Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jtem land- og Capitelstaxten for indværende aar 1706, den samme findis at være daterit udj Trundhiem den 20 Novembr. anno 1705:

Jtem land- og Capitelstaxten for indværende aar 1706, den samme findis at være daterit udj Trundhiem den 20 Novembr. anno 1705:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

forkynt it schiøde paa 9 1/2 Mk Jordegods uden bøxel udj gaarden Storheil, beliggende udj Sørbindals fierding, uden bøxel samme schiøde er Daterit paa Storheil den 30 Decembr. anno 1705:

forkynt it schiøde paa 9 1/2 Mk Jordegods uden bøxel udj gaarden Storheil, beliggende udj Sørbindals fierding, uden bøxel samme schiøde er Daterit paa Storheil den 30 Decembr. anno 1705:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

læst en bøxelseddel Joen Aresøn tilhørende paa 12 Mk. udj den gaard Sylstad, beliggende udj Nærøe Præstegield og Foldens fierding, samme bøxelseddel er udgifven af Her Danjel Michelsøn d. 10 Marty Anno 1705.

læst en bøxelseddel Joen Aresøn tilhørende paa 12 Mk. udj den gaard Sylstad, beliggende udj Nærøe Præstegield og Foldens fierding, samme bøxelseddel er udgifven af Her Danjel Michelsøn d. 10 Marty Anno 1705.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Salomon Blix som nest holdende høsteting hafde indstemt Hans udj Hejnen for nachdeelig og utilbørlige ord, hvorom tilforn findis indført, hafde nu atter igien indstemt ermelte Hans udj Heinen til endelig dom,

til vidne ere indstemte Niels Knudsøn Schielsvig og Christen Pedersøn Halle, hvilche effter aflagde corporlig æed vidnede som følger:

<side 81b>

Niels Knudsøn Schielsvig vidnede at den indstemte Hands udj Hejnen sagde til Salmon Blix udj hands boe paa Vasaasberg saaledis, at da hand hafde bucher, Rundfisch voger og slette daler hfvede hand mig gaard, men hand holt det iche mere end en hund, din schinder

Christen Hald vidnede ligesom for ermeldet at Hans Hejnen sagde at Salomon Blix hafde lofvet hannem gaard saalenge hand gaf hannem bucher, Rundfisch vogen og slette daler, men holt det iche mere end en hund din schinder.

Til sagen at svare møtte den indstemte Hands udj Heinen, og bekiende sig at være gansche druchen hvilchet og profverne vidnede, desligiste at Salomon Blix sloe hannem med sin kiep ofver hofvedet, og derpaa sagede at ermelte Salmon Blix hafde taget af hannem baade fische, penger og bucher, bedende derhos at saadan forseelße maatte udfalde for hannem udj beste maade,

Salomon Blix paastod dom effter loufen, hvilchen blef som effterfølger afsagt:

Sagen optagis til endelig dom i morgen betimelig, da samme dom her af Retten schal vorde forkynt og afsagt parterne imellem.

Salomon Blix som nest holdende høsteting hafde indstemt Hans udj Hejnen for nachdeelig og utilbørlige ord, hvorom tilforn findis indført, hafde nu atter igien indstemt ermelte Hans udj Heinen til endelig dom, til vidne ere indstemte Niels Knudsøn Schielsvig og Christen Pedersøn Halle, hvilche effter aflagde corporlig æed vidnede som følger: Niels Knudsøn Schielsvig vidnede at den indstemte Hands udj Hejnen sagde til Salmon Blix udj hands boe paa Vasaasberg saaledis, at da hand hafde bucher, Rundfisch voger og slette daler hfvede hand mig gaard, men hand holt det iche mere end en hund, din schinder Christen Hald vidnede ligesom for ermeldet at Hans Hejnen sagde at Salomon Blix hafde lofvet hannem gaard saalenge hand gaf hannem bucher, Rundfisch vogen og slette daler, men holt det iche mere end en hund din schinder. Til sagen at svare møtte den indstemte Hands udj Heinen, og bekiende sig at være gansche druchen hvilchet og profverne vidnede, desligiste at Salomon Blix sloe hannem med sin kiep ofver hofvedet, og derpaa sagede at ermelte Salmon Blix hafde taget af hannem baade fische, penger og bucher, bedende derhos at saadan forseelße maatte udfalde for hannem udj beste maade, Salomon Blix paastod dom effter loufen, hvilchen blef som effterfølger afsagt: Sagen optagis til endelig dom i morgen betimelig, da samme dom her af Retten schal vorde forkynt og afsagt parterne imellem.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Torris Knudsøn Kaallen er indstemt for lejermaal med it qvindfolch paa Faldereid namlig Marthe Jensdatter,

og som samme forseelße af de indstemte vedgaais, da tilfindis enhver af dennem at svare deris fulde bøder effter loufven, nemlig drengen 12 Rdr. og tøßen 6 Rdr. hafver de middel til bøderne da undgielde de det anderledis effter loufven:

Torris Knudsøn Kaallen er indstemt for lejermaal med it qvindfolch paa Faldereid namlig Marthe Jensdatter, og som samme forseelße af de indstemte vedgaais, da tilfindis enhver af dennem at svare deris fulde bøder effter loufven, nemlig drengen 12 Rdr. og tøßen 6 Rdr. hafver de middel til bøderne da undgielde de det anderledis effter loufven:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 82a>

Ole Larsøn Finnestrand er indstemt for begangen lejermaal med Ellen Nielsdatter,

og som samme forseelße af de vedkommende er her for Retten vedgaaen, tilfindis enhver af dennem at bøde effter loufven nemlig drengen 12 Rdr. og qvindfolchet 6 Rdr. hafver de iche middel til bøderne, da undgielde det effer lofven.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Butel Bonøen er indstemt formedelst at hand om nattertied paa, sildvogen har taget sild af andris garn,

den indstemte blef 3^de sinde paaraabt men iche møtte eller nogen paa hands veigne,

Sagefaldsforpachteren paastod dom effter loufven Saaledis afsagt:

Botel Bonøen foreleggis laufdag til neste ting at møde, sin contrapartis prætention at tilsvare effter loufven.

Butel Bonøen er indstemt formedelst at hand om nattertied paa, sildvogen har taget sild af andris garn, den indstemte blef 3de sinde paaraabt men iche møtte eller nogen paa hands veigne, Sagefaldsforpachteren paastod dom effter loufven Saaledis afsagt: Botel Bonøen foreleggis laufdag til neste ting at møde, sin contrapartis prætention at tilsvare effter loufven.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ole Joensøn Ramstad indstemt Torchel Lyngsnes formedelst at hand lochet hands fostersøn ved nafn Danjel Nielßøn af hands tieniste,

den indstemte møtte med bekiendelße at ermelte dreng kom til hannem med tienistis tilbindelße, hvilchen hand imodtog,

Torchel blef ogsaa tilspurt om hand hafde talt med hands forrige hosbonde om hand hos hannem sagt sin tieniste louflig op udj rette tid effter loufven,

hvortil hand svarede nej,

drengen som ogsaa møtte bekiente sin tienste iche at hafve opsagt, men hosbonden hannem hvilchet hand benechtede, men denne samme dreng effter at hand til atterbemelte Torchel Lyngsnes kom udj tieniste, sig imod Ole Joensøn meget utilbørlig og modstridig hafde anstillet.

Ole Joensøn paastod dom saaledis afsagt

<side 82b>

Saa som den indstemte Torchel Lyngsnes hafver antaget Ole Joensøns foster dreng hos sig udj tieniste uden pas og louflig afscheen fra sin fosten fader, imod loufvens bindende, Saa har og Drengen Danjel Nielsøn ulouflig og uden tienistis opsigelße udj rette tid effter loufven, begifvet sig af sin fosterfaders tieniste,

Da effter loufvens pagina 591 og 295 11 og 12 Art. tildømmis Oben^te Torchel Lyngsnes at bøde til Ole Joensøn hans forrige hosboende 1 Rdr. og til kongen 1 Rdr.

Drengen ogsaa effter ermelte 1 Art. bøder til Ole Joensøn 1 Rdr. og kongen ligesaa meget, Desligiste enhver av de indstemte at betalle udj omkaastning 1 Rdr. alt inden 15 dager under execution effter loufven.

Herforuden tilsigis ogsaa indbemelte Danjel Nielsøn saa straxens at begifve sig hos sin forrige hosbond udj tieniste, dersom hand ellers hannem igien vil antage, hvor med velermelte Ole Joenßøn sig saaledis imod hannem forholde som en fosterfader anstaaer.

Ole Joensøn Ramstad indstemt Torchel Lyngsnes formedelst at hand lochet hands fostersøn ved nafn Danjel Nielßøn af hands tieniste, den indstemte møtte med bekiendelße at ermelte dreng kom til hannem med tienistis tilbindelße, hvilchen hand imodtog, Torchel blef ogsaa tilspurt om hand hafde talt med hands forrige hosbonde om hand hos hannem sagt sin tieniste louflig op udj rette tid effter loufven, hvortil hand svarede nej, drengen som ogsaa møtte bekiente sin tienste iche at hafve opsagt, men hosbonden hannem hvilchet hand benechtede, men denne samme dreng effter at hand til atterbemelte Torchel Lyngsnes kom udj tieniste, sig imod Ole Joensøn meget utilbørlig og modstridig hafde anstillet. Ole Joensøn paastod dom saaledis afsagt Saa som den indstemte Torchel Lyngsnes hafver antaget Ole Joensøns foster dreng hos sig udj tieniste uden pas og louflig afscheen fra sin fosten fader, imod loufvens bindende, Saa har og Drengen Danjel Nielsøn ulouflig og uden tienistis opsigelße udj rette tid effter loufven, begifvet sig af sin fosterfaders tieniste, Da effter loufvens pagina 591 og 295 11 og 12 Art. tildømmis Obente Torchel Lyngsnes at bøde til Ole Joensøn hans forrige hosboende 1 Rdr. og til kongen 1 Rdr. Drengen ogsaa effter ermelte 1 Art. bøder til Ole Joensøn 1 Rdr. og kongen ligesaa meget, Desligiste enhver av de indstemte at betalle udj omkaastning 1 Rdr. alt inden 15 dager under execution effter loufven. Herforuden tilsigis ogsaa indbemelte Danjel Nielsøn saa straxens at begifve sig hos sin forrige hosbond udj tieniste, dersom hand ellers hannem igien vil antage, hvor med velermelte Ole Joenßøn sig saaledis imod hannem forholde som en fosterfader anstaaer.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Joen Olsøn Fornes ved 2^de mænd nemlig Salomon Blix og Joen Horsberg er indstemt, desligiste hands qvinde Karen Johansdatter, samt datter Sirj Tollefsdatter, af Jfver Kaalden formedelst nogen tvistighed dem er imellem falden,

til vidne udj denne sag er indstemt Ole Aarsanden og Joen Horsberg, hvilche effter aflagde æed vidnede som følger:

Joen Horsberg vitnede at hand kom paa 5^te Michelsdag effter Jfver Kaaldens begiering, med

<side 83a>

hannem ind udj Tollef Aarnesis stue begynte Jfver at schieltis og iblant andet sagde Jfver til Tollef og hans qvinde det første tiufverj hafver ieg effterlat, du vil nu giøre her som du giorde medens du var hiemme da du sat den gandsche Grenschab til sammen samt løg som en udygd, Magister Peder schal hafve sagt til hendis fader Johannes Bøgestad at hand schulle gaa hiem og staache sine mærrer, derforuden sagde hand til manden Tollef: din Racher og sloe med handen udj bordet.

Ole Aarsanden vitnede at hand fultis med Jfver Kolden og Joen Horsberg udj Tollef huus, hvor dem falt adschillige ord imellem og iblant andt sagde Jfver det første tiufverj hafver ieg effterlaft vil du nu giøre som du giorde medens du var hiemme hos dine dine forældre da du sat grander og Naboer tilsammen, hvortil Tollef Fornesis qvinde sagde til Jver Kaalden, du fich en flech udj fischeverret du Vascher ham iche af dig saa hastig eller j morgen, gud bevare mig ieg legger dig ingen sag til:

hertil at svare møtte den indstemte Jfver Kaalden, at hand med 2^de indbemelte vidner kom udj Tollefs huus og tilspurde hannem og hands qvinde hvad det var for snach de hafde beschylt hands qvinde for, at hund schulle hafve forderfvet deris creatuur, Tollef og hands qvinde svarede, vi hafver mist det, vil du tage det til dig det raader du self for, Tollefs qvinde svarede hertil Jfver hvad gafn og gode kand ieg erlange af mine creatur naar min boeschab af dit eeget fæ som der gaar, opædis, vidne hafde parterne effter adspørsel iche at fremføre, dennesinde

<side 83b>

men blef paastaaen dom hvilchen saaledis af denne ræt blef afsagt:

formedelst afftenen er forhaanden og andre forretninger forhindrer at dom udj dene sag iche kand sche, optagis dermed til endelig doms afsigelße udj morgen, da parterne hafver igien at møde samme dom at anhøre.

Joen Olsøn Fornes ved 2de mænd nemlig Salomon Blix og Joen Horsberg er indstemt, desligiste hands qvinde Karen Johansdatter, samt datter Sirj Tollefsdatter, af Jfver Kaalden formedelst nogen tvistighed dem er imellem falden, til vidne udj denne sag er indstemt Ole Aarsanden og Joen Horsberg, hvilche effter aflagde æed vidnede som følger: Joen Horsberg vitnede at hand kom paa 5te Michelsdag effter Jfver Kaaldens begiering, med hannem ind udj Tollef Aarnesis stue begynte Jfver at schieltis og iblant andet sagde Jfver til Tollef og hans qvinde det første tiufverj hafver ieg effterlat, du vil nu giøre her som du giorde medens du var hiemme da du sat den gandsche Grenschab til sammen samt løg som en udygd, Magister Peder schal hafve sagt til hendis fader Johannes Bøgestad at hand schulle gaa hiem og staache sine mærrer, derforuden sagde hand til manden Tollef: din Racher og sloe med handen udj bordet. Ole Aarsanden vitnede at hand fultis med Jfver Kolden og Joen Horsberg udj Tollef huus, hvor dem falt adschillige ord imellem og iblant andt sagde Jfver det første tiufverj hafver ieg effterlaft vil du nu giøre som du giorde medens du var hiemme hos dine dine forældre da du sat grander og Naboer tilsammen, hvortil Tollef Fornesis qvinde sagde til Jver Kaalden, du fich en flech udj fischeverret du Vascher ham iche af dig saa hastig eller j morgen, gud bevare mig ieg legger dig ingen sag til: hertil at svare møtte den indstemte Jfver Kaalden, at hand med 2de indbemelte vidner kom udj Tollefs huus og tilspurde hannem og hands qvinde hvad det var for snach de hafde beschylt hands qvinde for, at hund schulle hafve forderfvet deris creatuur, Tollef og hands qvinde svarede, vi hafver mist det, vil du tage det til dig det raader du self for, Tollefs qvinde svarede hertil Jfver hvad gafn og gode kand ieg erlange af mine creatur naar min boeschab af dit eeget fæ som der gaar, opædis, vidne hafde parterne effter adspørsel iche at fremføre, dennesinde men blef paastaaen dom hvilchen saaledis af denne ræt blef afsagt: formedelst afftenen er forhaanden og andre forretninger forhindrer at dom udj dene sag iche kand sche, optagis dermed til endelig doms afsigelße udj morgen, da parterne hafver igien at møde samme dom at anhøre.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Tron Pedersøn effter Tollef Fornesis og hans qvindis beretning som deris Jordhosbonde, hafde ved 2^de mænd nemlig Anders Schydt og Paul Devigen indstemt Jfver Kaalden formedelst den ofverlast hand har giort dennem nemlig Manden qvinden og datteren udj deris hus paa S^te Micheli afften, med videre,

Den indstemte møtte med bekiendelße iche at være louflig stemt hvorfore hand iche dennesinde til sagen svarer,

Saaledis Afsagt

Saasom Jfver Kallen bekiende iche at være louflig stemt og derfore iche til sagen dennesinde achter at svare, Da foreleggis hannem laufdag til førstkommende sommersageting at møde sin contrapartis prætentioner at tilsvare.

Tron Pedersøn effter Tollef Fornesis og hans qvindis beretning som deris Jordhosbonde, hafde ved 2de mænd nemlig Anders Schydt og Paul Devigen indstemt Jfver Kaalden formedelst den ofverlast hand har giort dennem nemlig Manden qvinden og datteren udj deris hus paa Ste. Micheliafften, med videre, Den indstemte møtte med bekiendelße iche at være louflig stemt hvorfore hand iche dennesinde til sagen svarer, Saaledis Afsagt Saasom Jfver Kallen bekiende iche at være louflig stemt og derfore iche til sagen dennesinde achter at svare, Da foreleggis hannem laufdag til førstkommende sommersageting at møde sin contrapartis prætentioner at tilsvare.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1706 d. 19 January January blef retten atter continuerit udj ofverværelße af for indførte laurettismænd

Anno 1706 d. 19 January January blef retten atter continuerit udj ofverværelße af for indførte laurettismænd

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

da passerede som følger udj den sag imellem Salmon Blix og Hans Hejnen saaledis afsagt

Efterdj Hans Hejnen beklager at hand var aldelis druchen da

<side 84a>

hand diße nachdelige ord imod Salomon Blix schal hafve talt, saa han deraf intet ved, fornermende hand tilfore forend derfor med proces blef angrebet, ved beschichelße der om burde været hørt, hvilchet dog iche schal være scheed,

Da j desen saavel som andre motivers henseende, saaledis som og bekient er at Hans Hejnen ved en drich er hofvedschrøbelig, er denne hands forseelße for gotfolchis interession schyld saaledis modererit at Hans Hejnen saa strax for denne ret forklarer, at som hand iche formaaar at igiendrifve og tilintetgiøre de prouf som mod hannem er ført og ved æed afhørt, angaaende de løse og ubesindede ord hvilche hand til Salomon Blixis nachdeel og schimt hafver ladet falde,

Saa afbeder hand denne sin ubesidighed, samt derhos bekiender at hand j saa maader og ellers aldrig andet om hannem hafver hørt vist eller fornummet uden det som en ærlig mand vel ejner og anstaar udj alle maader hvorved Hans Hejnen tillige advaris at hand hereffter vel vochter sin tunge for deslige mere løstalenhed ærlige folch til nachdeel og Vanære, saafremt hand iche ved desen befindelße til afschy exemplæriter vil strafis, Herforuden betaler Haas Hejnen til Salomon Blix udj omkaastning 1 Rdr.

Disimidlertid bør dette saaledis passede iche komme Salomon Blix eller hands paa rørende til præjudice, hinder elter Nachdel j nogen maade.

da passerede som følger udj den sag imellem Salmon Blix og Hans Hejnen saaledis afsagt Efterdj Hans Hejnen beklager at hand var aldelis druchen da hand diße nachdelige ord imod Salomon Blix schal hafve talt, saa han deraf intet ved, fornermende hand tilfore forend derfor med proces blef angrebet, ved beschichelße der om burde været hørt, hvilchet dog iche schal være scheed, Da j desen saavel som andre motivers henseende, saaledis som og bekient er at Hans Hejnen ved en drich er hofvedschrøbelig, er denne hands forseelße for gotfolchis interession schyld saaledis modererit at Hans Hejnen saa strax for denne ret forklarer, at som hand iche formaaar at igiendrifve og tilintetgiøre de prouf som mod hannem er ført og ved æed afhørt, angaaende de løse og ubesindede ord hvilche hand til Salomon Blixis nachdeel og schimt hafver ladet falde, Saa afbeder hand denne sin ubesidighed, samt derhos bekiender at hand j saa maader og ellers aldrig andet om hannem hafver hørt vist eller fornummet uden det som en ærlig mand vel ejner og anstaar udj alle maader hvorved Hans Hejnen tillige advaris at hand hereffter vel vochter sin tunge for deslige mere løstalenhed ærlige folch til nachdeel og Vanære, saafremt hand iche ved desen befindelße til afschy exemplæriter vil strafis, Herforuden betaler Haas Hejnen til Salomon Blix udj omkaastning 1 Rdr. Disimidlertid bør dette saaledis passede iche komme Salomon Blix eller hands paa rørende til præjudice, hinder elter Nachdel j nogen maade.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Udj den Sag imellem Jfver Kollen og hands grande Tollef Foernes er saaledis som følger afsagt

<side 84b>

Ettersom imellem Jfver Christensßøn og hands grande Tollef Fornes til denne tid har været nogen uenighed og trette, hvortil de begge har gifvet nogen anleding og aarsage, Da som all christen Øfrighed bør være omhyggelig for at fred og enighed imellem grander og naboer maa stiftis, forestillis parterne dette tilstedsværende ihukommelße og effterretning, at den som af dennem effter denne dag fordrister sig til at forekoste hinanden noget af dette som dennem imellem hidindtil Kand være passerit, det være sig ved ædruhed eller druhenschab, eller og at de hinanden enten med schieldsord eller udj andre maader ofverfalder, da schal den som sligt begynde bøde til de fattige udj Brønøe prestegield 10 Rdr. og derforuden effter sagens beschafenhed tiltalis, ofver all foreleggis dennem begge at de for denne Ret sig self med handtagelse schal forsichre at de uden ald viden uenighed og trette med hiinanden saa fredeligen og frommeligen ville lefve til sammen som det gode Christne og naboer vel er anstaaende:

Udj den Sag imellem Jfver Kollen og hands grande Tollef Foernes er saaledis som følger afsagt Ettersom imellem Jfver Christensßøn og hands grande Tollef Fornes til denne tid har været nogen uenighed og trette, hvortil de begge har gifvet nogen anleding og aarsage, Da som all christen Øfrighed bør være omhyggelig for at fred og enighed imellem grander og naboer maa stiftis, forestillis parterne dette tilstedsværende ihukommelße og effterretning, at den som af dennem effter denne dag fordrister sig til at forekoste hinanden noget af dette som dennem imellem hidindtil Kand være passerit, det være sig ved ædruhed eller druhenschab, eller og at de hinanden enten med schieldsord eller udj andre maader ofverfalder, da schal den som sligt begynde bøde til de fattige udj Brønøe prestegield 10 Rdr. og derforuden effter sagens beschafenhed tiltalis, ofver all foreleggis dennem begge at de for denne Ret sig self med handtagelse schal forsichre at de uden ald viden uenighed og trette med hiinanden saa fredeligen og frommeligen ville lefve til sammen som det gode Christne og naboer vel er anstaaende:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Troen Pedersøn som anno 1704 d. 1 Octobr. hafde indstemt Peder Kaalbiørsøn for gield effter specialreigning udj tørfisch 44 voger og 22 Mk^r samt udj rede pengen 3 Rdr. 1 Ort. 12 Sk. hafde nu udj samme sag til endelig dom indstemt ermelte Peder Kaalbøirßøn,

Paa den indstemtis veigne møtteHands Pedersøn Qvalfiord, med gieldens vedgaelße og loufvens undegifvelße,

Tron Pedersøn paastod at som gielden er vedgaaen richtig at være, saa paa dom hvilchen saaledis blef afsagt:

<side 85a>

Efftersom Hans Pedersøn Qvalfiord, paa den indstemte Peder Kaalbiørsøns veigne, for denne ret vedgaar h^r Tron Pedersøns fordring til Tørfisch 44 Woger og 2 Mk. samt udj rede pengen 3 Rdr. 1 ort. 11 Sk. richtig at være

Da tildømmis ermelte Peder Kaalbiørnsøn indbemelte fisch in natura, samt pengene at svare og betale til indbemelte Tron Pedersøn inden 15 dager under nam og vurdering udj hans boe og formue.

Troen Pedersøn som anno 1704 d. 1 Octobr. hafde indstemt Peder Kaalbiørsøn for gield effter specialreigning udj tørfisch 44 voger og 22 Mkr samt udj rede pengen 3 Rdr. 1 Ort. 12 Sk. hafde nu udj samme sag til endelig dom indstemt ermelte Peder Kaalbøirßøn, Paa den indstemtis veigne møtteHands Pedersøn Qvalfiord, med gieldens vedgaelße og loufvens undegifvelße, Tron Pedersøn paastod at som gielden er vedgaaen richtig at være, saa paa dom hvilchen saaledis blef afsagt: Efftersom Hans Pedersøn Qvalfiord, paa den indstemte Peder Kaalbiørsøns veigne, for denne ret vedgaar hr Tron Pedersøns fordring til Tørfisch 44 Woger og 2 Mk. samt udj rede pengen 3 Rdr. 1 ort. 11 Sk. richtig at være Da tildømmis ermelte Peder Kaalbiørnsøn indbemelte fisch in natura, samt pengene at svare og betale til indbemelte Tron Pedersøn inden 15 dager under nam og vurdering udj hans boe og formue.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Troen Pedersøn iligemaade indstemt Jfver Qvalfiord for gield effter specialreigning til penger 20 Rdr. 3 Ort. samt tørfisch 2 W. 1 pund 12 Mk. Samt Jngebricht Qvalfiord til rede penger 50 Rdr. 2 Ort. 11 Sk. Tørfisch 30 W: 12 Mk. Desligiste Erich Qvalfiord udj schat og rettighed med videre til penger 18 Rdr. 3 ort. og 14 Mk. Tørfisch 1 wog: 2 pund 12 Mk. foruden koe leje af 2^de Kiøre + forfalden til vaar, Endelig 2^de kiøre med videre effter anteignelße + som hand in natura tilsvarer.

De indstemde bemelte mænd effter loufven blef beraabt, men iche møtte,

hvorfore dennem af retten foreleggis laufdag til sommertinget igien uden videre und schyldning at møde dom at lide

Troen Pedersøn iligemaade indstemt Jfver Qvalfiord for gield effter specialreigning til penger 20 Rdr. 3 Ort. samt tørfisch 2 W. 1 pund 12 Mk. Samt Jngebricht Qvalfiord til rede penger 50 Rdr. 2 Ort. 11 Sk. Tørfisch 30 W: 12 Mk. Desligiste Erich Qvalfiord udj schat og rettighed med videre til penger 18 Rdr. 3 ort. og 14 Mk. Tørfisch 1 wog: 2 pund 12 Mk. foruden koe leje af 2de Kiøre + forfalden til vaar, Endelig 2de kiøre med videre effter anteignelße + som hand in natura tilsvarer. De indstemde bemelte mænd effter loufven blef beraabt, men iche møtte, hvorfore dennem af retten foreleggis laufdag til sommertinget igien uden videre und schyldning at møde dom at lide

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Atter bemelte Tron Pedersøn indstemt Hans Qvalfiord for gield effter specialreigning til penger 54 Rdr. 2 ort. 9 Sk. TørfiSch. 54 voger 1 pund 14 Mk.

Jndbemelte mand møtte med gieldens vedgaaelse, samt løfte terminvis at betalle, saaledis af vaarfischet aarlig 2 W. Rundfisch, og sommerfischet aarlig Raadscheen 3 voger. noch aarlig 1 t^de salt torsch,

hvortil Tron Pedersøn sig beqvemmede.

Atter bemelte Tron Pedersøn indstemt Hans Qvalfiord for gield effter specialreigning til penger 54 Rdr. 2 ort. 9 Sk. TørfiSch. 54 voger 1 pund 14 Mk. Jndbemelte mand møtte med gieldens vedgaaelse, samt løfte terminvis at betalle, saaledis af vaarfischet aarlig 2 W. Rundfisch, og sommerfischet aarlig Raadscheen 3 voger. noch aarlig 1 tde salt torsch, hvortil Tron Pedersøn sig beqvemmede.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 85b>

Endelig af atter bemelte Tron Pederßøn indstemt Frederich Joensøn Qvalfiord for gield efter specialreigning til penger 20 Rdr 3 ort. 22 Sk. Tørfisch 7 W. 2 pund 24 Mk.

den indstemte møtte iche eller nogen paa hans veigne,

foreleggis laufdag til neste ting at møde indbemelte fordring at tilsvare.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Tron Pedersøn lader opbiude til bøxel og brug udj sin tilhørende gaard Hansvigen 1 spand ermelte gaard er beliggende udj Nerøe prestegield og Vichtens fierding.

Tron Pedersøn lader opbiude til bøxel og brug udj sin tilhørende gaard Hansvigen 1 spand ermelte gaard er beliggende udj Nerøe prestegield og Vichtens fierding.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Melchior Mejer paa Sagefaldsforpachteren, Monsieur Christian Sciøllers veigne, som nest afvichte høsteting hafde indstemt indværende aars laurettismænd som iche hafde været til lautinget deris æed at aflegge, hafde nu atter igien indstemt ermelte laurettismænd, til endelig dom,

fogden Jacob Jespersøn bekiende endnu som tilforn almuens tilstand for velb. her laumand at hafve andraged som dennem for indreise til lautinget at hafve forschaanet.

Melchior Mejer paastod dom efften loufen saaledis afsagt:

Efftersom laurettismændene som ere indstemte nest holdede vinterting, effter loufven blef nemte ogtilsagde at giøre deris laurettisæed, og formedelst saa lang som besuærlig reise til lautinget frem og tilbage imod 30 a 40 miler, helst paa

<side 86a>

den aarits tid at gud gifver sin velsignelße af hafvet og sommerfischeriet mest til gaar, har været af fogden Jacob Jesperßøn begieren saadant for velbaarne Her laumand ville andrage, udj ydmygeligst forhaabning for indreise til lautinget at blifve forschaanet og for hiemtinget udj æed tager, hvilchet og hands velbaarenhed saa gunstigen har anset og tillat,

Da som sagefaldsforpachterren Mons^r Christian Schiøller ej vil anse deris lange og besuærlige reise med paa følgende schade og omkaasting, iche eller den dennem af velbaarne her laumand forunte for schaansel for indreise til lautinget, men paastaar ved sin fuldmechtig at ermelte laurettismænd bør svare sine bøder effter louven understaar ieg mig iche andet end saadan hands paastaaende at bifalde lofvens gemes, Dog ej paa tidende effter vedkommendis ansøgning hos ermelte forpachter hand dennem jo samme bøder dennesinde effterlader, hvorom ieg og paa deris veigne saa tienestlig beder.

Melchior Mejer paa Sagefaldsforpachteren, Monsieur Christian Sciøllers veigne, som nest afvichte høsteting hafde indstemt indværende aars laurettismænd som iche hafde været til lautinget deris æed at aflegge, hafde nu atter igien indstemt ermelte laurettismænd, til endelig dom, fogden Jacob Jespersøn bekiende endnu som tilforn almuens tilstand for velb. her laumand at hafve andraged som dennem for indreise til lautinget at hafve forschaanet. Melchior Mejer paastod dom efften loufen saaledis afsagt: Efftersom laurettismændene som ere indstemte nest holdede vinterting, effter loufven blef nemte ogtilsagde at giøre deris laurettisæed, og formedelst saa lang som besuærlig reise til lautinget frem og tilbage imod 30 a 40 miler, helst paa den aarits tid at gud gifver sin velsignelße af hafvet og sommerfischeriet mest til gaar, har været af fogden Jacob Jesperßøn begieren saadant for velbaarne Her laumand ville andrage, udj ydmygeligst forhaabning for indreise til lautinget at blifve forschaanet og for hiemtinget udj æed tager, hvilchet og hands velbaarenhed saa gunstigen har anset og tillat, Da som sagefaldsforpachterren Monsr Christian Schiøller ej vil anse deris lange og besuærlige reise med paa følgende schade og omkaasting, iche eller den dennem af velbaarne her laumand forunte for schaansel for indreise til lautinget, men paastaar ved sin fuldmechtig at ermelte laurettismænd bør svare sine bøder effter louven understaar ieg mig iche andet end saadan hands paastaaende at bifalde lofvens gemes, Dog ej paa tidende effter vedkommendis ansøgning hos ermelte forpachter hand dennem jo samme bøder dennesinde effterlader, hvorom ieg og paa deris veigne saa tienestlig beder.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Laurettismænd af Nerøe præstegield og Edshov tinglauf at indreiße till Trundhiem og derfor Velbaarne her laumand at aflegge sin laurettiseed, ere tilnemte effterschrefne Rasmus Storheil, Hermand Hald, Jngebricht Dolmen, Jacob Rusch, Anfind Søraaen, Jngebricht Sæternes og Niels Valøen, de 2^de første af Bindals, den 3^ie af Lechøe, de andre af Løfsnes og Vichtens fierdinger

Laurettismænd af Nerøe præstegield og Edshov tinglauf at indreiße till Trundhiem og derfor Velbaarne her laumand at aflegge sin laurettiseed, ere tilnemte effterschrefne Rasmus Storheil, Hermand Hald, Jngebricht Dolmen, Jacob Rusch, Anfind Søraaen, Jngebricht Sæternes og Niels Valøen, de 2de første af Bindals, den 3ie af Lechøe, de andre af Løfsnes og Vichtens fierdinger