Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jtem forbud paa smaa mynt under Halfve Dansche Croner, specie, eller Keyls Orter at indføris udj Norge efter Nytaarsdag forstkommende: Daterit samme forbud af Cronborg d. 21 Augustj anno 1705

Jtem forbud paa smaa mynt under Halfve Dansche Croner, specie, eller Keyls Orter at indføris udj Norge efter Nytaarsdag forstkommende: Daterit samme forbud af Cronborg d. 21 Augustj anno 1705

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Lauritz Sølfastesøn lod forkynde sin bøxelseddel paa 1 spand 1 øre 4 Mk lauf nemlig gaarden Bragstad, Hands Kongelig May^ts tilhørende, samme gaard er beliggende udj Jøens fierding og er udgifven af Jacob Jespersøn paa Aarnes d. 15 Oct. 1705

Lauritz Sølfastesøn lod forkynde sin bøxelseddel paa 1 spand 1 øre 4 Mk lauf nemlig gaarden Bragstad, Hands Kongelig Mayts tilhørende, samme gaard er beliggende udj Jøens fierding og er udgifven af Jacob Jespersøn paa Aarnes d. 15 Oct. 1705

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Læst Anders Jsachsøns bøxelseddel paa 1 øres leje udj den gard Lethvigen beliggende udj Jøens fierding som Sl. Jens Lauritzøns Enche for Hannem godvillig har afstaaet: Daterit bøxeseddelen d. 25 Marty paa Grande 1705

Læst Anders Jsachsøns bøxelseddel paa 1 øres leje udj den gard Lethvigen beliggende udj Jøens fierding som Sl. Jens Lauritzøns Enche for Hannem godvillig har afstaaet: Daterit bøxeseddelen d. 25 Marty paa Grande 1705

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 74b>

Hans Lauritzøn Falch lod opbiude 1 spand udj gaarden Løfsnes beliggende udj Fosnes præstegield og Fladanger fierding som Jfver Nielßøn beboer og Sl. Volert Dancherßøns arfvinger paa schiftet effter hands Sl. kieriste udj gield var udlagt bemelte Jfver Nielsøn som samme gaard beboer, blifver forelagt her af Retten til nestholdende vintertinget her for retten at møde med penger 100 Rdr. som ermelte spand er vurderit er, saasom hand er nærmist efter loufven at indløße samme spand, hvis iche scheer da omgaais dermed efter loufven.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Hands Kold, tienende hos Jørgen Ørum, er indstemt formedelst at hand har begaaen lejermaals forseelße med Kirsten Pedersdatter,

drengen møtte med forseelßens vedgaaelße,

tilfindis at svare sine bøder efter lofven nemlig 12 Rdr. hafver hand iche formue til bøderne da undgielder hand det anderledis efter loufven, desligiste at udstaa Kirchens Disciplin.

Qvindfolchet er bortreist til Trundhiem hvor hund for bøderne at tilsvare vel blifver søgt

Hands Kold, tienende hos Jørgen Ørum, er indstemt formedelst at hand har begaaen lejermaals forseelße med Kirsten Pedersdatter, drengen møtte med forseelßens vedgaaelße, tilfindis at svare sine bøder efter lofven nemlig 12 Rdr. hafver hand iche formue til bøderne da undgielder hand det anderledis efter loufven, desligiste at udstaa Kirchens Disciplin. Qvindfolchet er bortreist til Trundhiem hvor hund for bøderne at tilsvare vel blifver søgt

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Tørris Hafvigen er indstemt formedelst at hand paa en Syndags aften schal hafve udroed,

den indstemte blef louflig paaraabt men iche møtte

foreleggis til neste ting at møde.

Tørris Hafvigen er indstemt formedelst at hand paa en Syndags aften schal hafve udroed, den indstemte blef louflig paaraabt men iche møtte foreleggis til neste ting at møde.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Hands Baarsøn Opland som har begaaen lejermaals forseelße med Rannj Amundsdatter,

og som forseelßen af dennem vedgaaes, saa tilfindis enhver af dennem at svare deris fulde bøder efter loufven desligeste at udstaa kirchens Disciplin, hafver de iche middel til bøderne da undgielde det anderledis efter loufven.

Hands Baarsøn Opland som har begaaen lejermaals forseelße med Rannj Amundsdatter?, og som forseelßen af dennem vedgaaes, saa tilfindis enhver af dennem at svare deris fulde bøder efter loufven desligeste at udstaa kirchens Disciplin, hafver de iche middel til bøderne da undgielde det anderledis efter loufven.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Karen Halfversdatter er indstemt for lejermaals forseelsße med en dreng ved nafn Ole Estensøn som schal være bortreist til it andet præstegield nemlig Aafiords.

Og som qvindfolchet møtte og vedgich forseelßen saa tilfindis hund effter loufven at svare 12 Rdr. desligiste at

<side 75a>

udstaa Kirchens Disciplin, hafver hund iche formue at svare bøderne, da undgielder hund det anderledis efter loufven,

Drengen som er udj Aafiord prestegield, svarer og sine bøder effter loufven, samt udstaa Kirchens disciplin, Hafver hand iche formue bøderne at tilsvare, da undgielder hand det ogsaa anderledis effter loufven.

Karen Halfversdatter er indstemt for lejermaals forseelsße med en dreng ved nafn Ole Estensøn som schal være bortreist til it andet præstegield nemlig Aafiords. Og som qvindfolchet møtte og vedgich forseelßen saa tilfindis hund effter loufven at svare 12 Rdr. desligiste at udstaa Kirchens Disciplin, hafver hund iche formue at svare bøderne, da undgielder hund det anderledis efter loufven, Drengen som er udj Aafiord prestegield, svarer og sine bøder effter loufven, samt udstaa Kirchens disciplin, Hafver hand iche formue bøderne at tilsvare, da undgielder hand det ogsaa anderledis effter loufven.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anne Christensdatter er indstemt for lejermaal med en landstryger

qvindfolchet mødende for retten vedgich forseelßen, hvor effter hund tilfindis at svare sine fulde bøder saa og at udstaa Kirchens discsiplin, er hund til bøderne uformuen at svare, da undgielde effter loufven,

Drenger nafnlig Niels Smed er ej her udj gieldet eller fogderiet at find hvorfore hand ej til bøderne at udgifve kand tilfindis dennesinde, men beroer indtil hand Kand blifve opspurt ogsaa tiltalt.

Anne Christensdatter er indstemt for lejermaal med en landstryger qvindfolchet mødende for retten vedgich forseelßen, hvor effter hund tilfindis at svare sine fulde bøder saa og at udstaa Kirchens discsiplin, er hund til bøderne uformuen at svare, da undgielde effter loufven, Drenger nafnlig Niels Smed er ej her udj gieldet eller fogderiet at find hvorfore hand ej til bøderne at udgifve kand tilfindis dennesinde, men beroer indtil hand Kand blifve opspurt ogsaa tiltalt.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Rannj Haldorsdatter er indstemt for begangen lejermaal med indbemelte persoen,

og som qvindfolchet møtte for retten, med forseelßens vedgaaelße, saa tilfindis hund at svare sine bøder efter loufven 6 Rdr. og at udstaa Kirchens Disciplin, har hund iche formue til bøderne at svare da undgielder det efter loufvens biudende.

Rannj Haldorsdatter er indstemt for begangen lejermaal med indbemelte persoen, og som qvindfolchet møtte for retten, med forseelßens vedgaaelße, saa tilfindis hund at svare sine bøder efter loufven 6 Rdr. og at udstaa Kirchens Disciplin, har hund iche formue til bøderne at svare da undgielder det efter loufvens biudende.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Melchior Mejer paa Christian Schiøllers veigne har ladet indstemme effterschrefne laurettismænd nemlig Mons Sellevig, Niels Hestdalen, Bersvend Tøddal og Johannes Opdølen, formedelst et de udj sommer iche har møt udj Trundhiem deris louretteismm æed at aflegge,

og som fogden har velbaarne her laumand Drejer tilladelße at tage dennem udj æed for hiemtingsretten formedelst vejens lengde og besuæring til Trundhiem at indreiße, saa og formedelst deris armod og fattigdom schyld, Saa beroer hermed indtil vintertinget til hvilchen tid fogden forhverfver saadan svar fra laumanden og Christian Schiøller som dennem for bøder at svare befrier.

Melchior Mejer paa Christian Schiøllers veigne har ladet indstemme effterschrefne laurettismænd nemlig Mons Sellevig, Niels Hestdalen, Bersvend Tøddal og Johannes Opdølen, formedelst et de udj sommer iche har møt udj Trundhiem deris louretteismm æed at aflegge, og som fogden har velbaarne her laumand Drejer tilladelße at tage dennem udj æed for hiemtingsretten formedelst vejens lengde og besuæring til Trundhiem at indreiße, saa og formedelst deris armod og fattigdom schyld, Saa beroer hermed indtil vintertinget til hvilchen tid fogden forhverfver saadan svar fra laumanden og Christian Schiøller som dennem for bøder at svare befrier.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 75b>

Joen Fosland som har aflet barn for tiden med sin qvinde Synneve Joensdatter,

og endog de iche møder her for retten, iche dismindre tilfindis hand at svare sine bøder 3 Rdr. 1 Ort. 12 Sk.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

H^r Johan Pedersøn har ved lensmanden Baltzer Mentzen indstemt Hendrich Nielßøn Sejerstad for penger 7 Rdr. 3 Ort. og 2de Kiøer som hand for 10 aars tid paa leje har erlanget,

den indstemte møtte med adschillige imodsigelße og disputer fornemmelig om de 2^de Kiøer som iche menes at gifve saa stor leje af,

tingsøgende almue begierede at parterne herom maatte forenis, hvortil Hendrich Zejerstad iche vilde lade sig beqvemme, hvor udofver indbemelte hr Johan Pedersøn paastod dom hvilchen saaledis blef afsagt.

Saa som imellem H^r Johan Pedersøn og Hendrich Sejerstad paa Ofverhaldsmarchet er scheed forening om indmelte 7 Rdr. 3 ort og de 2^de Kiør hvilche ermelte Hendrich Nielßøn her for retten saa aldelis fragaar hvor for hannem paaleggis effter loufen at værge sig ved sin æed, hvortil hand ej vil lade sig beqvemme,

Da dømmis for billigt og ræt at Hendrich Nielßøn ermelte 7 Rdr. 3 ort til H^r Johan Pedersøn betaler innden 15 dager under execution efften lofven, belangende de 2^de Kiøre som Hendrich paa leje han haft, de lefvere hand dennem til vaaren in natura eller med penger 6 Rdr.

Hr Johan Pedersøn har ved lensmanden Baltzer Mentzen indstemt Hendrich Nielßøn Sejerstad for penger 7 Rdr. 3 Ort. og 2de Kiøer som hand for 10 aars tid paa leje har erlanget, den indstemte møtte med adschillige imodsigelße og disputer fornemmelig om de 2de Kiøer som iche menes at gifve saa stor leje af, tingsøgende almue begierede at parterne herom maatte forenis, hvortil Hendrich Zejerstad iche vilde lade sig beqvemme, hvor udofver indbemelte hr Johan Pedersøn paastod dom hvilchen saaledis blef afsagt. Saa som imellem Hr Johan Pedersøn og Hendrich Sejerstad paa Ofverhaldsmarchet er scheed forening om indmelte 7 Rdr. 3 ort og de 2de Kiør hvilche ermelte Hendrich Nielßøn her for retten saa aldelis fragaar hvor for hannem paaleggis effter loufen at værge sig ved sin æed, hvortil hand ej vil lade sig beqvemme, Da dømmis for billigt og ræt at Hendrich Nielßøn ermelte 7 Rdr. 3 ort til Hr Johan Pedersøn betaler innden 15 dager under execution efften lofven, belangende de 2de Kiøre som Hendrich paa leje han haft, de lefvere hand dennem til vaaren in natura eller med penger 6 Rdr.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ole Joenßøn Ramstad har ved bøjdelensmanden Hans Lehn stemt Halfver Spillum formedelst en støe udj Siøen, som hand schal hafve opryddet til sin baad at sætte paa, samme støe formente Ole Joenßøn at være sig tilhørende effterdj hand strax derved har sin huser staaende,

den indstemte Halfver Spillum møtte med bekiendelße at hafve opryddet dette stød, som har foraarsaget hannem stor omkaastning, formedels derfore samme baadstøe at være hannem tilhørende.

2^de mænd nemlig Arnes Aarnes

<side 76a>

Aarnes og Haachen Sejerstad vitnede at ermelte Ole Joensøns huus staar lengere fra siøen end Halfver Spillums,

Melchior Mejer paa Ole Joenßøns veigne paastad dom hvilchen saaledis blef afsagt:

Saa som Halfver Spillum for retten bevisliggiør at dette omtvistede baadstøe af Halfver Spillum iche uden omkaastning har været opryddet og hands boe samt siaa derved er nermere staaende end Ole Joensøns til med er plads ved samme støe endnu til en baad som Ole Joensøn kand lade oprydde, hvortil ermelte Halfver Spillum belofver at vill være hannem behielpelig,

Da dømmis samme baadstøe Halfver Spillum tilhørende og Ole Jonesøn eller hands folch sig herefter dermed ei at beschafe,

Saa maa og der imod Halfver Spillum effter løfte være Ole Joenßøn eller hands folch behielpelig af mueligste macht med it sted at oprødde og det naar lejlighed dertil kand gifvis

Ole Joenßøn Ramstad har ved bøjdelensmanden Hans Lehn stemt Halfver Spillum formedelst en støe udj Siøen, som hand schal hafve opryddet til sin baad at sætte paa, samme støe formente Ole Joenßøn at være sig tilhørende effterdj hand strax derved har sin huser staaende, den indstemte Halfver Spillum møtte med bekiendelße at hafve opryddet dette stød, som har foraarsaget hannem stor omkaastning, formedels derfore samme baadstøe at være hannem tilhørende. 2de mænd nemlig Arnes Aarnes Aarnes og Haachen Sejerstad vitnede at ermelte Ole Joensøns huus staar lengere fra siøen end Halfver Spillums, Melchior Mejer paa Ole Joenßøns veigne paastad dom hvilchen saaledis blef afsagt: Saa som Halfver Spillum for retten bevisliggiør at dette omtvistede baadstøe af Halfver Spillum iche uden omkaastning har været opryddet og hands boe samt siaa derved er nermere staaende end Ole Joensøns til med er plads ved samme støe endnu til en baad som Ole Joensøn kand lade oprydde, hvortil ermelte Halfver Spillum belofver at vill være hannem behielpelig, Da dømmis samme baadstøe Halfver Spillum tilhørende og Ole Jonesøn eller hands folch sig herefter dermed ei at beschafe, Saa maa og der imod Halfver Spillum effter løfte være Ole Joenßøn eller hands folch behielpelig af mueligste macht med it sted at oprødde og det naar lejlighed dertil kand gifvis

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Johan Pederßøn har ved bøjdelensmanden Hans Lehn indstemt Hands Ganes, for gield til penger 34 Rdr. 1 Ort. 14 schilling, samt for resterende landschyld af hands paaboende gaard til penger 10 Rdr.

Den indstemte møtte med gieldens vedgaaelße samt undschyldning hands armod og fattigdom at være saa stor at hand iche kand betalle indbemlte gield paa en tied men effterhaanden at ville betalle,

hertil svarede indbemelte Johan Pederßøn at dersom hand forschafede hannem nøjachtig caution vilde hand hafve tolmodig hed med hannem, hvortil ingen vilde lade sig beqvemme,

oben^te Johan Pederßøn paastod dom saaledis afsagt:

Saa som Hans Ganes her for retten vedgaar at være schyldig til H^r Johan Persøn for betrode varer til penger 34 Rdr. 1 Ort. 14 Sk. og udj resterende landschyld af hands paaboende gaard for 2^de aar til penger 10 Rdr. er tilsammen 44 Rdr. 1 Ort. 14 schilling,

Da tildømmis hand ermelte penger at betale til h^r Johan Pedersøn inden 15 dager

<side 76b>

under execution lofvens gemes, og som hand har forseet sig imod lofvens 3^ie bogs 16 Capit.: 10 Art i det hand iche sin landschyld at hafver betalt, da effter ermelte Art i den allegerede lofs formeld tildømmis hand sin gaards fæste at hafve forbrut, og den hannem effter loufven røddig giøre

Johan Pederßøn har ved bøjdelensmanden Hans Lehn indstemt Hands Ganes, for gield til penger 34 Rdr. 1 Ort. 14 schilling, samt for resterende landschyld af hands paaboende gaard til penger 10 Rdr. Den indstemte møtte med gieldens vedgaaelße samt undschyldning hands armod og fattigdom at være saa stor at hand iche kand betalle indbemlte gield paa en tied men effterhaanden at ville betalle, hertil svarede indbemelte Johan Pederßøn at dersom hand forschafede hannem nøjachtig caution vilde hand hafve tolmodig hed med hannem, hvortil ingen vilde lade sig beqvemme, obente Johan Pederßøn paastod dom saaledis afsagt: Saa som Hans Ganes her for retten vedgaar at være schyldig til Hr Johan Persøn for betrode varer til penger 34 Rdr. 1 Ort. 14 Sk. og udj resterende landschyld af hands paaboende gaard for 2de aar til penger 10 Rdr. er tilsammen 44 Rdr. 1 Ort. 14 schilling, Da tildømmis hand ermelte penger at betale til hr Johan Pedersøn inden 15 dager under execution lofvens gemes, og som hand har forseet sig imod lofvens 3ie bogs 16 Capit.: 10 Art i det hand iche sin landschyld at hafver betalt, da effter ermelte Art i den allegerede lofs formeld tildømmis hand sin gaards fæste at hafve forbrut, og den hannem effter loufven røddig giøre

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Capitan Loufrens Brun fremkom for retten sin sag imod Karen Sl. Baltzer Nielsøns, hvorom tilforn udj Protocollen findis indført, til ende lig hed at indføre.

Den indstemte Karen Sl. Baltzer Nielsøns møtte med bekiendelße og med saligheds æed at ville bekrefte at lensmanden Christopher Halmøen iche har stemt hende saa louflig som loufvens 1^ste bogs 4r Capit. 5 Art. ommelder nemlig at for hende iche at være angifvet hvorfore hund var indstemt, ej eller at møde udj rette med de 3^de suppliqver hvor af sagen har sin oprindelße, paastod derfore ermelte lensmand bør sagen forfrische

hvor om Saaledis blef afsagt

Saa som Karen Sl. Balzer Nielsøn erbiuder sig her for rætten med æed at vil bekrefte, det lensmanden iche har stemt hende louflig, nemlig hvorfore hund var stemt, ej eller at møde for retten med ob^te suppliqver hvor af denne sag har sin oprindelße,

Da tildømmis Christopher Halmøen efter paastand at forfrische sagen med mindre ermelte Karen Sl. Baltzer: Nielsøns for omkaastning at spare sagen at tilsvare vil lade sig beqvemme, foer og formedelst gotfolchis interposition schiede,

hvorpaa Capiteinen og Karen Sl. Baltzer Nielsøns fremlagde udj rette efterschrefne documenter, Capiteinen fremlagde sit indhold dat. Nærøeberget d. 13 Octobr. 1705:

<side 77a>

Noch ind gaf adschillige andre documenter som ord fra ord udj acten schal blifve indført.

hertil svarede den indstemte Karen Sl. Baltzer med sine Documenters udj rette leggelße som iligemaade udj acten schal blifve indført.

Efter at indlagde documenter udj rette vare lefverede, blef parterne om sider saa enstendelig tilforening anmodede, hvortil de sig formedelst rettens og gofolchis tilschyndelße beqvemmede.

og som Capitein Lourens Brun formente sig ved de af Mad. Karen Sl. Balzer Nielsøns indgifne suppliqver til hands obercommandeurer at være kommen udj disaffection, Da siger hund som ogsaa af de udj rette lagde documenter seis, at hund ej Capitainen til formente Disaffection at hafve indført videre end deris imellemværende reigninger og paa fullte execution angaar, hvorom at tilforn og nu j dag for retten formedelst afveignings giørelße, venligen og vel ere forenede udj alle maader.

Capitan Loufrens Brun fremkom for retten sin sag imod Karen Sl. Baltzer Nielsøns, hvorom tilforn udj Protocollen findis indført, til ende lig hed at indføre. Den indstemte Karen Sl. Baltzer Nielsøns møtte med bekiendelße og med saligheds æed at ville bekrefte at lensmanden Christopher Halmøen iche har stemt hende saa louflig som loufvens 1ste bogs 4r Capit. 5 Art. ommelder nemlig at for hende iche at være angifvet hvorfore hund var indstemt, ej eller at møde udj rette med de 3de suppliqver hvor af sagen har sin oprindelße, paastod derfore ermelte lensmand bør sagen forfrische hvor om Saaledis blef afsagt Saa som Karen Sl. Balzer Nielsøn erbiuder sig her for rætten med æed at vil bekrefte, det lensmanden iche har stemt hende louflig, nemlig hvorfore hund var stemt, ej eller at møde for retten med obte suppliqver hvor af denne sag har sin oprindelße, Da tildømmis Christopher Halmøen efter paastand at forfrische sagen med mindre ermelte Karen Sl. Baltzer: Nielsøns for omkaastning at spare sagen at tilsvare vil lade sig beqvemme, foer og formedelst gotfolchis interposition schiede, hvorpaa Capiteinen og Karen Sl. Baltzer Nielsøns fremlagde udj rette efterschrefne documenter, Capiteinen fremlagde sit indhold dat. Nærøeberget d. 13 Octobr. 1705: Noch ind gaf adschillige andre documenter som ord fra ord udj acten schal blifve indført. hertil svarede den indstemte Karen Sl. Baltzer med sine Documenters udj rette leggelße som iligemaade udj acten schal blifve indført. Efter at indlagde documenter udj rette vare lefverede, blef parterne om sider saa enstendelig tilforening anmodede, hvortil de sig formedelst rettens og gofolchis tilschyndelße beqvemmede. og som Capitein Lourens Brun formente sig ved de af Mad. Karen Sl. Balzer Nielsøns indgifne suppliqver til hands obercommandeurer at være kommen udj disaffection, Da siger hund som ogsaa af de udj rette lagde documenter seis, at hund ej Capitainen til formente Disaffection at hafve indført videre end deris imellemværende reigninger og paa fullte execution angaar, hvorom at tilforn og nu j dag for retten formedelst afveignings giørelße, venligen og vel ere forenede udj alle maader.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Troen Pederßøn har ved 2^de mænd ladet stemne Ole Snicher efter reigning 3 Rdr. og udj schatter samt rettig heder til penger 18 Rdr 1 Ort. 8 schilling er til sammen 20 Rdr. 3 Ort. 4 schilling,

den indstemte møtte med gieldens vedgaaelße,

ermelte Tron Pedersøn paastod dom

saaledis afsagt

Daa som den indstemte Ole Snicher mødende her for retten, vedgaar at være schyldig til ermelte Tron Pedersøn, den indførte fordring til penger 20 Rdr. 3 Ort 4 schilling, Da tildømmis hand de samme at betalle inden 15 dager under execution loufvens gemes.

effter afsagde dom blef Olle Snicher med Tron Pedersøn saaledis forenet at hand schulle betale half parten af indbem^te penger med arbeide og half parten med penger

Troen Pederßøn har ved 2de mænd ladet stemne Ole Snicher efter reigning 3 Rdr. og udj schatter samt rettig heder til penger 18 Rdr 1 Ort. 8 schilling er til sammen 20 Rdr. 3 Ort. 4 schilling, den indstemte møtte med gieldens vedgaaelße, ermelte Tron Pedersøn paastod dom saaledis afsagt Daa som den indstemte Ole Snicher mødende her for retten, vedgaar at være schyldig til ermelte Tron Pedersøn, den indførte fordring til penger 20 Rdr. 3 Ort 4 schilling, Da tildømmis hand de samme at betalle inden 15 dager under execution loufvens gemes. effter afsagde dom blef Olle Snicher med Tron Pedersøn saaledis forenet at hand schulle betale half parten af indbemte penger med arbeide og half parten med penger

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 77b>

Anno 1705 den 23 Octobr. er holden sageting paa ordinaire tingstædd Hildrum udj Ofverhaldens præstegield, nærværende Kongelig May^ts foged. Jacob Jespersøn samt efterschrefne Laurettismænd nemlig Lauritz Lilleøen, Ole Qvalstad, Peder Solum, Ole Solum, Jfver Homo, Ole Qvitum, Joen Flaat og Lars Klychen, hvor da blef for rettet som effterfølger:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden lod forkynde de Hands Kongelig May^ts allernaadigst udgangne forordninger og andre Høye Herris befalninger som paa forrige tingstædder ere oplæste og udj Protocollen indførte.

Fogden lod forkynde de Hands Kongelig Mayts allernaadigst udgangne forordninger og andre Høye Herris befalninger som paa forrige tingstædder ere oplæste og udj Protocollen indførte.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Pros Lauritzøn lod forkynde it schiøde paa effterschrefne gaarders parter nemlig Myrmo shylder med bøxel og herlighed 2 ører 18 Mk. Storum uden bøxel 4 Mk Andsøen uden bøxel 6 Mk. udgifven af Magister Sebastian Vith: Pastor til Vor frue Kirche udj Trundhiem og Jnderøens menigheder, daterit Trundhiem dend 27 January Anno 1705

Pros Lauritzøn lod forkynde it schiøde paa effterschrefne gaarders parter nemlig Myrmo shylder med bøxel og herlighed 2 ører 18 Mk. Storum uden bøxel 4 Mk Andsøen uden bøxel 6 Mk. udgifven af Magister Sebastian Vith: Pastor til Vor frue Kirche udj Trundhiem og Jnderøens menigheder, daterit Trundhiem dend 27 January Anno 1705