Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 124a>

Udj den sag imellem Her Capitain Lovrens Brun, paa Sl. Peder Olsøn Rodums veigne og Ole Vorm saaledis afsagt: Jeg sver iche af loven, at her Capitain Lovrens Brun er tillat, at antage sig den af hannem, uden nogen gifven fuldmacht udj retten fremlagt, indstemte sag imellem Peder Rodum og Ole Vorm, Særlig effterdj ermelte Peder Rodem hverchen er Soldat, ej eller udj Capitainens, med her Peder Schaveny tieniste, til med forbindis udj lovens 3^ie bogs 21 Capit. 13 Art. at ingen maa tage en andens mands tiener udj forsvar forend hand louflig er schilt fra sin hosbonde, foruden dette da er for ermelte Peder Rodum ved døden afgangen og iche seis at hafve befuldmechtiget Capitainen sagen paa sine veigne efter hands død til endelig dom at udføre,

Effter denne beschafenhed dømmis af denne ræt at Ole Vorm for Capitanen tiltale bør aldelis fri uære

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1707 Den 29 Novembr. er holden it extraordinaire ting paa gaarden Ofverveglo udj Ofverhaldens præstegield, tilstædeuærende Kongelig May^ts foged Jacob Jespersøn samt effterschrefne laurettismænd nemlig: Peder Hojum, Peder Lilleamdal, Poul Schej, Erich Storamdal, Christen Hildrum, Jacob Rodem, Ole Solum og Christen Himo,

Anno 1707 Den 29 Novembr. er holden it extraordinaire ting paa gaarden Ofverveglo udj Ofverhaldens præstegield, tilstædeuærende Kongelig Mayts foged Jacob Jespersøn samt effterschrefne laurettismænd nemlig: Peder Hojum, Peder Lilleamdal, Poul Schej, Erich Storamdal, Christen Hildrum, Jacob Rodem, Ole Solum og Christen Himo,

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

hvor da Capitain Lovrens Brun lefverede udj rette en suppliqve til høyædle og Velbaarne Hr. Estatzraad og stiftamtmand, Hvilchen med paateignede resolution og ordre til ermelte extraordinaire tings holdelse udj Acten schal blifve verbaliter indført, og er samme høymyndige befaling dat. Trundhiem d. 9 Novembr. Anno 1707:

<side 124b>

Til dette extraordinaire ting blef forindførte sag imellem Capitainen og Ole Vorm foretaget, da ermelte Capitain til vidne hafde indstemte Jens Lilleberg at vidne udj sagen,

Samme Jens vidnede som følger: at Ole Vorm udj graføelet paa Fuglaar sagde at hand møtte her Poul Resen ved Hund hvor dennem var kommen nogle ord imellem angaaende hands fordring hos Sl. Hr. Christopher, dernest sagde Ole Vorm at Her Poul var nu stor af sig og kom iche ihu at hands Sl. fader laag udj grafven for en løgner og bedrager.

Til dette ting hafde ogsaa Ole Vorm ved Jørgen Pedersøn og Peder Højum ladet stemne sine contraprouf som hand paa høstetinget beraabte sig paa,

Aach Lilleberg vitnede at hand var vel udj graføelet paa Fuglaar mens hørte iche ej eller kunde mindis at Ole Vorm sagde de for indførte ord eller iche,

eller <eller> Kunde hand effter Capitainens begiering vidne at ermelte prouf vidnede usant

Anders Storum og Erich Fuglaar møtte iche personlig, mens for indførte stefningsmænd, hvilche vidnede at de var hos Anders Storum og Erich Fuglaar, hvilche bekiente som følger.

Erich Fuglaar at hand hverchen viste eller hørte at Ole Vorm schulle hafve talt noget udj grafølet paa Fuglaar Sl. Her Christopher til nachdel og schimt,

Anders Storum har vidnet at hand udj grafølet paa Fuglaar iche hørte Ole Vorm talle noget om Sl. Hr. Christopher Resen hverchen ont eller godt, derfor nu for retten lod lyße sit louflig forfald

<side 125a>

at være upaßelig og derfor iche kunde komme til tinge,

hvilchet ogsaa hands nærmiste grande Aag Lilleberg og de for retten Sidende laurettismænd nochsom bekreftede.

Effter tilspørsel hafde ingen af parterne videre at forebringe og ihver de blef anmodede sandhed til forligelighed vilde de dertil iche lade seg beqvemme mens paastod dom udj sagen: saledis afsagt:

Denne sag optagis til dom til j morgen, da samme dom her paa gaarden Ofverveglo: udj vedkommendis paahør schal blifve afsagt:

hvor da Capitain Lovrens Brun lefverede udj rette en suppliqve til høyædle og Velbaarne Hr. Estatzraad og stiftamtmand, Hvilchen med paateignede resolution og ordre til ermelte extraordinaire tings holdelse udj Acten schal blifve verbaliter indført, og er samme høymyndige befaling dat. Trundhiem d. 9 Novembr. Anno 1707: Til dette extraordinaire ting blef forindførte sag imellem Capitainen og Ole Vorm foretaget, da ermelte Capitain til vidne hafde indstemte Jens Lilleberg at vidne udj sagen, Samme Jens vidnede som følger: at Ole Vorm udj graføelet paa Fuglaar sagde at hand møtte her Poul Resen ved Hund hvor dennem var kommen nogle ord imellem angaaende hands fordring hos Sl. Hr. Christopher, dernest sagde Ole Vorm at Her Poul var nu stor af sig og kom iche ihu at hands Sl. fader laag udj grafven for en løgner og bedrager. Til dette ting hafde ogsaa Ole Vorm ved Jørgen Pedersøn og Peder Højum ladet stemne sine contraprouf som hand paa høstetinget beraabte sig paa, Aach Lilleberg vitnede at hand var vel udj graføelet paa Fuglaar mens hørte iche ej eller kunde mindis at Ole Vorm sagde de for indførte ord eller iche, eller Kunde hand effter Capitainens begiering vidne at ermelte prouf vidnede usant Anders Storum og Erich Fuglaar møtte iche personlig, mens for indførte stefningsmænd, hvilche vidnede at de var hos Anders Storum og Erich Fuglaar, hvilche bekiente som følger. Erich Fuglaar at hand hverchen viste eller hørte at Ole Vorm schulle hafve talt noget udj grafølet paa Fuglaar Sl. Her Christopher til nachdel og schimt, Anders Storum har vidnet at hand udj grafølet paa Fuglaar iche hørte Ole Vorm talle noget om Sl. Hr. Christopher Resen hverchen ont eller godt, derfor nu for retten lod lyße sit louflig forfald at være upaßelig og derfor iche kunde komme til tinge, hvilchet ogsaa hands nærmiste grande Aag Lilleberg og de for retten Sidende laurettismænd nochsom bekreftede. Effter tilspørsel hafde ingen af parterne videre at forebringe og ihver de blef anmodede sandhed til forligelighed vilde de dertil iche lade seg beqvemme mens paastod dom udj sagen: saledis afsagt: Denne sag optagis til dom til j morgen, da samme dom her paa gaarden Ofverveglo: udj vedkommendis paahør schal blifve afsagt:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Paa indbemelte techte dag udj Kongelig Majestets fogeds Jacob Jespersøns Capitainers, og for indførte laurettismænds næruærelße,

Paa indbemelte techte dag udj Kongelig Majestets fogeds Jacob Jespersøns Capitainers, og for indførte laurettismænds næruærelße,

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

blef af parterne paastaaen at de paa Hildrum d. 13 Octobr. nest afvicht maatte tagis udj æed effterdj Ole Vorms contraprouf iche tilintetgiorde deris vidnisbyrd hvilchet ogsaa scheede, hvorpaa enhver aflagde deris corporlig æed effter at æden for dennem af loven blef oplæst:

Dernest afsagt

ligesom enfver billigen vil forsvare sig og sine, særdelis naar det deris ærlige nafn og rychte angaar j Saa vil og ingen som for sin romtalenhed j saa maade beschyldigis, det samme giere gestendige og vedgaa, hvilchet udj denne indstemte sag imellem Hr. Capitain Lovrens Brun og Lensmanden Ole Vorm nochsom fornemmis: thi den Sidste formener og paastaar at de paa Hildrums ordinaire tingstæd d. 13 Octobr. nest afvicht forhørte prouf iche bør anseis for tilstrechende, effterdj det første nemlig Elias Højum er hands uven og afvindsmand, og det andet nemlig Ole Olsøn Biørnes en enfoldig mand, der neppe kand ihukomme hvad som er talt for 3 uger end sige 3 aar siden, hvor imod den Første formener og paastaar

<side 125b>

at som Ole Vorm for retten iche kand ofverbeviße samme prouf noget loufstridigt, saa bør de ogsaa at staa til troende, helst effterdj de til dette extraordinaire ting indstemte og forhørte contraprouf iche har tilintetgiort deris vidnisbyrd.

Som da Ole Vorm iche formaar at igiendrifve og tilintetgiøre de prouf som imod hannem er ført og forhørt, angaaende de løße og ubesindede ord hvilche hand udj graføelet paa gaarden Fuglaar, Sl. Her Christopher Resen til nachdeel og schimt, har ladet falde af sin mund, hvor fra hands egen æbarhed om iche andet hannem billigen burde tilbageholdet;

Saa dømmis af denne ret at Ole Vorm ej allene effter den 4^de Art. udj lovens 6^te bogs 21 Art. bør forsone denne sin forseelße med 4 Rdrs bøder til nødlidende lemmer her udj Ofverhaldens prestegield ved Sognepræstens uddeeling, men end og den samme nu for retten ofentlig hos Capitainen og hands Kieriste afbede,

Dernest bekiende at hand med for indførte ord udj hastighed af hannem talt, aldelis intet til Sl. Hr. Christopher Resens og fornemme anrørendis nachdel og schimt har meent udj nogen maade.

Desligiste at betalle udj forvaalte omkaastning til dette extraordinaire tings holdelße til Capitainen 16 Rdr under execution effter loven.

Ofver alt forklarer denne ret at aldelis intet af alt dette passerede inden og uden retten, bør komme Sl. Her. Christopher Resen eller nogen af hands fornemme anrørende til præjudice

<side 126a>

hinder eller nachdeel paa deris altid hidindtil befunden ærlige nafn og gode rychte j nogen maade.

Effter at denne dom var afsagt, sagde Ole Vorm sig god og frivilligen af med Lensmandsombudet og gastgiefverj udj Ofverhaldens prestegield hereffter at betiene, derhos begierede at fogden h^r Jacob Jespersøn hereffter vilde sette til lensmand hvem hannem behagede.

Derpaa svarede Capitajnen, at effterdj Ole Vorm har sagt sig af med lensmandsombudet og gastgiefveriet hereffter iche at ville betiene, derforuden med saligheds ord bekrefet aldrig at hafve talt eller tencht Capitainens frue noget til nachdeel og schimt, langt mindre det som Maria Knudsdatter har forebracht, da har Capitajnen for rettens intercession schyld effterlat og til gifvet Ole Vorm alt hvis dennem til dato er passerit, muntlig eller schriftlig, uden eller inden tinge, saavel som hvad udj de 2^de forhen udstæde domme samt derpaa anvente omkaastning findis indført, hvilchet alt sammen herved schal være ophefvet dødt og machtisløs udj alle optenchelige maader saafremt Ole Vorm ellers effterlefver det indførte

blef af parterne paastaaen at de paa Hildrum d. 13 Octobr. nest afvicht maatte tagis udj æed effterdj Ole Vorms contraprouf iche tilintetgiorde deris vidnisbyrd hvilchet ogsaa scheede, hvorpaa enhver aflagde deris corporlig æed effter at æden for dennem af loven blef oplæst: Dernest afsagt ligesom enfver billigen vil forsvare sig og sine, særdelis naar det deris ærlige nafn og rychte angaar j Saa vil og ingen som for sin romtalenhed j saa maade beschyldigis, det samme giere gestendige og vedgaa, hvilchet udj denne indstemte sag imellem Hr. Capitain Lovrens Brun og Lensmanden Ole Vorm nochsom fornemmis: thi den Sidste formener og paastaar at de paa Hildrums ordinaire tingstæd d. 13 Octobr. nest afvicht forhørte prouf iche bør anseis for tilstrechende, effterdj det første nemlig Elias Højum er hands uven og afvindsmand, og det andet nemlig Ole Olsøn Biørnes en enfoldig mand, der neppe kand ihukomme hvad som er talt for 3 uger end sige 3 aar siden, hvor imod den Første formener og paastaar at som Ole Vorm for retten iche kand ofverbeviße samme prouf noget loufstridigt, saa bør de ogsaa at staa til troende, helst effterdj de til dette extraordinaire ting indstemte og forhørte contraprouf iche har tilintetgiort deris vidnisbyrd. Som da Ole Vorm iche formaar at igiendrifve og tilintetgiøre de prouf som imod hannem er ført og forhørt, angaaende de løße og ubesindede ord hvilche hand udj graføelet paa gaarden Fuglaar, Sl. Her Christopher Resen til nachdeel og schimt, har ladet falde af sin mund, hvor fra hands egen æbarhed om iche andet hannem billigen burde tilbageholdet; Saa dømmis af denne ret at Ole Vorm ej allene effter den 4de Art. udj lovens 6te bogs 21 Art. bør forsone denne sin forseelße med 4 Rdrs bøder til nødlidende lemmer her udj Ofverhaldens prestegield ved Sognepræstens uddeeling, men end og den samme nu for retten ofentlig hos Capitainen og hands Kieriste afbede, Dernest bekiende at hand med for indførte ord udj hastighed af hannem talt, aldelis intet til Sl. Hr. Christopher Resens og fornemme anrørendis nachdel og schimt har meent udj nogen maade. Desligiste at betalle udj forvaalte omkaastning til dette extraordinaire tings holdelße til Capitainen 16 Rdr under execution effter loven. Ofver alt forklarer denne ret at aldelis intet af alt dette passerede inden og uden retten, bør komme Sl. Her. Christopher Resen eller nogen af hands fornemme anrørende til præjudice hinder eller nachdeel paa deris altid hidindtil befunden ærlige nafn og gode rychte j nogen maade. Effter at denne dom var afsagt, sagde Ole Vorm sig god og frivilligen af med Lensmandsombudet og gastgiefverj udj Ofverhaldens prestegield hereffter at betiene, derhos begierede at fogden hr Jacob Jespersøn hereffter vilde sette til lensmand hvem hannem behagede. Derpaa svarede Capitajnen, at effterdj Ole Vorm har sagt sig af med lensmandsombudet og gastgiefveriet hereffter iche at ville betiene, derforuden med saligheds ord bekrefet aldrig at hafve talt eller tencht Capitainens frue noget til nachdeel og schimt, langt mindre det som Maria Knudsdatter har forebracht, da har Capitajnen for rettens intercession schyld effterlat og til gifvet Ole Vorm alt hvis dennem til dato er passerit, muntlig eller schriftlig, uden eller inden tinge, saavel som hvad udj de 2de forhen udstæde domme samt derpaa anvente omkaastning findis indført, hvilchet alt sammen herved schal være ophefvet dødt og machtisløs udj alle optenchelige maader saafremt Ole Vorm ellers effterlefver det indførte

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1708 d. 23 January er holden sageting paa ordinaire tingstæd Edshov udj Nærøe Præstegield tilstædeuærende Kongelig Mayestets foged H^r Jacob Jespersøn, samt effterschrefne Laurettismænd nemlig Ole Hollup, Joen Raasvigen, Hendrich ibdm, Jsach Værum, Peder Mulstad, Jonas Dale, Ole Biørnerøen, og Claus Schaftnes, hvor da passerede som følger:

Anno 1708 d. 23 January er holden sageting paa ordinaire tingstæd Edshov udj Nærøe Præstegield tilstædeuærende Kongelig Mayestets foged Hr Jacob Jespersøn, samt effterschrefne Laurettismænd nemlig Ole Hollup, Joen Raasvigen, Hendrich ibdm, Jsach Værum, Peder Mulstad, Jonas Dale, Ole Biørnerøen, og Claus Schaftnes, hvor da passerede som følger:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 126b>

Forkynt Land- og Capitelstaxten for induærende aar 1706, dend samme er daterit udj Trundhiem d. 21 Novembr. Anno 1706

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Læst Jens Jensøn Schanchis erlangede schiøde paa 2 ører og 6 Mk udj gaarden Hunnestad som er beliggende udj Nærøe præstegield og Vichtens fierding udgifvet af Thrine Sl. Ottho Carstensøns, Poul Ulsund, Knudt Dalen og Lars Valøen paa Austadfiord d. 28 Xbris Anno 1707

Læst Jens Jensøn Schanchis erlangede schiøde paa 2 ører og 6 Mk udj gaarden Hunnestad som er beliggende udj Nærøe præstegield og Vichtens fierding udgifvet af Thrine Sl. Ottho Carstensøns, Poul Ulsund, Knudt Dalen og Lars Valøen paa Austadfiord d. 28 Xbris Anno 1707

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ole Olsøn bøxlet af Magister Peder Bredal gaarden Soelstad udj Binddals fiering beliggende schyldende med bøxel 1 vog, samme bøxelseddel er daterit udj Brøen d. 6 Octobr. Anno 1707:

Ole Olsøn bøxlet af Magister Peder Bredal gaarden Soelstad udj Binddals fiering beliggende schyldende med bøxel 1 vog, samme bøxelseddel er daterit udj Brøen d. 6 Octobr. Anno 1707:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Forkynt Niels Christophersøns bøxelseddel paa 9 Mk lauf udj Drag paa Vichten beliggende, samme bøxelseddel er ud gifvet af Jacob Jespersøn udj Loven d. 30 Septembr. Anno 1707.

Forkynt Niels Christophersøns bøxelseddel paa 9 Mk lauf udj Drag paa Vichten beliggende, samme bøxelseddel er ud gifvet af Jacob Jespersøn udj Loven d. 30 Septembr. Anno 1707.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Erich Ryem ved Lensmanden Gundbiørn Olsøn ladet stemne Ole Poulsøn Ryem for ulouflig tilleg, nemlig at ermelte Erich Ryems qvinde schulle hafve taget fra Ole Poulsøn it læs høe,

parterne møtte for retten og om denne tvistighed blef forenet ved handtagelße at som de ere grander og Naboer, saa lofvede de hereffter at lefve til sammen som gode grander og Naboer vel er anstaaende

Erich Ryem ved Lensmanden Gundbiørn Olsøn ladet stemne Ole Poulsøn Ryem for ulouflig tilleg, nemlig at ermelte Erich Ryems qvinde schulle hafve taget fra Ole Poulsøn it læs høe, parterne møtte for retten og om denne tvistighed blef forenet ved handtagelße at som de ere grander og Naboer, saa lofvede de hereffter at lefve til sammen som gode grander og Naboer vel er anstaaende

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Pros Lauritzøn ladet ved Mouritz og Jngebricht Kiønsøen loufmesigvis indstemne Hendrich Ulsund for 2 aars resterende schater,

ingen af parterne effter paaraab møtte,

hvorfore dennem foreleggis laufdag til anstundende sommerting at møde under tiltalle.

Pros Lauritzøn ladet ved Mouritz og Jngebricht Kiønsøen loufmesigvis indstemne Hendrich Ulsund for 2 aars resterende schater, ingen af parterne effter paaraab møtte, hvorfore dennem foreleggis laufdag til anstundende sommerting at møde under tiltalle.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ole Joensøn Ramstad ladet ved Ole og Arne Frelsøen stemne Jsach Sylten for gield til 33 voger 1 pund og 6 Mk fisch,

den indstemte blef effter loven paaraabt men iche møtte eller nogen paa hands veigne,

hvorfore hannem foreleggis laufdag til anstundende sommerting at møde med mindre de disforinden kand blifve forenede

Ole Joensøn Ramstad ladet ved Ole og Arne Frelsøen stemne Jsach Sylten for gield til 33 voger 1 pund og 6 Mk fisch, den indstemte blef effter loven paaraabt men iche møtte eller nogen paa hands veigne, hvorfore hannem foreleggis laufdag til anstundende sommerting at møde med mindre de disforinden kand blifve forenede

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 127a>

Niels Jngebrichtsøn Frøvigen, loufmesigvis ved lensmanden Salomon Blix, paa fogdens Jacob Jespersøns veigne, stemt for indstaaende korn- og fischetiende for 3 aar til Kongen og Kirchen,

den indstemte blef effter loven paaraabt, men ingen paa hands veigne møtte der noget svarede,

Fogden paastoed dom effter loven

saaledis afsagt

Niels Jngebrichtsøn Frøvigen foreleggis laufdag til anstundende sommersageting at møde til louflig stefnemaal at svare, eller fraværende en ansvarlig dom af retten anhøre.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Pros Lauritzøn ladet ved lensmanden ladet stefne Siur Torresøn Aufnet for tiende sild,

den indstemte blef effter loven paaraabt, mens iche møtte eller nogen paa hands veigne der noget svarede,

hvorfore hannem foreleggis laufdag til anstundende sommersageting at møte eller frauærende dom fornemme.

Pros Lauritzøn ladet ved lensmanden ladet stefne Siur Torresøn Aufnet for tiende sild, den indstemte blef effter loven paaraabt, mens iche møtte eller nogen paa hands veigne der noget svarede, hvorfore hannem foreleggis laufdag til anstundende sommersageting at møte eller frauærende dom fornemme.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden tilspurde tingsøgende almue om dennem er vidende at mere bøxelpenger af hands Konge May^ts gaarder som afvichte aar 1707 ere bortbøxlede ere faldne end 11 Rdr. 11 schilling hvorpaa en specialreigning er j retten lefverit,

hertil svarede tingsøgende almue at ej videre er forfalden end indført findis

hvorpaa tingsvidne af retten blef begieret som meddelis schal.

Fogden tilspurde tingsøgende almue om dennem er vidende at mere bøxelpenger af hands Konge Mayts gaarder som afvichte aar 1707 ere bortbøxlede ere faldne end 11 Rdr. 11 schilling hvorpaa en specialreigning er j retten lefverit, hertil svarede tingsøgende almue at ej videre er forfalden end indført findis hvorpaa tingsvidne af retten blef begieret som meddelis schal.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jligemaade blef af fogden til spurt om det er dennem vitterligt at mere sicht- og sagefaldesbøder nest afvicht aar 1706 er forfalden end Sagefaldsforpachteren effter conditionerne tilkommer,

hertil saavel som for indførte spørsmaal blef svaret, at ingen sicht- og sagefaldisbøder hands Kongelig May: tilhørende nest afvicht aar er falden end Sagefaldsforpachteren tilkommer

hvorpaa ogsaa af retten tingsvidne blef begieret som meddelis

Jligemaade blef af fogden til spurt om det er dennem vitterligt at mere sicht- og sagefaldesbøder nest afvicht aar 1706 er forfalden end Sagefaldsforpachteren effter conditionerne tilkommer, hertil saavel som for indførte spørsmaal blef svaret, at ingen sicht- og sagefaldisbøder hands Kongelig May: tilhørende nest afvicht aar er falden end Sagefaldsforpachteren tilkommer hvorpaa ogsaa af retten tingsvidne blef begieret som meddelis

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 127b>

Endelig tilspurde fogden tingsøgende almue om dennem iche er vidende at Delinqventerne som udj Protocollen tilforn ommeldis, nemlig Ole Nielsøn og Birthe Siursdatter som har haft legemlig omgiengelße endnu er under fogdens obacht og forsiun,

hertil svarede tingsøgende almue ja,

hvorpaa tingsvidne blef begieret som schal blifve med delt effter begier.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jonas Jensøn Horsfiord af Sørbindals fiering, fremkom og lagde udj rette it af retten tagen tingsvidne paa tingstædet Edshov d. 2 Octobr. Anno 1693, med begiering det samme at maatte blifve oplæst, og de 2^de udj tingsvidnet indførte danne mænd nemlig Haachen Sørhorsfiord og Jfver Opdal nu mødende for retten maatte aflegge deris corporlig æed paa det som de hafde hørt og erlanget til giensvar af Jens Andersøn, som ogsaa schiede,

hvorpaa ermelte Jonas Jensøn tingsvidne Var begierende som af retten schal blifve meddeelt

Jonas Jensøn Horsfiord af Sørbindals fiering, fremkom og lagde udj rette it af retten tagen tingsvidne paa tingstædet Edshov d. 2 Octobr. Anno 1693, med begiering det samme at maatte blifve oplæst, og de 2de udj tingsvidnet indførte danne mænd nemlig Haachen Sørhorsfiord og Jfver Opdal nu mødende for retten maatte aflegge deris corporlig æed paa det som de hafde hørt og erlanget til giensvar af Jens Andersøn, som ogsaa schiede, hvorpaa ermelte Jonas Jensøn tingsvidne Var begierende som af retten schal blifve meddeelt

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Johan Johansøn lod forkynde sin bøxelseddel paa 2 ører udj gaarden Midtgutvig, beliggende udj Nærøe prestegield og Lechøe fierring udgifvet af Jacob Jespersøn paa tingstædet Edshov den 23 January Anno 1708.

Johan Johansøn lod forkynde sin bøxelseddel paa 2 ører udj gaarden Midtgutvig, beliggende udj Nærøe prestegield og Lechøe fierring udgifvet af Jacob Jespersøn paa tingstædet Edshov den 23 January Anno 1708.