Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Førstkommende Botolphi Lauting at indreiße til Trundhiem og aflegge Laurettisæeden ere tilsagde her af præstegieldet effterschrefne, nemlig Lauritz Lilleøen, Ole Qvalstad, Peder Holum, Ole Solum, Jfver Homo, Ole Qvitum, Joen Flaat og Lauritz Klychen.

Førstkommende Botolphi Lauting at indreiße til Trundhiem og aflegge Laurettisæeden ere tilsagde her af præstegieldet effterschrefne, nemlig Lauritz Lilleøen, Ole Qvalstad, Peder Holum, Ole Solum, Jfver Homo, Ole Qvitum, Joen Flaat og Lauritz Klychen.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1705 Den 16 february er holden it extraordinaire ting paa gaarden Lundring beliggende udj Nærøe Prestegield og Løfsnes fierding nerværende Kongelig May^ts foged Jacob Jespersøn samt effterschrefne Laurettismænd nemlig Jsach Storeval, Michel Hansvigen, Johan Løføen, Ole Raasøen, Ole Vigestad, Peder Sund, Joen Storvede, og Ole Sandnes, hvor da blef forrettet som effterfølger:

Anno 1705 Den 16 february er holden it extraordinaire ting paa gaarden Lundring beliggende udj Nærøe Prestegield og Løfsnes fierding nerværende Kongelig Mayts foged Jacob Jespersøn samt effterschrefne Laurettismænd nemlig Jsach Storeval, Michel Hansvigen, Johan Løføen, Ole Raasøen, Ole Vigestad, Peder Sund, Joen Storvede, og Ole Sandnes, hvor da blef forrettet som effterfølger:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden lod forkynde hands Kongelig May^ts allernaadigst udgagne schattebref for indværende aar ord fra ord som følger.

Vi Friderich den fierde af guds Naade Konge til Danmarch og Norge etc. giør alle vitterligt at vi endnu udj dise vanschelige og vit udseende tiders tilstand uomgiengelig er foraarsaget udj vort Rige Norge foruden consumptionen udj Kiøbstaderne samt familie- og folcheschaten paa landet og den ordnnarie tiere- og trælasttiende, fremdelis at paabiude, saasom vi og hermed allernaadigst paabiude og befale at lejlændings, Odels, Proviant, den ordinarie Rostienisten, Soldater Kiolpengene og deslige sedvanlige schatter Jtem Capitulernis og præsteschabeds schatter ligesom de udj forbigagne aar hafver været paabiudne, ogsaa for indværende 1705 at schal udredis og

<side 66a>

betallis, dog at tienistecarle- og drengeschatten endnu til videre voris allernaadigste anordning upaafordret forblifver, saa og at Hurums annex udj Vangs præstegield under Fiele field i Valders fogderj fremdelis som hidindtil yder forschaandsel udj de ordinaire schatter til en tredje deel Thi er hermed denne voris allernaadigste vilje og anordning at alle og enhver vore kiere og tro undersaattere som bygge og boe udj vort Rige Norge schulle være tiltenchte samme schatter ligesom de effter hver stads lejlighed og lighed udj forordninigen af den 6 Marty 1694 ere taxerede og satte, udj indværende aar 1705 præcise og uden ringiste restantz til de derudj bestemte tider og det ligesom forordningen har udj ord fra ord maatte være igien tagen og indført rcihtig og ufeilbar at betale etc.

samme schattebref er daterit udj Kiøbenhafn d. 17 January anno 1705:

Fogden lod forkynde hands Kongelig Mayts allernaadigst udgagne schattebref for indværende aar ord fra ord som følger. Vi Friderich den fierde af guds Naade Konge til Danmarch og Norge etc. giør alle vitterligt at vi endnu udj dise vanschelige og vit udseende tiders tilstand uomgiengelig er foraarsaget udj vort Rige Norge foruden consumptionen udj Kiøbstaderne samt familie- og folcheschaten paa landet og den ordnnarie tiere- og trælasttiende, fremdelis at paabiude, saasom vi og hermed allernaadigst paabiude og befale at lejlændings, Odels, Proviant, den ordinarie Rostienisten, Soldater Kiolpengene og deslige sedvanlige schatter Jtem Capitulernis og præsteschabeds schatter ligesom de udj forbigagne aar hafver været paabiudne, ogsaa for indværende 1705 at schal udredis og betallis, dog at tienistecarle- og drengeschatten endnu til videre voris allernaadigste anordning upaafordret forblifver, saa og at Hurums annex udj Vangs præstegield under Fiele field i Valders fogderj fremdelis som hidindtil yder forschaandsel udj de ordinaire schatter til en tredje deel Thi er hermed denne voris allernaadigste vilje og anordning at alle og enhver vore kiere og tro undersaattere som bygge og boe udj vort Rige Norge schulle være tiltenchte samme schatter ligesom de effter hver stads lejlighed og lighed udj forordninigen af den 6 Marty 1694 ere taxerede og satte, udj indværende aar 1705 præcise og uden ringiste restantz til de derudj bestemte tider og det ligesom forordningen har udj ord fra ord maatte være igien tagen og indført rcihtig og ufeilbar at betale etc. samme schattebref er daterit udj Kiøbenhafn d. 17 January anno 1705:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Paa ærværdige Her Danjel Cristrophs veigne møtte lesmanden Nicolaus Lauritzøn, og fremlagde en stefning daterit Nærøe d. 26 Marty anno 1705: Noch af indbemelte lensmand lefverit udj Retten it indleg daterit Lundring dend 16 Aprilis anno 1705:

Til vidne udj den første post ere indstemte Frantz Garstad og Torber Obstad hvilche effter aflagde eed for retten vidnede som følger:

først Frantz Gardstad. at Her Ole Broch for 3 aars tid siden afvishte Soldaten Niels Mouritzøn Borgen fra privat absolution, fordj hand iche hafde betalt til haanem 1/2 pundfisch, og som hands Pastor Sl. her Christopher Resen samme søndag var udj Vichtens Kirche hvor dette schede, for hvilchen saadant blef angifvet, saa tog hand dog soldaten til privat absolution. Jndbemelte soldat blef nogen tid dereffter ogsa af her Ole Broch afvist for privat absolution.

Dernest Torber Obstad. Her Ole Broch har 2^de gange effter hinden afvist Soldal Niels Mouritzøn fra privat obsolution, fordj hand iche hafde betalt til hannem 1/2 pundfisch.

Til denne post at svare møtte Her Ole Broch og bekiende at hand soldaten for privat obsolu-

<side 66b>

lution hafde vist men iche for 1/2 pundfisch, men for nogle ubeqvemsord som soldaten hannem paa Nerøe ledigsberg nogen tid tilforn hafde begienget med, udj Nerværelße af Sl. Anders Jensøn, Pros Lauritzøn .

for det 2^det forklarer her Ole Broch, at hafde denne fravisning sched for 1/2 pundfisch, da hafde hand iche lefvert fra sig igien 1 ort 8 Sk. som Torber Obstad paa soldatens veigne hannem tilbød for dette in 1/2 pundfisch.

for det 3^ie forklarer her Ole at den søndag Niels Borgen og hands qvinde kom til her Ole udj schifthuset sagde hand til dennem, Naar Soldaten her Ole forligis med mig schal ieg annamme eder til absolution.

for det 4^de bekiender her Ole at hand med Soldaten Niels Borgen er blefven forligt udj Borgen udj Ole Ramstads og Niels Olsøns biværelse.

hertil svarede Niels Borgen at hand iche med hannem anderledis end dersom nogen anden af almuen iche vilde besnære sig ofver hannem, schulde hand ogsaa tie stille, hvilchet her Ole aldelis benechter og fragaar.

Nicolaus paa Her Danjel Pristroph veigne til dise poster svarede at her Ole Broch var gifven loflig Kald og varsel, derfore kunde hand vel hafve indstemt sine paa beraabende prouf til dette ting at møde deris sandhed at vidne.

for uden dette da var her Danjel iche stemte af her Ole Broch til proufs forhør dennesinde, derfore svare hand iche til noget forhør uden loflig stefnemaal

Belangende den 2^den post da møtte den indstemte Haagen Michelsøn med bekiendelse at hand var kommen fra Alstadhougs prestegield og til Nerøe gield, hvor her Ole Broch uden nogen testification fra sin Sogneprest hannem til publiqve absolution hafde annammet formedelst at hand paa it aars tid hafde holt sig fra sacramentet.

Til denne post svarede Her Ole Broch at ermelte Haagen har begieret af hannem privat absolution hvilchet hand hannem første gang nechtede, men anden gang effter Sl. hr. Christophers tale med hannem, antog hannem til publiqve absolution.

Hvad sig angaar den 3^ie post, da ere til vidner udj den indstemt Frantz

<side 67a>

Garstad og Lauritz Sætnøen, samt Torber Obstad, hvilche effter aflagde æed vidnede saaledis.

Frantz Gardstad at hand hørde af her Ole paa predichedestolen sig at de vare iche alle Christne som vare udj Kirchen, og at der var en Mand af Vichtens fierding som iche har giort it Christen værch J det hand iche har villet redde en Mand sidende paa kolfvet uden betalning, hvor udofver at det hand ejede og ejendis vorder schal blifve forbandet:

Lauritz Sætnøen vitnede at hand hørde her Ole sige af predichestolen at de vare iche alle christne hvilchet hand 3^de gange reputerede, fornemmelig en mand her af Vichtens fierding som iche har bevist en Christen gierning med sin næste som sad paa it kulf, hvilchen hand iche har villet redde forend hand fich betalning for sin umage, og derforuden sagde at hand for saadan uchristen gierning burde være for bandet tillige med hvad hand ejede.

Torber Obstad vitnede at her Ole tallede af predichedestolen dise ord 3^de gange at de vare iche alle Christne som vare udj Kirchen og at en Mand her af fierdingen hafde seet it mannische kuld seile paa folden, som hand iche hade villet redde med mindre hand fich betalning, og derhos sagde at hand med hands gods var forbandet.

herefter fremkom for retten Anders Olsøn Storesulen med bekiendelse at hand neste predichen effter dette var talt af her Ole gich til hannem med 2^de mænd nemlig Frantz Garstad og Lauritz Sætnøen, udj sacrestiet udj Vichtens Kierche med tilspørsel, hvorfore hand saadant uden ald bevis tiltalede sig saaledis af det hellige stæd, hvortil her Ole svarede, det schal alt sammen blifve godt igien og lysis Niels Hundhammer mødende for retten som af indbemelte Anders Olsøn Storesulen var fundet paa kulfvet ved stens nesßet,

blef tilspurt af retten om Anders Storesulen hafde begieret penger eller varer fordj at hand hannem hafde reddet hvortil Niels Hundhammer svarede at Manden Anders som nu var for retten iche hafde begieret redningspenger af hannem, men annammet af kulfvet og ført til Peder Ramstad, hvor hand meget vel blef imod taget:

Til denne post

<side 67b>

svarede her Ole og tilspurde tingsøgende almue om hand da dise ord blef sagt af hannem paa det hellige stæd, nafn gaf nogen mand,

hvortil de svarede at hand iche nemte nogen mand ved nafn.

Belangende den 4^de post, da til at vidne derudj ere indstemte Haachen Kolfvereid, Peder Lauritzøn og Karen Nachling, der vidnede som følger.

Haachen Kolfvereid, at da her Ole som forrettede kirchetienisten udj Kolvereid Kirche, hafde oplæst formaningens ord for alteret, tallede hand communicantenne saaledis. Tøchis eder at J har giort vel imod en fattig verløs Enche der schal lønne baade mig og her Danjel Pristroph, kand ieg iche betale eder derfore, da schal gud betale eder derfore.

Peder Nachling vidnede at da hand effter formaningenis ord blef læst Knæfaldede for alteret udj tanche at annamme Jesu sande legem og blod, sagde her Olle til communicanterne ere i iche brafve mands tienere, ere i iche af brafve mænds huus, har de iche raad til at gifve eder j schilling at legge paa herrens altere, tøchis eder at J giører vel mod en verløs Enche som schal lønne saavel mig som her Danjel Pristroph Troer J iche at gud kand ramme eder igien.

Karen Andersdatter vidnede at da hund tillige med andre communicanter falt paa kne spurde her Ole dennem om de iche vare ærlige mænds folch, saa og om de iche hafde en schilling at offre paa alteret, ieg troer vist at gud schal ramme eder igien.

Til denne post svarede her Ole at sacramentet iche var ophøiet, videre iche hafde at fremføre dennesinde.

Paa ærværdige Her Danjel Cristrophs veigne møtte lesmanden Nicolaus Lauritzøn, og fremlagde en stefning daterit Nærøe d. 26 Marty anno 1705: Noch af indbemelte lensmand lefverit udj Retten it indleg daterit Lundring dend 16 Aprilis anno 1705: Til vidne udj den første post ere indstemte Frantz Garstad og Torber Obstad hvilche effter aflagde eed for retten vidnede som følger: først Frantz Gardstad. at Her Ole Broch for 3 aars tid siden afvishte Soldaten Niels Mouritzøn Borgen fra privat absolution, fordj hand iche hafde betalt til haanem 1/2 pundfisch, og som hands Pastor Sl. her Christopher Resen samme søndag var udj Vichtens Kirche hvor dette schede, for hvilchen saadant blef angifvet, saa tog hand dog soldaten til privat absolution. Jndbemelte soldat blef nogen tid dereffter ogsa af her Ole Broch afvist for privat absolution. Dernest Torber Obstad. Her Ole Broch har 2de gange effter hinden afvist Soldal Niels Mouritzøn fra privat obsolution, fordj hand iche hafde betalt til hannem 1/2 pundfisch. Til denne post at svare møtte Her Ole Broch og bekiende at hand soldaten for privat obsolu- lution hafde vist men iche for 1/2 pundfisch, men for nogle ubeqvemsord som soldaten hannem paa Nerøe ledigsberg nogen tid tilforn hafde begienget med, udj Nerværelße af Sl. Anders Jensøn, Pros Lauritzøn . for det 2det forklarer her Ole Broch, at hafde denne fravisning sched for 1/2 pundfisch, da hafde hand iche lefvert fra sig igien 1 ort 8 Sk. som Torber Obstad paa soldatens veigne hannem tilbød for dette in 1/2 pundfisch. for det 3ie forklarer her Ole at den søndag Niels Borgen og hands qvinde kom til her Ole udj schifthuset sagde hand til dennem, Naar Soldaten her Ole forligis med mig schal ieg annamme eder til absolution. for det 4de bekiender her Ole at hand med Soldaten Niels Borgen er blefven forligt udj Borgen udj Ole Ramstads og Niels Olsøns biværelse. hertil svarede Niels Borgen at hand iche med hannem anderledis end dersom nogen anden af almuen iche vilde besnære sig ofver hannem, schulde hand ogsaa tie stille, hvilchet her Ole aldelis benechter og fragaar. Nicolaus paa Her Danjel Pristroph veigne til dise poster svarede at her Ole Broch var gifven loflig Kald og varsel, derfore kunde hand vel hafve indstemt sine paa beraabende prouf til dette ting at møde deris sandhed at vidne. for uden dette da var her Danjel iche stemte af her Ole Broch til proufs forhør dennesinde, derfore svare hand iche til noget forhør uden loflig stefnemaal Belangende den 2den post da møtte den indstemte Haagen Michelsøn med bekiendelse at hand var kommen fra Alstadhougs prestegield og til Nerøe gield, hvor her Ole Broch uden nogen testification fra sin Sogneprest hannem til publiqve absolution hafde annammet formedelst at hand paa it aars tid hafde holt sig fra sacramentet. Til denne post svarede Her Ole Broch at ermelte Haagen har begieret af hannem privat absolution hvilchet hand hannem første gang nechtede, men anden gang effter Sl. hr. Christophers tale med hannem, antog hannem til publiqve absolution. Hvad sig angaar den 3ie post, da ere til vidner udj den indstemt Frantz Garstad og Lauritz Sætnøen, samt Torber Obstad, hvilche effter aflagde æed vidnede saaledis. Frantz Gardstad at hand hørde af her Ole paa predichedestolen sig at de vare iche alle Christne som vare udj Kirchen, og at der var en Mand af Vichtens fierding som iche har giort it Christen værch J det hand iche har villet redde en Mand sidende paa kolfvet uden betalning, hvor udofver at det hand ejede og ejendis vorder schal blifve forbandet: Lauritz Sætnøen vitnede at hand hørde her Ole sige af predichestolen at de vare iche alle christne hvilchet hand 3de gange reputerede, fornemmelig en mand her af Vichtens fierding som iche har bevist en Christen gierning med sin næste som sad paa it kulf, hvilchen hand iche har villet redde forend hand fich betalning for sin umage, og derforuden sagde at hand for saadan uchristen gierning burde være for bandet tillige med hvad hand ejede. Torber Obstad vitnede at her Ole tallede af predichedestolen dise ord 3de gange at de vare iche alle Christne som vare udj Kirchen og at en Mand her af fierdingen hafde seet it mannische kuld seile paa folden, som hand iche hade villet redde med mindre hand fich betalning, og derhos sagde at hand med hands gods var forbandet. herefter fremkom for retten Anders Olsøn Storesulen med bekiendelse at hand neste predichen effter dette var talt af her Ole gich til hannem med 2de mænd nemlig Frantz Garstad og Lauritz Sætnøen, udj sacrestiet udj Vichtens Kierche med tilspørsel, hvorfore hand saadant uden ald bevis tiltalede sig saaledis af det hellige stæd, hvortil her Ole svarede, det schal alt sammen blifve godt igien og lysis Niels Hundhammer mødende for retten som af indbemelte Anders Olsøn Storesulen var fundet paa kulfvet ved stens nesßet, blef tilspurt af retten om Anders Storesulen hafde begieret penger eller varer fordj at hand hannem hafde reddet hvortil Niels Hundhammer svarede at Manden Anders som nu var for retten iche hafde begieret redningspenger af hannem, men annammet af kulfvet og ført til Peder Ramstad, hvor hand meget vel blef imod taget: Til denne post svarede her Ole og tilspurde tingsøgende almue om hand da dise ord blef sagt af hannem paa det hellige stæd, nafn gaf nogen mand, hvortil de svarede at hand iche nemte nogen mand ved nafn. Belangende den 4de post, da til at vidne derudj ere indstemte Haachen Kolfvereid, Peder Lauritzøn og Karen Nachling, der vidnede som følger. Haachen Kolfvereid, at da her Ole som forrettede kirchetienisten udj Kolvereid Kirche, hafde oplæst formaningens ord for alteret, tallede hand communicantenne saaledis. Tøchis eder at J har giort vel imod en fattig verløs Enche der schal lønne baade mig og her Danjel Pristroph, kand ieg iche betale eder derfore, da schal gud betale eder derfore. Peder Nachling vidnede at da hand effter formaningenis ord blef læst Knæfaldede for alteret udj tanche at annamme Jesu sande legem og blod, sagde her Olle til communicanterne ere i iche brafve mands tienere, ere i iche af brafve mænds huus, har de iche raad til at gifve eder j schilling at legge paa herrens altere, tøchis eder at J giører vel mod en verløs Enche som schal lønne saavel mig som her Danjel Pristroph Troer J iche at gud kand ramme eder igien. Karen Andersdatter vidnede at da hund tillige med andre communicanter falt paa kne spurde her Ole dennem om de iche vare ærlige mænds folch, saa og om de iche hafde en schilling at offre paa alteret, ieg troer vist at gud schal ramme eder igien. Til denne post svarede her Ole at sacramentet iche var ophøiet, videre iche hafde at fremføre dennesinde.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1705 d. 3. Juny er holden sageting paa ordinarie tingstæd Edshov. udj Nærøe Præstegield nerværende Kongelig May^ts foged Jacob Jespersøn, samt effterschrefne laurettismænd nemlig: Siur Hald, Peder Præstvigen, Niels Reppen, Jacob Kongsmoen, Diderich Dolmen, Joen Sandnes, Torchel Lyngsnes, og Torsten Yttersund hvor da blef forrettet som nu effterfølger.

Anno 1705 d. 3. Juny er holden sageting paa ordinarie tingstæd Edshov. udj Nærøe Præstegield nerværende Kongelig Mayts foged Jacob Jespersøn, samt effterschrefne laurettismænd nemlig: Siur Hald, Peder Præstvigen, Niels Reppen, Jacob Kongsmoen, Diderich Dolmen, Joen Sandnes, Torchel Lyngsnes, og Torsten Yttersund hvor da blef forrettet som nu effterfølger.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden lod forkynde Hands Kongelig May^ts allernaadigst udgangne chattebref for indværende aar samme dat. Københafn d. 17 February anno 1705

Fogden lod forkynde Hands Kongelig Mayts allernaadigst udgangne chattebref for indværende aar samme dat. Københafn d. 17 February anno 1705

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 68a>

Jligemaade forkynt en forordring om Landmilitien udj Norge, daterit Københafn den 28 february anno 1705:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Desligeste en forordning om forhold med Strandede schibe og gods, samme forordning er daterit Københafn den 21 Marty anno 1705:

Desligeste en forordning om forhold med Strandede schibe og gods, samme forordning er daterit Københafn den 21 Marty anno 1705:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Amtforordring anlangende tingene og Marchederne, saa og Tiendernis ydelße af alle slag i Norge, at udsætte effter den forordnede nye stil, Elleve dage lengere hen udj Calenderen, samme forordninger, daterit Københafn d 21 february anno 1705

Amtforordring anlangende tingene og Marchederne, saa og Tiendernis ydelße af alle slag i Norge, at udsætte effter den forordnede nye stil, Elleve dage lengere hen udj Calenderen, samme forordninger, daterit Københafn d 21 february anno 1705

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Saa og Conditionerne for Trundhiems bye og amt hvor effter det uvise sicht og sagefald schal forpachtis etc. Daterit Trundhiem d. 21 Jauary Anno 1705

Saa og Conditionerne for Trundhiems bye og amt hvor effter det uvise sicht og sagefald schal forpachtis etc. Daterit Trundhiem d. 21 Jauary Anno 1705

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Endelig Hans Høye Excellentzie Her stadholder Christian Ulderich Friderich Guldenlevi udgifven befalling om slagsmaal, ofverhørighed eller andre smaa deslige forseelßer som iche maa paatallis, men stiftamtmanden tilkiende gifvis med videre dat. Kiøb. d 13 May 1693

Endelig Hans Høye Excellentzie Her stadholder Christian Ulderich Friderich Guldenlevi udgifven befalling om slagsmaal, ofverhørighed eller andre smaa deslige forseelßer som iche maa paatallis, men stiftamtmanden tilkiende gifvis med videre dat. Kiøb. d 13 May 1693

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Her Jacob Angel hafver schiøt og afhent til sin Svoger Lauritz Pedersøn Holt den gaard Tviberg schyldende med bøxel og herlighed 2 ører, samt 2 ører og 12 Mk. udj Varøen, alt beliggende udj Løfsnes fierding, samme schiøde dat. Solstad d. 5 Juny 1701

Her Jacob Angel hafver schiøt og afhent til sin Svoger Lauritz Pedersøn Holt den gaard Tviberg schyldende med bøxel og herlighed 2 ører, samt 2 ører og 12 Mk. udj Varøen, alt beliggende udj Løfsnes fierding, samme schiøde dat. Solstad d. 5 Juny 1701

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

forkynt Soldat Erich Olsøns bøxelseddel paa j øris leje udj den Kongens gaard Nordeiteren, beliggende udj Lechøe fierding, bøxelsed: udgifvet af Jacob Jespersøn d. 24 Xbr. 1704

forkynt Soldat Erich Olsøns bøxelseddel paa j øris leje udj den Kongens gaard Nordeiteren, beliggende udj Lechøe fierding, bøxelsed: udgifvet af Jacob Jespersøn d. 24 Xbr. 1704

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Pitter Nielsøn Axetander lod forkynde sin bøxelseddel paa 6 Mk auf med bøxel udj Birchenes udgifvet af Pros Lauritzøn paa Nerøe prestegaard d. 19 Novembr. anno 1704.

Pitter Nielsøn Axetander lod forkynde sin bøxelseddel paa 6 Mk auf med bøxel udj Birchenes udgifvet af Pros Lauritzøn paa Nerøe prestegaard d. 19 Novembr. anno 1704.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Niels Olsøn en gammel mand hafver bøxlet af Her Danjel Michelsøn Pristroph 6 Mk. lauf udj den gaard Oesen, samme dat. Nærøe den 29 Octobr. Anno 1704:

Niels Olsøn en gammel mand hafver bøxlet af Her Danjel Michelsøn Pristroph 6 Mk. lauf udj den gaard Oesen, samme dat. Nærøe den 29 Octobr. Anno 1704:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Hemming Jørgensøn er indstemt af Salomon Blix for lejermaals forseelße begaaen anno 1704 med Birthe Knudsdatter,

og som denne forseelße er begaaen nest afvichte aar og til vintertinget indstemt, men da iche møt, til med begge, besynderlig qvindfolchet gandsche uformuende at svare de af fogden pastaaende fulde bøder, hvilchet tingsøgende almue vinede,

Da tilfindis enhver af dennem at bøde som følger: nemlig drengen 8 Rdr. og qvindfolchet 3 Rdr. Desligste at udstaa Kirchens Disciplin. hvilche bøder fogden annammer

Hemming Jørgensøn er indstemt af Salomon Blix for lejermaals forseelße begaaen anno 1704 med Birthe Knudsdatter, og som denne forseelße er begaaen nest afvichte aar og til vintertinget indstemt, men da iche møt, til med begge, besynderlig qvindfolchet gandsche uformuende at svare de af fogden pastaaende fulde bøder, hvilchet tingsøgende almue vinede, Da tilfindis enhver af dennem at bøde som følger: nemlig drengen 8 Rdr. og qvindfolchet 3 Rdr. Desligste at udstaa Kirchens Disciplin. hvilche bøder fogden annammer

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Hans Jørgensøn er indstemt af Salomon Blix effter fogdens begiering, formedelst at hand har bemechtiget sig 2^de Kiøre, tilhørende en bonde som bruger en part udj hands May^ts gaard Nordeiteren,

denne bonde nafnlig Torber Abrahamsøn møtte med bekiendelße at være schyldig til ermelte Hans Jørgensøn 21 voger

<side 68b>

voger fisch, forhvilche hand diße 2^de Kiør sig hafver bemæchtiget, og hannem ej ved louf og ræt til tinge søgt eller med hannem til tinge effter loven giort af renging,

Den indstemte Hans Jørgenßøn møtte med bekiendelße oben^te 2^de Kiør at hafve annammet og taget udj tanche at afkorte for dennem paa indbemelte gield 21 voger fisch, desligiste bekiende, samme Kiøer at være hannem udlagt paa schifte effter Torben Jacobsøns qvinde, hvilchet hand dog iche effter tilspørdsel kunde beviße.

Fogden paastod, at som Hands Jørgensøns foregifvende de 2^de Kiør at være hannem undlagt, iche er med sandhed ofverensstemmende, men udj aabod paa kongens gaard at være udlagt, hvilchet bonden self vedgaar, saa burde hand samme Kiøer igien at lefvere med straf effter loufven for begaaen forseelße, og dereffter begierede dom

saaledis afsagt

Saa som Hans Jørgensøn uden louf og dom har bemechtiget sig 2^de Kiøre Torber Eiteren tilhørende, og effter hands qvinde paa schifte udj aabod vare lagt, hvilchet for retten er bevisliggiort, og endog samme forseelße Kunde udfalde til store bøder at udgifve, dersom den yderste strenghed schulde søgis og mand iche ansaag samt hafde medlidenhed ofver hands ringe condition og vilchor, iche dismindre modereris samme forseelße dennesinde saaledis At Hans Jørgensøn inden 8^te dager lefverer til Torber Abrahamsøn de 2^de Kiøer som hand hos hannem hafver taget, og hafver hand noget hos ermelte Torber at fordre, da søger hand hannem derfore til nestholdende høstesageting, med sig hafvende de sin hofvedreigenschabsbog eller anden bevislighed paa indbemelte fordring, hvor effter hannem kand sche louflig dom ofver sin schyldemand til betalning.

hvad sig hans Kongl. May^ts sicht er angaaende, da som forpachteren iche er nærværende, da optagis den end indtil høstesageting hvor hand da hafver at møde

Hans Jørgensøn er indstemt af Salomon Blix effter fogdens begiering, formedelst at hand har bemechtiget sig 2de Kiøre, tilhørende en bonde som bruger en part udj hands Mayts gaard Nordeiteren, denne bonde nafnlig Torber Abrahamsøn møtte med bekiendelße at være schyldig til ermelte Hans Jørgensøn 21 voger voger fisch, forhvilche hand diße 2de Kiør sig hafver bemæchtiget, og hannem ej ved louf og ræt til tinge søgt eller med hannem til tinge effter loven giort af renging, Den indstemte Hans Jørgenßøn møtte med bekiendelße obente 2de Kiør at hafve annammet og taget udj tanche at afkorte for dennem paa indbemelte gield 21 voger fisch, desligiste bekiende, samme Kiøer at være hannem udlagt paa schifte effter Torben Jacobsøns qvinde, hvilchet hand dog iche effter tilspørdsel kunde beviße. Fogden paastod, at som Hands Jørgensøns foregifvende de 2de Kiør at være hannem undlagt, iche er med sandhed ofverensstemmende, men udj aabod paa kongens gaard at være udlagt, hvilchet bonden self vedgaar, saa burde hand samme Kiøer igien at lefvere med straf effter loufven for begaaen forseelße, og dereffter begierede dom saaledis afsagt Saa som Hans Jørgensøn uden louf og dom har bemechtiget sig 2de Kiøre Torber Eiteren tilhørende, og effter hands qvinde paa schifte udj aabod vare lagt, hvilchet for retten er bevisliggiort, og endog samme forseelße Kunde udfalde til store bøder at udgifve, dersom den yderste strenghed schulde søgis og mand iche ansaag samt hafde medlidenhed ofver hands ringe condition og vilchor, iche dismindre modereris samme forseelße dennesinde saaledis At Hans Jørgensøn inden 8te dager lefverer til Torber Abrahamsøn de 2de Kiøer som hand hos hannem hafver taget, og hafver hand noget hos ermelte Torber at fordre, da søger hand hannem derfore til nestholdende høstesageting, med sig hafvende de sin hofvedreigenschabsbog eller anden bevislighed paa indbemelte fordring, hvor effter hannem kand sche louflig dom ofver sin schyldemand til betalning. hvad sig hans Kongl. Mayts sicht er angaaende, da som forpachteren iche er nærværende, da optagis den end indtil høstesageting hvor hand da hafver at møde

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Pros Lauritzøn har ladet stemne Bersvend Sørensøn for resterende landscyld heil: af 9 Mk. lauf udj Drag til penger 5 Rdr 3 ort 28 Sk.

den indstemte Bersvend møtte for retten med begering at ville tage med sig paa høstetinget sin gamle schattebog og bøxelseddel paa ermelte 9 Mk. som og schal udvise hvorledis det schal være beschafet med denne fordring, som ermelte Pros Lauritzøn giør ansøgning om,

ermelte Bersvend møder da til høstetinget, hvor da udj bøgger og bøxelseddelen Kand seis nogen efterretlighed til opliusning.

Pros Lauritzøn har ladet stemne Bersvend Sørensøn for resterende landscyld heil: af 9 Mk. lauf udj Drag til penger 5 Rdr 3 ort 28 Sk. den indstemte Bersvend møtte for retten med begering at ville tage med sig paa høstetinget sin gamle schattebog og bøxelseddel paa ermelte 9 Mk. som og schal udvise hvorledis det schal være beschafet med denne fordring, som ermelte Pros Lauritzøn giør ansøgning om, ermelte Bersvend møder da til høstetinget, hvor da udj bøgger og bøxelseddelen Kand seis nogen efterretlighed til opliusning.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 69a>

Salomon Blix lensmand ofver Leche og Bindals fierdinger, hafde indstemt Jsach Hemmingsøn Sørhorsfiord inroullerit baasmand udj Hans Kongelig May^ts Siøtiæniste formedelst at hand d. 1 Aprilis nest afvict udj Hortens fischevær, hafde ladet endeel ubesindige og utilbørlige ord faldet af sin mund, godtfolch til præjudice og nachdeel, og der ermelte Salomon Blix lod hannem vide at saadanne ord iche upaatalt kunde passere og upaatalt hengaa, men at hand paa sommertinget nest effter derfor blef stemt til Edshov ting at møde, svarede hand iche at møde for nogen hiemtingsræt men udj Trundhiem hvor hands Commandeur var at finde,

Obenbemelte Isach Hemmingsøn blef 3^de gang paaraabt louflig, mens ingen møtte, som paa hands veigne svarede noget,

hvorfore atterbemelte Jsach Hemmingsøn foreleggis laufdag til neste ting at møde og svare sin contrapart eller efter louflig prous vidnisbiurd og opliusning udj sagen dom anføre og fornemme.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Haachen Sørhorsfiord har ved bøjdelensmanden Salomon Blix ladet indstemte Johan Simle formedelst en Eldshuud som hand hafde af hannem hafde annammet at lade berede udj Bergen, og iche endnu igien erlanget,

den indstemte Johan Simle blef 3^de gange liudelig paaraabt, men ingen møtte som paa hands veigne noget svarede,

Salomon Blix bevidnede at hafve været udj ermelte, Johan Simlis huus og talte med hands tienistefolch, som lofvede at vilde lade hannem vide naar hiemkomsten schede at hand var stemt af Haachen Sørhorsfiord ved Salomon Blix.

Jindbemelte Johan Simle foreleggis laufdag til neste ting og møde og svare sin contrapart eller hands fuldmæchtig.

Haachen Sørhorsfiord har ved bøjdelensmanden Salomon Blix ladet indstemte Johan Simle formedelst en Eldshuud som hand hafde af hannem hafde annammet at lade berede udj Bergen, og iche endnu igien erlanget, den indstemte Johan Simle blef 3de gange liudelig paaraabt, men ingen møtte som paa hands veigne noget svarede, Salomon Blix bevidnede at hafve været udj ermelte, Johan Simlis huus og talte med hands tienistefolch, som lofvede at vilde lade hannem vide naar hiemkomsten schede at hand var stemt af Haachen Sørhorsfiord ved Salomon Blix. Jindbemelte Johan Simle foreleggis laufdag til neste ting og møde og svare sin contrapart eller hands fuldmæchtig.