Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Melchior Mejer lod forkynde sit schiøde paa 2^de gaarder nemlig Selnes og Ørsundlie, den første schylder med bøxel og herlighed 1/2 spand, den anden en øre, beliggende udj Sunds fieringer og er udgifvet af Ebbe Carstens. udj Trundhiem d. 15 Marty anno 1707.

Melchior Mejer lod forkynde sit schiøde paa 2de gaarder nemlig Selnes og Ørsundlie, den første schylder med bøxel og herlighed 1/2 spand, den anden en øre, beliggende udj Sunds fieringer og er udgifvet af Ebbe Carstens. udj Trundhiem d. 15 Marty anno 1707.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Pros Lauritzøn lagde udj rette sin hofvedreigneschabsbog hvor udj findis indført at Jfver Nielsøn Løfsnes er schyldig til ermelte Pros Lauritzøn den summa penger 64 Rdr. 1 ort. 10 schilling,

hvilchen summa at være richtig Jfver Nielsøn self mødende for retten vedgich,

og derfor pantsattede i hannem hvis hand ejede og ejendis vorder, være sig med hvad

<side 121a>

nafn det nefnis kand, hvor udj Pros Lauritzøn er prioriterit foran for nogen anden af hands creditorer, ellers bekiente ermelte Jfver Nielßøn at hands ejendeler iche til nogen tilforn var pantsat.

Pros Lauritzøn lagde udj rette sin hofvedreigneschabsbog hvor udj findis indført at Jfver Nielsøn Løfsnes er schyldig til ermelte Pros Lauritzøn den summa penger 64 Rdr. 1 ort. 10 schilling, hvilchen summa at være richtig Jfver Nielsøn self mødende for retten vedgich, og derfor pantsattede i hannem hvis hand ejede og ejendis vorder, være sig med hvad nafn det nefnis kand, hvor udj Pros Lauritzøn er prioriterit foran for nogen anden af hands creditorer, ellers bekiente ermelte Jfver Nielßøn at hands ejendeler iche til nogen tilforn var pantsat.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Pros Lauritzøn ladet loufmesigvis indstemne Tore Bergum for gield till penger 8^te Rdlr,

den indstemte møtte med gieldens tilstaaelße, og begier<ede> terminvis at betalle nemlig aarlig 3 Rdr. hvor med Pros Laurizøn fornøjet.

Pros Lauritzøn ladet loufmesigvis indstemne Tore Bergum for gield till penger 8te Rdlr, den indstemte møtte med gieldens tilstaaelße, og begier terminvis at betalle nemlig aarlig 3 Rdr. hvor med Pros Laurizøn fornøjet.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Pros Lauritzøn ladet stemne Frederich Qvalsætter, Peder Lauritzøn og Jacob Olsøn formedelst at de har strippet og omløbet udj hands øer som ligger under hands gaard,

de indstemte møtte iche ej eller nogen paa deris veigne,

lensmanden vidnede at de vare loufligen stemte,

ermelte Pros Lauritzøn paastod dom

hvilchen saaledis blef afsagt.

Det var de indstemtis schyldighed udj egne personer at møde til tinge deris begangen forseelße at tilsvare, men som iche er scheed, hvilchet til uville og rettens foracht kand henreignis, da dømmis enhver af dennem for rettens foracht at bøde til Hands May^st 1/2 Rdr.

Angaaende den omstrippen og omløben udj H^r Pros Lauritzøns øer, som er utilladelig og tilføier hannem stor fortræd og schade, og er andre deris Jefnlige til stor forargelße, da dømnmis enhver af dennem derfor at bøde til Pros Lauritzøn 1 Rdr.

Her hos advaris diße indstemte og andre som intet heller beflitter sig paa end viße tider om Sommeren at omstrippe udj andris øer at de hereffter der fra entholder under vedbørlig straf.

Pros Lauritzøn ladet stemne Frederich Qvalsætter, Peder Lauritzøn og Jacob Olsøn formedelst at de har strippet og omløbet udj hands øer som ligger under hands gaard, de indstemte møtte iche ej eller nogen paa deris veigne, lensmanden vidnede at de vare loufligen stemte, ermelte Pros Lauritzøn paastod dom hvilchen saaledis blef afsagt. Det var de indstemtis schyldighed udj egne personer at møde til tinge deris begangen forseelße at tilsvare, men som iche er scheed, hvilchet til uville og rettens foracht kand henreignis, da dømmis enhver af dennem for rettens foracht at bøde til Hands Mayst 1/2 Rdr. Angaaende den omstrippen og omløben udj Hr Pros Lauritzøns øer, som er utilladelig og tilføier hannem stor fortræd og schade, og er andre deris Jefnlige til stor forargelße, da dømnmis enhver af dennem derfor at bøde til Pros Lauritzøn 1 Rdr. Her hos advaris diße indstemte og andre som intet heller beflitter sig paa end viße tider om Sommeren at omstrippe udj andris øer at de hereffter der fra entholder under vedbørlig straf.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Lauritz Bragstad lod fredlyse sine øer under gaarden liggende, saa at enhver sig der fra entholder under vedbørlig tiltalle og paafølgende straf effter loven.

Lauritz Bragstad lod fredlyse sine øer under gaarden liggende, saa at enhver sig der fra entholder under vedbørlig tiltalle og paafølgende straf effter loven.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ole Jensøn ladet stemne sin grande Hans Danjelsen, formedelst at hand hannem har ofverfaldet med haandgref og videre,

til prouf var indstemt Jens Gundersøn

<side 121b>

og Jens Gabrielsøn,

den indstemte blef paaraabt effter loven men iche møtte eller nogen paa deris veigne,

hvorfore den indstemte forleggis laufdag til nest anstundende vinterting at møde.

Ole Jensøn ladet stemne sin grande Hans Danjelsen, formedelst at hand hannem har ofverfaldet med haandgref og videre, til prouf var indstemt Jens Gundersøn og Jens Gabrielsøn, den indstemte blef paaraabt effter loven men iche møtte eller nogen paa deris veigne, hvorfore den indstemte forleggis laufdag til nest anstundende vinterting at møde.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1707 d. 13 octobr. er holden Sageting paa ordinaire tingstædd Hildrum udj Ofverhaldens præstegield, tilstædeuærende Kongl. May^ts foged Jacob Jespersøn samt effterschrefne laurettismænd, nemlig Jfver Fieringen, Ole Formo, Ole Vesterøjem, Danjel Engstad, Torsten Hammer, Lars Rodem, Joen Ryg og Hans Halfvermoe, hvor da blef forrettet som nu hereffter indført findis

Anno 1707 d. 13 octobr. er holden Sageting paa ordinaire tingstædd Hildrum udj Ofverhaldens præstegield, tilstædeuærende Kongl. Mayts foged Jacob Jespersøn samt effterschrefne laurettismænd, nemlig Jfver Fieringen, Ole Formo, Ole Vesterøjem, Danjel Engstad, Torsten Hammer, Lars Rodem, Joen Ryg og Hans Halfvermoe, hvor da blef forrettet som nu hereffter indført findis

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden loed forkynde hands Kongl. May^ts alleraadigst udgangen forordning om examinibus og vocation til prædiche embedet i Danmarch og Norge: Jægersborg d. 1 Augustj Anno 1707.

Fogden loed forkynde hands Kongl. Mayts alleraadigst udgangen forordning om examinibus og vocation til prædiche embedet i Danmarch og Norge: Jægersborg d. 1 Augustj Anno 1707.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Forkynt Joseph Pedersøns og Ole Siursøns schiøde paa 18 marcher udj gaarden Hognes paa Højlandet beliggende med bøxel, udgifvet af Jens Jfvers. paa Hildrum d. 9 July Anno 1707.

Forkynt Joseph Pedersøns og Ole Siursøns schiøde paa 18 marcher udj gaarden Hognes paa Højlandet beliggende med bøxel, udgifvet af Jens Jfvers. paa Hildrum d. 9 July Anno 1707.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Joen Jørgensøn lod forkynde sit schiøde paa 22 1/2 Mk udj Birchen med bøxel, udgifvet af Jens Selleg d. 9 July Anno 1707.

Joen Jørgensøn lod forkynde sit schiøde paa 22 1/2 Mk udj Birchen med bøxel, udgifvet af Jens Selleg d. 9 July Anno 1707.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Forkynt Anders Jngebrichtsøns bøxelseddel paa 2 ører udj Lestum med bøxel udgifvet af Maren Sl. her Peder Resens d. 19 Octobr anno 1706

Forkynt Anders Jngebrichtsøns bøxelseddel paa 2 ører udj Lestum med bøxel udgifvet af Maren Sl. her Peder Resens d. 19 Octobr anno 1706

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anders Joensøn loed forkynde sin byxel seddel paa 1/2 spand udj Heglem med bøxel udgifven af Her Peder Schavenio den 29 Marty anno 1707

Anders Joensøn loed forkynde sin byxel seddel paa 1/2 spand udj Heglem med bøxel udgifven af Her Peder Schavenio den 29 Marty anno 1707

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Torre Torstensdatter er stemt for begangen lejermaals forseelße,

dend indstemte møtte og bekiente at Sergiant Sten Resen var hendis rette barnefader, dog at hafve haft legemlig omgiengelße med Rasmus af Bindalen en Soldat 7 uger forend med ermelte Sten Resen,

fogden paastod bøder effter loven at tilsvare, ellers strafis med fængsel paa Kroppen afsagt

<side 122a>

Saa som den indstemte Torre Torstensdatter vedgaar udj hoer at hafve aflet it barn, Da tildømmis ermelte qvindfolch efter loven at svare sine bøder effter loven nemlig 6 Rdr har hund iche formue til bøderne da strafis med fængsel paa kroppen.

Belangende Serganten Sten Resen, som ermelte qvindfolch har angifvet at være hendis rette barnefader, da foreleggis hannem laufdag til nest anstundende vinterting at møde samme angifvelße at tilsvare.

Torre Torstensdatter er stemt for begangen lejermaals forseelße, dend indstemte møtte og bekiente at Sergiant Sten Resen var hendis rette barnefader, dog at hafve haft legemlig omgiengelße med Rasmus af Bindalen en Soldat 7 uger forend med ermelte Sten Resen, fogden paastod bøder effter loven at tilsvare, ellers strafis med fængsel paa Kroppen afsagt Saa som den indstemte Torre Torstensdatter vedgaar udj hoer at hafve aflet it barn, Da tildømmis ermelte qvindfolch efter loven at svare sine bøder effter loven nemlig 6 Rdr har hund iche formue til bøderne da strafis med fængsel paa kroppen. Belangende Serganten Sten Resen, som ermelte qvindfolch har angifvet at være hendis rette barnefader, da foreleggis hannem laufdag til nest anstundende vinterting at møde samme angifvelße at tilsvare.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Peder Barlj og Joen Klepdal indstemt for schieldsord paa en Synddag,

ingen af parterne møtte,

foreleggis laufdag til nest anstundende vinterting, at møde, til hvilchen tied Peder Ryg som it vidne hafver at møde.

Peder Barlj og Joen Klepdal indstemt for schieldsord paa en Synddag, ingen af parterne møtte, foreleggis laufdag til nest anstundende vinterting, at møde, til hvilchen tied Peder Ryg som it vidne hafver at møde.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Frederich Kiel ved lensmanden Ole Vorm ladet stemne Hans Engstad formedelst at hand paa en Syndag schal hafve ofverfaldet hannem med schielsord,

til vidne var indstemt Peder Bertnem,

den indstemte møtte iche heller nogen paa hands veigne,

citanten paastoed foreleg til anstundende vinterting, til hvilchen tied parterne hafver at møde under lovens tiltale.

Frederich Kiel ved lensmanden Ole Vorm ladet stemne Hans Engstad formedelst at hand paa en Syndag schal hafve ofverfaldet hannem med schielsord, til vidne var indstemt Peder Bertnem, den indstemte møtte iche heller nogen paa hands veigne, citanten paastoed foreleg til anstundende vinterting, til hvilchen tied parterne hafver at møde under lovens tiltale.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Her Capitainen Lovrens Brun ved 2^de mænd, nemlig: Poul og Ole Schej, ladet stemne Ole Vorm for endeel ærrørige ord som ermelte Ole Vorm schulle hafve talt paa Capitajnen Sl. Værfader Her Christopher Reisen udj graføelet paa Fuglaar for 2 1/2 aars tied siden,

til vidne var indstemt, Elias Højum vidnede at han hørte Ole Vorm udj graføllet paa Fuglaar fortælle for Aach Lilleberg, Benth Li, og Jens Fuglaar at Sl. Her Christopher Resen laag udj grafven for en løgner og bedrager og var schyldig sig og andre.

Ole Olsøn Biørnes vidnede at Ole Vorm udj graføellet paa Fuglaar sagde til Anders Storum, Jens Fuglaar, Aach Lilleberg og Benth Li, schal hafve sagt at her Poul Resen var stor af sig og vilde iche vide at hands Sl. fader her Christopher Resen var schyldig baade sig og andre, og laag udj grafven for en løgner og bedrager,

Hans Højum vidnede at Ole Vorm schal hafve sagt til han-

<side 122b>nem for 2 aar siden da hand giorde hannem schylds fra Hildrum til Møchelgaard, at Sl. Her Christopher og mange andre folch var hannem penger schyldig,

Der efter fremlagde Capitainen it indleg som ord fra ord udj acten schal blifve indført samme indleg er daterit Ofverveglo d. 13 Octobr. anno 1707.

hertil at svare møtte Ole Vorm og beraabte sig paa contraprouf nemlig Aag Lilleberg, Anders Storum, Jens og Erich Fuglaar, som til dette ting iche vare indvarslede nemlig de 2^de første,

begierede derfore opsættelße udj Sagen til anstundende vinterting,

Capitainen begierede at sagen ichun til 6 ugers tied maatte optagis da hand it extraordinaire ting vil erhverfve, og dereffter begierede dom

saaledis afsagt:

Saa som Her Capitain Lovrens Brun belofver inden 6 ugers forløb at erhverfve Høybaarne her Estatzraad og stiftbefallingmands høyanselig befalling til it extraordinaire tings holddelße, da hafver Ole Vorm til den tied loufmesigvis at indvarsle sine contraprouf som hand nu beraaber sig paa til sagens nermere opliusing.

Her Capitainen Lovrens Brun ved 2de mænd, nemlig: Poul og Ole Schej, ladet stemne Ole Vorm for endeel ærrørige ord som ermelte Ole Vorm schulle hafve talt paa Capitajnen Sl. Værfader Her Christopher Reisen udj graføelet paa Fuglaar for 2 1/2 aars tied siden, til vidne var indstemt, Elias Højum vidnede at han hørte Ole Vorm udj graføllet paa Fuglaar fortælle for Aach Lilleberg, Benth Li, og Jens Fuglaar at Sl. Her Christopher Resen laag udj grafven for en løgner og bedrager og var schyldig sig og andre. Ole Olsøn Biørnes vidnede at Ole Vorm udj graføellet paa Fuglaar sagde til Anders Storum, Jens Fuglaar, Aach Lilleberg og Benth Li, schal hafve sagt at her Poul Resen var stor af sig og vilde iche vide at hands Sl. fader her Christopher Resen var schyldig baade sig og andre, og laag udj grafven for en løgner og bedrager, Hans Højum vidnede at Ole Vorm schal hafve sagt til han- nem for 2 aar siden da hand giorde hannem schylds fra Hildrum til Møchelgaard, at Sl. Her Christopher og mange andre folch var hannem penger schyldig, Der efter fremlagde Capitainen it indleg som ord fra ord udj acten schal blifve indført samme indleg er daterit Ofverveglo d. 13 Octobr. anno 1707. hertil at svare møtte Ole Vorm og beraabte sig paa contraprouf nemlig Aag Lilleberg, Anders Storum, Jens og Erich Fuglaar, som til dette ting iche vare indvarslede nemlig de 2de første, begierede derfore opsættelße udj Sagen til anstundende vinterting, Capitainen begierede at sagen ichun til 6 ugers tied maatte optagis da hand it extraordinaire ting vil erhverfve, og dereffter begierede dom saaledis afsagt: Saa som Her Capitain Lovrens Brun belofver inden 6 ugers forløb at erhverfve Høybaarne her Estatzraad og stiftbefallingmands høyanselig befalling til it extraordinaire tings holddelße, da hafver Ole Vorm til den tied loufmesigvis at indvarsle sine contraprouf som hand nu beraaber sig paa til sagens nermere opliusing.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ole Vorm ved Christen Himo og Peder Lilleamdal ladet stemne Maria Knudsdatter for nogle ærrørige ord paa Nederveglo passerit d. 19 Septembr. indværende aar

den indstemte blef paaraabt mens iche møtte, eller nogen paa hendis veigne,

hvorfore hende foreleggis laufdag til anstundende vinterting at møde til louflig stefnemaalet at svare.

Ole Vorm ved Christen Himo og Peder Lilleamdal ladet stemne Maria Knudsdatter for nogle ærrørige ord paa Nederveglo passerit d. 19 Septembr. indværende aar den indstemte blef paaraabt mens iche møtte, eller nogen paa hendis veigne, hvorfore hende foreleggis laufdag til anstundende vinterting at møde til louflig stefnemaalet at svare.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 123a>

Ole Vorm ved 2^de mænd nemlig Christen Himo og Peder Lilleamdal paa Christian Stabels veigne ladet stemne Maria Knudsdatter for gield til penger 6 Rdr. 12 Sk.

den indstemte blef paaraabt mens iche møtte eller nogen paa hendis veigne,

hvorfore hende foreleggis laufdag till anstundende vinterting at møde under lovens tiltalle.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1707 Den 14 Octobr. udj Kongelig May^ts foged H^r Jacob Jespersøns og for indførte laurettismænds næruærelße,

Anno 1707 Den 14 Octobr. udj Kongelig Mayts foged Hr Jacob Jespersøns og for indførte laurettismænds næruærelße,

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

blef udj den sag imellem Her Capitain Lovrens paa sin Kieristis og paarørendis veigne og Ole Vorm for retten saaledis afsagt

Saa som de af den militaire stand, fornemmelig de der nogen Oberofficeers charge betiener <betiener>, iche vel kand lade noget upaatalt hengaa som deris reputation angaar j Saa kunde det og iche være her Capitain Lovrens Brun uanstendigt loufmesßtig vis at tiltalle Ole Vorm for de ord hand til Maria Knudsdatter udj hands eget huus schal hafve sagt Capitainens Kiæriste og paarørende til nachdeel og <og> schimt, J hvor vel deds angaaende intet bevisligt for denne ræt er forebragt:

Thi Capitainens paastaaende at ermelte qvindfolch schal suære Ole Vorm denne sag til, endeel formedelst mangel af prouf, og endeel formedelst de 2^de udj retten lefverede Documenter, hvorfore hand iche schal staa til troende eller boe iblant smuche folch, gifvis ingen anleding af loven at bifalde, og at Capitainen har villet bebreide Ole Vorm ermelte Documenter, Særlig den af Lautingsretten anno 1702 d. 19 Juny afsagde dom imellem den Hæderlige Matrone Maren Sl. Her Peder Resens og Ole Vorm

<side 123b>

og derved meent at paakaste hannem noget til hands æris forklenelße, derudj har hand forseet sig ej allene dermed at hand imod loven har villet bebreide nogen sin forseelße, effter at den allerrede efter loven var forsonet, saa at om nogen saadan nærgaaende dom Ole Vorm hafde været ofvergaait, som dog iche er scheed, da hafde Capitainen j saa maader handlet imod loven, men end og dermed at Ole Vorm ved samme dom paa sin ære ingen lunde er blefven beschadiget, som diße ord udj samme dom indført nochsom forklarer,

Hvor effter hvis passerit er ved dommens fuldbyrdelße ej eller videre bør røre Ole Vorm paa ærlige nafn og rychte udj nogen maade. Som da denne sag, hvilchet acten nochsom udvißer, beroer alleniste paa en qvindisperson, der, vel troeligt, allermest af had og for at tilføje Ole Vorm fortræd og omkaastning, dette schammelige efftertalle og vanrychte for Capitainen :/ uden bevis /: har angifvet, som iche for andet kand anseis end en Ørcheløs letsindighed og fripostighed af saadanne personer, hvilche under tiden gifver deris tunger godtfolch til blame og beschiemmelße alt for meget tøjelen og frihed paa dette stæd, hvorfore hund iche ubilligen andre lige kindede til afschy og exempel burde tiltalis,

Daa effter saadan denne sags forefundne beschafenhed, kand af denne ret iche anderledis dømmis, end at io Ole Vorm for Capitainens tiltale denne sag angaaende bør fri uære.

blef udj den sag imellem Her Capitain Lovrens paa sin Kieristis og paarørendis veigne og Ole Vorm for retten saaledis afsagt Saa som de af den militaire stand, fornemmelig de der nogen Oberofficeers charge betiener , iche vel kand lade noget upaatalt hengaa som deris reputation angaar j Saa kunde det og iche være her Capitain Lovrens Brun uanstendigt loufmesßtig vis at tiltalle Ole Vorm for de ord hand til Maria Knudsdatter udj hands eget huus schal hafve sagt Capitainens Kiæriste og paarørende til nachdeel og schimt, J hvor vel deds angaaende intet bevisligt for denne ræt er forebragt: Thi Capitainens paastaaende at ermelte qvindfolch schal suære Ole Vorm denne sag til, endeel formedelst mangel af prouf, og endeel formedelst de 2de udj retten lefverede Documenter, hvorfore hand iche schal staa til troende eller boe iblant smuche folch, gifvis ingen anleding af loven at bifalde, og at Capitainen har villet bebreide Ole Vorm ermelte Documenter, Særlig den af Lautingsretten anno 1702 d. 19 Juny afsagde dom imellem den Hæderlige Matrone Maren Sl. Her Peder Resens og Ole Vorm og derved meent at paakaste hannem noget til hands æris forklenelße, derudj har hand forseet sig ej allene dermed at hand imod loven har villet bebreide nogen sin forseelße, effter at den allerrede efter loven var forsonet, saa at om nogen saadan nærgaaende dom Ole Vorm hafde været ofvergaait, som dog iche er scheed, da hafde Capitainen j saa maader handlet imod loven, men end og dermed at Ole Vorm ved samme dom paa sin ære ingen lunde er blefven beschadiget, som diße ord udj samme dom indført nochsom forklarer, Hvor effter hvis passerit er ved dommens fuldbyrdelße ej eller videre bør røre Ole Vorm paa ærlige nafn og rychte udj nogen maade. Som da denne sag, hvilchet acten nochsom udvißer, beroer alleniste paa en qvindisperson, der, vel troeligt, allermest af had og for at tilføje Ole Vorm fortræd og omkaastning, dette schammelige efftertalle og vanrychte for Capitainen :/ uden bevis /: har angifvet, som iche for andet kand anseis end en Ørcheløs letsindighed og fripostighed af saadanne personer, hvilche under tiden gifver deris tunger godtfolch til blame og beschiemmelße alt for meget tøjelen og frihed paa dette stæd, hvorfore hund iche ubilligen andre lige kindede til afschy og exempel burde tiltalis, Daa effter saadan denne sags forefundne beschafenhed, kand af denne ret iche anderledis dømmis, end at io Ole Vorm for Capitainens tiltale denne sag angaaende bør fri uære.