Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

J ligemaade har indbemelte Tron ladet stemne Jens Alte, Eschild, Niels Andfindsen, Peder og Ole Jensøn Duen samt Lauritz Hordstad udj Fladanger for gield

ingen af de indstemte møtte

foreleggis til neste ting at møde

J ligemaade har indbemelte Tron ladet stemne Jens Alte, Eschild, Niels Andfindsen, Peder og Ole Jensøn Duen samt Lauritz Hordstad udj Fladanger for gield ingen af de indstemte møtte foreleggis til neste ting at møde

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Haftor Tødthal er indstemt for gield som hannem paa schiffte efter hands Salig qvinde schal være udlagt,

den indstemte møtte og blef tilspurt om med sig hafde hans Sl. qvindis schifftebref,

hvortil hand svarede det udj retten til sommertinget at ville lefvere,

hvilchet hannem foreleggis.

Haftor Tødthal er indstemt for gield som hannem paa schiffte efter hands Salig qvinde schal være udlagt, den indstemte møtte og blef tilspurt om med sig hafde hans Sl. qvindis schifftebref, hvortil hand svarede det udj retten til sommertinget at ville lefvere, hvilchet hannem foreleggis.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Erich Morchen og Arne Setrum, iligemaade indstemte for gield,

ingen af parterne møtte

foreleggis til neste ting at møde.

Erich Morchen og Arne Setrum, iligemaade indstemte for gield, ingen af parterne møtte foreleggis til neste ting at møde.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Effter foreleg her af retten d. 30 Juny nest afvicht møtte Frederich Rolandßøn samt Ole Coch paa sin qvindis Maren Madsdatters veigne, angaaende 2^de brefver som de hinanden har tilschrefvet og her udj retten fremlagt,

og som de uden samme brefver har hinanden fornermet, hvorpaa iche prouf dennesinde er at finde og Nerværende, da foreleggis parterne til nestholdende sageting at møde med paa beraabende prouf til sagens opliusning med mindre de self om deris imellem faldne ord baade muntlig og ved schrifvelßer i gode og minde tilforn Kunde forenis, hvortil de ogsaa af retten formanis, saasom de ere naboer tilsammen

Effter foreleg her af retten d. 30 Juny nest afvicht møtte Frederich Rolandßøn samt Ole Coch paa sin qvindis Maren Madsdatters veigne, angaaende 2de brefver som de hinanden har tilschrefvet og her udj retten fremlagt, og som de uden samme brefver har hinanden fornermet, hvorpaa iche prouf dennesinde er at finde og Nerværende, da foreleggis parterne til nestholdende sageting at møde med paa beraabende prouf til sagens opliusning med mindre de self om deris imellem faldne ord baade muntlig og ved schrifvelßer i gode og minde tilforn Kunde forenis, hvortil de ogsaa af retten formanis, saasom de ere naboer tilsammen

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 59b>

Anno 1704 den 1 octobr. er holden sageting paa ordinarie tingstæd Hildrum, nerværende Kongelig May^ts foged Jacob Jespersøn samt effterschrefne laurettismænd, nemlig Johannes Værum, Johannes Gru, Jsach Østduen, Ole Brønboe, Peder Lyßebeng, Hans Øjen, Jngebricht Halfvermoe og Ole Furre. hvor da blef forrettet saasom følger

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jngebricht Jsachsøns schiøde forkynt paa j øre udj gaarden Formo beliggende udj Ofverhaldens prestegield udgifvet af Einer Einersøn paa Hildrum udj Ofverhalden den 1 July anno 1704.

Jngebricht Jsachsøns schiøde forkynt paa j øre udj gaarden Formo beliggende udj Ofverhaldens prestegield udgifvet af Einer Einersøn paa Hildrum udj Ofverhalden den 1 July anno 1704.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

læst Ole Jngebrichtsøns schiøde paa 18 Mk. udj gaarden Schilbred, beliggende udj Ofverhaldens prestegield, samme udgifvet af Samuel Joenßøn paa Hildrum d. 8 July anno 1704

læst Ole Jngebrichtsøns schiøde paa 18 Mk. udj gaarden Schilbred, beliggende udj Ofverhaldens prestegield, samme udgifvet af Samuel Joenßøn paa Hildrum d. 8 July anno 1704

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Rasmus Krag har ladet stemne Lars Raasten for resterende forlodspenger hans gaard Seem paa Snaaßen forfalden paa,

den indstemte møtte iche

forleggis derfore til neste ting at møde.

Rasmus Krag har ladet stemne Lars Raasten for resterende forlodspenger hans gaard Seem paa Snaaßen forfalden paa, den indstemte møtte iche forleggis derfore til neste ting at møde.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Christian Hof udj Trundhiem ladet stemne ved lensmandsen Ole Vorm Augustinus Ristad for indestaaende rettighed af hands paaboende gaard Ristad,

den indstemte møtte iche

foreleggis til neste ting at møde eller fraværende dom fornemme.

Christian Hof udj Trundhiem ladet stemne ved lensmandsen Ole Vorm Augustinus Ristad for indestaaende rettighed af hands paaboende gaard Ristad, den indstemte møtte iche foreleggis til neste ting at møde eller fraværende dom fornemme.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Joen Andfindsøn Grungstad har ladet stemne Moses Bertnem for indstaaende arf som er forfalden 1657 d. 4 septembr.

paa hans moders veigne for hvilchen Moses Bertnem indbemelte tid schulle være sat til formynder, Joen Anfindsøn fremlagde udj retten it schifftebref, af hvilchet seis at Salig Jfver Sorenschrifveren den 4 Sept. Anno 1657 paa gaarden Engstad har holdet schifte effter Joen Anfindsøns Moders forælder, hvor hende da arfvelig tilfalt 63 Rdr. 1 ort. 12 Sk. og odelsgods 10 1/2 Mk. men at Moses Bertnem eller nogen anden derudj er indført eller sat til formynder seis iche.

Joen Anfindsøn blef tilspurt, hvor lenge hands

<side 60a>

forældre lefvede til sammen, hand svarede aar,

Dernest om de imidlertid de lefvede tilsammen, iche har søgt Moses Bertnem til tinge, og dermed loflige prof ofverbevist hannem at være sat til hans moders formynder,

hvortil hand svarede, at hands forældre tallede vel offte der om at de vilde stefne Moses Bertnem til tinge, men det kom dog iche dertil for endnu efftet faderens død, og hans moder som en aar gammel qvinde igienlefver, og altid ancher paa at hund iche har erlanget tilfulde sin arfvepart effter hendis forældre.

Til dette at svare møtte den indstemte Moses Bertnem en mand aar gammel, der tilbød sig at ville aflegge sin corporlig æd at hand aldrig har været eller sat til at være Joen Anfindsøns Moders formynder, eller ved af hendis arf at sige, og kunde nogen hannem det ofverbevise, da vilde hand endnu der tilsvare, men effterdj det iche kunde schie, begierede Moses Bertnem en frikiendelsisdom efter lofven, hvilchen blef saaledis:

afsagt:

Endog Joen Anfindsøn her udj retten fremlegger it schiftebref af hvilchet vel seis at Sl. Jfver Sørenßøn anno 1657 d. 4 Septembr. har forrettet schiffte effter Joen Anfindsøns Moders forældre, Dog alligevel effterdj udj samme schiftebref iche seis, at Moses Bertnem er sat til hands Moders formynder, iche eller kand hand hannem saadant ofverbevise med loflige prouf, Til med har dette tilforn aldrig været paatalt eller for nogen ræt, Da kand denne ræt Joen Anfindsøns paastaaende iche bifalde, særdelis saasom loven er der tvert imod, men Moses Bertnem for Joen Anfindsøns Kraf paa hands Moders veigne i alle maader frikiendis.

Joen Andfindsøn Grungstad har ladet stemne Moses Bertnem for indstaaende arf som er forfalden 1657 d. 4 septembr. paa hans moders veigne for hvilchen Moses Bertnem indbemelte tid schulle være sat til formynder, Joen Anfindsøn fremlagde udj retten it schifftebref, af hvilchet seis at Salig Jfver Sorenschrifveren den 4 Sept. Anno 1657 paa gaarden Engstad har holdet schifte effter Joen Anfindsøns Moders forælder, hvor hende da arfvelig tilfalt 63 Rdr. 1 ort. 12 Sk. og odelsgods 10 1/2 Mk. men at Moses Bertnem eller nogen anden derudj er indført eller sat til formynder seis iche. Joen Anfindsøn blef tilspurt, hvor lenge hands forældre lefvede til sammen, hand svarede aar, Dernest om de imidlertid de lefvede tilsammen, iche har søgt Moses Bertnem til tinge, og dermed loflige prof ofverbevist hannem at være sat til hans moders formynder, hvortil hand svarede, at hands forældre tallede vel offte der om at de vilde stefne Moses Bertnem til tinge, men det kom dog iche dertil for endnu efftet faderens død, og hans moder som en aar gammel qvinde igienlefver, og altid ancher paa at hund iche har erlanget tilfulde sin arfvepart effter hendis forældre. Til dette at svare møtte den indstemte Moses Bertnem en mand aar gammel, der tilbød sig at ville aflegge sin corporlig æd at hand aldrig har været eller sat til at være Joen Anfindsøns Moders formynder, eller ved af hendis arf at sige, og kunde nogen hannem det ofverbevise, da vilde hand endnu der tilsvare, men effterdj det iche kunde schie, begierede Moses Bertnem en frikiendelsisdom efter lofven, hvilchen blef saaledis: afsagt: Endog Joen Anfindsøn her udj retten fremlegger it schiftebref af hvilchet vel seis at Sl. Jfver Sørenßøn anno 1657 d. 4 Septembr. har forrettet schiffte effter Joen Anfindsøns Moders forældre, Dog alligevel effterdj udj samme schiftebref iche seis, at Moses Bertnem er sat til hands Moders formynder, iche eller kand hand hannem saadant ofverbevise med loflige prouf, Til med har dette tilforn aldrig været paatalt eller for nogen ræt, Da kand denne ræt Joen Anfindsøns paastaaende iche bifalde, særdelis saasom loven er der tvert imod, men Moses Bertnem for Joen Anfindsøns Kraf paa hands Moders veigne i alle maader frikiendis.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 60b>

Christen Hildrum er indstemt af lensmanden Ole Vorm for uloflig øeltapperj,

Jndbemelte Ole Vorm møtte med bekiendelße at hans nest afvichte vaar fant udj hands huus da hand dermed corporal Helje Ranum og Anders Hildrum samt Jsach Himo indkom, j t^dr med øel udj, hvorpaa hand satte Kongens Crone, og der det var scheed og nogle dager dereffter kom Samuel Grande og Erich Fos ind udj atterbemelte Christens huus ølet at uddriche og opbrød kongens Crone.

atterbemelte Ole Vorm fremlagde udj retten en tilladelße og bevilging fra Velbaarne her stiftamtmand om gastgieberj med videre samme daterit Trundhiem d. 15 Sept. 1704. Dernest lefverede Ole Vorm den hannem af general Peter Drejer gifven bevilling at være gastgiefver udj Ofverhaldens prestegield, samme er daterit Trundhiem den 6 April Anno 1702: Fremdelis lefverede nestmelte Vorm høyædle og velbaarne her stiftamtmands høymyndige befaling om øelkippernis afschaffelße her udj fogderiet dat. Trundhiem den 22 Marty Anno 1703: Endu blef af Ole Vorm lefverit en ofver gifven supplication til højædelbaarne her stiftamtmand dat. Hildrum d. siste Marty 1702:

Til sagen al svare møtte den indstemte Christen Hildrum:/ hvilchen nestholdende sommersageting d. 7 July ogsaa var indstemt, men iche møtte ei eller nogen paa hans veigne, omschiønt hand 3^de gange blef paaraabt, og Var loflig stemt,

og effterdj hand bode paa tinggaarden, schichede fogden bud efter hannem, at hand schulde komme hiem som dog iche schede forend tinget den dag var ofverstaaen, hvorfore hand blef forelagt til dette ting at møde eller fraværende dom førnemme etc. /: Dog meget druchen, samt med ubeschedne ord, uschichelige lader og facter baade imod rettens betiende og sin vederjort, og da fogden tilspurde hannem hvorfore hand kom saa druchen for retten svarede hand, der kunde ingen forbiude hannem at driche, til med hafde hand self, og ingen anden betalt det hand hafde druchet, gich saa fra retten at spadsere frem og tilbage paa gulfvet, og der fogden tiltalte ham derfor sagde hand, ingen Kunde forbiude ham at gaa paa gulfvet, til med var det nu nyeligen nedlagt, derfore kunde det vel taale at gaa paa uden schade,

hereffter tilspurde fogden den indstemte om hand iche hafde hørt oplæste velb. hr stiftamtmand orde om øelkippernis afschaffelse paa landet, Dernest om hand og de andre hands grander iche saa offte af retten har været advarede sig fra øeltapperj

<side 61a>

at endtholde, hvortil hand svarede ja.

Endelig hvorfore hand da samme befaling iche har effterlefvet, svarede iche at bruge øeltapperj, men dette kunde hand iche nechte at hand jo nest leden aar paa høsttingdagene udtappede j t^de øel til sine rettigheders afbetaling, siden den tid iche haft mere øel udj sit huus end det Ole Vorm giorde arrest paa, som hand brygget af det malt som hand af sin paaboende gaards korn hafde meltet,

hvortil Ole Vi svarede, hand bruger 1/2 spd: og saaer 3 1/2 t^dr korn, men hand Kiøber hos andre malt og korn at melte etc.

Ole Vi formende at Christen som en bonde iche maatte bruge øeltapperj, men hand allene som en gastgiefver der ogsaa for samme svarer consumption effter forordningen etc.

fogden satte udj rette at Christen Nielsøn, som iche vil entholde sig fra øeltapperi, til med kom druchen for retten som for ermelt, maatte bøde effter loven og begierede dom hvilchen saaledis blef afsagt

Der schiønt de tingciterit C:N:S: baade paa Hildrums tingstæd og ved Ranums K. har hørt oplæse høyædelb. her stiftamtms befaling til fogden at afchafe de øelkroer som her udj fogderiet findis, iche allene gastgifvere til præjudice, men end og den gemene bonde til besuær, Til med saa offte af retten advaret sig fra øeltapperj saavel ting som andre dager at endholde, Saa har hand dog saadan formaning iche holdet sig effterretlig men efter egen bekiendelße paa ting dagene j t^dr øel udtappet og saalt, Saa har og O: V: effter inqvisition med 2^de M: fundet udj hans hus j t^de øel hvorpaa hand satte Kongens Crone, hvilchet hand dog iche har anseet, men gifvet aarsage til at dermed paa uloflig maade er omgaait.

For uden dette da er C: N: S: kommen for retten druchen, med ubeschedne ord, uschichelige facter baade imod R: B: og sin vederpart. og uanset hand med dette har begaait saadan forseelße, hvorved loven og Øfrigheds ordre er blefven ofvertrad Retten forachtet, samt den gemene Mand forarget, og defor vel fortient kiendeligen at burde anseis andre etc.

Jche dismindre modereris det dog saa vil denne gang at hand udgifver til fatighuset udj Trundh. En Rdr. som fogden annammer og mod gvit. lader levere Her hos advaris alle omkring tinggaarden boende at entholde sig fra øeltapperi ting og andre dager u???? øels forbrydelße.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 61b>

Anno 1704 d. 2 Octobr. er holden schatte- og sageting paa Tingstædet Aargaard nerværende Kongelig May^ts foged Jacob Jespersøn samt effterschrefne Laurettismænd nemlig: Peder Grøthmo, Ole Schatland, Henning Tinglum, Jngebricht Halbostad, Ole Vengstad, Peder Berre, Einer Bergum og Anderes Holstad, hvor da blef forrettet som følger:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Peder Pedersøn lod forkynde sit schiøde paa 2 ører 16 Mk. udj den gaard Morch paa Nummedalseidet, samme schiøde er udgifvet udj Vigen af Her Villads Bing d. 11 July 1704:

Peder Pedersøn lod forkynde sit schiøde paa 2 ører 16 Mk. udj den gaard Morch paa Nummedalseidet, samme schiøde er udgifvet udj Vigen af Her Villads Bing d. 11 July 1704:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Forkynt Peder Pedersøns bøxelseddel paa 2 ører udj gaarden Berre beliggende paa Nummedalseidet, samme bøxel sededel er udgifven af Tron Pedersøn paa Ofvergaard d. 20 Octobr. 1704:

Forkynt Peder Pedersøns bøxelseddel paa 2 ører udj gaarden Berre beliggende paa Nummedalseidet, samme bøxel sededel er udgifven af Tron Pedersøn paa Ofvergaard d. 20 Octobr. 1704:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Hemming Tinglims bøxelseddel læst paa 1 spand 12 Mk. udj gaarden Tinglim paa Nummedas Eidet beliggende, udgifven af Rasmus Krag paa Tinglim d. 9 septembr. Anno 1704

Hemming Tinglims bøxelseddel læst paa 1 spand 12 Mk. udj gaarden Tinglim paa Nummedas Eidet beliggende, udgifven af Rasmus Krag paa Tinglim d. 9 septembr. Anno 1704

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Forkynt Aumund Ellingsøns bøxelseddel paa ører udj Bache Closters gaard Stafren beliggende paa Nummedalseidet, samme bøxel udgifven af Andreas Tønder paa Ranum d. 9 Octobr. 1703

Forkynt Aumund Ellingsøns bøxelseddel paa ører udj Bache Closters gaard Stafren beliggende paa Nummedalseidet, samme bøxel udgifven af Andreas Tønder paa Ranum d. 9 Octobr. 1703

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Erich Jngebrichtsøn lod læße sin bøxelseddel paa 2 ører udj Bache Closters gaard Stafren beliggende paa Nummedalseidet, udgifven paa Ranum d. 9 Octobr. 1703 af Andreas Tønder

Erich Jngebrichtsøn lod læße sin bøxelseddel paa 2 ører udj Bache Closters gaard Stafren beliggende paa Nummedalseidet, udgifven paa Ranum d. 9 Octobr. 1703 af Andreas Tønder

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Tron Pedersøn ved Jens Alte og Anders Schredder ladet indstemne Christopher Brathlien for undsetning med rede penger og videre til hands aaflings fortsettelße,

den indstemte møtte iche,

foreleggis derfore til sommertinget at møde om hand i mindelighed disforuden iche med Tron Pedersøn forenis.

Tron Pedersøn ved Jens Alte og Anders Schredder ladet indstemne Christopher Brathlien for undsetning med rede penger og videre til hands aaflings fortsettelße, den indstemte møtte iche, foreleggis derfore til sommertinget at møde om hand i mindelighed disforuden iche med Tron Pedersøn forenis.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Tron Pedersøn ogsaa ladet indstemne Størcher Klefven formedelst it lafar, som hand uden hans videnschab sig har bemechtiget,

den indstemte møtte iche

foreliggis til sommertinget at møde

Tron Pedersøn ogsaa ladet indstemne Størcher Klefven formedelst it lafar, som hand uden hans videnschab sig har bemechtiget, den indstemte møtte iche foreliggis til sommertinget at møde

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 62a>

Tron Pedersøn iligemaade ladet indstemne Michel Kolstad for gield,

den indstemte møtte med gieldens vedgaaelße, og dilations begiæring til sommeren,

hvor med Tron Pedersøn velfornøjet, dog hvis iche sheer til belofvede tid, erlanges dom til betaling effter lofven.