Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Helje Ranum loed læse sit schiøde paa 1/2 spand udj gaarden Houum, beliggende udj Hildrums mandtal, udgifvet af Mons^r Christian Schiøller, daterit Trundhiem den 27 Septembr. Anno 1702:

Helje Ranum loed læse sit schiøde paa 1/2 spand udj gaarden Houum, beliggende udj Hildrums mandtal, udgifvet af Monsr Christian Schiøller, daterit Trundhiem den 27 Septembr. Anno 1702:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Læst Torber Volds schiøde paa 8 Mk uden bøxel udj gaarden Vold, beliggende udj Biørnes mandtal udgifvet af Christopher Glemmen og Arne Halfvermo, daterit Hildrums tingstæd d. 13 Octobr. Anno 1702:

Læst Torber Volds schiøde paa 8 Mk uden bøxel udj gaarden Vold, beliggende udj Biørnes mandtal udgifvet af Christopher Glemmen og Arne Halfvermo, daterit Hildrums tingstæd d. 13 Octobr. Anno 1702:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Erich og Christen Berre lod læse deris schiøde paa 12 Mk udj gaarden Berre, be liggende udj Vids mandtal, udgifvet af Michel Dun d. 16 Octobr. Anno 1702:

Erich og Christen Berre lod læse deris schiøde paa 12 Mk udj gaarden Berre, be liggende udj Vids mandtal, udgifvet af Michel Dun d. 16 Octobr. Anno 1702:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Læst Johannes Homo sit schiøde paa 18 Mk gods med bøxel beliggende udj Grung mandtal og gaarden Fischum, udgifvet af Peder Solum d. 13 Octobr. Anno 1702:

Læst Johannes Homo sit schiøde paa 18 Mk gods med bøxel beliggende udj Grung mandtal og gaarden Fischum, udgifvet af Peder Solum d. 13 Octobr. Anno 1702:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Danjel Formo sit schiøde blef forkynd paa j øris leje udj gaarden Fischum og Grung mandtal udgifvet af Christopher Gartland d. 30 May 1702:

Danjel Formo sit schiøde blef forkynd paa j øris leje udj gaarden Fischum og Grung mandtal udgifvet af Christopher Gartland d. 30 May 1702:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

læst Danjel Christophersøns bøxelseddel paa 1/2 spand udj gaarden Fejnum, beliggende udj Grung mandtal, udgifvet af Pros Lauritzøn paa Lilleamdal den 13 Octobr. Anno 1702:

læst Danjel Christophersøns bøxelseddel paa 1/2 spand udj gaarden Fejnum, beliggende udj Grung mandtal, udgifvet af Pros Lauritzøn paa Lilleamdal den 13 Octobr. Anno 1702:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Joen Olsøn lod læse sin bøxelseddel paa 18 Mk udj gaarden Biørnes, beliggende udj Schielbreds mandtal udgifvet af H^r Pros Lauritzøn paa Lilleamdal den 13 October: Anno 1702:

Joen Olsøn lod læse sin bøxelseddel paa 18 Mk udj gaarden Biørnes, beliggende udj Schielbreds mandtal udgifvet af Hr Pros Lauritzøn paa Lilleamdal den 13 October: Anno 1702:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 40b>

Monsieur Poul Hansøn lod forkynde en hannem gifven fuldmacht at affrodre endeel indestaaende arf hos presten her Peder Resen samme fuldmacht som den er schrefvet paa slet papir, saa er den authoriserit af fogden Jacob Jespersøn, som lofver pengene derfore hans May^st til indtecht at førre,

og som de vedkommende der indbe^te arf hafver at fordre ere udj Londen udj Engeland beboende, saa beplichter ob^te Resen saa snart arfven hannem blifver lefverit, hans Kongl. May^st at tilsvare effter lofven den 6^te og 10^de part.

Jndbemelte fuldmacht er daterit Londen udj Engeland d. 3 July anno 1702

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Salmon Baarsøn Leer er stemt for lejermaals forseelße med Birthe Thomesdatter,

de indstemte møtte, men som drengen bekiender at være reservesoldat, og iche sin officeer efter forordningen advared saa foreleggis hannem dette at effterkomme til nestholdende Vinter hvor da hand med qvindfolchet hafver igien at møde.

Salmon Baarsøn Leer er stemt for lejermaals forseelße med Birthe Thomesdatter, de indstemte møtte, men som drengen bekiender at være reservesoldat, og iche sin officeer efter forordningen advared saa foreleggis hannem dette at effterkomme til nestholdende Vinter hvor da hand med qvindfolchet hafver igien at møde.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fast Qvitum Soldat er stemt for lejermaals forseelße med Birthe Thomesdatter,

men som qvindfolchet iche møtte formedelst hund nyelig er gaaen udj barselseng,

saa foreleggis parterne til neste ting at møde og deris gierning at tilsvare.

Fast Qvitum Soldat er stemt for lejermaals forseelße med Birthe Thomesdatter, men som qvindfolchet iche møtte formedelst hund nyelig er gaaen udj barselseng, saa foreleggis parterne til neste ting at møde og deris gierning at tilsvare.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Peder Og Ole Lilleamdal hafde ladet stemne Thomas og Erich Storamdal for it engeslet som de har ryddet paa deris val, til prouf ere indstemte Ole Olsøn og Peder Houum,

de indstemte møtte iche, hvorfore dennem foreleggis til neste ting at møde

citantens begiærede at deris prouf maatte blifve examinerede hvilchet schede saasom følger,

Ole Olsøn vidnede at der er en dal kaldis Schifftisdalen og de indstemte paa begge sider af dalen slaer og fører højet af,

det samme vidnede ogsaa Peder Houm, undtagen at dise grander nemlig Thomas og Erich Stoeramdael maa uden tvil hafve nogle danne mænd og prouf som schal bevise at dette omtvistende engeslet som ere ryddet schal tilhøre Storeamdals lejemaal,

videre hafde de, iche af profve til med undschylte de sig at være gamle mænd der nu egentlig iche kunde komme ihu deris valdschiffter og engesletter

Peder Og Ole Lilleamdal hafde ladet stemne Thomas og Erich Storamdal for it engeslet som de har ryddet paa deris val, til prouf ere indstemte Ole Olsøn og Peder Houum, de indstemte møtte iche, hvorfore dennem foreleggis til neste ting at møde citantens begiærede at deris prouf maatte blifve examinerede hvilchet schede saasom følger, Ole Olsøn vidnede at der er en dal kaldis Schifftisdalen og de indstemte paa begge sider af dalen slaer og fører højet af, det samme vidnede ogsaa Peder Houm, undtagen at dise grander nemlig Thomas og Erich Stoeramdael maa uden tvil hafve nogle danne mænd og prouf som schal bevise at dette omtvistende engeslet som ere ryddet schal tilhøre Storeamdals lejemaal, videre hafde de, iche af profve til med undschylte de sig at være gamle mænd der nu egentlig iche kunde komme ihu deris valdschiffter og engesletter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 41a>

Jens Lilleberrig hafver ladet stemne sin svoger Benth om en rødingsplads med videre uforligelsßemaal,

ingen af parterne møtte,

hvorfore dennem foreleggis til neste ting at møde med deris vidner:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Hammermændene hafver ladet stefne stefne Jacob Mørchve og hans grande for it engeslet som de schal hafve uloflig slaget og av creaturerne opædet,

de indstemte møtte iche

hvorfore dennem foreleggis til neste ting at møde

Hammermændene hafver ladet stefne stefne Jacob Mørchve og hans grande for it engeslet som de schal hafve uloflig slaget og av creaturerne opædet, de indstemte møtte iche hvorfore dennem foreleggis til neste ting at møde

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1702 d. 17 Octobr. udj forindførte laurettismænds nærværelße er atter sageting holden, hvor for rætten blef forrettet som følger.

Anno 1702 d. 17 Octobr. udj forindførte laurettismænds nærværelße er atter sageting holden, hvor for rætten blef forrettet som følger.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Hans Velærværdighed Prousten her Peder Resen hafde med en schriftlig kaldseddel ladet stemne lensmanden Ole Vorm at effterkomme den for lautingsretten afsagde dom imellem hannem paa hans Kieristis veigne paa den ene og dito Vorm paa den anden side, angaaende nogle ord dem var imellem falden paa tiendeboden Hund d. 6 Decembr. nest afvicht med videre effter dommens formeld,

indbemelte stefning af hans velærværdigheds fuldmæchtig Mons^r Poul Christophersøn Resen udj retten fremlagt og daterit Grande d. 19 septembr. anno 1702:

Mons^r Poul Resen fremlagde udj retten den for Lautingsretten afsagde dom som af Ole Vorm blef fyllisgiort og efterlefvet, samt underteignede Erchlering af hannem ord fra ord oplæst for en sidende ræt.

Dernest blef af oben^te Resen fremlagt udj rætten en schrifvelse af indhold som følger her ord fra ord indført.

Monsieur Povel Resen:

Som fornemmis af din schrifvelße at Ole Vorm nu achter at satisfacere laumandens dom, og strax at betale 40 Rdr. og de øfrige 20 Rdr. hafver fogden h^r Jacob Jespersøn caverit for, Da er ieg dermed vel fornøjet, og seer gierne at alting kand komme til rolighed og i det øfvige maa Ole Vorm iche bære nogen mistanche til mig at ieg effter dags bær nogen had til hannem, mend alting schal være udj god enighed saalenge hand indet usømmeligt igien imod mig eller mit huus kunde øfve, hvor nest dig med alt kiert gud befallis af din hulde Farbroder

Grande d. 17 Octobr. 1702

Peder Resen

<side 41b>

Endelig blef af lensmanden Ole Vorm tilspurt nochbemelte Poul Resen om Prousten og hans hederdyderige Matrone og Kieriste ved andet at sige og tale om hannem og hans Kieriste, samt venner andet end det som sømmeligt ærligt og Velanstaaende er udj alle maader, iche noget af indbemelt dennem at tilsige, men alt hvis imellem parterne hertildags passerit schal være død og krafftløs udj alle optenchelige maader

Hans Velærværdighed Prousten her Peder Resen hafde med en schriftlig kaldseddel ladet stemne lensmanden Ole Vorm at effterkomme den for lautingsretten afsagde dom imellem hannem paa hans Kieristis veigne paa den ene og dito Vorm paa den anden side, angaaende nogle ord dem var imellem falden paa tiendeboden Hund d. 6 Decembr. nest afvicht med videre effter dommens formeld, indbemelte stefning af hans velærværdigheds fuldmæchtig Monsr Poul Christophersøn Resen udj retten fremlagt og daterit Grande d. 19 septembr. anno 1702: Monsr Poul Resen fremlagde udj retten den for Lautingsretten afsagde dom som af Ole Vorm blef fyllisgiort og efterlefvet, samt underteignede Erchlering af hannem ord fra ord oplæst for en sidende ræt. Dernest blef af obente Resen fremlagt udj rætten en schrifvelse af indhold som følger her ord fra ord indført. Monsieur Povel Resen: Som fornemmis af din schrifvelße at Ole Vorm nu achter at satisfacere laumandens dom, og strax at betale 40 Rdr. og de øfrige 20 Rdr. hafver fogden hr Jacob Jespersøn caverit for, Da er ieg dermed vel fornøjet, og seer gierne at alting kand komme til rolighed og i det øfvige maa Ole Vorm iche bære nogen mistanche til mig at ieg effter dags bær nogen had til hannem, mend alting schal være udj god enighed saalenge hand indet usømmeligt igien imod mig eller mit huus kunde øfve, hvor nest dig med alt kiert gud befallis af din hulde Farbroder Grande d. 17 Octobr. 1702 Peder Resen Endelig blef af lensmanden Ole Vorm tilspurt nochbemelte Poul Resen om Prousten og hans hederdyderige Matrone og Kieriste ved andet at sige og tale om hannem og hans Kieriste, samt venner andet end det som sømmeligt ærligt og Velanstaaende er udj alle maader, iche noget af indbemelt dennem at tilsige, men alt hvis imellem parterne hertildags passerit schal være død og krafftløs udj alle optenchelige maader

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1703 den 12 January er holden sageting paa Tingstædet Edshov udj Nærøe prestegield, ofverværende Kongelig May^ts foged H^r Jacob Jespersøn samt effterschrefne laurettismænd, nemlig: Johannes Lechnes, Niels Aarseth, Christen Holten, Ole Aufne, Mouritz Øjem, Jsach Storvede, Ole Vigestad, og Niels Vangsfiord, hvor da blef forrettet som hereffter indført findis:

Anno 1703 den 12 January er holden sageting paa Tingstædet Edshov udj Nærøe prestegield, ofverværende Kongelig Mayts foged Hr Jacob Jespersøn samt effterschrefne laurettismænd, nemlig: Johannes Lechnes, Niels Aarseth, Christen Holten, Ole Aufne, Mouritz Øjem, Jsach Storvede, Ole Vigestad, og Niels Vangsfiord, hvor da blef forrettet som hereffter indført findis:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden lod forkynde det høykongelige Rentecammerherrers placat angaaende sicht- og sagefalds forpachtning med videre indbemelt, samme daterit Rentecammerit den 24 Octobr. anno 1702:

Fogden lod forkynde det høykongelige Rentecammerherrers placat angaaende sicht- og sagefalds forpachtning med videre indbemelt, samme daterit Rentecammerit den 24 Octobr. anno 1702:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ole Asbiørnsøn lod læse sit schiøde udgifvet af hans søshende paa 6 1/2 jordegods med bøxel beliggende udj gaarden Fier, samme schiøde er daterit Edshov tingstæd d. 30 septembr. 1702:

Ole Asbiørnsøn lod læse sit schiøde udgifvet af hans søshende paa 6 1/2 jordegods med bøxel beliggende udj gaarden Fier, samme schiøde er daterit Edshov tingstæd d. 30 septembr. 1702:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

forkynt Joen Olsøns bøxelseddel paa j øre udj gaarden Sundnes beliggende udj Nærøe prestegield, udgifven af Jesper Madsøn udj Trundhiem den 20 January Anno 1702:

forkynt Joen Olsøns bøxelseddel paa j øre udj gaarden Sundnes beliggende udj Nærøe prestegield, udgifven af Jesper Madsøn udj Trundhiem den 20 January Anno 1702:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Joen Christensøn lod læse sin bøxelseddel paa 1 Mk udj gaarden Lie udj Nærøe prestegield og Opløfiorden beliggende udgifven af fogden Jacob Jespersøn udj Loven d. 18 novembr. 1702:

Joen Christensøn lod læse sin bøxelseddel paa 1 Mk udj gaarden Lie udj Nærøe prestegield og Opløfiorden beliggende udgifven af fogden Jacob Jespersøn udj Loven d. 18 novembr. 1702: