Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ole Olsøn Schilbred hafde ved lensmanden ladet stemne Peder Bertnen, for en kaaberkeel som hand hos en af hans søschende sig til hafde forhandlet og Ole igien til sig ville indløße for udlagde penger med rente

parterne møtte for retten og herom blef venligen forenede, saa at oben^te Ole keelen til igienløsning erlangede.

Ole Olsøn Schilbred hafde ved lensmanden ladet stemne Peder Bertnen, for en kaaberkeel som hand hos en af hans søschende sig til hafde forhandlet og Ole igien til sig ville indløße for udlagde penger med rente parterne møtte for retten og herom blef venligen forenede, saa at obente Ole keelen til igienløsning erlangede.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Hans Halfvermo og Joen Blengli var stemte for forenschabs nechtelße til fogden for betalning,

ingen møtte, iche eller lod liuse deris louflig forfald,

af den aarsage foreleggis de til neste ting at møde.

Hans Halfvermo og Joen Blengli var stemte for forenschabs nechtelße til fogden for betalning, ingen møtte, iche eller lod liuse deris louflig forfald, af den aarsage foreleggis de til neste ting at møde.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ved lensmanden hafde Jfver Houum ladet stemne Haang Sckiørland for schielderj og videre dem imellem passerit paa Svenning,

parterne møtte med forligelße og løffte at de hereffter vilde lefve tilsammen som gode Christne og Venner vel sømmer og anstaar, hvilchet dem ogsaa foreleggis at effterkomme under vedbørlig straf:

Ved lensmanden hafde Jfver Houum ladet stemne Haang Sckiørland for schielderj og videre dem imellem passerit paa Svenning, parterne møtte med forligelße og løffte at de hereffter vilde lefve tilsammen som gode Christne og Venner vel sømmer og anstaar, hvilchet dem ogsaa foreleggis at effterkomme under vedbørlig straf:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ole Schilbred lod læse sit schiøde udgifvet af Hans Vanboen, Peder Jsachsøn, Jngebricht Jngebrichtsøn pa 1/2 spd udj Schilbred, dat. Hildrum d. 26 Junji 1700.

Ole Schilbred lod læse sit schiøde udgifvet af Hans Vanboen, Peder Jsachsøn, Jngebricht Jngebrichtsøn pa 1/2 spd udj Schilbred, dat. Hildrum d. 26 Junji 1700.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Desligeste læst Ole Persøns bøxelseddel gifven af Pros Larsøn paa 1/2 spd 4 Mk. dat. Glasø d 12 8br. 1700

Desligeste læst Ole Persøns bøxelseddel gifven af Pros Larsøn paa 1/2 spd 4 Mk. dat. Glasø d 12 8br. 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Laurettismænd ere tilsagde effterfølgende Peder Vibestad, Poul Brønby, Erich Gartland, Peder Giørum, Ole Øj, Tarald Vi, Johan Hoj og Erich Storamdal.

Laurettismænd ere tilsagde effterfølgende Peder Vibestad, Poul Brønby, Erich Gartland, Peder Giørum, Ole Øj, Tarald Vi, Johan Hoj og Erich Storamdal.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 21b>

Anno 1701 d. 29 Januarji er holden schatte- og sageting paa sedvanlige tingstæd Ofvergaard med almuen paa Nummedalseidet, tilstæværende Kong May^ts foged Mons^r Jacob Jespersøn, samt effterteignede Laurettismænd, Johannes Vengstad, Hemming Galnes, Hemming Tinglim, Torber Hannemo, Ole Nerbrøers, Christopher Rødset, Sten Kaldal, og Steen Li,

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

hvor da fogden lod forkynde de hans Kongl. Maji^ts Allernaadigst udgagne forordninger, samt andre Høye herrers befalinger og brefve som paa forrige tingstædder ere publicerede og extraherede.

hvor da fogden lod forkynde de hans Kongl. Majits Allernaadigst udgagne forordninger, samt andre Høye herrers befalinger og brefve som paa forrige tingstædder ere publicerede og extraherede.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden lod opbiude hans Kongl. Mayi^ts ødeliggende gaarder her paa Eidet til bøxel eller brug, paa denne tid lod sig ingen finde dem til antagelße.

Fogden lod opbiude hans Kongl. Mayits ødeliggende gaarder her paa Eidet til bøxel eller brug, paa denne tid lod sig ingen finde dem til antagelße.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Laurettismænd at være ere tilnemte effterschrefne, Einer Biørgum, Toer Berre, Seval Alte, Jngebricht Staven, Peder Maarch, Ole Vengstad, Toer Zitter og Hans Kaldal som tilforn iche har aflagt eeden, men foreleggis Nu til nestkommende Botolphi Lauting den at aflegge.

Laurettismænd at være ere tilnemte effterschrefne, Einer Biørgum, Toer Berre, Seval Alte, Jngebricht Staven, Peder Maarch, Ole Vengstad, Toer Zitter og Hans Kaldal som tilforn iche har aflagt eeden, men foreleggis Nu til nestkommende Botolphi Lauting den at aflegge.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1701 d. 8 Aprilis, udj ofverværelße af Kongl. May^ts foged, Mons^r Jacob Jesperøn samt effterfølgende Laurettismænd nemlig: Ole Ramstad, Frantz Gardstad, Pitter ibidm, Michel Lyngsnes, Hendrich Lysøen, og Ole ibidm er holden Extraordinarie ting paa Aastadfiord udj Nærøre Prestegield,

Anno 1701 d. 8 Aprilis, udj ofverværelße af Kongl. Mayts foged, Monsr Jacob Jesperøn samt effterfølgende Laurettismænd nemlig: Ole Ramstad, Frantz Gardstad, Pitter ibidm, Michel Lyngsnes, Hendrich Lysøen, og Ole ibidm er holden Extraordinarie ting paa Aastadfiord udj Nærøre Prestegield,

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

effter velædle og viße hr. Borgemester Roald Opdal, Slaadloufvens forvalters anselige ordre som verbotenus udj attesten schal blifve indført, samme ordre er dat. Trundh. d. 7 February 1701:

Hvor da for rætten fremkom schipper Thønnis Mortensøn Rost af Amsterdam hvis førende schib, Jomfru Maria kaldet, nest afvichte høst in Novembr. maanet paa hiemreisen fra Maschovien her udj Nummedalen foruløchedis, og lefverede udj Rætten en hannem af schibsfolchene ved deris afreise gifven attest om schibets forulochelße med videre: som udj attesten indføris schal, samme attest er daterit Frelsøen Paa Vichten d. 23 Novembr. aar 1700:

Hernest schipperen begiærede af tingsøgende almue at de vilde gifve tilkiende landets og stedets beschaffenhed som schibet foruløchedis paa samt schibsfolchennis ynchelige tilstand effter at de schibet maatte forlade og forføjede sig paa hejre holmen ved hafschierrenne,

Laurettet samt tingsøgende almue gaf herom dette vidne, nemlig at landet er fuld av fall schier og klipper, saa at det var gandsche utroligt at noget schib kunde der indkomme, hvor udofver det støtte paa 3^de klipper, og noget af godset udkom paa alle stæder:

angaaende schibsfolchennis

<side 22a>

ynchelige tilstand og funden, da fantis de paa 4^de dag effter schibets foruløchelse paa en holm Kaldet Heggerholm: som var ungefær j fierdings vej norden fra der schibet laag, og blef der fra til Frelsøen af fischere ledsagede:

og som schipperen tillige med folchene vare komne til lands, søgede de til almuen der opkring, om folch til at bierge, som og schiede saa at dereffter tid effter anden er bierget effterfølgende gods: hvorpaa scipperen notice : fremlagde:

Rødslærdshuder store og smaa 2060 Ruller udj hver Rulle 6 huuder: Elandshuuder store og smaa 669: Talgfader store og smaa 103: herforuden endel forderfvet hamp, som iche Kand taxeris fordj den iche af nogen vilde Kiøbis, Svinbuster 2de fader, hvor af det ene er sønderslagen og busterne udj 12 t^der indpachet : J ligemaade er bierget endeel løße hvide Refschind, som af søen ere gandsche forderfvede. Endelig en liden blichkaße med Muschuspunge, hvilche iligemaade af søen er forderfvet, og under Mons^r Johan Mandzinus samt schipperens forseiling findis:

Af diße for indførte Rydslærdshuuder har de biergende deris biergeløn effter accort med sckipperen paa Aastadfiord annammet in natura: Angaaende Eldshuuderne, da som de biergende med sckipperen om biergelønnen her paa stæden iche kand komme ofverens, foreleggis de biergende dem Til Trundhiem at indføre, hvor de effter taxationen deris biergeløn annammer:

Taljen har de biergende effter accort med sckipperen annammet deris biergeløn af nemlig den 3^ie deel in natura:

J mod dette indførte protesterede Mons^r Hendrich Brun Kongl. May^ts Toldbetienter, at varerne maatte føris til byen efter Toldrulleindførelse forend nogen biergeløn kunde erlangis, almuen formente at schipperens med dem giorde accort om biergelønnens leverance paa Aastadfiord maatte ved macht staa effter lofvens tilhold, og sig beklage at det vilde falde dem besuærligt og kaastbart til byen at indføre: hvorfore de omsider blef forschaanede:

Hvad sig belanger det til Mons^r Tron Pedersøn saalte nemlig 138 Eldshuuder, endeel løstal som ungefer kunde bedrage til 5 t^der samt et gammelt seil hvorfore hand har erlanget penger 164: Rdr.

Da scheede dette for den aarsag godhet laag under aaben himmel og af ingen udj forvaring vilde annammis foruden dette da var udj Eldshuuderne kommen varme saa at de vare gandsche forderfvede og af ingen værdj.

Endelig tilspurde sckipperen Laurettet med almuen, om hand sig iche hafde forholdet som en ærlig og tro mand anstoed, samt søgt sine Reederis gafn og beste udj allemaade, hvilchet at være sckeed almuen attesterede, Paa dette indførte begierede schipperen tingsvidne som iche kand nechtiss men schal blifve aff Rætten meddelt:

effter velædle og viße hr. Borgemester Roald Opdal, Slaadloufvens forvalters anselige ordre som verbotenus udj attesten schal blifve indført, samme ordre er dat. Trundh. d. 7 February 1701: Hvor da for rætten fremkom schipper Thønnis Mortensøn Rost af Amsterdam hvis førende schib, Jomfru Maria kaldet, nest afvichte høst in Novembr. maanet paa hiemreisen fra Maschovien her udj Nummedalen foruløchedis, og lefverede udj Rætten en hannem af schibsfolchene ved deris afreise gifven attest om schibets forulochelße med videre: som udj attesten indføris schal, samme attest er daterit Frelsøen Paa Vichten d. 23 Novembr. aar 1700: Hernest schipperen begiærede af tingsøgende almue at de vilde gifve tilkiende landets og stedets beschaffenhed som schibet foruløchedis paa samt schibsfolchennis ynchelige tilstand effter at de schibet maatte forlade og forføjede sig paa hejre holmen ved hafschierrenne, Laurettet samt tingsøgende almue gaf herom dette vidne, nemlig at landet er fuld av fall schier og klipper, saa at det var gandsche utroligt at noget schib kunde der indkomme, hvor udofver det støtte paa 3de klipper, og noget af godset udkom paa alle stæder: angaaende schibsfolchennis ynchelige tilstand og funden, da fantis de paa 4de dag effter schibets foruløchelse paa en holm Kaldet Heggerholm: som var ungefær j fierdings vej norden fra der schibet laag, og blef der fra til Frelsøen af fischere ledsagede: og som schipperen tillige med folchene vare komne til lands, søgede de til almuen der opkring, om folch til at bierge, som og schiede saa at dereffter tid effter anden er bierget effterfølgende gods: hvorpaa scipperen notice : fremlagde: Rødslærdshuder store og smaa 2060 Ruller udj hver Rulle 6 huuder: Elandshuuder store og smaa 669: Talgfader store og smaa 103: herforuden endel forderfvet hamp, som iche Kand taxeris fordj den iche af nogen vilde Kiøbis, Svinbuster 2de fader, hvor af det ene er sønderslagen og busterne udj 12 tder indpachet : J ligemaade er bierget endeel løße hvide Refschind, som af søen ere gandsche forderfvede. Endelig en liden blichkaße med Muschuspunge, hvilche iligemaade af søen er forderfvet, og under Monsr Johan Mandzinus samt schipperens forseiling findis: Af diße for indførte Rydslærdshuuder har de biergende deris biergeløn effter accort med sckipperen paa Aastadfiord annammet in natura: Angaaende Eldshuuderne, da som de biergende med sckipperen om biergelønnen her paa stæden iche kand komme ofverens, foreleggis de biergende dem Til Trundhiem at indføre, hvor de effter taxationen deris biergeløn annammer: Taljen har de biergende effter accort med sckipperen annammet deris biergeløn af nemlig den 3ie deel in natura: J mod dette indførte protesterede Monsr Hendrich Brun Kongl. Mayts Toldbetienter, at varerne maatte føris til byen efter Toldrulleindførelse forend nogen biergeløn kunde erlangis, almuen formente at schipperens med dem giorde accort om biergelønnens leverance paa Aastadfiord maatte ved macht staa effter lofvens tilhold, og sig beklage at det vilde falde dem besuærligt og kaastbart til byen at indføre: hvorfore de omsider blef forschaanede: Hvad sig belanger det til Monsr Tron Pedersøn saalte nemlig 138 Eldshuuder, endeel løstal som ungefer kunde bedrage til 5 tder samt et gammelt seil hvorfore hand har erlanget penger 164: Rdr. Da scheede dette for den aarsag godhet laag under aaben himmel og af ingen udj forvaring vilde annammis foruden dette da var udj Eldshuuderne kommen varme saa at de vare gandsche forderfvede og af ingen værdj. Endelig tilspurde sckipperen Laurettet med almuen, om hand sig iche hafde forholdet som en ærlig og tro mand anstoed, samt søgt sine Reederis gafn og beste udj allemaade, hvilchet at være sckeed almuen attesterede, Paa dette indførte begierede schipperen tingsvidne som iche kand nechtiss men schal blifve aff Rætten meddelt:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 22b>

Anno 1701 d. 28 Juny er holden schatte- og sageting paa ordinarie Tingstæd Ofvergaard med almuen paa Nummedalseidet, ofverværende Kongl. May^ts foged Mons^r Jacob Jespersøn, samt effterfølgende laurettismænd Einer Biørgum, Toer Berre, Sevald Alte, Jngebricht Staven, Peder Maarch, Ole Vengstad, Toer Zitter og Hans Kaldal, hvor for retten passerede som følger:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden lod publicere Hans Kongl. May^ts Allernaad. gifne schattebref for indværende aar 1701 af effterfølgende indhold:

Vi Friderich Den 4^de af Guds naade Konge til Danmarch og Norge etc. giør alle vitterligt, at i hvor vel vi intet heller hafde ønschet, end at vi i nogen maade Kunde lette vore Kiære og troe undersaatter i vort Kongerige Norge deris byrde og schatter, saa vil dog dise vanschelige og v.t udseende tiders beschaffenheder det iche bevilge, hvorfore vi uomgiengelig er foraarsaget derudj Riget :/ foruden Consumptionen udj Kiøbstaderne samt familie- og folcheschatten paa landet og den ordinarie tiære- og trælasttiende /: fremdelis at paabyde, saasom vi og hermed allernaad. paabyde og befale at lejlendings, Odels, Proviant den ordinarie Rostieniste, soldaters Kioelpenge og deslige sædvanlige schatter, item Capitulernis og præsteschabeds schatter, ligesom de forleden aar effter voris schattebref de dato d. 4 Marty Anno 1700 hafve været paabiudne, ogsaa for indværende 1701 aar at schal udredis og betalis, dog at tienistecarle- og drengeschatten endnu indtil videre voris allernaad. anordning upaafordret forblifver.

Saa og at Hurums annex udj Vangs prestegield, under Fillefield i Valders fogderj, fremdelis som hidindtil, nyder forschaansel udj de ordinaire schatter til en tredje deel.

Thi er hermed denne voris allernaad. vilje og anordning, at alle og enhver vore Kiære og troe undersaatter, som bygge og boe i vort rige Norge, schulle være tiltenchte samme schatter, ligesom de effter hvers seæds leilighed og lighed udj forordningen af d. 6 Marty 1694. ere taxerede og Satte udj indeværende 1701 aar præcise og uden restantz til de derudj bestemte terminer, og det ligesom samme forordring her udj ord fra ord maatte være igientagen og indført, richtig og ufeilbar at betale, og schulle voris betiente og fogder som samme Contributioner ere anfortrode at opberge hermed alvorligen være befalede, penger iche allene til de udj forschrefvne forordning satte termimer med minste restantzer muligt er at indsamle, saa at assignationerne som militien derpaa gifvet vorde, uden ophold, prompte Kand blifve betalte, men de schulle og være tilholdne, at dersom det :/ imod al forhaabning

<side 23a>

sig schulle tildrage, at udj betalningen nogen modvillig effterladenhed og forsømmelse maatte formerchis, som kunde foraarsage hinder og ophold udj voris tieniste og militiens betalning effter at schattetingene er holdet, og de intet videre end som betalt er den gang er at formode, strax for de reise fra tinget, for hver ting lov at for fatte it richtig restantzregister ofver det som for den forløben termin end da ubetalt er forblefven, hvilchet af amtmanden, som da paa tinget bør at være tilstæde, eller i hans absens, hans dertil beschichede fuldmæchtig, hver gang schal confereris, og paaschrifvis richtig at være.

Naar det er scheed, maa fogden være tilladt at gifve dennem som assignation paa hannem hafve, samme restantz i betaling for saavit den strecher hvilche de da effter forordningen om execution paa lenfeldigste maader maa inddrifve, uden hvilchen richtighed iche nogen execution maa udstædis, eller i ringeste maade af nogen i hvo det og være kand bevilgis, og schulle voris stiftbefalingsmænd og amtmænd være forplichtede at stande os til rætte om de :/ imod forhaabning /: schulle dissimulere derudj at nogen particuliere fordringer eller andet som iche directe af voris schatter og rettigheder deriverer i saadanne restantzregistere schulle underløbe, som vi i alle maader under voris Kongl. unaade vil hafve forbiudet iche man sche.

Og paa det Fogderne og Rettens betiente disbedre maa befordris og afstædkomme, hafver vi allernaadigst bevilget at de enhver udj sit fogderj til de 3^de almindelige schattetinge af almuen hereffter schal schiudses og fremføris, og dertil nyde fire heste til lands og en baad med fire Roerscarle til vands, hvorfore hver person som schiudser til lands eller vands maa nyde for hver mil 4 schilling dancshe, som dennem af fogden schal betalis, og naar det af amtmanden er attesterit, dennem udj deris regenschaber, foruden videre ordre, til udgift passere, hvorimod alvorligen schal være forbiudet ingen videre fri schyds end til samme trende almindelige tinge, det være sig af villighed eller tvang kort eller lang vei, under hvad protest det og være Kand, under deris bestillings fortabelse, og voris general fischals tiltale enten begiære eller tage.

Bydende og befalende har med voris geheimeraad og vicestadholder i Norge, item græfver, friherrer, stiftbefalingsmænd, superintender, amtmænd, stiftamschrifvere, toldere, fogder og alle andre vedkommende som dette voris allernaad. schattebref under vor Cammerseil tilchichet vorder, at de iche allene derofver tilbørlig holde og nøje tilse at voris Kiere og tro undersaatter og almuen ingen uret i schatternis bereigning eller deris oppebørsel scheer, men og at de dem til allis effterretning saavel af predichestolerne effter forrettet gudstieniste, som og paa tingene, lydelig lade læse og forkynde, og ellers dem self, saavit hver

<side 23b>

der af vedkommer dereffter allerunderdanigst rette og forholde,

gifvet paa vor Kongl. residentz udj Kiøbenhafn d. 1 Marty Anno 1701 under vor Kongl. haand og signet

Friderich R

Fogden lod publicere Hans Kongl. Mayts Allernaad. gifne schattebref for indværende aar 1701 af effterfølgende indhold: Vi Friderich Den 4de af Guds naade Konge til Danmarch og Norge etc. giør alle vitterligt, at i hvor vel vi intet heller hafde ønschet, end at vi i nogen maade Kunde lette vore Kiære og troe undersaatter i vort Kongerige Norge deris byrde og schatter, saa vil dog dise vanschelige og v.t udseende tiders beschaffenheder det iche bevilge, hvorfore vi uomgiengelig er foraarsaget derudj Riget :/ foruden Consumptionen udj Kiøbstaderne samt familie- og folcheschatten paa landet og den ordinarie tiære- og trælasttiende /: fremdelis at paabyde, saasom vi og hermed allernaad. paabyde og befale at lejlendings, Odels, Proviant den ordinarie Rostieniste, soldaters Kioelpenge og deslige sædvanlige schatter, item Capitulernis og præsteschabeds schatter, ligesom de forleden aar effter voris schattebref de dato d. 4 Marty Anno 1700 hafve været paabiudne, ogsaa for indværende 1701 aar at schal udredis og betalis, dog at tienistecarle- og drengeschatten endnu indtil videre voris allernaad. anordning upaafordret forblifver. Saa og at Hurums annex udj Vangs prestegield, under Fillefield i Valders fogderj, fremdelis som hidindtil, nyder forschaansel udj de ordinaire schatter til en tredje deel. Thi er hermed denne voris allernaad. vilje og anordning, at alle og enhver vore Kiære og troe undersaatter, som bygge og boe i vort rige Norge, schulle være tiltenchte samme schatter, ligesom de effter hvers seæds leilighed og lighed udj forordningen af d. 6 Marty 1694. ere taxerede og Satte udj indeværende 1701 aar præcise og uden restantz til de derudj bestemte terminer, og det ligesom samme forordring her udj ord fra ord maatte være igientagen og indført, richtig og ufeilbar at betale, og schulle voris betiente og fogder som samme Contributioner ere anfortrode at opberge hermed alvorligen være befalede, penger iche allene til de udj forschrefvne forordning satte termimer med minste restantzer muligt er at indsamle, saa at assignationerne som militien derpaa gifvet vorde, uden ophold, prompte Kand blifve betalte, men de schulle og være tilholdne, at dersom det :/ imod al forhaabning sig schulle tildrage, at udj betalningen nogen modvillig effterladenhed og forsømmelse maatte formerchis, som kunde foraarsage hinder og ophold udj voris tieniste og militiens betalning effter at schattetingene er holdet, og de intet videre end som betalt er den gang er at formode, strax for de reise fra tinget, for hver ting lov at for fatte it richtig restantzregister ofver det som for den forløben termin end da ubetalt er forblefven, hvilchet af amtmanden, som da paa tinget bør at være tilstæde, eller i hans absens, hans dertil beschichede fuldmæchtig, hver gang schal confereris, og paaschrifvis richtig at være. Naar det er scheed, maa fogden være tilladt at gifve dennem som assignation paa hannem hafve, samme restantz i betaling for saavit den strecher hvilche de da effter forordningen om execution paa lenfeldigste maader maa inddrifve, uden hvilchen richtighed iche nogen execution maa udstædis, eller i ringeste maade af nogen i hvo det og være kand bevilgis, og schulle voris stiftbefalingsmænd og amtmænd være forplichtede at stande os til rætte om de :/ imod forhaabning /: schulle dissimulere derudj at nogen particuliere fordringer eller andet som iche directe af voris schatter og rettigheder deriverer i saadanne restantzregistere schulle underløbe, som vi i alle maader under voris Kongl. unaade vil hafve forbiudet iche man sche. Og paa det Fogderne og Rettens betiente disbedre maa befordris og afstædkomme, hafver vi allernaadigst bevilget at de enhver udj sit fogderj til de 3de almindelige schattetinge af almuen hereffter schal schiudses og fremføris, og dertil nyde fire heste til lands og en baad med fire Roerscarle til vands, hvorfore hver person som schiudser til lands eller vands maa nyde for hver mil 4 schilling dancshe, som dennem af fogden schal betalis, og naar det af amtmanden er attesterit, dennem udj deris regenschaber, foruden videre ordre, til udgift passere, hvorimod alvorligen schal være forbiudet ingen videre fri schyds end til samme trende almindelige tinge, det være sig af villighed eller tvang kort eller lang vei, under hvad protest det og være Kand, under deris bestillings fortabelse, og voris general fischals tiltale enten begiære eller tage. Bydende og befalende har med voris geheimeraad og vicestadholder i Norge, item græfver, friherrer, stiftbefalingsmænd, superintender, amtmænd, stiftamschrifvere, toldere, fogder og alle andre vedkommende som dette voris allernaad. schattebref under vor Cammerseil tilchichet vorder, at de iche allene derofver tilbørlig holde og nøje tilse at voris Kiere og tro undersaatter og almuen ingen uret i schatternis bereigning eller deris oppebørsel scheer, men og at de dem til allis effterretning saavel af predichestolerne effter forrettet gudstieniste, som og paa tingene, lydelig lade læse og forkynde, og ellers dem self, saavit hver der af vedkommer dereffter allerunderdanigst rette og forholde, gifvet paa vor Kongl. residentz udj Kiøbenhafn d. 1 Marty Anno 1701 under vor Kongl. haand og signet Friderich R

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Forordning om Confiscations sager og des processer i Danmarch og Norge, daterit Kiøbenhafn d. 7 May 1701.

Forordning om Confiscations sager og des processer i Danmarch og Norge, daterit Kiøbenhafn d. 7 May 1701.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Forordning om Contracter, transporter, obligationer, reverser, eller desligesom paa slet eller uretheet af det stemplet papir ere schrefne at stemplis inden en vis tid, men siden effter papirs forordningen forholdis , Daterit Kiøbenhafn d. 12 Aprilis aar 1701

Forordning om Contracter, transporter, obligationer, reverser, eller desligesom paa slet eller uretheet af det stemplet papir ere schrefne at stemplis inden en vis tid, men siden effter papirs forordningen forholdis , Daterit Kiøbenhafn d. 12 Aprilis aar 1701

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Forordning om forbiud paa grof mynts udførsel, saa og om opgielt paa Croner, daterit Kiøbenhafn d. 26 Aprilis anno 1701.

Forordning om forbiud paa grof mynts udførsel, saa og om opgielt paa Croner, daterit Kiøbenhafn d. 26 Aprilis anno 1701.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Velædle hr. Generalvejmester Pitter Drejer den yngre, allernaadigst forunte bestaling at være Generalveimester Nordenfields i Norge, samme bestaling, daterit Kiøbenhafn d. 30 Octobr. anno 1700

Velædle hr. Generalvejmester Pitter Drejer den yngre, allernaadigst forunte bestaling at være Generalveimester Nordenfields i Norge, samme bestaling, daterit Kiøbenhafn d. 30 Octobr. anno 1700

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Høyædle og Velbaarne hr. stiftamtmands ordre om de upræviligerede deris ulouflige handling med Tobach og videre dat. Trundh. d. 1 Juny 1701

Høyædle og Velbaarne hr. stiftamtmands ordre om de upræviligerede deris ulouflige handling med Tobach og videre dat. Trundh. d. 1 Juny 1701

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Peder Olsøn Morch lod læse sit schiøde paa 1/2 spand 6 Mk lauf, beliggende paa Nummedalseidet udj Morch, udgifven af hr. Thomas Jensøn Kolding, daterit Houg udj Værdalen 1701 d. 14 Aprilis.

Peder Olsøn Morch lod læse sit schiøde paa 1/2 spand 6 Mk lauf, beliggende paa Nummedalseidet udj Morch, udgifven af hr. Thomas Jensøn Kolding, daterit Houg udj Værdalen 1701 d. 14 Aprilis.