Tron Pedersøn for gield, hvorom tilforn findis indført,

paa ermelte Anna Sl. her Niels Parely vejne møtte Christen Pram og paastoed dom

A<f>sagt.

<side 164a>

Sagen optagis til doms til i dag 6 uger da samme dom her paa tinggaarden Aarnes schal blifve afsagt

Anna Elizabeth Sl. her Niels Parely ladit atter igien louflig stemne Tron Pedersøn for gield, hvorom tilforn findis indført, paa ermelte Anna Sl. her Niels Parely vejne møtte Christen Pram og paastoed dom Asagt. Sagen optagis til doms til i dag 6 uger da samme dom her paa tinggaarden Aarnes schal blifve afsagt

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1725 d. 18 Octobr er holden sageting paa ordinaire tingstæd Hildrum udj Ofverhaldens Præstegield, tilstædeuærende Kongl. Ma^ts fogits fuldmechtig Seth Bochardt samt efterschrefne laurettismænd Johannes Dun, Elling Eldstad, Helle Fejnum, Baar Lestem, Joen Schiørland, Peder Jzachsøn Romstad, Erich Svarli, og Johannes Bellevold, hvor da blef forrettit som følger:

Anno 1725 d. 18 Octobr er holden sageting paa ordinaire tingstæd Hildrum udj Ofverhaldens Præstegield, tilstædeuærende Kongl. Mats fogits fuldmechtig Seth Bochardt samt efterschrefne laurettismænd Johannes Dun, Elling Eldstad, Helle Fejnum, Baar Lestem, Joen Schiørland, Peder Jzachsøn Romstad, Erich Svarli, og Johannes Bellevold, hvor da blef forrettit som følger:

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Her Peder Borch loed forkynde sit schiøde paa 12 Mk. med bøxel og herlighed udj gaarden Nederhoj, udgifvit af Pros Lauritzøn d. 16 Decembr 1724

Her Peder Borch loed forkynde sit schiøde paa 12 Mk. med bøxel og herlighed udj gaarden Nederhoj, udgifvit af Pros Lauritzøn d. 16 Decembr 1724

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Publicerit it mageschiftebref imellem her Oberauditeur Biørnøe og Jngebricht Jacobsøn Hammersøen hvor udj findis indført at ermelte her Oberauditeur ofver Biørnør ofverdrager til Jngebricht Jacobsøn Hammersøen 1 den gaard Hauchøen schyldende med bøxel 12 Mk. 2 it øris leje udj Hammersøen begge i Sunds Fierding og Foesnes Prestegield, hvor imod Jngebricht Jacobsøn transporterer til Velb^te her Oberauditiør Biørnøe og Sævig Kirche i stæden for berørte it half spand i Haachøen og Hammersøen hands ejende Odels Nordal i Ofverhaldens præstegield schyldende med bøxel 2 ører, Saa at Sævig Kirchis andeel i Høchøen og Hammersøen blifver Jngebricht Jacobsøn hustru og arfvinger gaarden Nordal der imod Sævig kirche til uigienkaldelig odel og ejendom efterdags tilhørrig underschrefvit d: 8 Sept 1725

Publicerit it mageschiftebref imellem her Oberauditeur Biørnøe og Jngebricht Jacobsøn Hammersøen hvor udj findis indført at ermelte her Oberauditeur ofver Biørnør ofverdrager til Jngebricht Jacobsøn Hammersøen 1 den gaard Hauchøen schyldende med bøxel 12 Mk. 2 it øris leje udj Hammersøen begge i Sunds Fierding og Foesnes Prestegield, hvor imod Jngebricht Jacobsøn transporterer til Velbte her Oberauditiør Biørnøe og Sævig Kirche i stæden for berørte it half spand i Haachøen og Hammersøen hands ejende Odels Nordal i Ofverhaldens præstegield schyldende med bøxel 2 ører, Saa at Sævig Kirchis andeel i Høchøen og Hammersøen blifver Jngebricht Jacobsøn hustru og arfvinger gaarden Nordal der imod Sævig kirche til uigienkaldelig odel og ejendom efterdags tilhørrig underschrefvit d: 8 Sept 1725

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

<side 164b>

Publicerit it pantebref udgifvit til her Oberauditeur Biørnør af Olle Erichsøn og Torsten Joensøn Blengsli d. 14 October Anno 1724

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Johanna Maria Mus lod forkynde sit schiøde paa gaarden Schillaas udgifvit af Mag. Niels d. 14 Nov. 1724

Johanna Maria Mus lod forkynde sit schiøde paa gaarden Schillaas udgifvit af Mag. Niels d. 14 Nov. 1724

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anders Jngebrichtsøn lod forkynde sin bøxelseddel paa 2 ører 16 Mk. udj Barli udgifvit af Villum Hendrichsøn udj Trundhiem d. 8^de Marty Anno 1725.

Anders Jngebrichtsøn lod forkynde sin bøxelseddel paa 2 ører 16 Mk. udj Barli udgifvit af Villum Hendrichsøn udj Trundhiem d. 8de Marty Anno 1725.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

forkynt Torsten Joensøns og Olle Erichsøns schiøde paa 1 øre 4 Mk. udj Blengsli udgifvit af Pros Lauritzøn d. 28 Juny 1725.

forkynt Torsten Joensøns og Olle Erichsøns schiøde paa 1 øre 4 Mk. udj Blengsli udgifvit af Pros Lauritzøn d. 28 Juny 1725.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Mallene Nielsdatter loed forkynde sit schiøde paa 12 Mk. lau udj Nederhoj udgifvit af her Peder Borch d. 4 Jan 1725

Mallene Nielsdatter loed forkynde sit schiøde paa 12 Mk. lau udj Nederhoj udgifvit af her Peder Borch d. 4 Jan 1725

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

forkynt Ole Erichsøns schiøde paa 1/2 spd 6 Mk. lau udj Qvitum udgifvit af Pros Lauritzøn d. 18 Decembr. 1724

forkynt Ole Erichsøns schiøde paa 1/2 spd 6 Mk. lau udj Qvitum udgifvit af Pros Lauritzøn d. 18 Decembr. 1724

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Olle Persøn lod forkynde sit schiøde, paa 1/2 spd 6 Mk. udj Qvitum udgifvit af Pros Lauritzøn d. 5^te Febr: 1725

Olle Persøn lod forkynde sit schiøde, paa 1/2 spd 6 Mk. udj Qvitum udgifvit af Pros Lauritzøn d. 5te Febr: 1725

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Peder Eidit ladit ved lensmanden og Erich Himo stefne Ole Jacobsøn Rodem for slagsmaal,

til vidne indstemt Niels Børstad og formedelst mangel af prouf optagit til neste ting.

Peder Eidit ladit ved lensmanden og Erich Himo stefne Ole Jacobsøn Rodem for slagsmaal, til vidne indstemt Niels Børstad og formedelst mangel af prouf optagit til neste ting.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Christen Olsøn Homstad ladit ved Hans og Jver Halfvermo stefne Christen Arnsøn fordj hand har schieldit hannem,

og som ermelte Christen Arnsøn iche møtte optagis sagen til neste ting, da parterne hafver at møde.

Christen Olsøn Homstad ladit ved Hans og Jver Halfvermo stefne Christen Arnsøn fordj hand har schieldit hannem, og som ermelte Christen Arnsøn iche møtte optagis sagen til neste ting, da parterne hafver at møde.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Olle Joensøn Biørnes og Erich Skoemo er louflig stemt for lejermaal med Jngebor Olsdatter,

den indstemte blef paaraabt, og møtte med bekiendelße at hand var saa druchen at hand iche kunde vide enten hand hafde liggit hos hende eller iche,

Erich Schomo møtte ogsaa personlig for retten og tilstoed, at hand en eller to maaneder forend hun blef besofvit hafde haft en

<side 165a>

gang omgiengelse med hende,

Qvindfolchit møtte og bekiende at Olle Joensøn Biørnes var hendis rette barnefader, saa er hand angifven at uære hendis barnefader da barnit blef døbt,

fogdens fuldmechtig paastoed dom efter loufven saaledis afsagt

Enddog Olle Joensøn Biørnes, der nu fremkommer for retten druchen, iche kand nechte at hand jo har liggit hos dette indstemte Qvindfolch, men formedelst hand var druchen samme tied, kand iche vide enten hand hafde omgiengelse med hende til barns afling eller iche, saa dog alligevel efterdj qvindfolchit her for retten tilstaar iche at hafve haft legemlig omgiengelse med nogen anden mands person end ermelte Olle Joensøn Da tilfindis hand at uære hendis barnefader, og bør derfore ej allene at bøde sine 12 Rdr. mens end ogsaa at udstaa Kirchens disciplin, angaaende Erich Schomo da som hand tilstaar lenge tilforn at hafve haft omgiengelße med indbemelte qvindfolch, da tilfindis hand ogsaa at udstaa Kirchens disciplin,

Saa udstaar ogsaa qvindfolchit Kirchens disciplin og bøder 6 Rdr.

hafver hun og Olle Joensøn Biørnes iche formue til at udgifve bøderne da strafis de efter forordningen,

Olle Joensøn Biørnes og Erich Skoemo er louflig stemt for lejermaal med Jngebor Olsdatter, den indstemte blef paaraabt, og møtte med bekiendelße at hand var saa druchen at hand iche kunde vide enten hand hafde liggit hos hende eller iche, Erich Schomo møtte ogsaa personlig for retten og tilstoed, at hand en eller to maaneder forend hun blef besofvit hafde haft en gang omgiengelse med hende, Qvindfolchit møtte og bekiende at Olle Joensøn Biørnes var hendis rette barnefader, saa er hand angifven at uære hendis barnefader da barnit blef døbt, fogdens fuldmechtig paastoed dom efter loufven saaledis afsagt Enddog Olle Joensøn Biørnes, der nu fremkommer for retten druchen, iche kand nechte at hand jo har liggit hos dette indstemte Qvindfolch, men formedelst hand var druchen samme tied, kand iche vide enten hand hafde omgiengelse med hende til barns afling eller iche, saa dog alligevel efterdj qvindfolchit her for retten tilstaar iche at hafve haft legemlig omgiengelse med nogen anden mands person end ermelte Olle Joensøn Da tilfindis hand at uære hendis barnefader, og bør derfore ej allene at bøde sine 12 Rdr. mens end ogsaa at udstaa Kirchens disciplin, angaaende Erich Schomo da som hand tilstaar lenge tilforn at hafve haft omgiengelße med indbemelte qvindfolch, da tilfindis hand ogsaa at udstaa Kirchens disciplin, Saa udstaar ogsaa qvindfolchit Kirchens disciplin og bøder 6 Rdr. hafver hun og Olle Joensøn Biørnes iche formue til at udgifve bøderne da strafis de efter forordningen,

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Peder Saugmester ladit stemne Birgithe Ridstad for ulouflig tilleg,

qvindfolchit møtte iche

foreleggis laudag til neste ting

Peder Saugmester ladit stemne Birgithe Ridstad for ulouflig tilleg, qvindfolchit møtte iche foreleggis laudag til neste ting

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Hendrich Grønberg har ladit louflig indstemme lensmanden Jacob Himo, fordj hand iche efter løfte har antagit hands sag at schiere paa som sagmester, deds angaaende stefningen

<side 165b>

med sin paaschrift liuder og er dat. Faldereid d. 12 Juny 1725

Lensmanden møtte personlig for retten og tog gienmæle udj sagen.

Dernest blef fremlagt Sergiant Lars Olsøns og Christopher Jørgensøns ædelige vidnisbyrd daterit Faldereid d. 11 Juny Anno 1725.

Som lensmanden Jacob Himo personlig møtte for retten tilspurte citanten hannem om hand kunde benechte at hand jo bud og videnschab til sin indfindelse hafde erholdit,

lensmanden kunde iche nechte at hand jo hafde erholdit bud.

citanten begierede at lensmanden ville forklare hands forfald hvorfore hand sig iche har indfundit siden hand schriftligen og dernest muntligen har forbunden sig som sagmester sagen at antage

Lensmanden svarede at hand formedelst uføre og isteje ofver Høelands schoufven, iche kunde komme til sagen,

citanten der imod forstillede dette om dette iche var it unøttigt paaschud naar hand maatte svare reisens omkaastning at hand kunde tage en anden vej, thi deris forløftning for binder hverchen vej eller landemerche, men lensmanden schulle indfinde sig til saugstædit,

imidlertied paraabte sig citanten sit vidne Capitajn Disarmis Ofvismarchen og samme giorde tilspørgit om hand kunde forklare nogit saadant lensmandens paaschut nemlig at hand jo forsichrede sig straxens at indfinde. Capitajn disarmis blef tilspurt

1 om lensmanden iche straxens belofvede paa dette hannem erholte budschab at forføje sig til sagen,

for det 2^det om hand nogit andit hafde at paaschyde, derpaa svarede hand nemlig Capit disarmis at lensmanden samme bejaede, til det at hand nemlig lensmanden hafde intit at paaschyde.

<side 166a>

citanten tilspurte lensmanden om hand nogit kunde nechte af dette vidnis forklaring, hvortil lensmanden svarede at hand med belofvende Carl var færdig, og intit hafde at imodsige Capit disarmis sin forklaring,

Derpaa Grønberg fremlagde sit indleg som med sine bevisligheder blef læst og begierit udj acten at maatte blifve indført,

Her tilsvarede lensmanden og begierede copie af citantens udj retten fremlagde indlæg til sagens besvarelße til neste ting,

sagen blifver herved med citantens vilje optagit til neste ting.

Hendrich Grønberg har ladit louflig indstemme lensmanden Jacob Himo, fordj hand iche efter løfte har antagit hands sag at schiere paa som sagmester, deds angaaende stefningen med sin paaschrift liuder og er dat. Faldereid d. 12 Juny 1725 Lensmanden møtte personlig for retten og tog gienmæle udj sagen. Dernest blef fremlagt Sergiant Lars Olsøns og Christopher Jørgensøns ædelige vidnisbyrd daterit Faldereid d. 11 Juny Anno 1725. Som lensmanden Jacob Himo personlig møtte for retten tilspurte citanten hannem om hand kunde benechte at hand jo bud og videnschab til sin indfindelse hafde erholdit, lensmanden kunde iche nechte at hand jo hafde erholdit bud. citanten begierede at lensmanden ville forklare hands forfald hvorfore hand sig iche har indfundit siden hand schriftligen og dernest muntligen har forbunden sig som sagmester sagen at antage Lensmanden svarede at hand formedelst uføre og isteje ofver Høelands schoufven, iche kunde komme til sagen, citanten der imod forstillede dette om dette iche var it unøttigt paaschud naar hand maatte svare reisens omkaastning at hand kunde tage en anden vej, thi deris forløftning for binder hverchen vej eller landemerche, men lensmanden schulle indfinde sig til saugstædit, imidlertied paraabte sig citanten sit vidne Capitajn Disarmis Ofvismarchen og samme giorde tilspørgit om hand kunde forklare nogit saadant lensmandens paaschut nemlig at hand jo forsichrede sig straxens at indfinde. Capitajn disarmis blef tilspurt 1 om lensmanden iche straxens belofvede paa dette hannem erholte budschab at forføje sig til sagen, for det 2det om hand nogit andit hafde at paaschyde, derpaa svarede hand nemlig Capit disarmis at lensmanden samme bejaede, til det at hand nemlig lensmanden hafde intit at paaschyde. citanten tilspurte lensmanden om hand nogit kunde nechte af dette vidnis forklaring, hvortil lensmanden svarede at hand med belofvende Carl var færdig, og intit hafde at imodsige Capit disarmis sin forklaring, Derpaa Grønberg fremlagde sit indleg som med sine bevisligheder blef læst og begierit udj acten at maatte blifve indført, Her tilsvarede lensmanden og begierede copie af citantens udj retten fremlagde indlæg til sagens besvarelße til neste ting, sagen blifver herved med citantens vilje optagit til neste ting.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1725 d. 25 Octobr er holden sageting paa Ofvergaard tilstædeuærende Kongl. Ma^ts fogits fuldmechtig tiener, Seth Bogardt samt efterschrefne laurettismænd nemlig: Johannes Hundseth, Joen Holien, Thor Zither, Hemming Øfnit, Niels Aas, Jngebricht Brørs, Peder Tinglim og Hemming Kaldal, hvor da blef forrettit som følger:

Anno 1725 d. 25 Octobr er holden sageting paa Ofvergaard tilstædeuærende Kongl. Mats fogits fuldmechtig tiener, Seth Bogardt samt efterschrefne laurettismænd nemlig: Johannes Hundseth, Joen Holien, Thor Zither, Hemming Øfnit, Niels Aas, Jngebricht Brørs, Peder Tinglim og Hemming Kaldal, hvor da blef forrettit som følger:

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

It omstrippende qvindfolch af nafn Giertrud beliggit af en landstryger med nafn Anders,

ermelte personer blef paaraabt mens iche møtte,

fogdens fuldmechtig pastod dom efter loven

Afsagt:

Efterdj tingsøgende almue bevidner benemte qvindfolch iche at hafve det ringiste til bødernis afbetalling saasom hun gaar omkring paa bøgden at bethle om brød til sig og barnis, Da tilfindis hun efter den senise allernaadigst udgangen forordning at strafis med fengsel paa Kroppen, iligemaade at udstaa Kirchens disciplin.

It omstrippende qvindfolch af nafn Giertrud beliggit af en landstryger med nafn Anders, ermelte personer blef paaraabt mens iche møtte, fogdens fuldmechtig pastod dom efter loven Afsagt: Efterdj tingsøgende almue bevidner benemte qvindfolch iche at hafve det ringiste til bødernis afbetalling saasom hun gaar omkring paa bøgden at bethle om brød til sig og barnis, Da tilfindis hun efter den senise allernaadigst udgangen forordning at strafis med fengsel paa Kroppen, iligemaade at udstaa Kirchens disciplin.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Mad. Marith Sl. Olle Rasmußøn Hagens ladit louflig stemne sin landbonde Guthorm Elden, fordj hand har indtagit en 84 aar gl husmand af nafn Jens med qvinde creatur og korn,

paa benemte Mad. vejne møtte hendis tiener Andras Eg, og fremlagde it

<side 166b>

under Andreas Eegs haand daterit Ofvergaard d. 25 October Anno 1725,

Paa den indstemtis vejne møtte hands SognePræst her Elias Heltberg og svarede saaledis, Kongens louf, tilholder hannem at besøge gamle og sengeliggende lov. saasom hand ansaag hannem for en vanfør og fattig mand, der nyder aarlig collect af de fattigis penger, hvilche hand og her schal nyde, derforuden blef hands syge qvinde ført til Elden hvor hun 8^te dager derefter døde, endeel bad hand Guthorm Elden, endeel ogsaa paa hands embedis vejne befallede hannem at hand ville tage denne fattige gamle mand med sin sengeliggende Kone som med hæst blef ført til Elden, udj sit huus, paa det hand disbedre ved min kirchetieniste paa Elden kunde opvarten og besøge hand udj hendis svaghed, saavel som og barmhiertige reisende folch, der schifter hæster paa Elden, hannem og hands sengeliggende nogit udj Jesu nafn kunde gifve.

dette er bemelte Pastors vidne om saa er at Guthorm Elden for denne sin barmhiertigheds gierning schulle blifve strafeldig, da bekiender hand sig at hafve uærit til at Guthorm Elden har indtagit hannem med qvinde.

Andreas Eg herpaa tilspurte Efterschrefne indstemte vidner, nemlig Rasmus og Peder Elden

hvor mange creature, korn, hand førte til gaarden,

2 om hand har saait nogit paa gaarden,

3 om hand iche var med at arbeide paa aanden afvichte sommer,

der tilsvarede vidnerne at de iche har seit hannem at føre med sig mere til garden

<side 167a>

end en koe og 3 smaa fæ, Videre saag iche Rasmus Elden, iche heller viste vidnerne at hand hafde saait nogit paa gaarden, mens slaen undertiden en timis tied om dagen, naar hand iche var syg,

udj det øfrige begierede fuldmechtigen opsættelse udj neste, da hand med flere vidner achter at bevise at husmanden har ført baade korn og giort arbeide paa gaarden:

Afsagt

Sagen optagis til neste ting.

Mad. Marith Sl. Olle Rasmußøn Hagens ladit louflig stemne sin landbonde Guthorm Elden, fordj hand har indtagit en 84 aar gl husmand af nafn Jens med qvinde creatur og korn, paa benemte Mad. vejne møtte hendis tiener Andras Eg, og fremlagde it under Andreas Eegs haand daterit Ofvergaard d. 25 October Anno 1725, Paa den indstemtis vejne møtte hands SognePræst her Elias Heltberg og svarede saaledis, Kongens louf, tilholder hannem at besøge gamle og sengeliggende lov. saasom hand ansaag hannem for en vanfør og fattig mand, der nyder aarlig collect af de fattigis penger, hvilche hand og her schal nyde, derforuden blef hands syge qvinde ført til Elden hvor hun 8te dager derefter døde, endeel bad hand Guthorm Elden, endeel ogsaa paa hands embedis vejne befallede hannem at hand ville tage denne fattige gamle mand med sin sengeliggende Kone som med hæst blef ført til Elden, udj sit huus, paa det hand disbedre ved min kirchetieniste paa Elden kunde opvarten og besøge hand udj hendis svaghed, saavel som og barmhiertige reisende folch, der schifter hæster paa Elden, hannem og hands sengeliggende nogit udj Jesu nafn kunde gifve. dette er bemelte Pastors vidne om saa er at Guthorm Elden for denne sin barmhiertigheds gierning schulle blifve strafeldig, da bekiender hand sig at hafve uærit til at Guthorm Elden har indtagit hannem med qvinde. Andreas Eg herpaa tilspurte Efterschrefne indstemte vidner, nemlig Rasmus og Peder Elden hvor mange creature, korn, hand førte til gaarden, 2 om hand har saait nogit paa gaarden, 3 om hand iche var med at arbeide paa aanden afvichte sommer, der tilsvarede vidnerne at de iche har seit hannem at føre med sig mere til garden end en koe og 3 smaa fæ, Videre saag iche Rasmus Elden, iche heller viste vidnerne at hand hafde saait nogit paa gaarden, mens slaen undertiden en timis tied om dagen, naar hand iche var syg, udj det øfrige begierede fuldmechtigen opsættelse udj neste, da hand med flere vidner achter at bevise at husmanden har ført baade korn og giort arbeide paa gaarden: Afsagt Sagen optagis til neste ting.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Tron Pedersøn ladit 3^ie gang indstemne ved Jfver Li og Niels Aas Ole Schultz for gield efter egen forschrifvelse til penger 55 Rdr. 2 ort 2 Sk:

den indstemte blef paaraabt mens iche møtte,

paa Tron Pedersøns vejne møtte hands svoger Michal Balle og paastod dom

Afsagt:

Dette er det tredje ting at Ole Schultz befindis louflig at uære indstemt, men som hverchen hand self eller nogen paa hands vejne møder til stefnemaalit at svare, Saa tilfindis hand sin gield til Tron Pedersøn at betale til hannem 15 dager efter denne doms louflig forkyndelse under adfær efter loven

Tron Pedersøn ladit 3ie gang indstemne ved Jfver Li og Niels Aas Ole Schultz for gield efter egen forschrifvelse til penger 55 Rdr. 2 ort 2 Sk: den indstemte blef paaraabt mens iche møtte, paa Tron Pedersøns vejne møtte hands svoger Michal Balle og paastod dom Afsagt: Dette er det tredje ting at Ole Schultz befindis louflig at uære indstemt, men som hverchen hand self eller nogen paa hands vejne møder til stefnemaalit at svare, Saa tilfindis hand sin gield til Tron Pedersøn at betale til hannem 15 dager efter denne doms louflig forkyndelse under adfær efter loven