Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 103b>

Peder Nielsøn og Ole Nielsøn indstemte formedelst en Koe som de sig har bemechtiget paa gaarden Gansmo Pros Larsøn tilhørende,

de indstemte møtte med bekiendelße ermelte koe at hafve taget effter deris Sl. faders død men ej vidende andet end den hannem tilhørte,

Pros Lauritzøn paastoed dom effter loven hvilchen blef som følger afsagt

Efftersom Peder og Ole Nielsøn iche kand fragaa at de jo har bemechtiget sig en Koe H^r Pros Lauritzøn tilhørende, udj meening samme Koe deris Sl. fader at være tilhørende, Da som saadan begangen forseelße af dennem er stridende imod lofven, tildømmis enhver af dennem ermelte Koe med Jgield og Trigild at betalle samt udj omkaastning 1/2 Rdr. under execution effter loven.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jngebricht Møchelgaard har ladet stemne Enchen Anna Lestem for uloflig tilleg, angaaende hendis Sl. mands død udj Nomsen

den indstemte Enche møtte med bekiendelße af Enfoldighed at hafve sagt at hendis mand var med hannem paa baad fra Skage og til Selleg, imidlertid falt udj Nomsen, men hvem som var aarsage til hands død viste hand iche, men var Gud best bekient,

personerne blef forenede om denne sag saaledis at Enchen lofvede hereffter iche at ville hafve nogen ond tanche til ermelte Jngebricht Møchelgaard at hand schulde være aarsage til hendis Sl. mands død, iche heller lade sig om noget saadant formerche hannem til nachdeel men om ermelte Jngebricht Møchelgaard, mene og talle vel udj alle maader.

Jngebricht Møchelgaard har ladet stemne Enchen Anna Lestem for uloflig tilleg, angaaende hendis Sl. mands død udj Nomsen den indstemte Enche møtte med bekiendelße af Enfoldighed at hafve sagt at hendis mand var med hannem paa baad fra Skage og til Selleg, imidlertid falt udj Nomsen, men hvem som var aarsage til hands død viste hand iche, men var Gud best bekient, personerne blef forenede om denne sag saaledis at Enchen lofvede hereffter iche at ville hafve nogen ond tanche til ermelte Jngebricht Møchelgaard at hand schulde være aarsage til hendis Sl. mands død, iche heller lade sig om noget saadant formerche hannem til nachdeel men om ermelte Jngebricht Møchelgaard, mene og talle vel udj alle maader.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 104a>

Anno 1706 Den 15 Octobr. blef retten continuerit udj Ofverværelße af Kongelig May^ts foged Jacob Jespersøn og de ordinare 8^te laurettismænd,

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

fremkom for retten Jens Jensøn Lilleberg, bekiendende at hands søn Erich Fuglaar udj sin druchenschab, da hand iche er ved sin fulde forstand, iche af Vred hue, men af løstighed paa Houm udj Helle Ranums stue hafde tage hannem og sættet hannem paa benchen, men at hand tog hannem udj haaret fornam hand iche til, bedende derhos at denne hands begangen forseelße til det beste maatte udfalde, endeel for hands gamle fattige forældris schyld, og endeel for hands qvindis schyld, hvilchen sidder paa en ringe gaards paart med 5 umyndige smaa børn,

der hos tilspurde ermelte Jens Lilleberg Laurettet med tingsøgende almue om det iche disver er dennem vitterligt at ermelte hands søn er sig iche selfraadig udj druchenschab, men ofte da giør det som hand siden udj ædruelighed med vemodige taarer begræder,

dette saa udj sandhed at Være bejaede laurettet med tingsøgende almue,

fogden nu som tilforn satte udj rette at saadan grof forseelße, som af en søn imod sin fader har øfvet iche uden straf effter loven maa hengaa og derpaa begierede dom saaledis afsagt

Jntet glædeligere for forældrene end lydige børn, intet berømmeligere for børnene end de ere forældrene lydige, thi hvor lydige børn ere, som og velsignis af gud, der Kand bør-

<side 104b>nene aldrig fuldtache forældrene for god optuchtelße, og forældrene Kand aldrig nochsom fuldtache Gud for lydige børn, men at mange forældre har ulydige børn ere de som oftist self aarsag udj, J det de dennem ilde fra barndommen op ilde optuchter ja med onde og forargelige exempler foregaar, thi hvad forældrene giør for, vil børnene saa gierne giøre effter.

Jeg seer her for retten staaende en søn sin faders eniste, der nu schulle være hands alderdoms trøst og glæde, men det de 2^de her for retten ædelige prouf ofver hannem har vundet, nemlig at hand sin fader paa en Sønddag han med begge hænder udj haaret grebet og fra sig schufet, er med Vaade øjne at begræde, Gud til fortørnelße og denne menighed til forargelse

Men som alle Christen Øfrighed bør være omhyggelig for at fred og eenighed saavel imellem æchte personer, som forælder og børn, samt Venner og Naboer, maa stiftis, det end til med falder for retten vel betenchelist og er en sag af stor conseqvence, at schille en søn fra sine gamle forælder, der nu udj deris alderdom trenger til hands hielp, som er bekømmenligt, at schille en mand fra sin qvinde som sidder med 5 umyndige smaa børn, ald den stund der imod endnu Kand formodis raad og bedring,

Da J desen saavel som andre motivers henseende, særdelis som og bekient, er hvilchet laurettet og tingsøgende almue for retten attesterer, at Erich Jensøn Fuglaar befindis føje sandt raadig ved en drich hvor med hand samme tied sig hafde ofverilet, hand til med fortryder saadan sin forseelße og beder om strafens forlindring. Thi paa den Høje

< side 105a>

Øfrighed gunstige behag dømmis af denne ret saaledis:

At Erich Jensøn Fuglaar her for retten hos faderen afbeden sin begangen grofve forseelße imod hannem, dernest udj Ranums Kirche udstaar Kirchens disciplin, og betaller sine helligdagbøde effter loven.

Her hos advaris ermelte Erich Fuglaar at hand hereffter befliter sig paa it bedre lefnet og it schicheligere forhold baade imod egne og fremmede baade inden og uden sine dører, Skeer det iche saa mand herefter maa fornemme hos hannem en merchelig forandring til det gode og en støre guds frycht end hos hannem indtil er befundet, da maa hand være aldelis vis paa at hands usømmelige bedrifter til hands egen store ulempe og uforanderlig schade vil udfalde.

fremkom for retten Jens Jensøn Lilleberg, bekiendende at hands søn Erich Fuglaar udj sin druchenschab, da hand iche er ved sin fulde forstand, iche af Vred hue, men af løstighed paa Houm udj Helle Ranums stue hafde tage hannem og sættet hannem paa benchen, men at hand tog hannem udj haaret fornam hand iche til, bedende derhos at denne hands begangen forseelße til det beste maatte udfalde, endeel for hands gamle fattige forældris schyld, og endeel for hands qvindis schyld, hvilchen sidder paa en ringe gaards paart med 5 umyndige smaa børn, der hos tilspurde ermelte Jens Lilleberg Laurettet med tingsøgende almue om det iche disver er dennem vitterligt at ermelte hands søn er sig iche selfraadig udj druchenschab, men ofte da giør det som hand siden udj ædruelighed med vemodige taarer begræder, dette saa udj sandhed at Være bejaede laurettet med tingsøgende almue, fogden nu som tilforn satte udj rette at saadan grof forseelße, som af en søn imod sin fader har øfvet iche uden straf effter loven maa hengaa og derpaa begierede dom saaledis afsagt Jntet glædeligere for forældrene end lydige børn, intet berømmeligere for børnene end de ere forældrene lydige, thi hvor lydige børn ere, som og velsignis af gud, der Kand bør- nene aldrig fuldtache forældrene for god optuchtelße, og forældrene Kand aldrig nochsom fuldtache Gud for lydige børn, men at mange forældre har ulydige børn ere de som oftist self aarsag udj, J det de dennem ilde fra barndommen op ilde optuchter ja med onde og forargelige exempler foregaar, thi hvad forældrene giør for, vil børnene saa gierne giøre effter. Jeg seer her for retten staaende en søn sin faders eniste, der nu schulle være hands alderdoms trøst og glæde, men det de 2de her for retten ædelige prouf ofver hannem har vundet, nemlig at hand sin fader paa en Sønddag han med begge hænder udj haaret grebet og fra sig schufet, er med Vaade øjne at begræde, Gud til fortørnelße og denne menighed til forargelse Men som alle Christen Øfrighed bør være omhyggelig for at fred og eenighed saavel imellem æchte personer, som forælder og børn, samt Venner og Naboer, maa stiftis, det end til med falder for retten vel betenchelist og er en sag af stor conseqvence, at schille en søn fra sine gamle forælder, der nu udj deris alderdom trenger til hands hielp, som er bekømmenligt, at schille en mand fra sin qvinde som sidder med 5 umyndige smaa børn, ald den stund der imod endnu Kand formodis raad og bedring, Da J desen saavel som andre motivers henseende, særdelis som og bekient, er hvilchet laurettet og tingsøgende almue for retten attesterer, at Erich Jensøn Fuglaar befindis føje sandt raadig ved en drich hvor med hand samme tied sig hafde ofverilet, hand til med fortryder saadan sin forseelße og beder om strafens forlindring. Thi paa den Høje < side 105a> Øfrighed gunstige behag dømmis af denne ret saaledis: At Erich Jensøn Fuglaar her for retten hos faderen afbeden sin begangen grofve forseelße imod hannem, dernest udj Ranums Kirche udstaar Kirchens disciplin, og betaller sine helligdagbøde effter loven. Her hos advaris ermelte Erich Fuglaar at hand hereffter befliter sig paa it bedre lefnet og it schicheligere forhold baade imod egne og fremmede baade inden og uden sine dører, Skeer det iche saa mand herefter maa fornemme hos hannem en merchelig forandring til det gode og en støre guds frycht end hos hannem indtil er befundet, da maa hand være aldelis vis paa at hands usømmelige bedrifter til hands egen store ulempe og uforanderlig schade vil udfalde.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1706 Den 13 Novmbr. udj Kongelig Mayestet fogeds og de 8^te ordinaire Laurettismænds nærværelße,

Anno 1706 Den 13 Novmbr. udj Kongelig Mayestet fogeds og de 8te ordinaire Laurettismænds nærværelße,

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

blef udj den lejermaals sag, hvorom tilforn udj Protcollen fol. 99 findis indført saaledis dømt og afsagt

Ligesom enhver billigen vil forsvare sig og sine, særdelis naar det deris lif og ære angaar; Saa vil og ingen der sig med lejermaal udj de forbudne leed, imod Guds louf, enten j blod eller Svogerschab forße, det samme gierne gestendige og vedgaa, hvilchet udj denne sag nochsom formemmis, Thi Stifsøn og Stifmoder, som har haft legemlig omgiengelße tilsammen og udj hoer aflet

<side 105b>

bare :/ hvilchet med modige taarer er at begræde /: har saadan deris begangen grofve forseelße udj begyndelßen iche villet vedgaa og gestendige, men til at undgaa deris velfortiente straf udlagt foruden andre en død person, som medens hand lefvede iche har været udlagt og nemt, det nogen ved af at sige, hvilchet med mere har giort dennem heel suspect, hvorfore de ogsaa ofte af retten ere blefne anmodede sandhed at tilstaa og bekiende de, til hvilchen de sig omsider beqvemmede, effter saadan sagens forfundne beschafenhed erachtis af denne Ret som følger:

Saa som Ole Nielsøn 16 aar gammel og endnu iche admitterit til det høg værdige Altarens Sacramentis deelachtighed, og Birthe Siursdatter en Enche uden baand og fængsel, samt udj tingsøgende almuis paahøer for denne ret med megen graad har bekient at de med hinanden har haft legemlig omgiengelße, og tilsammen udj hoer aflet barn. Da som samme grofve forseelße er beganget af Stifsøn med Stifmoder, kand ieg med de 8^te ordinairie laurettismænd ej anderledis dømme, end at de jo begge effter lovens 6 bogs 13 Capt. 14 Art. har forbrut deris lif under it suærd, og kroppene at kastis paa en ild og opbrendis, Desligiste Enchens bois lod, nest ald louflig gields betalling at være

<side 106a>

forbrut til hands Kongelig Mayestet,

Denne voris afsagde dom henstiller vi ydmygeligst til Velbaarne her laumands og Ofverdommers gunstige approbation effter lovens tilhold.

blef udj den lejermaals sag, hvorom tilforn udj Protcollen fol. 99 findis indført saaledis dømt og afsagt Ligesom enhver billigen vil forsvare sig og sine, særdelis naar det deris lif og ære angaar; Saa vil og ingen der sig med lejermaal udj de forbudne leed, imod Guds louf, enten j blod eller Svogerschab forße, det samme gierne gestendige og vedgaa, hvilchet udj denne sag nochsom formemmis, Thi Stifsøn og Stifmoder, som har haft legemlig omgiengelße tilsammen og udj hoer aflet bare :/ hvilchet med modige taarer er at begræde /: har saadan deris begangen grofve forseelße udj begyndelßen iche villet vedgaa og gestendige, men til at undgaa deris velfortiente straf udlagt foruden andre en død person, som medens hand lefvede iche har været udlagt og nemt, det nogen ved af at sige, hvilchet med mere har giort dennem heel suspect, hvorfore de ogsaa ofte af retten ere blefne anmodede sandhed at tilstaa og bekiende de, til hvilchen de sig omsider beqvemmede, effter saadan sagens forfundne beschafenhed erachtis af denne Ret som følger: Saa som Ole Nielsøn 16 aar gammel og endnu iche admitterit til det høg værdige Altarens Sacramentis deelachtighed, og Birthe Siursdatter en Enche uden baand og fængsel, samt udj tingsøgende almuis paahøer for denne ret med megen graad har bekient at de med hinanden har haft legemlig omgiengelße, og tilsammen udj hoer aflet barn. Da som samme grofve forseelße er beganget af Stifsøn med Stifmoder, kand ieg med de 8te ordinairie laurettismænd ej anderledis dømme, end at de jo begge effter lovens 6 bogs 13 Capt. 14 Art. har forbrut deris lif under it suærd, og kroppene at kastis paa en ild og opbrendis, Desligiste Enchens bois lod, nest ald louflig gields betalling at være forbrut til hands Kongelig Mayestet, Denne voris afsagde dom henstiller vi ydmygeligst til Velbaarne her laumands og Ofverdommers gunstige approbation effter lovens tilhold.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1707 Den 21 January er holden sageting paa ordinaire tingstæd Edshov udj Nærøe præstegield, tilstædeværende Kongelig Mayestets foged Jacob Jespersøn samt efftershrefne Laurettismænd nemlig Rasmus Heil, Hermand Hald, Jngebricht Dolmen, Jacob Rusch, Anfind Søraae, Tollef Fornes, Jngebricht Sæternes, og Niels Valøen, hvor da for retten blef forrettet som nu effterfølger.

Anno 1707 Den 21 January er holden sageting paa ordinaire tingstæd Edshov udj Nærøe præstegield, tilstædeværende Kongelig Mayestets foged Jacob Jespersøn samt efftershrefne Laurettismænd nemlig Rasmus Heil, Hermand Hald, Jngebricht Dolmen, Jacob Rusch, Anfind Søraae, Tollef Fornes, Jngebricht Sæternes, og Niels Valøen, hvor da for retten blef forrettet som nu effterfølger.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden loed forkynde land- og Capitelstaxten sat udj Trundhiem, samme er daterit udj Trundhiem d. 20 November Anno 1706.

Fogden loed forkynde land- og Capitelstaxten sat udj Trundhiem, samme er daterit udj Trundhiem d. 20 November Anno 1706.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Trine Sl. Ottho Carstensøns loed forkynde it gafvebref vedkommende hendis dattersøn Johan Pittersøn, hvilchen hund endeel løsøre har gifvet, som ermelte gafvebref videre om formelder, hvilchet er daterit paa Ørelands præstegaard d. 5 January Anno 1706.

Trine Sl. Ottho Carstensøns loed forkynde it gafvebref vedkommende hendis dattersøn Johan Pittersøn, hvilchen hund endeel løsøre har gifvet, som ermelte gafvebref videre om formelder, hvilchet er daterit paa Ørelands præstegaard d. 5 January Anno 1706.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Tarald Olsøn loed forkynde sin bøxelseddel paa 1 øre 6 Mk lauf udj gaarden Lillevede, beliggende udj Nærøe prestegield, samme bøxel er udgifven af Her Danjel Pristroph udj Nærøen den 14 April 1706

Tarald Olsøn loed forkynde sin bøxelseddel paa 1 øre 6 Mk lauf udj gaarden Lillevede, beliggende udj Nærøe prestegield, samme bøxel er udgifven af Her Danjel Pristroph udj Nærøen den 14 April 1706

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jonas Jensøn ved tvende mænd nemlig Elias Holup og Niels ibdm, ladet stemne Ole Hemmingsøn Holup, for endeel ubeqvemme ord som hand har ladet udj sin højlade, bestaaende paa hands udenge, falde, hvorved hand tillige med qvinde og anrørende formener sig fornermet,

til vidner vare indstemte Siur Olsøn og Jnger Bendixdatter, hvilche enhver

<side 106b>

for sig vidnede som effterfølger,

ermelte Siur Olsøn vidnede at Maren Raasvigen, som er citantens Karis Moder, nu for lang tied siden ved døden afgangen, hafde noch at bestille udj gamle dager med sine døttre medens de var hiemme hos hende, naar dynene blef lagt udj bislagene.

Jnger Bendixdatter vidnede at indbemelte Ole Hemmingsøn tillige med diße 2^de prouf og flere som laag til sammen udj en højbode, og om morgenen udj samme højbode hvor hand gich og dref, sagde at Sl. Maren udj Raasvigen hafde noch udj gamle dage at bestille med sine døttre at bestille, da dynene vare lagt udj bislaget, videre hafde diße vidner effter adspørßel at fremføre,

Ermelte Ole Hemmingsøn blef 3^de gange paaraabt, men iche møtte eller nogen paa hans veigne,

citanten Jonas Jensøn møtte udj rette at som den indstemte diße ord iche har talt udj en god mening Men hands Sl. Vermoder og børn til Nachdeel, saa paastod hand at den indstemte maatte foreleggis laufdag til neste ting at møde at forklare indbemelte ord,

her om saaledis afsagt

Ole Hemmingsøn Hollup foreleggis laufdag til nest anstundende sommersageting at møde citantens prætentioner at tilsvare udinden de ord som hand har ladet falde, som proufvene har vidnet og indført findis

Jonas Jensøn ved tvende mænd nemlig Elias Holup og Niels ibdm, ladet stemne Ole Hemmingsøn Holup, for endeel ubeqvemme ord som hand har ladet udj sin højlade, bestaaende paa hands udenge, falde, hvorved hand tillige med qvinde og anrørende formener sig fornermet, til vidner vare indstemte Siur Olsøn og Jnger Bendixdatter, hvilche enhver for sig vidnede som effterfølger, ermelte Siur Olsøn vidnede at Maren Raasvigen, som er citantens Karis Moder, nu for lang tied siden ved døden afgangen, hafde noch at bestille udj gamle dager med sine døttre medens de var hiemme hos hende, naar dynene blef lagt udj bislagene. Jnger Bendixdatter vidnede at indbemelte Ole Hemmingsøn tillige med diße 2de prouf og flere som laag til sammen udj en højbode, og om morgenen udj samme højbode hvor hand gich og dref, sagde at Sl. Maren udj Raasvigen hafde noch udj gamle dage at bestille med sine døttre at bestille, da dynene vare lagt udj bislaget, videre hafde diße vidner effter adspørßel at fremføre, Ermelte Ole Hemmingsøn blef 3de gange paaraabt, men iche møtte eller nogen paa hans veigne, citanten Jonas Jensøn møtte udj rette at som den indstemte diße ord iche har talt udj en god mening Men hands Sl. Vermoder og børn til Nachdeel, saa paastod hand at den indstemte maatte foreleggis laufdag til neste ting at møde at forklare indbemelte ord, her om saaledis afsagt Ole Hemmingsøn Hollup foreleggis laufdag til nest anstundende sommersageting at møde citantens prætentioner at tilsvare udinden de ord som hand har ladet falde, som proufvene har vidnet og indført findis

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ole Poulsøn Ryem ved tvende mænd nemlig Johan Hendrichsøn, og Michel Gundbiørnsøn ladet stemne sin grande Erich Pederßøn og hands qvinde Randj Torstensdatter, formedelst at de ere ind-

<side 107a>

komne udj hands stue og hannem dermed huug og slag ofverfaldet,

til vidne var indstemt Jens Larsøn Ryum, hvilchen for retten fremkom og vidnede som følger:

at indbemelte Erich Ryum kom udj hands stue og tilspurde hannem om hand iche schulle erlange betalling for den liaa som som hand Kiøbte til hannem paa Nerøe ledingsberg, hvortil Ole Paulsøn svarede at naar hand fich betalling for den slibesten som hand hafde laant hannem, da schulle hand ogsaa betalle hannem for liaaen derpaa stoed Erich Ryum opschufet hannem mod veggen saa at huden med det samme gich af it støche af kinden, og bløde, dereffter kom ermelte Erich Ryums qvinde ind udj stuen slog og spyttede hannem udj ansichtet, samt Kallede hannem for en tiuf,

videre prouf var iche tilstæde da dette schede,

den indstemte blef 3^de gange liudelig paaraabt men iche møtte eller nogen paa hands veigne,

citanten møtte med paastand at effterdj den indstemte iche møtte hand da maatte foreleggis laufdag til neste ting, det samme blef ogsaa af fogden paastaaed, herom saaledis avsagt:

Erich Pedersøn Ryem tillige med hands qvinde foreleggis laufdag til neste ting at møde deris forseelße at tilsvare med mindre de effter loven vil være bøde at udgifve tildømt

Ole Poulsøn Ryem ved tvende mænd nemlig Johan Hendrichsøn, og Michel Gundbiørnsøn ladet stemne sin grande Erich Pederßøn og hands qvinde Randj Torstensdatter, formedelst at de ere ind- komne udj hands stue og hannem dermed huug og slag ofverfaldet, til vidne var indstemt Jens Larsøn Ryum, hvilchen for retten fremkom og vidnede som følger: at indbemelte Erich Ryum kom udj hands stue og tilspurde hannem om hand iche schulle erlange betalling for den liaa som som hand Kiøbte til hannem paa Nerøe ledingsberg, hvortil Ole Paulsøn svarede at naar hand fich betalling for den slibesten som hand hafde laant hannem, da schulle hand ogsaa betalle hannem for liaaen derpaa stoed Erich Ryum opschufet hannem mod veggen saa at huden med det samme gich af it støche af kinden, og bløde, dereffter kom ermelte Erich Ryums qvinde ind udj stuen slog og spyttede hannem udj ansichtet, samt Kallede hannem for en tiuf, videre prouf var iche tilstæde da dette schede, den indstemte blef 3de gange liudelig paaraabt men iche møtte eller nogen paa hands veigne, citanten møtte med paastand at effterdj den indstemte iche møtte hand da maatte foreleggis laufdag til neste ting, det samme blef ogsaa af fogden paastaaed, herom saaledis avsagt: Erich Pedersøn Ryem tillige med hands qvinde foreleggis laufdag til neste ting at møde deris forseelße at tilsvare med mindre de effter loven vil være bøde at udgifve tildømt

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Johan Pedersøn Holt ved bøjdelensmanden Gundbiørn ladet stemne Hendrich Lysøen formedelst at hand schal hafve nedbrøt 3^de smaa huuser, som stod paa ermelte Johan Pedersøns gaard Lysøen, af Hendrich bøxlet, ermelte huuser beboede en husmand nafnlig Peder Olsøn, som nest afvichte sommer deraf bortfløttet,

ermelte Hendrich møtte udj rette og bekiende at hand iche var vidende at samme huuser var Johan Pedersøn tilhørende, men hannem som gaarden til bøxel hafde erlanget, bad derhos at denne sag til anstundende sommersageting maatte antagis, imidlertied vilde hand talle med sin landrot Johan

<side 107b>

Pedersøn om samme huuser,

Paa indbemelte citans veigne møtte bøjdelensmanden Nicolaus Lauritzøn, med begiæring at som huusmanden der diße huuser hafde beboet var indstemt og iche møtte eller nogen paa hands veigne, saa maatte sagen optagis til neßte ting som for ermelt,

herom afsagt.

Formedelst den indstemte huusmand Peder Hunnestads frauærelse, samt Hendrich Lysøens begiering, optagis denne sag til nest anstundende sommersageting, da parterne hafver igien at møde med mindre de disforinden med hinanden kand vorde forenede

Johan Pedersøn Holt ved bøjdelensmanden Gundbiørn ladet stemne Hendrich Lysøen formedelst at hand schal hafve nedbrøt 3de smaa huuser, som stod paa ermelte Johan Pedersøns gaard Lysøen, af Hendrich bøxlet, ermelte huuser beboede en husmand nafnlig Peder Olsøn, som nest afvichte sommer deraf bortfløttet, ermelte Hendrich møtte udj rette og bekiende at hand iche var vidende at samme huuser var Johan Pedersøn tilhørende, men hannem som gaarden til bøxel hafde erlanget, bad derhos at denne sag til anstundende sommersageting maatte antagis, imidlertied vilde hand talle med sin landrot Johan Pedersøn om samme huuser, Paa indbemelte citans veigne møtte bøjdelensmanden Nicolaus Lauritzøn, med begiæring at som huusmanden der diße huuser hafde beboet var indstemt og iche møtte eller nogen paa hands veigne, saa maatte sagen optagis til neßte ting som for ermelt, herom afsagt. Formedelst den indstemte huusmand Peder Hunnestads frauærelse, samt Hendrich Lysøens begiering, optagis denne sag til nest anstundende sommersageting, da parterne hafver igien at møde med mindre de disforinden med hinanden kand vorde forenede

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden tilspurde tingsøgende almue med laurettet om dennem er vidende at nogle gaarder eller gaardsparter, hands Kongelig May^st tilhørende, nest afvichte aar 1706 har været bøxlede end som effterfølger og udj Nerøe gield beliggende,

Joen Andersøn bøxlet udj den gaard Lillesulen j øris leje, gifvet udj bøxel 2 Rdr. 21 schilling.

Peder Olsøn bøxlet udj den gaard Hasfiord 18 Mk. gifvet udj bøxel 1 Rdr. 2 Ort. schilling,

Torsten Andersøn bøxlet den gaard Hielmseng schyldende 12 Mk. gifvet udj bøxel 1 Rdr. 10 1/3 Sk.

Jligemaade blef laurettet samt tingsøgende almue af fogden tilspurte om det er dennem vitterligt at mere sicht- og sagefaldsbøder nest afvichte aar 1706 er forfalden, end Sagefaldsforpachteren effter conditionerne tilkommer,

hertil saavel som for indførte spørsmaal blef svaret at det er dennem iche vitterligt at flere gaarder eller gaarders parter hans Kongl. Mayestet tilhørende, har været bøxlede end indbemelt, iche eller er dennem vitterligt at nogle sicht- og sagefaldsbøder videre ere forfaldne end for pachteren vedkommer, Saa at

<side 108a>

ingen sicht- og sagefaldsbøder, hands Mayestet tilhørende, nest afvichte aar er forfalden

her paa Var af fogden tingsvidne begierede som schal vorde meddeelt.

Fogden tilspurde tingsøgende almue med laurettet om dennem er vidende at nogle gaarder eller gaardsparter, hands Kongelig Mayst tilhørende, nest afvichte aar 1706 har været bøxlede end som effterfølger og udj Nerøe gield beliggende, Joen Andersøn bøxlet udj den gaard Lillesulen j øris leje, gifvet udj bøxel 2 Rdr. 21 schilling. Peder Olsøn bøxlet udj den gaard Hasfiord 18 Mk. gifvet udj bøxel 1 Rdr. 2 Ort. schilling, Torsten Andersøn bøxlet den gaard Hielmseng schyldende 12 Mk. gifvet udj bøxel 1 Rdr. 10 1/3 Sk. Jligemaade blef laurettet samt tingsøgende almue af fogden tilspurte om det er dennem vitterligt at mere sicht- og sagefaldsbøder nest afvichte aar 1706 er forfalden, end Sagefaldsforpachteren effter conditionerne tilkommer, hertil saavel som for indførte spørsmaal blef svaret at det er dennem iche vitterligt at flere gaarder eller gaarders parter hans Kongl. Mayestet tilhørende, har været bøxlede end indbemelt, iche eller er dennem vitterligt at nogle sicht- og sagefaldsbøder videre ere forfaldne end for pachteren vedkommer, Saa at ingen sicht- og sagefaldsbøder, hands Mayestet tilhørende, nest afvichte aar er forfalden her paa Var af fogden tingsvidne begierede som schal vorde meddeelt.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fremdelis blef laurettet samt tingsøgende almue af fogden tilspurt om det iche er dennem vitterligt at Ole Nielsøn og hands stifmoder Birthe Siursdatter som med hinanden har haft legemlig omgiengelße og tilsammen aflet barn, har sat paa tinggaarden udj fængsel fra den 2 October: 1706 og til den 1 January 1707,

dette at komme ofverens med sandhed bejaede laurettet med tingsøgende almue,

hvorpaa ogsaa af fogden tingsvidne blef begieret.

Fremdelis blef laurettet samt tingsøgende almue af fogden tilspurt om det iche er dennem vitterligt at Ole Nielsøn og hands stifmoder Birthe Siursdatter som med hinanden har haft legemlig omgiengelße og tilsammen aflet barn, har sat paa tinggaarden udj fængsel fra den 2 October: 1706 og til den 1 January 1707, dette at komme ofverens med sandhed bejaede laurettet med tingsøgende almue, hvorpaa ogsaa af fogden tingsvidne blef begieret.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Laurettismænd at indreiße til Trundhiem og der at aflegge sin laurettisæed effter loven ere tilnemte effterschrefne, nemlig Ole Hemmingsøn Holup, Joen Raasvigen, Hendrich ibdm, Isach Værum, Peder Mulstad, Jonas Dalle, Ole Biørnerøen, og Knudt Raachen.

Laurettismænd at indreiße til Trundhiem og der at aflegge sin laurettisæed effter loven ere tilnemte effterschrefne, nemlig Ole Hemmingsøn Holup, Joen Raasvigen, Hendrich ibdm, Isach Værum, Peder Mulstad, Jonas Dalle, Ole Biørnerøen, og Knudt Raachen.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1707 Den 24 January er holden sageting paa tinggaarden Aarnes, beliggende udj Foesnes præstegield tilstædeværende Kongelig Mayestet foged Jacob Jespersøn samt effterschrefne laurettismænd, nemlig Erich Hamnes, Erich Morchen, Thomas Duen, Anders Lethvigen, Peder Opland, Haldoer ibdm, Michel Tødum og Hendrich Barchstad, hvor da blef forettet som følger:

Anno 1707 Den 24 January er holden sageting paa tinggaarden Aarnes, beliggende udj Foesnes præstegield tilstædeværende Kongelig Mayestet foged Jacob Jespersøn samt effterschrefne laurettismænd, nemlig Erich Hamnes, Erich Morchen, Thomas Duen, Anders Lethvigen, Peder Opland, Haldoer ibdm, Michel Tødum og Hendrich Barchstad, hvor da blef forettet som følger:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden lod forkynde de forordninger og befalinger som paa forrige tingstæd blef forkynt og udj Protocollen findis indført.

Fogden lod forkynde de forordninger og befalinger som paa forrige tingstæd blef forkynt og udj Protocollen findis indført.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Rasmus Mos lod forkynde sit schiøde paa 20 marcher Odelsgods udj gaarden Fosland beliggende udj Foesnes præstegield og Aaterøe fierding, samme schiøde er udgifvet af Tron Pedersøn udj Altvig d. 20 Aug 1706

Rasmus Mos lod forkynde sit schiøde paa 20 marcher Odelsgods udj gaarden Fosland beliggende udj Foesnes præstegield og Aaterøe fierding, samme schiøde er udgifvet af Tron Pedersøn udj Altvig d. 20 Aug 1706

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 108b>

Pros Lauritzøn loed forkynde en forpantning udgifvet af Ole Coch paa paa Capital 29 Rdr. 8 schilling som hand til ermelte Pros Larsøn er schyldig samme er Daterit Glasøen d. 5 January 1707.