Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden loed forkynde de forordninger og befalinger som paa forrige tingstæd Edshov udj Protcollen findis indført.

Fogden loed forkynde de forordninger og befalinger som paa forrige tingstæd Edshov udj Protcollen findis indført.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Johan Pedersøn Holt lod forkynde sit schiøde paa gaarden Horstad, beliggende udj Fladanger fierding, schylder 2 Ører. Ørsnes 6 Mk. lauf beliggende ibdm, samme schiøde er udgifvet af Tron Pedersøn udj Altvig Den 8 Decembr. 1705.

Johan Pedersøn Holt lod forkynde sit schiøde paa gaarden Horstad, beliggende udj Fladanger fierding, schylder 2 Ører. Ørsnes 6 Mk. lauf beliggende ibdm, samme schiøde er udgifvet af Tron Pedersøn udj Altvig Den 8 Decembr. 1705.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jngebricht Joensøn en gammel mand bøxlet af Johan Pedersøn en øris leje udj gaarden Horstad, beliggende udj Fladanger, samme bøxelseddel er daterit Oxbosen den 26 septembr. 1706.

Jngebricht Joensøn en gammel mand bøxlet af Johan Pedersøn en øris leje udj gaarden Horstad, beliggende udj Fladanger, samme bøxelseddel er daterit Oxbosen den 26 septembr. 1706.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Joen Andersøn lod forkynde sin bøxelseddel paa j øre udj den Kongens gaard Sætrum, beliggende udj Aatterøe fierding, samme bøxelseddel udgifvet af fogden Jacob Jespersøn d. 9 April anno 1706

Joen Andersøn lod forkynde sin bøxelseddel paa j øre udj den Kongens gaard Sætrum, beliggende udj Aatterøe fierding, samme bøxelseddel udgifvet af fogden Jacob Jespersøn d. 9 April anno 1706

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Læst Giert Eliesøns bøxelseddel paa den gaard Ganes, beliggende udj Sunds fierding, udgifvet af Johan Pedersøn d. 3 Octobr. anno 1706

Læst Giert Eliesøns bøxelseddel paa den gaard Ganes, beliggende udj Sunds fierding, udgifvet af Johan Pedersøn d. 3 Octobr. anno 1706

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Peder Joensøn bøxlet af Elen Sl. Her Lars Pittersøns 12 øre udj den gaard Qvernvigen beliggende udj Fosnes præstegield, samme bøxelseddel er daterit Foesnes præstegaard d. 27 April Anno 1706

Peder Joensøn bøxlet af Elen Sl. Her Lars Pittersøns 12 øre udj den gaard Qvernvigen beliggende udj Fosnes præstegield, samme bøxelseddel er daterit Foesnes præstegaard d. 27 April Anno 1706

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Joen Gundersøn er indstemt for begangen lejermaal med Sirj Simensdatter som schal være bortreist til Biørner præstegield,

paa ermelte Joen Gundersøns veigne møtte Johan Pedersøn, hos hvilchen denne dreng tiener

<side 100b>

som bød sig til at ville betale 8 Rdr.

hvilche fogden ej torde annamme men paastoed de fulde bøders svarelße effter lofven,

lensmanden Chrisctopher Halmøen bekiente at ermelte qvindfolch var af reist til Biørnerøer Præstegield, og uden tvil er udj tieniste hos Hans Buche Sund,

Fogden paastod dom effter lofven afsagt

Efftersom den indstemte Joen Gunderßøn vedgaaer sin begangen lejermaals forseelße med Sirj Simonsdatter, da tildømmis enhver af dennem at svare sine fulde bøder effter lofven, desligiste at udstaa Kirchens disciplin, hafver de iche middel til bøderne, da det effter loven anderledis at undgielde.

Joen Gundersøn er indstemt for begangen lejermaal med Sirj Simensdatter som schal være bortreist til Biørner præstegield, paa ermelte Joen Gundersøns veigne møtte Johan Pedersøn, hos hvilchen denne dreng tiener som bød sig til at ville betale 8 Rdr. hvilche fogden ej torde annamme men paastoed de fulde bøders svarelße effter lofven, lensmanden Chrisctopher Halmøen bekiente at ermelte qvindfolch var af reist til Biørnerøer Præstegield, og uden tvil er udj tieniste hos Hans Buche Sund, Fogden paastod dom effter lofven afsagt Efftersom den indstemte Joen Gunderßøn vedgaaer sin begangen lejermaals forseelße med Sirj Simonsdatter, da tildømmis enhver af dennem at svare sine fulde bøder effter lofven, desligiste at udstaa Kirchens disciplin, hafver de iche middel til bøderne, da det effter loven anderledis at undgielde.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Erich Hals og Lauritz Spiudtnes som nestholdende sommersageting var indstemt formedelst at de effter af dags tider er funden paa sildevaagen af vachten, nemlig af Ole Molvigen, og Ole Nielsøn, hvilche møtte her for retten med bekiendelße at de effter afdagstider fant ermelte mænd paa sildevaagen, med endeel sild udj baaden,

tingsøgende almue begierede at saadan af dem begangen forseelße måtte blifve strafet ander til exempel, saasom saadant er meget brugelig paa dette stæd.

fogden paastod dom saaledis Afsagt

Den store uschich som øfvis paa sildevaagene og udj fiordene med omstripping effter Solens nedgang, er mange til schade og it ont exempel, hvorfore højloflig hukommelße, Sl. Kong Christian Den 4de ^udj sin allernandigst udgangen forordning om Sildetienden af dato d. 5 July anno 1641 saadant hafver forbiudet med diße ord.

<side 101a>

Jngen fischer eller store folch j hvo som helst de end ere, maa lade sig friste paa sildevaagen om afftenen effter Solens nedgang, iche heller schal nogen lade sig finde paa Sildevaagen at tage sit redschab op om mogenen forend det er liust under baads og redschabs forbrydelse og straf som vedbør

Som da de indstemte saadan forordningens biudende iche har holt sig allerunderdanigst effterretlig, men befundne af vachten pa Landfarvigen effter afdag at hafve endeel sild udj baaden, Da effter ermelte forordnings tilhold dømmis deris baad og redschab at være forbrut, og enhver at betalle til de indstemte prouf 12 Rdr. Belangende Erich Halsis schielderj, som er en sag à parte, da foreleggis hannem laufdag til anstundende vinterting at møde saavel som proufvene, da udj samme sag kand blifve dømt for svarlig.

Her hos advaris dise indstemte, tillige med enfver af deris ligesom lader sig friste paa sildevaagene og udj fiordene om afftenen effter Solens nedgang at de sig iche af deris moderat dom og med handling tillige dristighed henfalder, anseende at forordningen j saa maader falden saa streng at en bemidlet end sige en fattig mand paa engang fra tienlig velfærd Kand Kuldkastis.

Erich Hals og Lauritz Spiudtnes som nestholdende sommersageting var indstemt formedelst at de effter af dags tider er funden paa sildevaagen af vachten, nemlig af Ole Molvigen, og Ole Nielsøn, hvilche møtte her for retten med bekiendelße at de effter afdagstider fant ermelte mænd paa sildevaagen, med endeel sild udj baaden, tingsøgende almue begierede at saadan af dem begangen forseelße måtte blifve strafet ander til exempel, saasom saadant er meget brugelig paa dette stæd. fogden paastod dom saaledis Afsagt Den store uschich som øfvis paa sildevaagene og udj fiordene med omstripping effter Solens nedgang, er mange til schade og it ont exempel, hvorfore højloflig hukommelße, Sl. Kong Christian Den 4de udj sin allernandigst udgangen forordning om Sildetienden af dato d. 5 July anno 1641 saadant hafver forbiudet med diße ord. Jngen fischer eller store folch j hvo som helst de end ere, maa lade sig friste paa sildevaagen om afftenen effter Solens nedgang, iche heller schal nogen lade sig finde paa Sildevaagen at tage sit redschab op om mogenen forend det er liust under baads og redschabs forbrydelse og straf som vedbør Som da de indstemte saadan forordningens biudende iche har holt sig allerunderdanigst effterretlig, men befundne af vachten pa Landfarvigen effter afdag at hafve endeel sild udj baaden, Da effter ermelte forordnings tilhold dømmis deris baad og redschab at være forbrut, og enhver at betalle til de indstemte prouf 12 Rdr. Belangende Erich Halsis schielderj, som er en sag à parte, da foreleggis hannem laufdag til anstundende vinterting at møde saavel som proufvene, da udj samme sag kand blifve dømt for svarlig. Her hos advaris dise indstemte, tillige med enfver af deris ligesom lader sig friste paa sildevaagene og udj fiordene om afftenen effter Solens nedgang at de sig iche af deris moderat dom og med handling tillige dristighed henfalder, anseende at forordningen j saa maader falden saa streng at en bemidlet end sige en fattig mand paa engang fra tienlig velfærd Kand Kuldkastis.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Johan Pedersøn ved Haldoer og Arne Oplandet ladet stemne Joen Nielsøn for gield,

den indstemte blef paaraabt men iche møtte ellen nogen paa hans veigne

citantanten mødende for retten paastod dom saaledis afsagt:

Joen Nielsøn foreleggis laufdag til neste ting at møde med mindre hand disforinden udj mindelighed med citanten kand vorde forenet, hvilchet hannem her af retten anbefalis og tilholdis.

Johan Pedersøn ved Haldoer og Arne Oplandet ladet stemne Joen Nielsøn for gield, den indstemte blef paaraabt men iche møtte ellen nogen paa hans veigne citantanten mødende for retten paastod dom saaledis afsagt: Joen Nielsøn foreleggis laufdag til neste ting at møde med mindre hand disforinden udj mindelighed med citanten kand vorde forenet, hvilchet hannem her af retten anbefalis og tilholdis.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 101b>

Johan Pedersøn ladet stemne Jens Schumsvold for gield til penger 7 Rdr. 12 Sk.

den indstemte møtte med gieldens vedgaaalße, og blef forenit med citanten at betalle aarlig 2 Rdr. 1 Ort. 12 Sk. udj 3 aaringer, og imidlertied er citanten prioriterit udj hands ejendeler.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Hans Lauritzøn Falch nu atter ladet indstemme Jfver Nielsøn for gield med videre hvorom tilforn udj Protocollen findis indført,

den indstemte blef paaraabt, men iche møtte eller nogen paa hands veigne

citanten paastoed dom saaledis afagt

Endschiønt citanten Hans Lauritzøn hafver bevist at intet paa hans side paa Danchert Danchertzøns veigne effter gifven fuldmacht er forsømt ved stefnemaal og paatalle til Jfver Nielsøn ; Saa j hvor vel retten og har gifvet allermueligste dilation at den indstemte Kunde enten svare eller rette for sig, er dog alt forgiefvis, og at denne ret iche schal ramme andet end det som billigt er;

Da som ermelte Danchert Danchersøn paa Arfveschifftet administrerit effter Nielsøns qvinde d. 15 Decembr. anno 1700 for sin fordring til penger 153 Rdr. 1 Ort. 20 Sk. blef udlagt udj gaarden Løfsnes med bøxel 1 Spand for 100 Rdr. og for det øfrige endel løsøre, som Jfver Nielsøn da til sig annammede og belofvede at tilsvare enten in natura eller rede pengen effter vurdering, og ermelte Jfver Nielsøn samme sit løfe iche effterkommet med andet end 2 T^dr bygs, 7 T^dr hafris, og 8 T^dr silds lefverelse, bedragende til sammen 28 Rdr. 3 Ort. som den udj retten lefverede reigning giør forklaret. Dømmis for billigt og ret At ermelte

<side 102a>

Spand odelsgods udj Løfsnes hereffter er Danchert Danchersøn og hands arfvinger tilhørende, som de hafver at giøre sig saa richtig som de best ved og kand landsloven gemes, dog at de odelsbaarne nyder deris odelsløsningsret effter loven, De øfrige 68 Rdr. 3 ort. 19 Sk. samt omkaastning 4 Rdr. betallis inden 15 Dager under nam og vurdering udj hands boe og ejendeler.

Hans Lauritzøn Falch nu atter ladet indstemme Jfver Nielsøn for gield med videre hvorom tilforn udj Protocollen findis indført, den indstemte blef paaraabt, men iche møtte eller nogen paa hands veigne citanten paastoed dom saaledis afagt Endschiønt citanten Hans Lauritzøn hafver bevist at intet paa hans side paa Danchert Danchertzøns veigne effter gifven fuldmacht er forsømt ved stefnemaal og paatalle til Jfver Nielsøn ; Saa j hvor vel retten og har gifvet allermueligste dilation at den indstemte Kunde enten svare eller rette for sig, er dog alt forgiefvis, og at denne ret iche schal ramme andet end det som billigt er; Da som ermelte Danchert Danchersøn paa Arfveschifftet administrerit effter Nielsøns qvinde d. 15 Decembr. anno 1700 for sin fordring til penger 153 Rdr. 1 Ort. 20 Sk. blef udlagt udj gaarden Løfsnes med bøxel 1 Spand for 100 Rdr. og for det øfrige endel løsøre, som Jfver Nielsøn da til sig annammede og belofvede at tilsvare enten in natura eller rede pengen effter vurdering, og ermelte Jfver Nielsøn samme sit løfe iche effterkommet med andet end 2 Tdr bygs, 7 Tdr hafris, og 8 Tdr silds lefverelse, bedragende til sammen 28 Rdr. 3 Ort. som den udj retten lefverede reigning giør forklaret. Dømmis for billigt og ret At ermelte Spand odelsgods udj Løfsnes hereffter er Danchert Danchersøn og hands arfvinger tilhørende, som de hafver at giøre sig saa richtig som de best ved og kand landsloven gemes, dog at de odelsbaarne nyder deris odelsløsningsret effter loven, De øfrige 68 Rdr. 3 ort. 19 Sk. samt omkaastning 4 Rdr. betallis inden 15 Dager under nam og vurdering udj hands boe og ejendeler.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1706 d. 14 Octobr. er holden sageting paa ordinarie tingstædd Hildrum udj Ofverhaldens præstegield tilstædeværende Kongl. May^ts foged Jacob Jespersøn samt efferschrefne laurettismænd nemlig: Poul Schej, Frederich Heglem, Siur Romstad, Johannes Grung, Siur Biørnes, Moses Berre, Jørgen Øjesvold og Berthel Seem hvor da blef forrettet som følger:

Anno 1706 d. 14 Octobr. er holden sageting paa ordinarie tingstædd Hildrum udj Ofverhaldens præstegield tilstædeværende Kongl. Mayts foged Jacob Jespersøn samt efferschrefne laurettismænd nemlig: Poul Schej, Frederich Heglem, Siur Romstad, Johannes Grung, Siur Biørnes, Moses Berre, Jørgen Øjesvold og Berthel Seem hvor da blef forrettet som følger:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden lod forkynde de hans Kongelig May^ts allernaadigst udgaagne forordninger og befalinger som paa forrige tingstæder blef forkynte.

Fogden lod forkynde de hans Kongelig Mayts allernaadigst udgaagne forordninger og befalinger som paa forrige tingstæder blef forkynte.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Johan Pedersøn lod forkynde sit schiøde paa 1/2 spand udj gaarden Omlen udgifvet af Joen Persøn d. 14 Octobr. anno 1706.

Johan Pedersøn lod forkynde sit schiøde paa 1/2 spand udj gaarden Omlen udgifvet af Joen Persøn d. 14 Octobr. anno 1706.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Forkynt Anders Jngebrichtsøns schiøde paa 12 Mk lauf udj gaarden Tømmeraas, udgifvet af Erich Erichsøn og Christopher Pedersøn paa Hildrums tingstæd den 14 Octobr. anno 1706.

Forkynt Anders Jngebrichtsøns schiøde paa 12 Mk lauf udj gaarden Tømmeraas, udgifvet af Erich Erichsøn og Christopher Pedersøn paa Hildrums tingstæd den 14 Octobr. anno 1706.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Joen Persøn en gift mand lod forkynde sin bøxelseddel paa gaarden Umlen schyldende 1/2 spand, udgifven af Johan Pedersøn paa Hildrums tingstæd den 14 Octobr. anno 1706

Joen Persøn en gift mand lod forkynde sin bøxelseddel paa gaarden Umlen schyldende 1/2 spand, udgifven af Johan Pedersøn paa Hildrums tingstæd den 14 Octobr. anno 1706

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Forkynt Lars Erichsøns bøxelseddel paa 1/2 spand udj gaarden Halvermo udgifvet af Johan Pedersøn paa Hildrum d. 14 Octobr. anno 1706

Forkynt Lars Erichsøns bøxelseddel paa 1/2 spand udj gaarden Halvermo udgifvet af Johan Pedersøn paa Hildrum d. 14 Octobr. anno 1706

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Pros Larsøn lod forkynde sit schiøde paa 1 spand 1 Mk udj gaarden Qvitum beliggende udj Ofverhaldens prestegield udgifvet af Schiøller d. 30 Juny 1706

Pros Larsøn lod forkynde sit schiøde paa 1 spand 1 Mk udj gaarden Qvitum beliggende udj Ofverhaldens prestegield udgifvet af Schiøller d. 30 Juny 1706

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 102b>

Peder Holund en Enche mand er ved lensmanden Ole Vorm indstemt formedelst at hand schal hafve hafd legemlig omgiengelße og barnsafling med Sirj Mortensdatter,

den indstemte møtte iche med ermelte qvindfolche at hafve haft nogen legemlig omgiengelse eller være fader til hendis barn, bekiente, tilbydende at vilde derpaa aflegge sin corporlig æed,

Qvindfolchet mødende for retten stod hart paa indbemelte Enchemand at være hendis barnefader,

ermelte qvindfolch er ellers for 2 aar siden ogsaa beligget, derforuden er it qvindfolch af stor dristighed, hvilchet hund ogsaa for retten lader høre,

atterbemelte Enchemand tilbød sig at vilde med corporlig æed bekrefte iche at være hendis barnefader som tilforn ermeldet, hvilchet hannem effter loufven blef tillat og derpaa aflagde sin æed,

fogden paastod dom effter lofven saaledis afsagt:

Saa som den indstemte Peder Holund her for retten har aflagt sin eed, effter at Eden for hannem effter loufven er blefven oplæst at hand iche har haft legemlig omgiengelße omgiengelße med Sirj Mortensdatter, eller er fader til hendis barn, Da effter lofven frikiendis hand for denne sag.

qvindfolchet som farer omkring paa bøjden med barnet paa armen har intet at svare sine bøder med og ingen hende udj tieniste vil antage for bødernis svarelße, udstaar Kirchens disciplin og strafis med fængseel paa Kroppen af dennem ret tildømmis

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Erich Bentsen Lilleberg er stemt formedelst at hand paa en Synddag paa gaarden Højum udj Corporal Helje Ranums stue schal hafve

<side 103a>

udj druchenschab schuet sin gamle fader Bendt Erichsøn,

til prouf vare indstemte Ole Helgesøn og Salmon Baarsøn, hvilche effter at eden for dennem var oplæst, og dereffter den aflagt vidnede enfver Jsæer som effterfølger.

Ole Heljesøn vitnede at hand hørte vel at mellem den indstemte Erich Fuglaar og hands fader falt endeel ord imellem som hand iche kunde mindis til effterdj at hand vare druchen, men at hand schuede sin fader saag hand iche,

Salomon Baarsøn vidnede at ermelte Erich Fuglaar og hans fader falt endeel ord imellem om nogle tael udj en bog, hvorpaa hand saag at sønnen tog faderen med begge hender udj haaret og sloeg hannem til veggen,

Erich Hansøn boende paa Højum fremkom for retten og frivillig bekiente at hand var udj stuen tilstæde da endeel ord dennem falt imellem, og saag at atterbemelte Erich Fuglaar tog sin fader med begge hænder udj haaret og satte hannem udj benchen, hvorpaa hand schilte dem ad,

Den indstemte møtte med bekiendelße at hafve været druchen og mueligens udj sin druchenschab tog sin fader med begge hænder udj hofvedet, bedende derhos at strafen for hannem til det beste maatte udfalde, lofvende derhos herefter at bevise sin fader tilbørlig sønlig lydighed,

fogden paastoed dom effter loufven saaledis afsagt

Denne sag optagis til j morgen, formedelst den indstemte Erich Fuglaar hands faders, nemlig Jens Jensøns fraværelße, som lensmanden vedgaar loufmesigvis at være indstemt, da begge udj egne personer her for retten igien hafver at møde, dom effter sagens forefindende beschafenhed at anhøre, under vedbørlig straf, om udeblifvelße scheer, som deris modvillighed blifver tilreignet.

Erich Bentsen Lilleberg er stemt formedelst at hand paa en Synddag paa gaarden Højum udj Corporal Helje Ranums stue schal hafve udj druchenschab schuet sin gamle fader Bendt Erichsøn, til prouf vare indstemte Ole Helgesøn og Salmon Baarsøn, hvilche effter at eden for dennem var oplæst, og dereffter den aflagt vidnede enfver Jsæer som effterfølger. Ole Heljesøn vitnede at hand hørte vel at mellem den indstemte Erich Fuglaar og hands fader falt endeel ord imellem som hand iche kunde mindis til effterdj at hand vare druchen, men at hand schuede sin fader saag hand iche, Salomon Baarsøn vidnede at ermelte Erich Fuglaar og hans fader falt endeel ord imellem om nogle tael udj en bog, hvorpaa hand saag at sønnen tog faderen med begge hender udj haaret og sloeg hannem til veggen, Erich Hansøn boende paa Højum fremkom for retten og frivillig bekiente at hand var udj stuen tilstæde da endeel ord dennem falt imellem, og saag at atterbemelte Erich Fuglaar tog sin fader med begge hænder udj haaret og satte hannem udj benchen, hvorpaa hand schilte dem ad, Den indstemte møtte med bekiendelße at hafve været druchen og mueligens udj sin druchenschab tog sin fader med begge hænder udj hofvedet, bedende derhos at strafen for hannem til det beste maatte udfalde, lofvende derhos herefter at bevise sin fader tilbørlig sønlig lydighed, fogden paastoed dom effter loufven saaledis afsagt Denne sag optagis til j morgen, formedelst den indstemte Erich Fuglaar hands faders, nemlig Jens Jensøns fraværelße, som lensmanden vedgaar loufmesigvis at være indstemt, da begge udj egne personer her for retten igien hafver at møde, dom effter sagens forefindende beschafenhed at anhøre, under vedbørlig straf, om udeblifvelße scheer, som deris modvillighed blifver tilreignet.