Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden lod forkynde hans Kongl. May^ts allernaad. udgangne forordringer og befalinger som paa forrige tingstæder ere forkynt og udj Protoc. indførte

Fogden lod forkynde hans Kongl. Mayts allernaad. udgangne forordringer og befalinger som paa forrige tingstæder ere forkynt og udj Protoc. indførte

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Herforuden blef paa dette ting forkynt hans May^ts forordning om En Navigations-, samt Reigne- og schrifverscholis indrettelße J Skege paa Moen: Kiøbenhafn d. 8 Novembr. aar 1701

Herforuden blef paa dette ting forkynt hans Mayts forordning om En Navigations-, samt Reigne- og schrifverscholis indrettelße J Skege paa Moen: Kiøbenhafn d. 8 Novembr. aar 1701

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Læst og forkynt Lauritz Siursøns bøxelseddel paa j øre 8 Mk. udj den gaard Barlien, beliggende udj Ofverhaldens prestegield d. 2 Novembr. anno 1702 udgifvet af Christian Hof udj Trundhiem:

Læst og forkynt Lauritz Siursøns bøxelseddel paa j øre 8 Mk. udj den gaard Barlien, beliggende udj Ofverhaldens prestegield d. 2 Novembr. anno 1702 udgifvet af Christian Hof udj Trundhiem:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Forkynt John Jsachsøns bøxelseddel paa 1 øre 3 Mk, udj Almus, udgifven af Troen Pedersøn d. 23 novembr. Anno 1701:

Forkynt John Jsachsøns bøxelseddel paa 1 øre 3 Mk, udj Almus, udgifven af Troen Pedersøn d. 23 novembr. Anno 1701:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Effter fogdens befaling hafde Lensmanden Ole Vorm stemt Elias Hammer, som udj sit æchteschab har beganget lejermaals forseelße med sin Konis i 3^ie leed:

den indstemte møtte og bekiente denne sin forseelse, desligeste at hand 2^de gange tilforn har begaaen lejermaals forseelße med uberøchtede personer, dennem gang uden æchteschab, og den anden udj æchteschab,

Kongl. May^ts foged tilspurde tingsøgende almue, om denne hans bekiendelße iche er dem vitterligt, hvortil de svarte ja, hvorpaa af fogden dom blef begieret som saaledis blef af rætten afsagt:

Saa som Elias Hammer her for retten bekiender at hand udj sit æchteschab 2^de gange har begaaen lejermaals forseelße, foruden engang uden æchteschab, med uberøchtede per- soner da dommis ej allene hans halfve bois lod til hans Ma: at være henfalden, men end og hand landet at være forvist.

<side 32b>

Qvindfolchet som iche møtte forleggis til neste ting at møde at erlange dom effter loufven for sin forseelße.

Effter fogdens befaling hafde Lensmanden Ole Vorm stemt Elias Hammer, som udj sit æchteschab har beganget lejermaals forseelße med sin Konis i 3ie leed: den indstemte møtte og bekiente denne sin forseelse, desligeste at hand 2de gange tilforn har begaaen lejermaals forseelße med uberøchtede personer, dennem gang uden æchteschab, og den anden udj æchteschab, Kongl. Mayts foged tilspurde tingsøgende almue, om denne hans bekiendelße iche er dem vitterligt, hvortil de svarte ja, hvorpaa af fogden dom blef begieret som saaledis blef af rætten afsagt: Saa som Elias Hammer her for retten bekiender at hand udj sit æchteschab 2de gange har begaaen lejermaals forseelße, foruden engang uden æchteschab, med uberøchtede per- soner da dommis ej allene hans halfve bois lod til hans Ma: at være henfalden, men end og hand landet at være forvist. Qvindfolchet som iche møtte forleggis til neste ting at møde at erlange dom effter loufven for sin forseelße.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jens Selleg er beschylt af Jacob Hoj at være fader til det barn som samme Jacob ved eed sig har befriet for,

den indstemte Jacob møtte og sagde at hans Capitein hafde ham for bøden for denne ræt at møde,

Jens Selleg som iche møtte foreleggis til neste ting at møde

Jens Selleg er beschylt af Jacob Hoj at være fader til det barn som samme Jacob ved eed sig har befriet for, den indstemte Jacob møtte og sagde at hans Capitein hafde ham for bøden for denne ræt at møde, Jens Selleg som iche møtte foreleggis til neste ting at møde

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Mons^r Pros Lauritzøn, effter foreleg her af rætten, hafde ladet stemne Johan Hoj formedelst en hest som hand hannem hafde saalt imod 12 Rdrs betaling,

til vidne at kiøb om denne hest er giort, ere indstemte Ole Tørresøn Øjesvold og Jørgen Pedersøn Gansmoe

Ole Torresøn vidnede at det var hannem nochsom vitterligt at kiøb blef giort om hesten, imod 12 Rdrs betaling, desligeste chichede ob^te Johan bud til Mons^r Pros ved hannem om hand vilde beholde hesten hvortil hand svarede ja,

det samme vidne ogsaa Jørgen Pedersøn

den indstemte møtte nu iche heller effter foreleg, hvorfore citanten effter loufvens tilhold begierede dom som saaledis blef afsagt

Saa som den indstemte Joen Hoj hverchen nu eller nestholdende sageting har villet møde at svare citanten for hafde tiltale til hannem for den tillofvedt hest, da som hans Kongl. May^ts louf iche tillader videre stemnemaal men dom, da effter indførte proufs tilstaaende, tilfindis hand formedelst løfftis misholdelße at betale til Mons^r Pros Lauritzøn 3 Rdr.

Monsr Pros Lauritzøn, effter foreleg her af rætten, hafde ladet stemne Johan Hoj formedelst en hest som hand hannem hafde saalt imod 12 Rdrs betaling, til vidne at kiøb om denne hest er giort, ere indstemte Ole Tørresøn Øjesvold og Jørgen Pedersøn Gansmoe Ole Torresøn vidnede at det var hannem nochsom vitterligt at kiøb blef giort om hesten, imod 12 Rdrs betaling, desligeste chichede obte Johan bud til Monsr Pros ved hannem om hand vilde beholde hesten hvortil hand svarede ja, det samme vidne ogsaa Jørgen Pedersøn den indstemte møtte nu iche heller effter foreleg, hvorfore citanten effter loufvens tilhold begierede dom som saaledis blef afsagt Saa som den indstemte Joen Hoj hverchen nu eller nestholdende sageting har villet møde at svare citanten for hafde tiltale til hannem for den tillofvedt hest, da som hans Kongl. Mayts louf iche tillader videre stemnemaal men dom, da effter indførte proufs tilstaaende, tilfindis hand formedelst løfftis misholdelße at betale til Monsr Pros Lauritzøn 3 Rdr.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Daarethe og Kisten Jsachdøttre hafde ladet stemne Jsach Johansøn for endeel Jordegods, som deris broder hafde saalt og de formodet til igienløsning igien at erlange,

den indstemte møtte iche,

men foreleggis til neste ting at møde uden videre varsling.

Daarethe og Kisten Jsachdøttre hafde ladet stemne Jsach Johansøn for endeel Jordegods, som deris broder hafde saalt og de formodet til igienløsning igien at erlange, den indstemte møtte iche, men foreleggis til neste ting at møde uden videre varsling.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden tilspurde saavel her, som paa forrige tingstæder almuen om de personer her af gieldet derafvichte aar har begaaen lejermaal, iche af hannem har været søgte, de fulde bøder efter lofven at svare, desligeste om de for resten iche ere strafede udj fengsel paa vand og brød,

dette saa udj sandhed at være bejaede tingsøgende almue,

hvorpaa fogden tingsvidne begierede, som schal meddelt blifve. til hands reigenschabers besvarelße for Cammeret.

Fogden tilspurde saavel her, som paa forrige tingstæder almuen om de personer her af gieldet derafvichte aar har begaaen lejermaal, iche af hannem har været søgte, de fulde bøder efter lofven at svare, desligeste om de for resten iche ere strafede udj fengsel paa vand og brød, dette saa udj sandhed at være bejaede tingsøgende almue, hvorpaa fogden tingsvidne begierede, som schal meddelt blifve. til hands reigenschabers besvarelße for Cammeret.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 33a>

Anno 1702 d. 20 Jan: udj for indførte laurettism nærværelße

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

er holden ting til vidnisbyrds forhør udj en tildragen sag i mellem den hæderlige Matrone Maren her Peder Resens, og lensmanden Ole Vorm

hvor da af Rættens constituerede betienter Mons^r Rasmus Høg blef forelagt udj retten en suppliqve til Høyædle og velbaarne her stiftAmtmand Jfver Van Ahnen at oben^te Rasmus Høg samt Procurator Live Borch matte tilladis denne sag at udføre til en endelig Kiendelße, samme supliqve dat. Trundh. d. 18 Decembr. Anno 1701: Dernest blef stefningen til denne sags forhør udj rætten læst, samme udgifven paa Grande prestegield d. 12 Decembr. anno 1701:

Til vidne udj denne sag vare indstemte Kongl. May^ts foged Jacob Jespersøn og forvalteren ofver Kirchernis indkomster udj Nummedals prousti, Pros Lauritzøn, hvilche fremlagde udj rætten deris schriftlige vidnisbyrd som ord fra ord saaledis liuder:

Retten og rettens betienter forønschis af gud opliusning Som vi underschrefne til i dag er indvarslede af Velærværdige Her Peder Resen at vidne voris sandhed, hvis ord er faldeni mellem hans Kieriste og Ole Vorm i tiendeboden paa Hund d. 5 Xbr. Anno 1701: da er saaledis som følger:

Ole Vorm kom indgaaende udj ermelte tiendebod, Madam Maren her Peder Resens tilspurde Ole Vorm om hand vil gifve beschrefven og underretning om hvor mange folch hand hafver udj sin husholdning, hvor effter hendis mand kunde gifve mandtal, saasom den naadigste Consumtion og folcheschat bør betalis,

hertil svarede Vorm, at hafve 14 mennischer, mens intet mandtal ville gifve, iche eller svare nogen consumption forend de andre omkring negotierende først betaler, som er paa Hildrum, Houm, Ranum og tøserne paa Grande prestegaard,

siden reputerede Ole Vorm at Maren her Peders var den argiste schinder her udj bøjden, at presten tager baade udfær kiøer og offerschiepper mere end ham tilkommer, hvilchet Ole Vorm siger presten og andre flere at ville angifve paa højere steder,

her paa svarede Maren her Peders at Oles Vorm var en ære schiender og ære tiuf,

hvorpaa Ole Vorm sagde at hund har sagt som en hore, og det 3^de ganger reputerede,

dette saaledis udj sandhed at være passerit bevidner vi underschrefne Saa Sant Hielpe os gud og hans hellige ord

Hildrums Tingstæd d. 20 Jan: 1702:

Jacob Jespersøn Pros Lauritzøn

<side 33b>

Fremdelis blef aff den hæderlige Matronis beschichede fuldmechtig og Procurator fremlagt et tingsvidne som udj acten schal blifve indført, gifvet paa Hildrums Tingstæd d. 20 Januarj Anno 1702:

Live Borch paa Proustens veigne, effter indgifne tingsvidne og profvenis retsindige vidnisbyrd udj denne sag saavit den er anvist, dette udj rætten har demonstrerit saasom følger:

Dommeren tillige med rettens betiente ønschis lyche og velstand I mod min vilie er ieg foraarsaget at lade incitere Ole Vorm for denne ræt, af dis aarsage som efter følger:

Anno 1701 d. 5 Decembr. nest afvichte, da min Kieriste var paa it Tiendebytte i Ofverhaldens prestegield paa den gard Hund, hvor da bem^te Vorm paa samme stæd sig indfant, det mand aldelis intet ved, hvad hand der hafde at giøre, mens Hand tenchte at søge sin fornøjelse udj det hand som en ubesindig og usandfendig mand paa be^te stæd saa grofveligen hafver min Kieriste ofver scanderit og begnignet iche alleniste for en argiste schinnere, som hand udj all sandhed iche schal Kunde bevise, mens end ogsaa paa hendis tilsvar derpaa for en hore 3^de gange, hvilche slige, graafve ord paa hannem nochsom schal ofverbevisis af der da ofverværede som til vidners i samme sag er louflig for denne ræt inicterede med en stefning af dato d. 12 Decembr. hvis indhold videre formelde:

Herre gud schulle scligt hafve fremgang, maatte en ærlig mand iche alleniste klage efter hans May^ts louf sig rettisløes, men end og være befrychtende intet ærligt mennische for saadan Schandershe, mund kund være fri, og om sligt iche blef particulair afstraffit, da maatte det gifve en stor forargelße i min an betroede meenighed, og en opsedsighed til videre fortræd, hvorfore ieg i Krafftiste maade paastaar at Ole Vorm for sligt sit øfvede verch, som ut supra melt, bør uden nogen forvendinger at undgielde effter vor højpriselig loufs pag. 1033 og 1034 andre slige romtalere til exempel, dog derforuden at restituere mig denne sags forvolte omkaastning, som in alles i ringiste maader til dato beløber sig 90 Rdr.

Jmidlertid forventer ieg her paa uden nogen prolangation en retmesig og forsvarlig dom, nest it løchsaligt nytaarsønschning lefver ieg den retsindige, dommers og rettens betienters

terist ærbødigste

Grande d. 19 January.

Peder Resen Anno 1702:

<side 34a>

Til sagen at svare møtte den indstemte Ole Vorm og fremlagde udj rætten sit schrifftlige svar og indleg som effterfølger

Rettens betienter erønschis af guds naade opliusning Effterdj ieg for denne respective ræt er indkaldet af ærværdige Her Peder Resen, i hvor vel den hæderlige Matrone hans gode Kieriste paa tiendeboden ved Hund d. 5 Novembr. mig med hendis meget hidsige ofverilende ord paa ære og lempe graverede, hvilchet alt sammen som en fattig dog ærlig mand, i betenchning trætte at schje i begyndelsen maatte modtage, men som hund jo mere og mere fortsette saadant, blef af mig hende giensvar følgeligt, det proufven videre forklarer, paa den maade indtil hund mig det beschylte Kand bevise, dermed ieg ej videre paatenchte, saa alligevel dens hæderlig Matrone af it hade fuld hierte imod ald billighed ladet mig indstefne til dette nu holdende sageting d. 19 Jan: det ieg udj alle poster hafde haft aarsage imod hende at ladet schee, i det hund mig først graafvelig paa min ære angreb, og endnu videre dermed vil fortfare, da ieg ingen nærmere eller bedre beschiermelße finder, end hans Kongl. May^ts allernaad. louf pag. 1031: 2 Art. at tilfly, hvor effter paastaais, som og vil formode af den retvise dommere for gud og mennischer en retsindig dom til min æris forsvaring og dend derpaa talt saa grofveligen tilrettesettelse, J det øfrige forblifver de acht barre rettens betienters ydmyge tiener

Hildrum d. 20 Jan: Anno 1702:

Ole Vorm

Endelig Live Borch paa sin Principals veigne, her Peder Resen, paastaar effter sit indgifvede, som schal være loufstrecheligt en retmesig og forsvarlig dom, uden nogen videre ophold, som blef afsagt

Saa som med 2^de ædtagne prouf bevisis at lensmanden Ole Vorm den hæderlige Matrone med utilbørlige schieldsord har ofverfaldet, som iche udj nogen maade hende til respectis fornemmelße komme bør, Da tildømmis Ole Vorm de samme at afbede, og hende som vedbør en hederlig Matrone at erklere. desligeste denne sags forvalte omkaastning at bedtale med 10 Rdrs med mindre hand derfor nam og vurdering vil være undergifven efter loven

er holden ting til vidnisbyrds forhør udj en tildragen sag i mellem den hæderlige Matrone Maren her Peder Resens, og lensmanden Ole Vorm hvor da af Rættens constituerede betienter Monsr Rasmus Høg blef forelagt udj retten en suppliqve til Høyædle og velbaarne her stiftAmtmand Jfver Van Ahnen at obente Rasmus Høg samt Procurator Live Borch matte tilladis denne sag at udføre til en endelig Kiendelße, samme supliqve dat. Trundh. d. 18 Decembr. Anno 1701: Dernest blef stefningen til denne sags forhør udj rætten læst, samme udgifven paa Grande prestegield d. 12 Decembr. anno 1701: Til vidne udj denne sag vare indstemte Kongl. Mayts foged Jacob Jespersøn og forvalteren ofver Kirchernis indkomster udj Nummedals prousti, Pros Lauritzøn, hvilche fremlagde udj rætten deris schriftlige vidnisbyrd som ord fra ord saaledis liuder: Retten og rettens betienter forønschis af gud opliusning Som vi underschrefne til i dag er indvarslede af Velærværdige Her Peder Resen at vidne voris sandhed, hvis ord er faldeni mellem hans Kieriste og Ole Vorm i tiendeboden paa Hund d. 5 Xbr. Anno 1701: da er saaledis som følger: Ole Vorm kom indgaaende udj ermelte tiendebod, Madam Maren her Peder Resens tilspurde Ole Vorm om hand vil gifve beschrefven og underretning om hvor mange folch hand hafver udj sin husholdning, hvor effter hendis mand kunde gifve mandtal, saasom den naadigste Consumtion og folcheschat bør betalis, hertil svarede Vorm, at hafve 14 mennischer, mens intet mandtal ville gifve, iche eller svare nogen consumption forend de andre omkring negotierende først betaler, som er paa Hildrum, Houm, Ranum og tøserne paa Grande prestegaard, siden reputerede Ole Vorm at Maren her Peders var den argiste schinder her udj bøjden, at presten tager baade udfær kiøer og offerschiepper mere end ham tilkommer, hvilchet Ole Vorm siger presten og andre flere at ville angifve paa højere steder, her paa svarede Maren her Peders at Oles Vorm var en ære schiender og ære tiuf, hvorpaa Ole Vorm sagde at hund har sagt som en hore, og det 3de ganger reputerede, dette saaledis udj sandhed at være passerit bevidner vi underschrefne Saa Sant Hielpe os gud og hans hellige ord Hildrums Tingstæd d. 20 Jan: 1702: Jacob Jespersøn Pros Lauritzøn Fremdelis blef aff den hæderlige Matronis beschichede fuldmechtig og Procurator fremlagt et tingsvidne som udj acten schal blifve indført, gifvet paa Hildrums Tingstæd d. 20 Januarj Anno 1702: Live Borch paa Proustens veigne, effter indgifne tingsvidne og profvenis retsindige vidnisbyrd udj denne sag saavit den er anvist, dette udj rætten har demonstrerit saasom følger: Dommeren tillige med rettens betiente ønschis lyche og velstand I mod min vilie er ieg foraarsaget at lade incitere Ole Vorm for denne ræt, af dis aarsage som efter følger: Anno 1701 d. 5 Decembr. nest afvichte, da min Kieriste var paa it Tiendebytte i Ofverhaldens prestegield paa den gard Hund, hvor da bemte Vorm paa samme stæd sig indfant, det mand aldelis intet ved, hvad hand der hafde at giøre, mens Hand tenchte at søge sin fornøjelse udj det hand som en ubesindig og usandfendig mand paa bete stæd saa grofveligen hafver min Kieriste ofver scanderit og begnignet iche alleniste for en argiste schinnere, som hand udj all sandhed iche schal Kunde bevise, mens end ogsaa paa hendis tilsvar derpaa for en hore 3de gange, hvilche slige, graafve ord paa hannem nochsom schal ofverbevisis af der da ofverværede som til vidners i samme sag er louflig for denne ræt inicterede med en stefning af dato d. 12 Decembr. hvis indhold videre formelde: Herre gud schulle scligt hafve fremgang, maatte en ærlig mand iche alleniste klage efter hans Mayts louf sig rettisløes, men end og være befrychtende intet ærligt mennische for saadan Schandershe, mund kund være fri, og om sligt iche blef particulair afstraffit, da maatte det gifve en stor forargelße i min an betroede meenighed, og en opsedsighed til videre fortræd, hvorfore ieg i Krafftiste maade paastaar at Ole Vorm for sligt sit øfvede verch, som ut supra melt, bør uden nogen forvendinger at undgielde effter vor højpriselig loufs pag. 1033 og 1034 andre slige romtalere til exempel, dog derforuden at restituere mig denne sags forvolte omkaastning, som in alles i ringiste maader til dato beløber sig 90 Rdr. Jmidlertid forventer ieg her paa uden nogen prolangation en retmesig og forsvarlig dom, nest it løchsaligt nytaarsønschning lefver ieg den retsindige, dommers og rettens betienters terist ærbødigste Grande d. 19 January. Peder Resen Anno 1702: Til sagen at svare møtte den indstemte Ole Vorm og fremlagde udj rætten sit schrifftlige svar og indleg som effterfølger Rettens betienter erønschis af guds naade opliusning Effterdj ieg for denne respective ræt er indkaldet af ærværdige Her Peder Resen, i hvor vel den hæderlige Matrone hans gode Kieriste paa tiendeboden ved Hund d. 5 Novembr. mig med hendis meget hidsige ofverilende ord paa ære og lempe graverede, hvilchet alt sammen som en fattig dog ærlig mand, i betenchning trætte at schje i begyndelsen maatte modtage, men som hund jo mere og mere fortsette saadant, blef af mig hende giensvar følgeligt, det proufven videre forklarer, paa den maade indtil hund mig det beschylte Kand bevise, dermed ieg ej videre paatenchte, saa alligevel dens hæderlig Matrone af it hade fuld hierte imod ald billighed ladet mig indstefne til dette nu holdende sageting d. 19 Jan: det ieg udj alle poster hafde haft aarsage imod hende at ladet schee, i det hund mig først graafvelig paa min ære angreb, og endnu videre dermed vil fortfare, da ieg ingen nærmere eller bedre beschiermelße finder, end hans Kongl. Mayts allernaad. louf pag. 1031: 2 Art. at tilfly, hvor effter paastaais, som og vil formode af den retvise dommere for gud og mennischer en retsindig dom til min æris forsvaring og dend derpaa talt saa grofveligen tilrettesettelse, J det øfrige forblifver de acht barre rettens betienters ydmyge tiener Hildrum d. 20 Jan: Anno 1702: Ole Vorm Endelig Live Borch paa sin Principals veigne, her Peder Resen, paastaar effter sit indgifvede, som schal være loufstrecheligt en retmesig og forsvarlig dom, uden nogen videre ophold, som blef afsagt Saa som med 2de ædtagne prouf bevisis at lensmanden Ole Vorm den hæderlige Matrone med utilbørlige schieldsord har ofverfaldet, som iche udj nogen maade hende til respectis fornemmelße komme bør, Da tildømmis Ole Vorm de samme at afbede, og hende som vedbør en hederlig Matrone at erklere. desligeste denne sags forvalte omkaastning at bedtale med 10 Rdrs med mindre hand derfor nam og vurdering vil være undergifven efter loven

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 34b>

Anno 1702 d. 26 Juny er sageting holden paa Tingstæddet Edshov med Nærøe prestegields almue, ofverværende Kongl. May^ts foged, hr Jacob Jespersøn, samt efterteignede laurettismænd Johannes Lechnes, Niels Aarseth, Christen Holten, Ole Aufne, Mouritz Øjen, Jsach storvede, Ole Vigestad, og Niels Vangsfiord, hvor da for retten passerede som følger

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Hans Kongl. May^ts allernaadigst udgangne forordning om schatternis paabud udj Norge for aar 1702 som ord fra ord saaledis liuder:

Vi Friderich Den Fierde af Guds Naade Konge til Danmarch og Norge giør alle vitterligt, at vi efter nærværende tiders tilstand uforbigiengeligen har været foraarsaget udj vort rige Norge, foruden Consumtionen udj Kiøbstaderne, samt familie- og folcheschatten paa landet, og den ordinarie tiære- og trælasttiende, fremdelis at paabyde leilendings, odels, Proviant, Rostieneste og andre smaa schatter, desligeste geislighedens og presteschabeds schatter, samt soldater Kiolepenge ligesom udj forleden aar, men den ordinaire tienistecarl- og drengeschat ville vi endnu indtil videre voris allernaadigst anordning at maa vare ophæfvet;

Paa ligemaade hafve og allernaadigst bevilget at Hurum Annex udj Vangs prestegield, under Filefield udj Valders fogderj, maa fremdelis som hidindtil nyde forschaandsel udj de ordinaire schatter til en 3^er deel:

Thi byde vi hermed allernaadigst og befale alle og enhver vedkommende udj bem^te vort rige Norge, at de ufeilbarligen schal være betæncht schatterne i alle maader richtigen at clarere og betale saasom de efter hvert stæds leilighed og lighed hafve vaaren satte og taxede udj Voris chattebref af d. 6 Marty 1694, hvorpaa voris schattebref af nest forrige aar sig og refererer som udj alle maader schal følgis, ligesom det her udj ord fra ord var indført, og schal voris betiente og fogder som samme contributioner ere betrode at oppeberge hermed være befalet, pengene iche alleniste til de forfaldne terminer efter haanden at indsamle, saa at assignationerne, som voris militie eller andre derpaa gifvis, kand deraf forderligst blifve betalte, mens schal og, om det giøris fornødin, paa det ting som holdis, saa snart hvert schatteting termin er forbi, restantzerne, af retten tage beschrefven, paa det de dereffter hos de forsømmelige og efterladende, ved de forordnede midler, uden ophold maa inddrifvis, foruden hvilchen richtighed ingen execution maa udstædis og bevilgis.

Herforuden hafver vi allernaadigst forgotbefunden at fogderne enfver udj sit fogderie til de 3^de almindelige schattetinge af almuen herefter schal sckydsis

<side 35a>

og fremføris med 4^re hester til lands og en baad med 4^re roerscarle til vands, hvorfore enhver person som schydser til lands eller vands maa nyde for hver miil 4 schillings dansche, som dennem af fogden schal betalis og naar betalningen af amtmanden er attesterit maa samme udj deris reggenschaber til udgift foruden videre ordre passere, og ville vi her hos alvorligen havfve befallet, at vi ingen videre schyds end til de 3^de almindelige ting, som fogden allene schal nyde, maa understaa sig at tage eller begiære enten af villighed eller tvang, kort eller lang vej under hvad præteæt det vare kand, under deris bestillings fortabelße og voris general procureurs tiltale.

Thi byde og befale vi hermed voris statholder, Vicestadtholder, græfver, friherrer, stiftbefallingsmænd, Superintendenter, Amtmænd, borgermestere og raad, stifsamtschrifvere, fogder og alle andre vedkommende som denne voris forordninger under voris Cammersejel tilschichet vorder, at de den til allis efterretning strax paa behørige stæder lader læse og forkynde, og sig self, saa vidt dennem deraf vedkommer, derefter allerunderdanigst retter, gifvet paa voris Kongl.

Residentz udj Kiøbenhafn d. 4 February aar 1702

under Vor Kongelig haand og Zignet

Friderich R:

Hans Kongl. Mayts allernaadigst udgangne forordning om schatternis paabud udj Norge for aar 1702 som ord fra ord saaledis liuder: Vi Friderich Den Fierde af Guds Naade Konge til Danmarch og Norge giør alle vitterligt, at vi efter nærværende tiders tilstand uforbigiengeligen har været foraarsaget udj vort rige Norge, foruden Consumtionen udj Kiøbstaderne, samt familie- og folcheschatten paa landet, og den ordinarie tiære- og trælasttiende, fremdelis at paabyde leilendings, odels, Proviant, Rostieneste og andre smaa schatter, desligeste geislighedens og presteschabeds schatter, samt soldater Kiolepenge ligesom udj forleden aar, men den ordinaire tienistecarl- og drengeschat ville vi endnu indtil videre voris allernaadigst anordning at maa vare ophæfvet; Paa ligemaade hafve og allernaadigst bevilget at Hurum Annex udj Vangs prestegield, under Filefield udj Valders fogderj, maa fremdelis som hidindtil nyde forschaandsel udj de ordinaire schatter til en 3er deel: Thi byde vi hermed allernaadigst og befale alle og enhver vedkommende udj bemte vort rige Norge, at de ufeilbarligen schal være betæncht schatterne i alle maader richtigen at clarere og betale saasom de efter hvert stæds leilighed og lighed hafve vaaren satte og taxede udj Voris chattebref af d. 6 Marty 1694, hvorpaa voris schattebref af nest forrige aar sig og refererer som udj alle maader schal følgis, ligesom det her udj ord fra ord var indført, og schal voris betiente og fogder som samme contributioner ere betrode at oppeberge hermed være befalet, pengene iche alleniste til de forfaldne terminer efter haanden at indsamle, saa at assignationerne, som voris militie eller andre derpaa gifvis, kand deraf forderligst blifve betalte, mens schal og, om det giøris fornødin, paa det ting som holdis, saa snart hvert schatteting termin er forbi, restantzerne, af retten tage beschrefven, paa det de dereffter hos de forsømmelige og efterladende, ved de forordnede midler, uden ophold maa inddrifvis, foruden hvilchen richtighed ingen execution maa udstædis og bevilgis. Herforuden hafver vi allernaadigst forgotbefunden at fogderne enfver udj sit fogderie til de 3de almindelige schattetinge af almuen herefter schal sckydsis og fremføris med 4re hester til lands og en baad med 4re roerscarle til vands, hvorfore enhver person som schydser til lands eller vands maa nyde for hver miil 4 schillings dansche, som dennem af fogden schal betalis og naar betalningen af amtmanden er attesterit maa samme udj deris reggenschaber til udgift foruden videre ordre passere, og ville vi her hos alvorligen havfve befallet, at vi ingen videre schyds end til de 3de almindelige ting, som fogden allene schal nyde, maa understaa sig at tage eller begiære enten af villighed eller tvang, kort eller lang vej under hvad præteæt det vare kand, under deris bestillings fortabelße og voris general procureurs tiltale. Thi byde og befale vi hermed voris statholder, Vicestadtholder, græfver, friherrer, stiftbefallingsmænd, Superintendenter, Amtmænd, borgermestere og raad, stifsamtschrifvere, fogder og alle andre vedkommende som denne voris forordninger under voris Cammersejel tilschichet vorder, at de den til allis efterretning strax paa behørige stæder lader læse og forkynde, og sig self, saa vidt dennem deraf vedkommer, derefter allerunderdanigst retter, gifvet paa voris Kongl. Residentz udj Kiøbenhafn d. 4 February aar 1702 under Vor Kongelig haand og Zignet Friderich R:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

J ligemaade forkynt en forordning om consumptionen i Norge af viin, fremmede brendevin og ediche Københafn d. 10 february anno 1702:

J ligemaade forkynt en forordning om consumptionen i Norge af viin, fremmede brendevin og ediche Københafn d. 10 february anno 1702:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Forordning ogsaa forkynt om den extraordinaire bededag fremdelis aarlig paa den fierde fredag efter paaschehelligdage at holdis: Københfn: d. 1 April anno 1702

Forordning ogsaa forkynt om den extraordinaire bededag fremdelis aarlig paa den fierde fredag efter paaschehelligdage at holdis: Københfn: d. 1 April anno 1702

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

En befalling angaaende Marchedernis tider udj Trundhiems stift efter den ny stiil at forandre og 10 dager lengere at udsette Kiøbenhfn d. 22 April Anno 1702

En befalling angaaende Marchedernis tider udj Trundhiems stift efter den ny stiil at forandre og 10 dager lengere at udsette Kiøbenhfn d. 22 April Anno 1702

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

En Extract af hans Kongl. May^ts allernaad. Bergens bye meddelte privilegier saavit sørlennerne er angaaende: Kiøbenhafn d. 29 April: anno 1702

En Extract af hans Kongl. Mayts allernaad. Bergens bye meddelte privilegier saavit sørlennerne er angaaende: Kiøbenhafn d. 29 April: anno 1702

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Hans Kongl. May^ts allernaad. befaling effter toldforvalternis Nordenfields allerunderdansøgning at for hielpe deris betienter til huusværelse og pladsere med videre efter fordningens formeld, dat. Kiøbenhafn d. 6 May Anno 1702:

Hans Kongl. Mayts allernaad. befaling effter toldforvalternis Nordenfields allerunderdansøgning at for hielpe deris betienter til huusværelse og pladsere med videre efter fordningens formeld, dat. Kiøbenhafn d. 6 May Anno 1702:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Velbaarne hr. stiftamtmands Jfver van Ahnens missive, at soldaterne schal møde til tinge og svare til louflig stefnemaal udj de sager som iche angaar deris lif, ære, charge, mundering eller gever: dat. Trundh. d. 4 february 1702:

Velbaarne hr. stiftamtmands Jfver van Ahnens missive, at soldaterne schal møde til tinge og svare til louflig stefnemaal udj de sager som iche angaar deris lif, ære, charge, mundering eller gever: dat. Trundh. d. 4 february 1702:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Endelig Velbaarne hr stiftamtmands instrux med videre daterit Kiøbenhafn d. 21 January anno 1702:

Endelig Velbaarne hr stiftamtmands instrux med videre daterit Kiøbenhafn d. 21 January anno 1702: