Kildeavskrifter

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1728 d. 3^ie February blef holden sageting paa ordinaire tingstæd Edshov udj Nærøe Præstegield tilstædeværends afgangen fogits Melchior Mejers fuldmæchtig Zeth Bogardt samt efterschrefne laurettismænd nemlig Elling Qvernen, Johan Schillingstad, Einer Lillevede, Jngebricht Ottervig, Christopher Fygstad, Niels Ulsund, Jzach Biøraa og Peder Mustad hvor da blef forrettit som følger.

Anno 1728 d. 3ie February blef holden sageting paa ordinaire tingstæd Edshov udj Nærøe Præstegield tilstædeværends afgangen fogits Melchior Mejers fuldmæchtig Zeth Bogardt samt efterschrefne laurettismænd nemlig Elling Qvernen, Johan Schillingstad, Einer Lillevede, Jngebricht Ottervig, Christopher Fygstad, Niels Ulsund, Jzach Biøraa og Peder Mustad hvor da blef forrettit som følger.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

forkynt deris Kongl. Ma^ts allernaadigst udgangen forordning om schatternis paabud udj Norge daterit Rosenborg d. 29 October 1727.

forkynt deris Kongl. Mats allernaadigst udgangen forordning om schatternis paabud udj Norge daterit Rosenborg d. 29 October 1727.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Placat angaaende at alle slags kornvare af Danmarch og Norge maa udføris. Daterit Fredensborg d. 15^de October 1727:

Placat angaaende at alle slags kornvare af Danmarch og Norge maa udføris. Daterit Fredensborg d. 15de October 1727:

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Placat angaande de fra fremmede stæden behøvende varer fra første haand at forschrifve og komme lade dat. Københ: d 12 Dec. 1727

Placat angaande de fra fremmede stæden behøvende varer fra første haand at forschrifve og komme lade dat. Københ: d 12 Dec. 1727

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

forkynt afgangen fogids Mejers schiøde paa j øre 3 Mk. udj Fier udgifven af Pros Lauritzøn d. 8^de July 1726.

forkynt afgangen fogids Mejers schiøde paa j øre 3 Mk. udj Fier udgifven af Pros Lauritzøn d. 8de July 1726.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Noch forkynt benemte fogids <Melchioer Mejer>

schiøde paa Schej, Devigen med Oldervig, Aarsanden, Fornes, Alslie Noch en saug altsammen for 300 Rdr. samme schiøde er udgifven af Tron Pedersøn d. 29 December 1721

Noch forkynt benemte fogids schiøde paa Schej, Devigen med Oldervig, Aarsanden, Fornes Alslie Noch en saug altsammen for 300 Rdr. samme schiøde er udgifven af Tron Pedersøn d. 29 December 1721

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

<side 184a>

forkynt Elling Siursøns bøxelseddel paa 12 Mk. udj gaarden Qvennen udgifven af H^r Hans Hagerup d. 25 July 1727.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Jfver Kollen var indstemt for slagsmaal hvorom tilforn er indført til vidne herom var indstemt Elzebe Christophersdatter, hvilchen indgaf sit schriftlige vidnisbyrd daterit Faldereid d. 30 January 1728.

Jfver Kolden møtte personlig for retten, og undergaf sig rettens Kiendelße,

sagen optagis til endelig dom til j morgen.

Jfver Kollen var indstemt for slagsmaal hvorom tilforn er indført til vidne herom var indstemt Elzebe Christophersdatter, hvilchen indgaf sit schriftlige vidnisbyrd daterit Faldereid d. 30 January 1728. Jfver Kolden møtte personlig for retten, og undergaf sig rettens Kiendelße, sagen optagis til endelig dom til j morgen.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1728 d. 4^de dito blef retten continuerit udj forindførte laurettism. nærværelße, og blef da forrettit som følger:

Anno 1728 d. 4de dito blef retten continuerit udj forindførte laurettism. nærværelße, og blef da forrettit som følger:

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Frantz Hammer fremlagde it indleg af efterfølgende indhold daterit Fielvigen d. 22 Novembr. 1727:

Varselen blef ædeligen af Nils Hilder og Frode ibdm aflagt.

Frantz Hammer begierede af retten at it hver af de indstemte vidner i sær maatte forhøris og de andre udvisis.

Frantz Hammer tilspurte Johannes Salomonsøn hvor de tiufve kaaster er af blefven som hand efter stefnemaalit, er tilfunden at føre til tinge og der lefvere fra sig,

der til hand svarede at storm og uveir forhindrede at hand iche kunde føre dennem med sig,

der paa Hammer fremlagde Johannes Salomonsøns egen underschrefne fortejnelse paa de staalne kaaster:

fremdelis blef Johannes tilspurt om det iche var hands egen haand

der til hand svared ja

Frantz Hammer tilspurte Johannes Blix om hand iche endnu har flere kaaster end de som af rætten blef oplæst

der til hand svarede Nej.

Ligedan om begge hands sønner Hans og Jørgen som nu er indstemte iche vare vidende at hand udj sterfboit hafde staalit,

der til hand svarede at de vißte iche af andit end pudehøjnit, dun og børßer.

om Johannes iche er bekient at Sl. Mad Mejer brugte den maade at nedlegge udj alle sine kister og schriner specificationer paa hvis udj it hvert rom fantis,

der til hand svarete at hand iche viste deraf forend efter hendis død da Sl. fogden det sagde for hannem at der var seddel udj kisten hvor linklæderne blef tagen af som 2^de staer

<side 184b>

blef kled med,

om Johannes da hand var udj kisten og stal iche saag nogle af deslige fortejnelßer,

der til hand svarede at hand saag iche udj flere end den linklæderne var udj og schrinet som guld og penge var udj, hvor hand ingen seddel saag.

Johannes blef tilspurt hvor hand har tagit de 2^de fortejnelser, Karen Sten beschylder hannem for at hafve borttagit,

der til hand svarede sig ingen fortejnelse at hafve tagit.

tilspurt Naar hand forseilede og hvem der bad hannem forseile sterfboit,

der til hand svarede at hand 2 timer efter Sl. fogdens død besejlede uden begier de løse nøgler som var til kister og schrin.

Blef tilspurt hvorfore hand iche i følge loven 5^te bogs 2 Cap: 1 Art. iche brugte de ordentlige midler ved forsejlingen,

der til hand svarede at hand giorde det paa sin egen haand.

Om Karen Stene iche bad hannem tage nogen med sig da hand gich paa staburit for mistanche schyld at forekomme,

der til hand svarede Nej,

om hand iche er vidende at hands sønner Hans og Jørgen har tagen nogit af staburit,

der til hand svarede Nej:

Om hand iche aftenen d. 20 Nov. i stuen hvor Sl. fogdens lig hafde staaen, for Hammer med dyr æed bekreftede ej at hafve videre af sterfboit end hos hand da hafde bekient, og dog aligevel maatte om morgenen derefter tilstoed at hafve tagit 2^de børßer,

der til hand svarede ja.

Blef tilspurt hvor hand hafde kiøbt det salt hand til sildefischeriet hafde brugt,

der til hand svarede j Tø^de S S: fra Bergen 1726 Paa Nerøebiergit 1727 kiøbt 2 Tø^der N S: 1/2 Tø^de dito fra Ofverhaldsmarchit, j Tø^de fransch dito nest afvichte høst fra Bergen j Tø^de NS udj Fielvigen. til sammen 5 1/2 Tø^de

Hammer begierede hiemmel for de 2 Tø^der norsch salt som hand og fremviste.

Hvor hand og hands 2^de indstemte sønner var henroende i Dolmsundit den dag hands Kone

<side 185a>

var hos H^r Hagerup udj Fielvigen at forsone sagen,

der til hand svarede at hverchen hand eller hands sønner var af husit saalenge hands kone var udj Fielvigen,

om hand iche den aften Sorenschrifveren kom til Fielvigens Sterfbu, allene var paa staburit,

der til hand svarede ja at hand var der og tog pudehøjnit og den pose dun som Karen Stene hafde der lagt, og indført udj specificationen.

Om hand iche nogen ved som udj sterfboit nogit hafde staalit, videre end som nu er bekient,

der til hand svarede Jche videre end hvad hand og Karen Stene hafde tilsammen.

om hand iche, da hands søn Hans hafde tilstaait at hafve bortagen 2^de kister og 2 Tø^der fra Fielvigen en nats tied, tilraadede hannem igien at fragaa saadan sin bekiendelse,

der til hand svarede Nej,

om hand ved nogen eller iche self var udj, dagligstuschabit og bortog enten klæder eller penger

der til hand svarede at han refererede sig til sit forrige at alt det hand hafde tagit det tog hand af staburit undtagen de 2^de bøßer hand tog fra sengecammerlaaftit.

Der efter blef Hans Johannesøn fremkaldit og af Hammer tilspurt som følger:

Om hand iche var bekient at hands fader hafde staalit udj Fielvigen forend det oppedagit,

der til hand svarede at hand iche viste videre deraf end hands broder Jørgen nyeligen tilforn hafde sagt hannem.

Om hand iche hafver værit med at føre nogit fra Fielvigen,

svarede aldelis Nej.

Om hand ej tillige med hands broder Jørgen var ved Jæchten udj Fielvigen og bortførde der fra 2^de kister og fra bryggen 2^de pach Tø^der og det hiemført,

der tilsvarede ligeledis nej.

Om hand dog iche d. 21 Nov om aftenen omstendelig bekiente at hafve værit med at bortføre indbemelte 2^de kister og Tø^der

der til hand svarede at hand vel hafde bekient det mens af frycht,

Hvad hand sagde til sin fader paa laaftit liggende da hand hafde giort oben^te bekiendelse,

hand svarede, at hand advarede sin fader at hafve

<side 185b>

giort ilde, menende dermed det som tilforn var giort, hvortill faderen svarede det kom iche hannem ved, derhos formanede faderen hannem om hand iche nogit hand da ville sige sandhed.

Hvad hand hands broders og faders ærende var udj Dolmen, da hands moder var udj Fielvigen at forsone sagen,

der hand svarede at hand iche var med ej eller viste hand at hands fader og broder var med.

Om hand iche viste at hands fader hafde staalit mere udj Fielvigen end som nu bekient er,

hand svarede Nej

Jørgen Johansøn blef femkaldit og til spurt som følger.

Om hand iche var med hands fader at bortføre de staalne kaaster fra Fielvigen,

hvortil hand svarede at hand var med det allerede bekiente at bortføre og iche videre .

Naar hand aabenbarede for sin broder om dise staalne kaaster,

der til hand svarede omtrent en dags tied efter, sagde derhos at hand iche trode at hands broder viste derom forend sagde det.

Om hand iche self har staalen nogit,

der tilsvarede aldelis Nej.

om hand iche var tillige med sin broder hans, ved Jæchten udj Fielvigen og der bortog 2^de kister og paa bryggen 2 Tø^der og hiemførte

der til hand svarede Nej,

Hvad hand hands broder og faders ærende var udj Dolmen da moderen var udj Fielvigen at forsone sagen,

der tilsvarede det samme som hands broder

Der paa blef vidnit Peder Hansøn fremkaldit og under æed udj Johannes Salomonsøns og hands sønners paahør examinerit og tilspurt som følger

1 om hand iche var med Jørgen og Hans Johannesøn udj forenschab til Fielvigen at borttage der ved jæchten staaende 2^de kister og fra bryggen 2^de pach Tø^der

der til hand svarede aldelis Nej,

2 om hand iche heller ved at Hans og Jørgen paa egen haand har været udj Fielvigen derfra nogit at borttage,

der til hand ogsaa svarede Nej.

3 om hand iche tilforn ofver dise 2^de personer har bekient at hafve værit med at bortføre for anførte 2^de kister og Tø^de

der til hand

<side 186a>

svarede ja,

4 hvad som anledigede hannem til denne bekiendelse,

der til hand svarede af frycht og redsel, sagde derhos at ingen tvang hannem der til.

Frantz Hammer begierede at Karen Stene uden æeds afleggelse maa afhøris udj Johannes Salomonsøns nærværelse,

hvor paa hun blef til spurt om hun var bekient hvor megit Johannes Salomonsøn af Sl. Mejers sterfbo hafde bortstaalit og om det var videre end som hands egen hendige bevis udviser, som Hammer bad hende maatte forelæsis,

der til hun svarede, at flere penger end indført findis hafde hand tagit, thi hand nogle gange hafde grebit udj en pung med reducerede 12-sk.støcher udj, mens hvor mange gange og hvor mange penger viste hun iche af, andre affecter viste hun iche at hand hafde borttagit,

hvad omgang hand brugte til at giøre sig hende delachtig udj hands onde gierning,

der til hun svarede at Johannes strax efter Sl. fogden var død tog hende for sig udj forstuen og anmodede hende at hun nu iche schulle være saa tro som hun hafde værit tilforn, mens tage lejligheden udj acht og tage nøglerne til kisterne paa staburit, og med det samme hun udtog linklæder til ligit, da at iachttage sin fordeel, mens hun begierede at maatte tage 2^de mænd med sig til ofvervær, hvortil hand svarede at ingen uden hand paa Rættens vejne var betroit at være udj sterfboit. derpaa fulte Johannes og hun paa staburit ene to, og medens hun gich ned efter en nøgel til nogit brød var Johannes allene efter hende og hafde nogle nøgler hos sig, mens hvad hand imidlertied giorde viste hun <viste iche>, ellers var hun iche lenge borte.

Om Johannes tog de udj kisterne nedlagde fortejnelser, og om hun viste hvor hand giorde af dem

der til hun svarede at hand tog 4^re sedler til sig, 2 af pengeschrinet, den 3^ie af en linklækiste paa staburit og den 4^de af en kufert udj ny stuen,

om hun ej mere end bekient er og fra sig lefverit hafver af boit har tagit :/ undtagen nogle gemene huer og strie som hun efter den Sl. mands befaling hafde uddeelt iblant tøserne /:

der til hun svarede nej.

om hun iche hafde lefverit fra sig til Johannes nøgelen til staburit den aften ieg kom til Fielvigen,

der til hun sagde han??

<side 186b>

hvor den laae og hand tog nøgelen.

Om hun ej viste at der var penger udj schabit i dagligstuen og schabit i sengecammerit og hvor de var af blefven,

der til hun svarede at udj dagligstuschabet var ingen penger, mens udj sengecammerschabit nogle penger, hvor af Niels Schaatnes blef lefverit 2 Rdr for sin reise til Trundhiem, 1 Rdr til husholdningen, resten som kunde være 1/2 Rdr. blef liggende udj schabit til H^r Hagerup kom.

Om hun førte nogle penger med sig til byen og hvor mange de vare og hvor hun dennem hafde bekommit,

der til hun svarede at hafve 6 ort: som hun hafde bekommit udj drichepenger.

Hammer begierede af rætten at Hermand Jacobsøn Han som iche er indstemt, mens godvillig møtte for retten maatte under æed forklare hvad hannem udj denne sag blifver tilspurt benemte

Hammer tilspurte vidnit om hand hafde seit nogle penger hos Karen, paa hvad stæd og hvor mange,

der til hand svarede at hand paa Ofvergaard da hand førte Hagerup bekom hos hende drichepenger 18 Sk: hvilche hun tog af it lidit runt giemme, mens enten det var en kurf eller paatte kunde hand iche sige, iche heller kunde hand vide hvor mange penger der var igien enten lille eller flere saa som hand iche saag dennem mens allene hørte den ringle.

Johannis Salomon søn refererede sig angaaende Karen Stens bekiendelse, til sit forrige anden tilstaaelse kunde hand iche giøre saa som den hand der hafde giort var den rettiste og sandferdigste,

angaaende den omgang hand schulle hafve brugt med Karen Stene forend hand fich hende ofvertalt, imodsagde hand og at hun var lige saa god udj gierningen som hand,

ligedan for klarede hand at hand ej var paa staburit efter hende da gierningen schede, iche eller viste hand at hun begierede nogle mænd der schulle være ofverværende at udtage linklæder iligemaade nectede hand at hafde sagt de ord at hand vas betroit

<side 187a>

sterfboit.

Anna Pedersdatter under æed og tilspørsel forklarede om hun iche saag nyelig for Mad Sl. Mejers døde at hun hafde sine klæder hos sig for sengen og lod hendis Sl. Mand optejne hvis som fantis, og om dise fortejnelser iche udj Kisterne blef udlagt,

der til hun svarede ja.

Om Johannes Salomonsøn til Fielvigen iche ankom en nat efter hand self hafde forseilit og for med rettens middel var ankommen, og hvad hand der giorde og om hun det viste,

der til hun svarede, at hand var der en nat, mens hvad tied det var viste hun iche.

Mon^sr Pram blef tilspurt om hand iche hørte at Johannes Salomonsøns søn Hans frit bekiente at hand med hands broder om nattertide hafde tagit fra Fielvigen 2 kister og 2 pach Tø^der

svarede under æed at det tied Hans Johannesøn giorde sin første bekiendelse var vidnit paa laaftit hos faderen som den tied hafde lagt sig udj tanche at faa hannem til anden bekiendelse, og da hand kom der fra i stuen hvor Hans Johannesøn og de flere var,

spurte H^r Hagerup Jørgen Johannesøn om hand iche var med at bortføre dette omspørgende,

svarede hand Nej,

hvortil Hagerup sagde vil du igiendrifve din egen broder,

sagde der paa til Hans Johannesøn var iche din broder Jørgen med dig, da de 2^de kister og 2^de Tø^der blefve bortførte,

der til hand sagde med it sachtemæle og it schamfult Aasiun ja.

for det andit om hand enten saag hørte eller fornam at Hans Johannesøn ved trudsel eller anden tvang blef truit at sige eller bekiende nogit mod sin vilje,

svarede at Hans Johannesøn blef alvorlig formanit at sige sin sandhed med de ord derhos at om hand der trengte til sin fader frychtede for sin faders ugunst og hielp til fremtidentlig tarf, iche der fore torde sige sin sandhed, det dog iche schulle sige, hand vel paa anden maade kunde blifve hielpen, anden tvang fornam vidnit hannem ofvergich.

Endelig om hand iche af Johannes Salo-

<side 187b>

monsøn at hand har nechtit og med æed bekreftit ej at hafve tagit mere af sterfboit end hand førstegang self bekiente, og dog allige vel siden med 2^de børser fremkom,

svarede at hand sielden tallede med hannem om dise sager, mens saa ofte det schede og vidnit formanede hannem om den rette bekiendelse forsichrede hand den at schulle sche og imellem at de andre kaster og dise 2^de bøßer kom frem bekreftede hand den sande bekiendelse allerrede at være scheed.

fremdelis indgaf Hammer it af Lars Laßens schriftlig gifven vidnisbyrd udj denne sag, daterit Trundhiem d. 26 Jan 1728.

Frantz Hammer begierede af retten i følge lovens 1^ste bogs 13^de Cap: 4^de Art. at maatte udnefnis 2^de mænd som kunde afhøre 3^de vidner nemlig Mad: Barbra Hans Jørgensøn der iche plejer at søge ting, Olle Hun der for sin svaghed schyld iche kand møde og Amen Marthe Laßesdatter der hafver Sl. fogdens spede barn paa brystit, som udj parternis ofverværelse kunde sige deris sandhed,

som blef bevilgit

Frantz Hammer fremlagde it indleg af efterfølgende indhold daterit Fielvigen d. 22 Novembr. 1727: Varselen blef ædeligen af Nils Hilder og Frode ibdm aflagt. Frantz Hammer begierede af retten at it hver af de indstemte vidner i sær maatte forhøris og de andre udvisis. Frantz Hammer tilspurte Johannes Salomonsøn hvor de tiufve kaaster er af blefven som hand efter stefnemaalit, er tilfunden at føre til tinge og der lefvere fra sig, der til hand svarede at storm og uveir forhindrede at hand iche kunde føre dennem med sig, der paa Hammer fremlagde Johannes Salomonsøns egen underschrefne fortejnelse paa de staalne kaaster: fremdelis blef Johannes tilspurt om det iche var hands egen haand der til hand svared ja Frantz Hammer tilspurte Johannes Blix om hand iche endnu har flere kaaster end de som af rætten blef oplæst der til hand svarede Nej. Ligedan om begge hands sønner Hans og Jørgen som nu er indstemte iche vare vidende at hand udj sterfboit hafde staalit, der til hand svarede at de vißte iche af andit end pudehøjnit, dun og børßer. om Johannes iche er bekient at Sl. Mad Mejer brugte den maade at nedlegge udj alle sine kister og schriner specificationer paa hvis udj it hvert rom fantis, der til hand svarete at hand iche viste deraf forend efter hendis død da Sl. fogden det sagde for hannem at der var seddel udj kisten hvor linklæderne blef tagen af som 2de staer blef kled med, om Johannes da hand var udj kisten og stal iche saag nogle af deslige fortejnelßer, der til hand svarede at hand saag iche udj flere end den linklæderne var udj og schrinet som guld og penge var udj, hvor hand ingen seddel saag. Johannes blef tilspurt hvor hand har tagit de 2de fortejnelser, Karen Sten beschylder hannem for at hafve borttagit, der til hand svarede sig ingen fortejnelse at hafve tagit. tilspurt Naar hand forseilede og hvem der bad hannem forseile sterfboit, der til hand svarede at hand 2 timer efter Sl. fogdens død besejlede uden begier de løse nøgler som var til kister og schrin. Blef tilspurt hvorfore hand iche i følge loven 5te bogs 2 Cap: 1 Art. iche brugte de ordentlige midler ved forsejlingen, der til hand svarede at hand giorde det paa sin egen haand. Om Karen Stene iche bad hannem tage nogen med sig da hand gich paa staburit for mistanche schyld at forekomme, der til hand svarede Nej, om hand iche er vidende at hands sønner Hans og Jørgen har tagen nogit af staburit, der til hand svarede Nej: Om hand iche aftenen d. 20 Nov. i stuen hvor Sl. fogdens lig hafde staaen, for Hammer med dyr æed bekreftede ej at hafve videre af sterfboit end hos hand da hafde bekient, og dog aligevel maatte om morgenen derefter tilstoed at hafve tagit 2de børßer, der til hand svarede ja. Blef tilspurt hvor hand hafde kiøbt det salt hand til sildefischeriet hafde brugt, der til hand svarede j Tøde S S: fra Bergen 1726 Paa Nerøebiergit 1727 kiøbt 2 Tøder N S: 1/2 Tøde dito fra Ofverhaldsmarchit, j Tøde fransch dito nest afvichte høst fra Bergen j Tøde NS udj Fielvigen. til sammen 5 1/2 Tøde Hammer begierede hiemmel for de 2 Tøder norsch salt som hand og fremviste. Hvor hand og hands 2de indstemte sønner var henroende i Dolmsundit den dag hands Kone var hos Hr Hagerup udj Fielvigen at forsone sagen, der til hand svarede at hverchen hand eller hands sønner var af husit saalenge hands kone var udj Fielvigen, om hand iche den aften Sorenschrifveren kom til Fielvigens Sterfbu, allene var paa staburit, der til hand svarede ja at hand var der og tog pudehøjnit og den pose dun som Karen Stene hafde der lagt, og indført udj specificationen. Om hand iche nogen ved som udj sterfboit nogit hafde staalit, videre end som nu er bekient, der til hand svarede Jche videre end hvad hand og Karen Stene hafde tilsammen. om hand iche, da hands søn Hans hafde tilstaait at hafve bortagen 2de kister og 2 Tøder fra Fielvigen en nats tied, tilraadede hannem igien at fragaa saadan sin bekiendelse, der til hand svarede Nej, om hand ved nogen eller iche self var udj, dagligstuschabit og bortog enten klæder eller penger der til hand svarede at han refererede sig til sit forrige at alt det hand hafde tagit det tog hand af staburit undtagen de 2de bøßer hand tog fra sengecammerlaaftit. Der efter blef Hans Johannesøn fremkaldit og af Hammer tilspurt som følger: Om hand iche var bekient at hands fader hafde staalit udj Fielvigen forend det oppedagit, der til hand svarede at hand iche viste videre deraf end hands broder Jørgen nyeligen tilforn hafde sagt hannem. Om hand iche hafver værit med at føre nogit fra Fielvigen, svarede aldelis Nej. Om hand ej tillige med hands broder Jørgen var ved Jæchten udj Fielvigen og bortførde der fra 2de kister og fra bryggen 2de pach Tøder og det hiemført, der tilsvarede ligeledis nej. Om hand dog iche d. 21 Nov om aftenen omstendelig bekiente at hafve værit med at bortføre indbemelte 2de kister og Tøder der til hand svarede at hand vel hafde bekient det mens af frycht, Hvad hand sagde til sin fader paa laaftit liggende da hand hafde giort obente bekiendelse, hand svarede, at hand advarede sin fader at hafve giort ilde, menende dermed det som tilforn var giort, hvortill faderen svarede det kom iche hannem ved, derhos formanede faderen hannem om hand iche nogit hand da ville sige sandhed. Hvad hand hands broders og faders ærende var udj Dolmen, da hands moder var udj Fielvigen at forsone sagen, der hand svarede at hand iche var med ej eller viste hand at hands fader og broder var med. Om hand iche viste at hands fader hafde staalit mere udj Fielvigen end som nu bekient er, hand svarede Nej Jørgen Johansøn blef femkaldit og til spurt som følger. Om hand iche var med hands fader at bortføre de staalne kaaster fra Fielvigen, hvortil hand svarede at hand var med det allerede bekiente at bortføre og iche videre . Naar hand aabenbarede for sin broder om dise staalne kaaster, der til hand svarede omtrent en dags tied efter, sagde derhos at hand iche trode at hands broder viste derom forend sagde det. Om hand iche self har staalen nogit, der tilsvarede aldelis Nej. om hand iche var tillige med sin broder hans, ved Jæchten udj Fielvigen og der bortog 2de kister og paa bryggen 2 Tøder og hiemførte der til hand svarede Nej, Hvad hand hands broder og faders ærende var udj Dolmen da moderen var udj Fielvigen at forsone sagen, der tilsvarede det samme som hands broder Derpaa blef vidnit Peder Hansøn fremkaldit og under æed udj Johannes Salomonsøns og hands sønners paahør examinerit og tilspurt som følger 1 om hand iche var med Jørgen og Hans Johannesøn udj forenschab til Fielvigen at borttage derved jæchten staaende 2de kister og fra bryggen 2de pach Tøder der til hand svarede aldelis Nej, 2 om hand iche heller ved at Hans og Jørgen paa egen haand har været udj Fielvigen derfra nogit at borttage, der til hand ogsaa svarede Nej. 3 om hand iche tilforn ofver dise 2de personer har bekient at hafve værit med at bortføre for anførte 2de kister og Tøde der til hand svarede ja, 4 hvad som anledigede hannem til denne bekiendelse, der til hand svarede af frycht og redsel, sagde derhos at ingen tvang hannem der til. Frantz Hammer begierede at Karen Stene uden æeds afleggelse maa afhøris udj Johannes Salomonsøns nærværelse, hvorpaa hun blef til spurt om hun var bekient hvor megit Johannes Salomonsøn af Sl. Mejers sterfbo hafde bortstaalit og om det var videre end som hands egen hendige bevis udviser, som Hammer bad hende maatte forelæsis, der til hun svarede, at flere penger end indført findis hafde hand tagit, thi hand nogle gange hafde grebit udj en pung med reducerede 12-sk.støcher udj, mens hvor mange gange og hvor mange penger viste hun iche af, andre affecter viste hun iche at hand hafde borttagit, hvad omgang hand brugte til at giøre sig hende delachtig udj hands onde gierning, der til hun svarede at Johannes strax efter Sl. fogden var død tog hende for sig udj forstuen og anmodede hende at hun nu iche schulle være saa tro som hun hafde værit tilforn, mens tage lejligheden udj acht og tage nøglerne til kisterne paa staburit, og med det samme hun udtog lin klæder til ligit, da at i acht tage sin fordeel, mens hun begierede at maatte tage 2de mænd med sig til ofvervær, hvortil hand svarede at ingen uden hand paa Rættens vejne var betroit at være udj sterfboit. der paa fulte Johannes og hun paa staburit ene to, og medens hun gich ned efter en nøgel til nogit brød var Johannes allene efter hende og hafde nogle nøgler hos sig, mens hvad hand imidlertied giorde viste hun , ellers var hun iche lenge borte. Om Johannes tog de udj kisterne nedlagde fortejnelser, og om hun viste hvor hand giorde af dem der til hun svarede at hand tog 4re sedler til sig, 2 af pengeschrinet, den 3ie af en linklæ kiste paa staburit og den 4de af en kufert udj ny stuen, om hun ej mere end bekient er og fra sig lefverit hafver af boit har tagit :/ undtagen nogle gemene huer og strie som hun efter den Sl. mands befaling hafde uddeelt iblant tøserne /: der til hun svarede nej. om hun iche hafde lefverit fra sig til Johannes nøgelen til staburit den aften ieg kom til Fielvigen, der til hun sagde han?? hvor den laae og hand tog nøgelen. Om hun ej viste at der var penger udj schabit i daglig stuen og schabit i sengecammerit og hvor de var af blefven, der til hun svarede at udj dagligstuschabet var ingen penger, mens udj sengeCammer schabit nogle penger, hvor af Niels Schaatnes blef lefverit 2 Rdr for sin reise til Trundhiem, 1 Rdr til husholdningen, resten som kunde være 1/2 Rdr. blef liggende udj schabit til Hr Hagerup kom. Om hun førte nogle penger med sig til byen og hvor mange de vare og hvor hun dennem hafde bekommit, der til hun svarede at hafve 6 ort: som hun hafde bekommit udj drichepenger. Hammer begierede af rætten at Hermand Jacobsøn Han som iche er indstemt, mens godvillig møtte for retten maatte under æed forklare hvad hannem udj denne sag blifver tilspurt benemte Hammer tilspurte vidnit om hand hafde seit nogle penger hos Karen, paa hvad stæd og hvor mange, der til hand svarede at hand paa Ofvergaard da hand førte Hagerup bekom hos hende drichepenger 18 Sk: hvilche hun tog af it lidit runt giemme, mens enten det var en kurf eller paatte kunde hand iche sige, iche heller kunde hand vide hvor mange penger der var igien enten lille eller flere saa som hand iche saag dennem mens allene hørte den ringle. Johannis Salomon søn refererede sig angaaende Karen Stens bekiendelse, til sit forrige anden tilstaaelse kunde hand iche giøre saa som den hand der hafde giort var den rettiste og sandferdigste, angaaende den omgang hand schulle hafve brugt med Karen Stene forend hand fich hende ofvertalt, imodsagde hand og at hun var lige saa god udj gierningen som hand, ligedan for klarede hand at hand ej var paa staburit efter hende da gierningen schede, iche eller viste hand at hun begierede nogle mænd der schulle være ofver værende at udtage linklæder iligemaade nectede hand at hafde sagt de ord at hand vas betroit sterfboit. Anna Peders datter under æed og tilspørsel forklarede om hun iche saag nyelig for Mad Sl. Mejers døde at hun hafde sine klæder hos sig for sengen og lod hendis Sl. Mand optejne hvis som fantis, og om dise fortejnelser iche udj Kisterne blef udlagt, der til hun svarede ja. Om Johannes Salomonsøn til Fielvigen iche ankom en nat efter hand self hafde forseilit og for med rettens middel var ankommen, og hvad hand der giorde og om hun det viste, der til hun svarede, at hand var der en nat, mens hvad tied det var viste hun iche. Monsr Pram blef tilspurt om hand iche hørte at Johannes Salomonsøns søn Hans frit bekiente at hand med hands broder om natter tide hafde tagit fra Fielvigen 2 kister og 2 pach Tøder svarede under æed at det tied Hans Johannesøn giorde sin første bekiendelse var vidnit paa laaftit hos faderen som den tied hafde lagt sig udj tanche at faa hannem til anden bekiendelse, og da hand kom der fra i stuen hvor Hans Johannesøn og de flere var, spurte Hr Hagerup Jørgen Johannesøn om hand iche var med at bortføre dette omspørgende, svarede hand Nej, hvortil Hagerup sagde vil du igiendrifve din egen broder, sagde der paa til Hans Johannesøn var iche din broder Jørgen med dig, da de 2de kister og 2de Tøder blefve bortførte, der til hand sagde med it sachtemæle og it schamfult Aasiun ja. for det andit om hand enten saag hørte eller fornam at Hans Johannesøn ved trudsel eller anden tvang blef truit at sige eller bekiende nogit mod sin vilje, svarede at Hans Johannesøn blef alvorlig formanit at sige sin sandhed med de ord derhos at om hand der trengte til sin fader frychtede for sin faders ugunst og hielp til fremtidentlig tarf, iche der fore torde sige sin sandhed, det dog iche schulle sige, hand vel paa anden maade kunde blifve hielpen, anden tvang fornam vidnit hannem ofvergich. Endelig om hand iche af Johannes Salo- monsøn at hand har nechtit og med æed bekreftit ej at hafve tagit mere af sterfboit end hand førstegang self bekiente, og dog allige vel siden med 2de børser fremkom, svarede at hand sielden tallede med hannem om dise sager, mens saa ofte det schede og vidnit formanede hannem om den rette bekiendelse forsichrede hand den at schulle sche og imellem at de andre kaster og dise 2de bøßer kom frem bekreftede hand den sande bekiendelse allerrede at være scheed. fremdelis indgaf Hammer it af Lars Laßens schriftlig gifven vidnisbyrd udj denne sag, daterit Trundhiem d. 26 Jan 1728. Frantz Hammer begierede af retten i følge lovens 1ste bogs 13de Cap: 4de Art. at maatte udnefnis 2de mænd som kunde afhøre 3de vidner nemlig Mad: Barbra Hans Jørgensøn der iche plejer at søge ting, Olle Hun der for sin svaghed schyld iche kand møde og Amen Marthe Laßesdatter der hafver Sl. fogdens spede barn paa brystit, som udj parternis ofverværelse kunde sige deris sandhed, som blef bevilgit

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1728 d. 5^te February blef ogsaa retten continuerit, og forrettit som følger:

Anno 1728 d. 5te February blef ogsaa retten continuerit, og forrettit som følger:

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

De opnemte mænd til de fraværende vidners afhørelse vare Erich Raanes, Elling Qvernen, hvilche fremlagde udj retten hvad de af vidnerne hafde hørt som blef læst.

Der efter fremkom Johannes Frøvigen for retten og efter aflagde æed vidnede som følger, nemlig det samme som Olle for har vidnit

Endnu fremkom Hans Nielsøn tienende udj Risøen, og Olle Andersøn tienende udj Fielvigen, hvilche efter aflagt æed enstemmig vidnede som følger.

Hans Den samme aften Rettens middel kom til Fielvigen nest afvichte høst da saag de udj schiømmingen om aftenen it mennische kom gaaendis fra Røervigen og til Jæchten hafvende en graa trøje paa, da de nu kom til Fielvigen tilspurte de folchene samme stæd om der var kommen nogit fremmit mennisch dertil blef svarit nej, derefter har Peder Hansøn Nord

<side 188a>

ejteren sagt til dennem at det var sig, som Peder Hansøn ogsaa for retten tilstoed,

Frantz Hammer fremlagde udj retten benemte Peder Hansøns sin første bekiendelse udj Fielvigen d. 21 novembr. som blef læst: og er benemte bekiendelse dat. ut supra.

Hammer tilspurte Peder Hansøn om dette oplæste iche var hands første bekiendelse

der til hand svarede ja,

hvor lenge hand continuerede i denne bekiendelse,

der til hand svarede indtil nest afviche søndag d. 1^ste February da hand det for Johannis Salomonsøn paa Norejteren udj hands egen stue og udj ofverværelse af Taral Sørejteren og Hendrich ibdm, samme bekiendelse schede uden lochen og truen.

Sluttelig bad Hammer retten ville forholde Johannes Salomonsøn og Karen Stene at de ville gaa til sandheds bekiendelse om de hafde mere udj deris giemme end aabenbarit er, eller ogsaa nogen stæds bortkast eller lefverit nogit fra sig af sterfboits tilhørende være sig lidit eller stort af hvad nafn det nefnis kand.

svarede begge nej, at de iche nogen ting paa nogen maade fra Sterfboit hafde bortvent end forhen er forklarit

Frantz Hammer begierede dette for rætten passerede beschrefven som sche schal.

De opnemte mænd til de fraværende vidners afhørelse vare Erich Raanes, Elling Qvernen, hvilche fremlagde udj retten hvad de af vidnerne hafde hørt som blef læst. Der efter fremkom Johannes Frøvigen for retten og efter aflagde æed vidnede som følger, nemlig det samme som Olle for har vidnit Endnu fremkom Hans Nielsøn tienende udj Risøen, og Olle Andersøn tienende udj Fielvigen, hvilche efter aflagt æed enstemmig vidnede som følger. Hans Den samme aften Rettens middel kom til Fielvigen nest afvichte høst da saag de udj schiømmingen om aftenen it mennische kom gaaendis fra Røervigen og til Jæchten hafvende en graa trøje paa, da de nu kom til Fielvigen tilspurte de folchene samme stæd om der var kommen nogit fremmit mennisch dertil blef svarit nej, derefter har Peder Hansøn Nord ejteren sagt til dennem at det var sig, som Peder Hansøn ogsaa for retten tilstoed, Frantz Hammer fremlagde udj retten benemte Peder Hansøns sin første bekiendelse udj Fielvigen d. 21 novembr. som blef læst: og er benemte bekiendelse dat. ut supra. Hammer tilspurte Peder Hansøn om dette oplæste iche var hands første bekiendelse der til hand svarede ja, hvor lenge hand continuerede i denne bekiendelse, der til hand svarede indtil nest afviche søndag d. 1ste February da hand det for Johannis Salomonsøn paa Norejteren udj hands egen stue og udj ofverværelse af Taral Sørejteren og Hendrich ibdm, samme bekiendelse schede uden lochen og truen. Sluttelig bad Hammer retten ville forholde Johannes Salomonsøn og Karen Stene at de ville gaa til sandheds bekiendelse om de hafde mere udj deris giemme end aabenbarit er, eller ogsaa nogen stæds bortkast eller lefverit nogit fra sig af sterfboits tilhørende være sig lidit eller stort af hvad nafn det nefnis kand. svarede begge nej, at de iche nogen ting paa nogen maade fra Sterfboit hafde bortvent end forhen er forklarit Frantz Hammer begierede dette for rætten passerede beschrefven som sche schal.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Velædle her Consistorialraad Mag. Randulf, hafde paa Mag. Jersings vejne, ved Torsten Hisby og Peder Lechnes ladit stemne Erich Raanes, fordi hand paa en Helligdag schal hafve prostituerit sig udj Lars Joresøn Lechneßis huus og samme tied ladit falde nogle nergaaende ord om benemte Mag. Jersing,

til vidne indstemte Peder Nielsøn, Lars Joresøn og Anders Nielsøn ibdm, alt til it tingsvidnis erholdelße

Peder Nielsøn efter aflagde æed vidnede det hand hørte nest afvichte Michelsdags aften at der var en stor bulder udj Lars Jorresøns hus hvorfore hand gich der ind og afraade Erich Lechnes som bulderen kom fra at de schulle holde fred paa saadan en helligdag, thi schulle Præsten faa saadant at vide ville det iche blifve vel, hvorpaa Erich svarede at Præsten var udj hands huus udj Juulen og drach den drichen kalt og fuld svin, hand ieg maatte velte hannem op udj sengen som en so videre hørte vidnit iche,

Lars Jorresøn vitnede at hand hørte

<side 188b>

af Erich Raanes udj sin egen stue dise ord, at Mag. Jersing schall være en druchen bolt og at hand veltede hannem udj sengen som it svin, videre hørte hand iche.

Anders Nielsøn vidnede at hafve hørt de samme ord af Erich Raanes som de forhen førte vidner hafde vundit,

Pram paa Mag. Jersings vejne tilspurte vidnerne om de iche samme tied saag Erich Lechnes med hug og slag at ofverfalde Lars Jorresøns tøs, J mod hvilchen forklaring Erich Lechnes protesterede saasom hand iche derom, mens allene om ord var indstemt,

og som ingen stefningsmand møtte kald og varsel der om at afhende, begierede Pram sagen til neste ting til louflig stemnemaal at maatte opsettis.

Velædle her Consistorialraad Mag. Randulf, hafde paa Mag. Jersings vejne, ved Torsten Hisby og Peder Lechnes ladit stemne Erich Raanes, fordi hand paa en Helligdag schal hafve prostituerit sig udj Lars Joresøn Lechneßis huus og samme tied ladit falde nogle nergaaende ord om benemte Mag. Jersing, til vidne indstemte Peder Nielsøn, Lars Joresøn og Anders Nielsøn ibdm, alt til it tingsvidnis erholdelße Peder Nielsøn efter aflagde æed vidnede det hand hørte nest afvichte Michelsdags aften at der var en stor bulder udj Lars Jorresøns hus hvorfore hand gich der ind og afraade Erich Lechnes som bulderen kom fra at de schulle holde fred paa saadan en helligdag, thi schulle Præsten faa saadant at vide ville det iche blifve vel, hvorpaa Erich svarede at Præsten var udj hands huus udj Juulen og drach den drichen kalt og fuld svin, hand ieg maatte velte hannem op udj sengen som en so videre hørte vidnit iche, Lars Jorresøn vitnede at hand hørte af Erich Raanes udj sin egen stue dise ord, at Mag. Jersing schall være en druchen bolt og at hand veltede hannem udj sengen som it svin, videre hørte hand iche. Anders Nielsøn vidnede at hafve hørt de samme ord af Erich Raanes som de forhen førte vidner hafde vundit, Pram paa Mag. Jersings vejne tilspurte vidnerne om de iche samme tied saag Erich Lechnes med hug og slag at ofverfalde Lars Jorresøns tøs, J mod hvilchen forklaring Erich Lechnes protesterede saasom hand iche derom, mens allene om ord var indstemt, og som ingen stefningsmand møtte kald og varsel der om at afhende, begierede Pram sagen til neste ting til louflig stemnemaal at maatte opsettis.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

forkynt Christen Prams schiøde paa gaarden Devigen schyldende 6 Mk. lau. udgifven af Johannes Salomon Blix d. 4^de Dec. 1727.

forkynt Christen Prams schiøde paa gaarden Devigen schyldende 6 Mk. lau. udgifven af Johannes Salomon Blix d. 4de Dec. 1727.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Christen Pram fremstillede sig for retten og foregaf at der schal være kommen it rychte iblant folch hvorledis hand nys da Sl. fogden Mejer døde, schal hafve værit udj Fielvigen og da fremtagit den Sl. mands hofvitbog, spørgende efter pen og blich dermed i den, til sin fordeel at ofverstryge, hvilchit hand sagde fra det første schulle være udkommen fra Johannes Salomonsøn Blix hvorom hand for retten tilspurte benemte Johannes at udsige sin rene sandhed først om dette saaledis af hannem sig for holt, og for det andit om saadan blame var kommen fra hannem.

Derpaa svarede forbenemte vitnede at hand hverchen fornam pen eller blich ej eller blef efterspurt. og iche fornam hand andit end at Pram tilsammen samlede Rejgenschabsbøgerne og dennem forseilede og til det andit svarede at hand aldrig har tencht at tillegge Pram nogen blame mindre har hørt nogit der om ud.

blef her paa it tingsvidne begierit.

Christen Pram fremstillede sig for retten og foregaf at der schal være kommen it rychte iblant folch hvorledis hand nys da Sl. fogden Mejer døde, schal hafve værit udj Fielvigen og da fremtagit den Sl. mands hofvitbog, spørgende efter pen og blich dermed i den, til sin fordeel at ofverstryge, hvilchit hand sagde fra det første schulle være udkommen fra Johannes Salomonsøn Blix hvorom hand for retten tilspurte benemte Johannes at udsige sin rene sandhed først om dette saaledis af hannem sig for holt, og for det andit om saadan blame var kommen fra hannem. Derpaa svarede forbenemte vitnede at hand hverchen fornam pen eller blich ej eller blef efterspurt. og iche fornam hand andit end at Pram tilsammen samlede Rejgenschabsbøgerne og dennem forseilede og til det andit svarede at hand aldrig har tencht at tillegge Pram nogen blame mindre har hørt nogit der om ud. blef her paa it tingsvidne begierit.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Seth Bogardt tilspurte tingsøgende almue 1 hvad accorter forrige fogidt Jacob Jespersøn hafver giort med dennem, i stæden for Kongens tiende fordsel til neste kiøb- eller ladestæd,

Dernest hvad de hand foregifve til deris Justification imod tiendetagernis paastand

<side 189a>

og beschyldinger,

Den tilstædeværende tingsøgende almue svarede til den første post at de iche hafde indgaait nogen accort med Jacob Jespersøn, mens ligesom deris formænd, efter ved tagen schich, betalt tiendeførselen med 8 Sk:

Til den anden Post blef svarit at de nechter iche at føre Kongens tiende til neste kiøb- eller ladestæd, men at betale pro persona 8 Sk: siunis de at være formegit.

her paa blef begierit it tingsvidne begierit som meddelis schal.

Seth Bogardt tilspurte tingsøgende almue 1 hvad accorter forrige fogidt Jacob Jespersøn hafver giort med dennem, i stæden for Kongens tiende fordsel til neste kiøb- eller ladestæd, Dernest hvad de hand foregifve til deris Justification imod tiendetagernis paastand og beschyldinger, Den tilstædeværende tingsøgende almue svarede til den første post at de iche hafde indgaait nogen accort med Jacob Jespersøn, mens ligesom deris formænd, efter ved tagen schich, betalt tiendeførselen med 8 Sk: Til den anden Post blef svarit at de nechter iche at føre Kongens tiende til neste kiøb- eller ladestæd, men at betale pro persona 8 Sk: siunis de at være formegit. her paa blef begierit it tingsvidne begierit som meddelis schal.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Seth Bogardt efter velbaarne her Stiftbefalingsmands Jacob Benzon høyanselige befaling af dato Trundhiem d. 19 Dec. 1727 tilspurte tingsøgende almue om dennem er vitterligt at de, aar 1716 og 1717 har udgifvit nogen Foracio til Dragon ober- eller underofficerer item geverer i forefaldende marser saasom afgræsning, høe, hafre og hachelse og hvad beviser almuen derfor hafver.

Der til blef svarit at almuen intit af indførte hafde udgifvit for benemte aaringer, her paa blef tingsvidne begierit

Seth Bogardt efter velbaarne her Stiftbefalingsmands Jacob Benzon høyanselige befaling af dato Trundhiem d. 19 Dec. 1727 tilspurte tingsøgende almue om dennem er vitterligt at de, aar 1716 og 1717 har udgifvit nogen Foracio til Dragon ober- eller underofficerer item geverer i forefaldende marser saasom afgræsning, høe, hafre og hachelse og hvad beviser almuen derfor hafver. Der til blef svarit at almuen intit af indførte hafde udgifvit for benemte aaringer, her paa blef tingsvidne begierit

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Seth Bogardt begierede at hannem af retten matte meddelis it tingsvidne hvorledis hands forhold har værit her udj fogderiet udj den tied hand var beroende udj afgangen fogidt M M: tied saasom hand formedelst den Sl. mands hastige dødelig afgang iche nogit til bevis der om erholte,

her om tilspurte tingsøgende almue at bemelte Seth Bogardt hafver schichit sig baade uden og inden tinge samt udj ord og gierninger som en smuch schichelig og ædruelig person vel sømmer og anstaar, her paa blef tingsvidne begierit

Seth Bogardt begierede at hannem af retten matte meddelis it tingsvidne hvorledis hands forhold har værit her udj fogderiet udj den tied hand var beroende udj afgangen fogidt M M: tied saasom hand formedelst den Sl. mands hastige dødelig afgang iche nogit til bevis der om erholte, her om tilspurte tingsøgende almue at bemelte Seth Bogardt hafver schichit sig baade uden og inden tinge samt udj ord og gierninger som en smuch schichelig og ædruelig person vel sømmer og anstaar, her paa blef tingsvidne begierit

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1728 d. 9 Febr: blef holden sageting paa ordinaire tingst: Aarnes udj Foesnes prestegield, tilstædeværende Seth Bogardt samt efterschrefne laurettism: nemlig Ole Hafvigen, Erich Løding, Størcher Strøm, Olle ibdm, Christen Oxdøl, Ole Setnen, Einer Strømen, og Olle Vedøen hvor da blef forrettit som følger:

Anno 1728 d. 9 Febr: blef holden sageting paa ordinaire tingst: Aarnes udj Foesnes prestegield, tilstædeværende Seth Bogardt samt efterschrefne laurettism: nemlig Ole Hafvigen, Erich Løding, Størcher Strøm, Olle ibdm, Christen Oxdøl, Ole Setnen, Einer Strømen, og Olle Vedøen hvor da blef forrettit som følger:

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

forkynt de forordninger og befallninger som paa forrige tingstæd er blefven forkynt

forkynt de forordninger og befallninger som paa forrige tingstæd er blefven forkynt