Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

fogden tilspurde tingsøgende almue om dennem er vidende, at flere sicht- og sagefaldsbøder nest afvichte aar 1705 har været forfaldne her udj dette præstegield end Sagefaldsforpachteren effter de hannem allernaadigst med delte ere tildømte,

hertil blef nej

hvorpaa fogden tingsvidne var begierende.

fogden tilspurde tingsøgende almue om dennem er vidende, at flere sicht- og sagefaldsbøder nest afvichte aar 1705 har været forfaldne her udj dette præstegield end Sagefaldsforpachteren effter de hannem allernaadigst med delte ere tildømte, hertil blef nej hvorpaa fogden tingsvidne var begierende.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

J ligemaade blef af fogden tingsøgende almue til spurt, om fangen Joen Anderßøn Solum, som har støbt udj en form giort af bly 8^te støchen 8^te schillinger, eller hans forældre er formuende til at svare og betalle hands Kaast og underholdning for uger som hand sad udj fængel hos bøjdelensmanden Ole Vorm

hvortil blef svaret Jndmelte Joen Anderßøn samt hands forældre at være gandsche og uformuende til at svare nogen Kaast og underholdning,

hvorpaa af retten tingsvidne blef begieret som schal vorde med delt:

J ligemaade blef af fogden tingsøgende almue til spurt, om fangen Joen Anderßøn Solum, som har støbt udj en form giort af bly 8te støchen 8te schillinger, eller hans forældre er formuende til at svare og betalle hands Kaast og underholdning for uger som hand sad udj fængel hos bøjdelensmanden Ole Vorm hvortil blef svaret Jndmelte Joen Anderßøn samt hands forældre at være gandsche og uformuende til at svare nogen Kaast og underholdning, hvorpaa af retten tingsvidne blef begieret som schal vorde med delt:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Laurettismænd ere tilsagde effterschrefne nemlig: Johannes Grung, Berthel Østensen, Moses Brom, Frederich Heglen, Siur Romstad, Siur Nederbiørnes, Poul Schej og Jørgen Øjesvold.

Laurettismænd ere tilsagde effterschrefne nemlig: Johannes Grung, Berthel Østensen, Moses Brom, Frederich Heglen, Siur Romstad, Siur Nederbiørnes, Poul Schej og Jørgen Øjesvold.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 91a>

Anno 1706 Den 20 february effer berammelste af kongelig Mayestets foged H^r Jacob Jespersøn, er holden it extraordinarie ting paa gaarden Sætenøen, beliggende paa Victen, nærværende ermelte foged, samt effterschrefne Laurettismænd nemlig: Gundbiørn Aagvigen, Torsten Yttersund Torchel Drag, Hans Vangfiord, Rasmus Obstad, Christen Lødingen, Jens Fornes og Joen Sund,

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

hvor da forpachteren ofver Sildtienden udj Trundhiems amt, Pros Lauritzøn effter en schriftlig Kaldsæddel hafde indstemt effterschrefne Danne mænd af Nordlands amt, nemlig Ole Lauritzøn Qvaløen, Jacob Tollefsøn Moßum og Juel Vedal, formedelst at de iche hafver gifvet tiende af dend sild som de her paa sildevaagen ved Obstad, paa Vichten hafde fanget, hvorom stefningsseddelen Videre formelder dat. Sætnøen d. Jan: 1706: Noch blef af ermelte forpachter Pros Lauritzøn udj Rette lagt it indleg som ord fra ord udj Acten schal blifve indført, Samme indleg er Daterit Sættennøen Den 20 February anno 1706.

Til Sagen at svare møtte indbemelte Ole Claußøn Qvaløen, med bekiendelße, herfra Vaagen anno 1705 at hafve hiemført 2 1/2 T^dr sild, og anno 1706 at hafve indschibet udj Magister Peder Bredals baad 9 T^dr sild hvor af hand ingen tiende hafde svaret, iche heller ved ankomsten og fra reißen angifvet sig an paa tiendeboden, men beraabte sig paa at ermelte Magister Peder Bredals Styrmand schal hafve belofvet hannem den fischende sild at ville angifve og fortiende som iche er blefven efterlefvet,

ermelte Jacob Tollefsøn Moßem møtte og bekiente at hafve hiemført for Juel 2 T^dr sild, og inndschibet udj Magister Peder Bredals baad, 6 T^dr sild, hvilche hand iche hafde angifvet og fortiendet, men Magister Peders dreng hafde begieret samme sild paa baaden at indtage.

<side 91b>

Noch møtte Juel Vedal og bekiente samme dag da hand reiste af Sildvogen at hafve erlanget j T^dr sild som hand iche hafde angifvet og fortiendet, formodede den uden angifvelße og tiendesvarelse at maatte nyde og hiemføre, for resten begierede saavel som for indførte at denne deris forseelße maatte udj lenfeldigste maade udfalde.

Jndbe^te Pros Lauritzøn paastod dom effter forordningen Saaledis afvsagt:

Det er it æld gammelt loufkyndigt ord at var ej louf j landet, da schulde den hafve mest der mest maatte gribe, og for dends Observantz schulde og burde de uretviße iche torde fuldkomme deris ondschab som de hafde j sinde og j acht.

Jeg finder udj dene sag effter de indstemtis egen tilstaaende at de den om Sildetienden anno 1641 allernaadigst udgangen forordning iche har ladet være dennem til allerunderdanigst effteretning ved deris ankomst til sildevaagen og afreisße der fra igien, hvilchet dog ere deris enfoldighed og forordningens ukyndighed, end nogen deris onde intention vel kand tilschrifvis, J det de paa Tiendeboden sig iche har nafngifvet eller deris fanget sild richig fortiendit, men uden saadan angifvelße sat deris garn udj søen, saa og deris sild hiemført, hvilchet udj ermelte forordrings 8^de puncht expree forbiudis med dise ord.

Jngen Borger, Bønder eller andre, det være sig hvo være monne som med jæchter eller baader til sildefiordene komme at fische, iche maa tilstædis at sætte sine garn eller nøder udj søen forend de sig først paa tiendeboden har nafngifvet, og hvo sig der imod for bryder, hafver forbrut baade baad og redchab, og alt hvis de havfer med

<side 92a>

at fare, og lide som voris forordnings ofvertræder,

hvorpaa forpachteren sin proces og tiltalle imod dennem formerer, og derfor ej eller deris fischende sild loufmesigvis arresterit men end og dette extraordinarie tings holdelße :/ ej uden tidsspilde omkaastning og besuæring paa denne aards tid erhverfvet, hvorfore hand og prætenderen reperation, og j hvor vel de indstemte deris forseelße i mange maader gierne vilde undschylde, Saa Kand dog med ingen Zaifon contradiceris mindre med nogen ræt exeucseris at de med denne deris :/ tvert imod forordningen /: begangen forseelse sig jo højeligen har forset, og derfor dem self til straf og andre til exempel foraarsaget at den arresterede og fischende sild af denne Ræt effter den 6^te puncht udj forordningen dømmis forbrut, og de 2^de første indstemte at betalle udj omkaastning 4 Rdr og den 3^ie 1 Rdr. under execution lofven gemes, dog udj henseende til dise tunge tider, samt deris lange og besuærlige rese fra deris hiem og til dette stæd, vil mand formode forpachteren hafver nogen moderation og condolence med deris forseelße, saa at den til det beste for dennem udfalder. Belangende deris meritenede straf effter forordningen ut supra, da paa den høye Øfrigheds nødig og gunstig behag, endeel for deris fattigdom og tidens tilstand, og endeel for deris ukyndighed udj forordingen libereris de derfor dennesinde.

Dog paamindis dise indstemte hermed tillige med enhver af devis lige, hvilche med deris ankomst til sildevaagen, og hiemreise der fra med ufortiend sild

<side 92b>

iche holden sig forordningen effter retlig at de sig iche af deris moderat med handling tillige dristighed lader belede, anseende forordningen falder j saa maader saa streng, at en bemidlet end sige en fattig mand derofver paa engang fra timelig velstand kand Kuldkastis

hvor da forpachteren ofver Sildtienden udj Trundhiems amt, Pros Lauritzøn effter en schriftlig Kaldsæddel hafde indstemt effterschrefne Danne mænd af Nordlands amt, nemlig Ole Lauritzøn Qvaløen, Jacob Tollefsøn Moßum og Juel Vedal, formedelst at de iche hafver gifvet tiende af dend sild som de her paa sildevaagen ved Obstad, paa Vichten hafde fanget, hvorom stefningsseddelen Videre formelder dat. Sætnøen d. Jan: 1706: Noch blef af ermelte forpachter Pros Lauritzøn udj Rette lagt it indleg som ord fra ord udj Acten schal blifve indført, Samme indleg er Daterit Sættennøen Den 20 February anno 1706. Til Sagen at svare møtte indbemelte Ole Claußøn Qvaløen, med bekiendelße, herfra Vaagen anno 1705 at hafve hiemført 2 1/2 Tdr sild, og anno 1706 at hafve indschibet udj Magister Peder Bredals baad 9 Tdr sild hvor af hand ingen tiende hafde svaret, iche heller ved ankomsten og fra reißen angifvet sig an paa tiendeboden, men beraabte sig paa at ermelte Magister Peder Bredals Styrmand schal hafve belofvet hannem den fischende sild at ville angifve og fortiende som iche er blefven efterlefvet, ermelte Jacob Tollefsøn Moßem møtte og bekiente at hafve hiemført for Juel 2 Tdr sild, og inndschibet udj Magister Peder Bredals baad, 6 Tdr sild, hvilche hand iche hafde angifvet og fortiendet, men Magister Peders dreng hafde begieret samme sild paa baaden at indtage. Noch møtte Juel Vedal og bekiente samme dag da hand reiste af Sildvogen at hafve erlanget j Tdr sild som hand iche hafde angifvet og fortiendet, formodede den uden angifvelße og tiendesvarelse at maatte nyde og hiemføre, for resten begierede saavel som for indførte at denne deris forseelße maatte udj lenfeldigste maade udfalde. Jndbete Pros Lauritzøn paastod dom effter forordningen Saaledis afvsagt: Det er it æld gammelt loufkyndigt ord at var ej louf j landet, da schulde den hafve mest der mest maatte gribe, og for dends Observantz schulde og burde de uretviße iche torde fuldkomme deris ondschab som de hafde j sinde og j acht. Jeg finder udj dene sag effter de indstemtis egen tilstaaende at de den om Sildetienden anno 1641 allernaadigst udgangen forordning iche har ladet være dennem til allerunderdanigst effteretning ved deris ankomst til sildevaagen og afreisße der fra igien, hvilchet dog ere deris enfoldighed og forordningens ukyndighed, end nogen deris onde intention vel kand tilschrifvis, J det de paa Tiendeboden sig iche har nafngifvet eller deris fanget sild richig fortiendit, men uden saadan angifvelße sat deris garn udj søen, saa og deris sild hiemført, hvilchet udj ermelte forordrings 8de puncht expree forbiudis med dise ord. Jngen Borger, Bønder eller andre, det være sig hvo være monne som med jæchter eller baader til sildefiordene komme at fische, iche maa tilstædis at sætte sine garn eller nøder udj søen forend de sig først paa tiendeboden har nafngifvet, og hvo sig der imod for bryder, hafver forbrut baade baad og redchab, og alt hvis de havfer med at fare, og lide som voris forordnings ofvertræder, hvorpaa forpachteren sin proces og tiltalle imod dennem formerer, og derfor ej eller deris fischende sild loufmesigvis arresterit men end og dette extraordinarie tings holdelße :/ ej uden tidsspilde omkaastning og besuæring paa denne aards tid erhverfvet, hvorfore hand og prætenderen reperation, og j hvor vel de indstemte deris forseelße i mange maader gierne vilde undschylde, Saa Kand dog med ingen Zaifon contradiceris mindre med nogen ræt exeucseris at de med denne deris :/ tvert imod forordningen /: begangen forseelse sig jo højeligen har forset, og derfor dem self til straf og andre til exempel foraarsaget at den arresterede og fischende sild af denne Ræt effter den 6te puncht udj forordningen dømmis forbrut, og de 2de første indstemte at betalle udj omkaastning 4 Rdr og den 3ie 1 Rdr. under execution lofven gemes, dog udj henseende til dise tunge tider, samt deris lange og besuærlige rese fra deris hiem og til dette stæd, vil mand formode forpachteren hafver nogen moderation og condolence med deris forseelße, saa at den til det beste for dennem udfalder. Belangende deris meritenede straf effter forordningen ut supra, da paa den høye Øfrigheds nødig og gunstig behag, endeel for deris fattigdom og tidens tilstand, og endeel for deris ukyndighed udj forordingen libereris de derfor dennesinde. Dog paamindis dise indstemte hermed tillige med enhver af devis lige, hvilche med deris ankomst til sildevaagen, og hiemreise der fra med ufortiend sild iche holden sig forordningen effter retlig at de sig iche af deris moderat med handling tillige dristighed lader belede, anseende forordningen falder j saa maader saa streng, at en bemidlet end sige en fattig mand derofver paa engang fra timelig velstand kand Kuldkastis

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Til samme tid og stæd har forpachteren ogsaa indstemte effterschrefvne formedelste at de sig iche paa sildevaagen har nafngifvet eller den der fischede sild fortiendet nemlig: Johan Løfvøen, Michel Hansvigen, Olle Faldereid, Ole Berrig, og Thomas ibdm,

de indstemte blef 3^de gange paaraabt, men iche self eller nogen paa deris veigne møtte enddog blef vidnet at de vare loufligen indstemte.

Forpachteren paastod, at effterdj de indstemte vare loufligen stemte, og til sildevaagen ankomme, hvor fra de uden tiendeydelße var hiemreist med deris sild, at de effter forordningen maa vorde anseet til straf og bøders udgifvelße,

afsagt saaledis

Eftersom de indstemte ere loufligen til dette extraordinarie tings holdelße indvarslede formedelst at de hertil Sildvaagen ere ankomnee, hvor de sig hverchen har nafngifvet, eller deris her fanget sild fortiendet, men heimreist uden saadan nafngifvelße og Tiendens ydelße, hvilchet strider imod forordningen 6^te og 8^de punchter,

Da som forpachteren paastaae dom, anseis for billigt og ret at enhver af de indstemte effter forordningens tilhold har forbrut baad og redschab og alt hvis de hafver med at fare, Desligiste den her fanget ufortiend sild, J ligemaade enhver af dennem at betalle udj omkaastning 2 Rdr. under execution effter loven.

Til samme tid og stæd har forpachteren ogsaa indstemte effterschrefvne formedelste at de sig iche paa sildevaagen har nafngifvet eller den der fischede sild fortiendet nemlig: Johan Løfvøen, Michel Hansvigen, Olle Faldereid, Ole Berrig, og Thomas ibdm, de indstemte blef 3de gange paaraabt, men iche self eller nogen paa deris veigne møtte enddog blef vidnet at de vare loufligen indstemte. Forpachteren paastod, at effterdj de indstemte vare loufligen stemte, og til sildevaagen ankomme, hvor fra de uden tiendeydelße var hiemreist med deris sild, at de effter forordningen maa vorde anseet til straf og bøders udgifvelße, afsagt saaledis Eftersom de indstemte ere loufligen til dette extraordinarie tings holdelße indvarslede formedelst at de hertil Sildvaagen ere ankomnee, hvor de sig hverchen har nafngifvet, eller deris her fanget sild fortiendet, men heimreist uden saadan nafngifvelße og Tiendens ydelße, hvilchet strider imod forordningen 6te og 8de punchter, Da som forpachteren paastaae dom, anseis for billigt og ret at enhver af de indstemte effter forordningens tilhold har forbrut baad og redschab og alt hvis de hafver med at fare, Desligiste den her fanget ufortiend sild, J ligemaade enhver af dennem at betalle udj omkaastning 2 Rdr. under execution effter loven.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 93a>

Anno 1706 Den 3 July er holden sageting paa ordinaire tingstæd Edshov udj Nærøe prestegield, tilstædeværende Kongelig May^ts foged Jacob Jespersøn samt effterschrefne laurettismænd, nemlig Rasmus Heil, Hermand Hald, Jngebricht Dolmen, Jacob Rusch, Anfind Søraaen, Tollef Aarforre, Jngebricht Setternes, og Niels Valøen, hvor da for retten passerede som følger:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

forkynt forordning om schatternis paabud udj Norge for aar 1706 daterit Kiøbenhafn d. 19 January anno 1706:

forkynt forordning om schatternis paabud udj Norge for aar 1706 daterit Kiøbenhafn d. 19 January anno 1706:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jtem læst og forkynt en forordning om maal og vecht, samme daterit Kiøbenhafn den 27 Marty anno 1706:

Jtem læst og forkynt en forordning om maal og vecht, samme daterit Kiøbenhafn den 27 Marty anno 1706:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Velbaarne Her EtatsRaad og stiftbefalingsmands missive til fogden Jacob Jespersøn angaaende sicht- og sagefaldsbøder som hands Velbaarenhed af Monsieur Christian Schiøller har forpachtet, samme schrifvelße er daterit Trundhiem den 12 April anno 1706:

Velbaarne Her EtatsRaad og stiftbefalingsmands missive til fogden Jacob Jespersøn angaaende sicht- og sagefaldsbøder som hands Velbaarenhed af Monsieur Christian Schiøller har forpachtet, samme schrifvelße er daterit Trundhiem den 12 April anno 1706:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Joen Andersøn lod forkynde sit schiøde paa den gaard Slaatterøen schylddende med bøxel 6 Mk. med Jæcht og videre effter schiødis formeld, samme sciøde er daterit Ørjelands præstegaard d. 22 Marty anno 1706

Joen Andersøn lod forkynde sit schiøde paa den gaard Slaatterøen schylddende med bøxel 6 Mk. med Jæcht og videre effter schiødis formeld, samme sciøde er daterit Ørjelands præstegaard d. 22 Marty anno 1706

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden Jacob Jespersøn har bøxlet til Peder Olsøn 18 Mk lauf udj den Kongens gaard Hasfiord som ligger paa Vichtens fierding udj Nærøe præstegield, ermelte Peder Olsøn er en gift, vandfør og alderne mand, bøxelseddelen er daterit Loven Den 23 Aprilis anno 1706.

Fogden Jacob Jespersøn har bøxlet til Peder Olsøn 18 Mk lauf udj den Kongens gaard Hasfiord som ligger paa Vichtens fierding udj Nærøe præstegield, ermelte Peder Olsøn er en gift, vandfør og alderne mand, bøxelseddelen er daterit Loven Den 23 Aprilis anno 1706.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Joen Andersøn loed forkynde sin bøxelseddel paa 1 øre udj dend Kongens gaard Lillesullen, beliggende udj Nærøe prestegield og Vichtens fierding samme bøxelseddel er daterit Loven Den 23 April anno 1706.

Joen Andersøn loed forkynde sin bøxelseddel paa 1 øre udj dend Kongens gaard Lillesullen, beliggende udj Nærøe prestegield og Vichtens fierding samme bøxelseddel er daterit Loven Den 23 April anno 1706.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 93b>

Anno 1706 d 23 April har Her Danjel Pristroph Pastor til Nerøen bøxelet til Hermand Lundseng en alderne gift mand den gaard Lundseng, schyldende 6 Mk lauf, er beliggende udj Nærøe gield og Lechøe fierding, samme bøxelseddel er daterit Nærøen anno et til ut supra

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Forkynt Lieutnant Pitter Bruns bøxelseddel paa den gaard Lillearnøen, schyldende 2 ører, er beliggende udj Nerøe prestegield og Løfsnes fierding, samme dat. Nærøen d. 12 April anno 1706

Forkynt Lieutnant Pitter Bruns bøxelseddel paa den gaard Lillearnøen, schyldende 2 ører, er beliggende udj Nerøe prestegield og Løfsnes fierding, samme dat. Nærøen d. 12 April anno 1706

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ole Joensøn som tilforn har været udj hands Kongelig May^ts tieneste til Søes, har bøxlet den gaard Holandschyldende 1 øre, beligger udj Nærøe prestegield og Løfsnes fierding, ermelte bøxelseddel er daterit Nærøe prestegaard d. 9 April 1706.

Ole Joensøn som tilforn har været udj hands Kongelig Mayts tieneste til Søes, har bøxlet den gaard Holandschyldende 1 øre, beligger udj Nærøe prestegield og Løfsnes fierding, ermelte bøxelseddel er daterit Nærøe prestegaard d. 9 April 1706.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anders Tønder har bøxlet til Ole Villichsøn en gammel mand 1 øre 21 Mk. udj den Bache Closters gaard Vigestad, som er beliggende udj Nærøe prestegield og Vichtens fierding, samme bøxelseddel er daterit Ranum den 3 April anno 1705.

Anders Tønder har bøxlet til Ole Villichsøn en gammel mand 1 øre 21 Mk. udj den Bache Closters gaard Vigestad, som er beliggende udj Nærøe prestegield og Vichtens fierding, samme bøxelseddel er daterit Ranum den 3 April anno 1705.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Hans Tøgersøn loed forkynde sin bøxelseddel paa 1 øre, som er den gaard Kragøen, beliggende udj Nærøe prestegield og Vichtens fierding. ermelte bøxelseddel er udgifvet af Pitter Højer, Proprietarius til Bache Closters gods, og daterit Trundhiem den 18 Juny 1706.

Hans Tøgersøn loed forkynde sin bøxelseddel paa 1 øre, som er den gaard Kragøen, beliggende udj Nærøe prestegield og Vichtens fierding. ermelte bøxelseddel er udgifvet af Pitter Højer, Proprietarius til Bache Closters gods, og daterit Trundhiem den 18 Juny 1706.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

H^r Tron Pedersøn borger til Trundhiem, fremkom for retten med tilkiendegifvelße at Danjel Kragøen som tilforn har bøxlet og beboet ermelte gaard, hvorpaa hand har staaende endel huser og kiøbt prioriteten til borgerløn, formente derfor at være nermist ermelte gaard frem for nogen anden at bøxle, hvor Tron Pedersøn bøxelmanden Pitter Højer har tilschrefvet.

Hr Tron Pedersøn borger til Trundhiem, fremkom for retten med tilkiendegifvelße at Danjel Kragøen som tilforn har bøxlet og beboet ermelte gaard, hvorpaa hand har staaende endel huser og kiøbt prioriteten til borgerløn, formente derfor at være nermist ermelte gaard frem for nogen anden at bøxle, hvor Tron Pedersøn bøxelmanden Pitter Højer har tilschrefvet.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 94a>

Torsten Andersøn loed forkynde sin bøxelseddel paa den Kongens gaard Hielmseng schyldende med bøxel 12 Mk, er beliggende udj Nerøe prestegield og Lechøe fierding, dat. Edshov d. 29 July anno 1706: