Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Tron Pedersøn hafde endelig ladet ved Tore og Peder Berre stemne Jngebricht Elden for en oxe à 6 Rdr. som hand hannem hafde lofvet og tilsagt, men samme løfte iche effterkommet, og oxen til en anden nemlig Andreas Tønders tiener bortsaalt,

den indstemte møtte med bekiendelße, at være schyldig til hands forrige landdrot h^r Andreas Tønder schat og landschyld, og derfore, samme oxe til hands tiener paa hands veigne betalt,

Parterne effter opmuntring af tingsøgende almue blef herom forenede saaledis at indbemelte Jngebricht Elden betaler denne oxe med forvaalte omkaasting in alles til penger 8 Rdr. inden 15 dager under execution. effter lofven.

Belangende hvis videre atterbemelte Jngebricht til Tron Pedersøn er plichtig for resterende bøxel, schat og rettighed med videre, da forleggis hand inden Juel at lade sig indfinde udj Altvigen til afreigningsgiørelße.

Tron Pedersøn hafde endelig ladet ved Tore og Peder Berre stemne Jngebricht Elden for en oxe à 6 Rdr. som hand hannem hafde lofvet og tilsagt, men samme løfte iche effterkommet, og oxen til en anden nemlig Andreas Tønders tiener bortsaalt, den indstemte møtte med bekiendelße, at være schyldig til hands forrige landdrot hr Andreas Tønder schat og landschyld, og derfore, samme oxe til hands tiener paa hands veigne betalt, Parterne effter opmuntring af tingsøgende almue blef herom forenede saaledis at indbemelte Jngebricht Elden betaler denne oxe med forvaalte omkaasting in alles til penger 8 Rdr. inden 15 dager under execution. effter lofven. Belangende hvis videre atterbemelte Jngebricht til Tron Pedersøn er plichtig for resterende bøxel, schat og rettighed med videre, da forleggis hand inden Juel at lade sig indfinde udj Altvigen til afreigningsgiørelße.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Toer Berre og Knudt Sagemester, værende her for retten, blef formanede at lade sig indfinde hos Tron Pedersøn, deris Jord hos bond, til afreigningsgiørelße inden Juel, hvilchet dennem videre schal blifve af hannem tilsagt.

Toer Berre og Knudt Sagemester, værende her for retten, blef formanede at lade sig indfinde hos Tron Pedersøn, deris Jord hos bond, til afreigningsgiørelße inden Juel, hvilchet dennem videre schal blifve af hannem tilsagt.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

fogden Jacob Jespersøn tilkiendegaf for tingsøgende almue det hannem var forekommet at almuen paa Eidet d 28 July nest afvicht en allerunderdanigst supplication til hands Kongelig May^st udj Trundhiem hafde lefverit, og udj samme besværete sig ofver hannem at schulle hafve oppebaaret udj de allernaadigst paabudne telt penger af hver legd 3 ort. 12 Sk. tilspurde dennem derfore hvor meget hand af hver legd udj ermelte telte penger hafde oppebaaret,

svarede først 2 ort. 16 Sk. derefter 16 Sk. er tilsammen 3 ort 8 schilling,

hvorfore de da for hans Kongelig Mayst h^ar besnæret sig ofver

<side 62b>

hannem at schulle hafve oppebeaaaret af hver legd 3 ort. 12 Sk.

de svarede dette at være scheed mod deris vilie og dennem gandsche uafvidende

Meth kvem indbemelte suppliqve for dennem hafde schrefvet og til Hands Mays^t lefverit,

de svarede, 2d^e mænd af Bedstadens præstegield og Jnderøens fogderj, nemlig Ole Strømnes og Peder Ressen, hvilche de deris zigneter og allerunderdanigst andragende postvis hafde lefverit til undersættelße og renschrifvelße udj Trundhiem, men Fogden Jacob Jespersøn derudj iche indført, saasom de sig ofver hannem, hverchen ved hans Kongelig Mayt^s intraders oppebørsel, eller udj andre maader hafver at besuære, og som dette saaledis for retten passerede, og fogden herom it tingsvidne var begierende, blef det samme og saaledis under vore hænder og zignether tilstillete.

fogden Jacob Jespersøn tilkiendegaf for tingsøgende almue det hannem var forekommet at almuen paa Eidet d 28 July nest afvicht en allerunderdanigst supplication til hands Kongelig Mayst udj Trundhiem hafde lefverit, og udj samme besværete sig ofver hannem at schulle hafve oppebaaret udj de allernaadigst paabudne telt penger af hver legd 3 ort. 12 Sk. tilspurde dennem derfore hvor meget hand af hver legd udj ermelte telte penger hafde oppebaaret, svarede først 2 ort. 16 Sk. derefter 16 Sk. er tilsammen 3 ort 8 schilling, hvorfore de da for hans Kongelig Mayst har besnæret sig ofver hannem at schulle hafve oppebeaaaret af hver legd 3 ort. 12 Sk. de svarede dette at være scheed mod deris vilie og dennem gandsche uafvidende Meth kvem indbemelte suppliqve for dennem hafde schrefvet og til Hands Mayst lefverit, de svarede, 2de mænd af Bedstadens præstegield og Jnderøens fogderj, nemlig Ole Strømnes og Peder Ressen, hvilche de deris zigneter og allerunderdanigst andragende postvis hafde lefverit til undersættelße og renschrifvelße udj Trundhiem, men Fogden Jacob Jespersøn derudj iche indført, saasom de sig ofver hannem, hverchen ved hans Kongelig Mayts intraders oppebørsel, eller udj andre maader hafver at besuære, og som dette saaledis for retten passerede, og fogden herom it tingsvidne var begierende, blef det samme og saaledis under vore hænder og zignether tilstillete.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1705 Den 15 January er holden sageting paa ordinarie tingstæd Aarnes udj Fosnes prestegield, nerværende Kongelig Mayts foged H^r Jacob Jespersøn samt effterscrefne Laurettismænd nemlig Michel Hamnes, Tørris Sylteraufne, David Aarboen, Erich Bergum, Arne Klingen, Ole Vetterhuus, Elling Schielde, og Ole Dale, hvor da blef forrettet som følger.

Anno 1705 Den 15 January er holden sageting paa ordinarie tingstæd Aarnes udj Fosnes prestegield, nerværende Kongelig Mayts foged Hr Jacob Jespersøn samt effterscrefne Laurettismænd nemlig Michel Hamnes, Tørris Sylteraufne, David Aarboen, Erich Bergum, Arne Klingen, Ole Vetterhuus, Elling Schielde, og Ole Dale, hvor da blef forrettet som følger.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Læst og forkynt Kongelig forbud paa Værving af Soldater og baadsfolch i Danmarch og Norge uden Kongelig tilladelße, daterit Friderichsborg d. 10 Octo: 1704

Læst og forkynt Kongelig forbud paa Værving af Soldater og baadsfolch i Danmarch og Norge uden Kongelig tilladelße, daterit Friderichsborg d. 10 Octo: 1704

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jligemaade forkynt Kongelig befaling at almuer paa landet maa iche lade nogen anden supplicere for dennem end Sorenschifveren etc. dat. Aggerhuus den 24 Septembr. anno 1704:

Jligemaade forkynt Kongelig befaling at almuer paa landet maa iche lade nogen anden supplicere for dennem end Sorenschifveren etc. dat. Aggerhuus den 24 Septembr. anno 1704:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 63a>

Forkynt Land- og Capitelstaxten som er sat udj Trundhiem, effter loven, den 20 Novembr. Anno 1705:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

læst og forkynt Erich Mortensøns bøxelseddel paa 8 march lauf og bøxel ofver 14 Mk. lauf udj gaarden Antzøn beliggende udj Bangdalen Sæve Kirche tilhørende udgifvet af Pros Lauritzøn udj Biørøen d. 3 Novembr. 1704

læst og forkynt Erich Mortensøns bøxelseddel paa 8 march lauf og bøxel ofver 14 Mk. lauf udj gaarden Antzøn beliggende udj Bangdalen Sæve Kirche tilhørende udgifvet af Pros Lauritzøn udj Biørøen d. 3 Novembr. 1704

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

H^r Tron Pedersøn fremkom for retten og opbød til bøxel og brug den gaard Vig, schyldende 2 spand 1 øre med bøxel, beliggende udj Fosnes prestegield og Fladanger fierding,

Jngen lod sig finde den at vilde antage, formedelst den dyre leie og ringhed ved ager og eng samt udj andre maader, og at samme gaard har været lagt saa dyre, formedelst Kaabeveide og andre smaa gaarder som har ligget der under udj forrigen tider.

Hr Tron Pedersøn fremkom for retten og opbød til bøxel og brug den gaard Vig, schyldende 2 spand 1 øre med bøxel, beliggende udj Fosnes prestegield og Fladanger fierding, Jngen lod sig finde den at vilde antage, formedelst den dyre leie og ringhed ved ager og eng samt udj andre maader, og at samme gaard har været lagt saa dyre, formedelst Kaabeveide og andre smaa gaarder som har ligget der under udj forrigen tider.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Lavrettismænd har af Fosnes prestegield at aflegge sin laurettiseed udj Trundhiem for tilstundende lauting ere tilsagde effterschrefne, Bersvend Tøddal, Johannes Oxdølen, Jacob Bergum, Hans Frøvarp, Mons Sellereng, Niels Hestdalen, Bendix Høchenes, og Erich Spillum:

Lavrettismænd har af Fosnes prestegield at aflegge sin laurettiseed udj Trundhiem for tilstundende lauting ere tilsagde effterschrefne, Bersvend Tøddal, Johannes Oxdølen, Jacob Bergum, Hans Frøvarp, Mons Sellereng, Niels Hestdalen, Bendix Høchenes, og Erich Spillum:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogdens fuldmæchtig og tiener Melchior Mejer tilspurde Laurettet og tingsøgende almue, om de personer her af Fosnes præstegield, dernest afvichte aar h<??>en lejermaal, iche af fogden har været søgte, de fulde bøder effter <??> tilsvare, Desligeste om de for resten iche ere strafede udj fængsel paa vand efftersom de iche har været god for at betale,

dette saa udj sandhed at være bejaede tingsøgende almue, og laurettet

hvorpaa tingsvidne af Retten blef begiæret som schal meddelis.

Fogdens fuldmæchtig og tiener Melchior Mejer tilspurde Laurettet og tingsøgende almue, om de personer her af Fosnes præstegield, dernest afvichte aar hen lejermaal, iche af fogden har været søgte, de fulde bøder effter tilsvare, Desligeste om de for resten iche ere strafede udj fængsel paa vand efftersom de iche har været god for at betale, dette saa udj sandhed at være bejaede tingsøgende almue, og laurettet hvorpaa tingsvidne af Retten blef begiæret som schal meddelis.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

J ligemaade blef almuen tilspurt om de iche viste flere gaarders parter hands Kongl. May^st tilhørende nest afvichte aar har været bøxlede end som følger, Ole Biørnerøe 1 øre, Bersvend Hachtorsøn 1 øre 3 Mk. Jngebricht Lilleschaarstad 1 øre 18 Mk. og Bendix Høchenes 2 ører 8 Mk.

Dette saa udj sandhed at være bejaede almuen

hvorpaa og tingsvidne blef begiæret

J ligemaade blef almuen tilspurt om de iche viste flere gaarders parter hands Kongl. Mayst tilhørende nest afvichte aar har været bøxlede end som følger, Ole Biørnerøe 1 øre, Bersvend Hachtorsøn 1 øre 3 Mk. Jngebricht Lilleschaarstad 1 øre 18 Mk. og Bendix Høchenes 2 ører 8 Mk. Dette saa udj sandhed at være bejaede almuen hvorpaa og tingsvidne blef begiæret

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 63b>

Anno 1705 den 19 Jaunary er holden sageting paa ordinarie tingstæd Hildrum udj Ofverhaldens præstegield, nerværende Kongelig May^ts foged Jacob Jespersøn, samt efschrefne laurettismænd, nemlig Johannes Værum, Johannes Grung, Jsach Østduen, Ole Brønboe, Peder Lyseberg, Hans Øjen, Jngebricht Halfvermoe, og Ole Furre, hvor da for retten passerede saasom følger:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Blef oplæst og forkynt Hands Kongelig May^ts allernaadigst udgangne befalinger med videre som paa forrige tingstæd er indført.

Blef oplæst og forkynt Hands Kongelig Mayts allernaadigst udgangne befalinger med videre som paa forrige tingstæd er indført.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jens Selleg lod forkynde sit schiøde paa 12 1/2 Mk lauf, udj gaarden Birchen, beliggende udj Ofverhaldens prestegield, udgifvet af hans brødre paa Hildrum udj Ofverh: d. 29 Jan: 1705

Jens Selleg lod forkynde sit schiøde paa 12 1/2 Mk lauf, udj gaarden Birchen, beliggende udj Ofverhaldens prestegield, udgifvet af hans brødre paa Hildrum udj Ofverh: d. 29 Jan: 1705

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

J ligemaade forkynt Danjel Olsøn Glasmagers schiøde paa den 1/1 gaard Selleg, beliggende udj Ofverhaldens prestegield, udgifvet af Tron Pedersøn paa Halvermo d. 16 Octobr. A^o 1704:

J ligemaade forkynt Danjel Olsøn Glasmagers schiøde paa den 1/1 gaard Selleg, beliggende udj Ofverhaldens prestegield, udgifvet af Tron Pedersøn paa Halvermo d. 16 Octobr. Ao 1704:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Karen Einersdatter beligget af Peder Larsøn Schomager af Snaasen

paa qvindfolchets veigne møtte Ole Vorm, hvilchen med tingsøgende almue, vidnede at dette qvindfolch er saa arm og fattig at hund gaar omkring paa bøyden om føde, iche dismindre bød Ole Vorm for hende 3 Rdr. at ville betale,

og som ingen højere for hende vilde betale, saa tildømmis hund de samme at svare, samt udstaa Kirchens disciplin

Jndbemelte Peder, som 2^de gange har været indstemt men iche møt, tildømmis at bøde sine fulde bøder effter loven, eller og dersom hand det iche formaar, da det effter loven anderledis undgielde og derforuden udstaa Kirchens disciplin.

Karen Einersdatter beligget af Peder Larsøn Schomager af Snaasen paa qvindfolchets veigne møtte Ole Vorm, hvilchen med tingsøgende almue, vidnede at dette qvindfolch er saa arm og fattig at hund gaar omkring paa bøyden om føde, iche dismindre bød Ole Vorm for hende 3 Rdr. at ville betale, og som ingen højere for hende vilde betale, saa tildømmis hund de samme at svare, samt udstaa Kirchens disciplin Jndbemelte Peder, som 2de gange har været indstemt men iche møt, tildømmis at bøde sine fulde bøder effter loven, eller og dersom hand det iche formaar, da det effter loven anderledis undgielde og derforuden udstaa Kirchens disciplin.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 64a>

Christian Hof boende udj Trundhiem hafde ved bøjdelensmanden Ole Vorm ladet stemne Augustinus Ristad for resterende landschyld med videre effter hands udj retten fremlagde rengning af dato Trundhiem dend 29 May Anno 1704:

Den indstemte møtte og vedgich reigningen samt paastod dom, hvilchen saaledis blef afsagt:

Augustinus Ristads forseelße imod sin landrot Christian Hof, udj henseende til hands paaboende gards landschylds og rettigheds uclarering, som den udj retten fremlagde reigning udviser, anseis mere af samme bondis Vanvittighed, samt Veiens lengde og besuæring til sin landdraat, end af hands modvillighed og ulydighed, og som denne forseelße vel kunde udfalde til hands gaards forbrydelße, dersom den yderste strenghed schulle følgis, og retten iche ansaae, samt hafde medlidenhed med hands fatigdom og tidens tilstand, samt at hand derofver med it huus fuld af smaa børn til bethlestafven maatte forfalde, Saa modereris denne fautis anseelse saaledis:

at Augustinus Ristad betaler den udj retten fremlagde reigning til penger 5 Rdr. 3 ort. 22 Sk. med omkaastning 2 ort. inden 15 dager under execution og adferd effter loven.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Peder Bertmen hafde indstemt Joen Anfindsøn Grungstad for ubeqvemsord paa tinggaarden nest afvichte sommer,

til vidne ere indstemt Peder Obstad og Svend Melhuus,

parterne møtte for retten, saavel som indbemelte prouf, hvilche videnede som følger:

at hand hørde det Joen Anfindsøn sagde til Peder Bertnem paa tinggaarden at hand hafde taget hans Moders arf fra hannem som en tiuf og schielm,

det samme vidnede ogsaa Ole

<side 64b>

Vorm godvillig for retten,

ellers vidnede indbemelte danne Mænd at denne Joen Anfindsøn Grungstad var meget druchen,

Til dette at svare møtte den indstemte Joen Anfindsøn med bekiendelse at hand Var druchen og kand iche mindis de ord at hafve sagt ei eller viste andet med hannem end det som en ærlig Mand vel ejner og anstaar, samt bad om denne forseelsis effterladelße,

Peder Bertnem paastod dom

saaledis afvsagt:

Om endschiønt Joen Anfindsøn Grungstad med sine letsindige ord og uforschammet fremfart her paa tinggaarden, vel har fortient at hand derfor kiendeligen burde anseis, andre saadanne ord gyder til exempel og afschy.

Jche dismindre modereris det saavit denne gang baade for hands vanvittighed, saa og fordj hand undschylder sin daarlighed med sin druchenschab, at hand her for retten afbeder sin forseelße, med saa scheel at Peder Bertnem det begierer, samt udgifver til de fattige her udj gieldet 4 Rdr. som hand paa sommertinget udj retten lefverer, at de da kand blifve udj tingsøgende almuis nærværelße til de vedkommende udlefverede

Peder Bertmen hafde indstemt Joen Anfindsøn Grungstad for ubeqvemsord paa tinggaarden nest afvichte sommer, til vidne ere indstemt Peder Obstad og Svend Melhuus, parterne møtte for retten, saavel som indbemelte prouf, hvilche videnede som følger: at hand hørde det Joen Anfindsøn sagde til Peder Bertnem paa tinggaarden at hand hafde taget hans Moders arf fra hannem som en tiuf og schielm, det samme vidnede ogsaa Ole Vorm godvillig for retten, ellers vidnede indbemelte danne Mænd at denne Joen Anfindsøn Grungstad var meget druchen, Til dette at svare møtte den indstemte Joen Anfindsøn med bekiendelse at hand Var druchen og kand iche mindis de ord at hafve sagt ei eller viste andet med hannem end det som en ærlig Mand vel ejner og anstaar, samt bad om denne forseelsis effterladelße, Peder Bertnem paastod dom saaledis afvsagt: Om endschiønt Joen Anfindsøn Grungstad med sine letsindige ord og uforschammet fremfart her paa tinggaarden, vel har fortient at hand derfor kiendeligen burde anseis, andre saadanne ord gyder til exempel og afschy. Jche dismindre modereris det saavit denne gang baade for hands vanvittighed, saa og fordj hand undschylder sin daarlighed med sin druchenschab, at hand her for retten afbeder sin forseelße, med saa scheel at Peder Bertnem det begierer, samt udgifver til de fattige her udj gieldet 4 Rdr. som hand paa sommertinget udj retten lefverer, at de da kand blifve udj tingsøgende almuis nærværelße til de vedkommende udlefverede

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jens Lilleberg hafver ladet stemne sin svoger Benth Thomesøn formedelst at hand sin Vermoder schal hafve sclaget,

til vidne ere indstemte Christopher Schidstad og Niels Hachlie, hvilche mødende for retten og bekiente det de hafde hørt af Benth Thomesøn sige at hands verfader Jens Lilleberg hafde beschadiget hands qvinde med en øx. Desligiste hafde de hørt af Jens Lillebergs qvinde sige at

<side 65a>

hendis svoger Benth hende hafde sclaget, men hvor med viste de iche,

parterne blef forholte at forligis, hvilchet og af begge endeligen blef forholte at forligis, hvilchet og af begge endeligen med nogen ordvexling og stridghed blef samtycht saaledis:

Efftersom Benth Thomesøn nu for denne retfærdelis begierer at entledigis fra denne sag og hvad deraf dependerer, og fast eller attraaer derfra ved forligelße end ved dom at adschillis, Da hafver Jens Lilleberg ogsaa effter gotfolchis tilschyndelße derudj samtycht, og ere de begge udj rettens samt laurettismænds paahør saaledis vel og venligen blefven forligt at Jens Lilleberg hermed afstaar alle sine prætentioner som hand til Benth Thomesøn indtil denne dag haft hafver, saa at alt hvis dennem kand være imellem faldet schal være machteløs og upaatalelig i alle maader, Dog at Benth Thomesøn nu her for retten afbeder sin forseelße mod sin Verfader og hans qvinde.

Til en slutning af denne uenighed forestillis dette baade Jens Lilleberg og Benth Thomesøn samt begge deris hustruer til effterretning at dersom nogen af dennem effter denne dag at forekoste hinanden noget af dette som dennem imellem hidindtil kand være passerit, det være sig ved ædruschab eller druchenschab, eller og at de hinanden med schieldsord eller slagsmaal, da schal den sligt begynder, eller begge dersom de sig med hinanden udj saadant indlader, bøde til de fattige her udj Ofverhaldens prestegield 10 Rdr. Ofver alt foreleggis dennem begge at de sig self med handtagelse schal forsichre at de med hverandre saa fredeligen og from-

<side 65b>

meligen vilde lefve som det Christne og ærlige folch sømmer, og saafremt, de det iche med deris egen schade som sagt ere vil undgielde og imodtage hvad videre kand paafølge

Jens Lilleberg hafver ladet stemne sin svoger Benth Thomesøn formedelst at hand sin Vermoder schal hafve sclaget, til vidne ere indstemte Christopher Schidstad og Niels Hachlie, hvilche mødende for retten og bekiente det de hafde hørt af Benth Thomesøn sige at hands verfader Jens Lilleberg hafde beschadiget hands qvinde med en øx. Desligiste hafde de hørt af Jens Lillebergs qvinde sige at hendis svoger Benth hende hafde sclaget, men hvor med viste de iche, parterne blef forholte at forligis, hvilchet og af begge endeligen blef forholte at forligis, hvilchet og af begge endeligen med nogen ordvexling og stridghed blef samtycht saaledis: Efftersom Benth Thomesøn nu for denne retfærdelis begierer at entledigis fra denne sag og hvad deraf dependerer, og fast eller attraaer derfra ved forligelße end ved dom at adschillis, Da hafver Jens Lilleberg ogsaa effter gotfolchis tilschyndelße derudj samtycht, og ere de begge udj rettens samt laurettismænds paahør saaledis vel og venligen blefven forligt at Jens Lilleberg hermed afstaar alle sine prætentioner som hand til Benth Thomesøn indtil denne dag haft hafver, saa at alt hvis dennem kand være imellem faldet schal være machteløs og upaatalelig i alle maader, Dog at Benth Thomesøn nu her for retten afbeder sin forseelße mod sin Verfader og hans qvinde. Til en slutning af denne uenighed forestillis dette baade Jens Lilleberg og Benth Thomesøn samt begge deris hustruer til effterretning at dersom nogen af dennem effter denne dag at forekoste hinanden noget af dette som dennem imellem hidindtil kand være passerit, det være sig ved ædruschab eller druchenschab, eller og at de hinanden med schieldsord eller slagsmaal, da schal den sligt begynder, eller begge dersom de sig med hinanden udj saadant indlader, bøde til de fattige her udj Ofverhaldens prestegield 10 Rdr. Ofver alt foreleggis dennem begge at de sig self med handtagelse schal forsichre at de med hverandre saa fredeligen og from- meligen vilde lefve som det Christne og ærlige folch sømmer, og saafremt, de det iche med deris egen schade som sagt ere vil undgielde og imodtage hvad videre kand paafølge