Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Forkynt Ole Jensøns bøxelseddel paa 1 øre udj gaarden Fornes paa Vichten beliggende, udj Nærøe præstegield udgifvet af Jacob Jespersøn paa Edshov ting d. 23 January Anno 1708

Forkynt Ole Jensøns bøxelseddel paa 1 øre udj gaarden Fornes paa Vichten beliggende, udj Nærøe præstegield udgifvet af Jacob Jespersøn paa Edshov ting d. 23 January Anno 1708

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Baar Jfversøns bøxelseddel blef forkynt paa gaarden Hiertøen udj Sørbindals fiering beliggende og schylder 1 Øre udgifvet af Jacob Jespersøn d. 23 January Anno 1708.

Baar Jfversøns bøxelseddel blef forkynt paa gaarden Hiertøen udj Sørbindals fiering beliggende og schylder 1 Øre udgifvet af Jacob Jespersøn d. 23 January Anno 1708.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 128a>

Effterschrefne danne mænd af dette tinglauf, ere tilnemte at reiste til Trundhiems anstundende Botolphi Lauting, der at aflegge deris æed nemlig Niels Holup, og Jfver ibdm, Jsaach Hilder, Anders Storesullen, Giert Belseng, Michel Fier, Peder ibdm og Thomas Schaftnes.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1708 den 26 January er holden sageting paa ordinaire tingstæd Aarnes udj Foesnes præstegield tilstædeuærende Kongelig May^ts foged Jacob Jespersøn samt effterschrefne Laurrettismænd, nemlig Erich Aufne, Thoer Strømmen, Peder Qvernvigen, Anders Aglen, Ole Jngebrichtsøn Løføen, Elling Qvernøen, Giermund Hafvigen, og Jngebricht Spillum, hvor da blef forrettet som følger:

Anno 1708 den 26 January er holden sageting paa ordinaire tingstæd Aarnes udj Foesnes præstegield tilstædeuærende Kongelig Mayts foged Jacob Jespersøn samt effterschrefne Laurrettismænd, nemlig Erich Aufne, Thoer Strømmen, Peder Qvernvigen, Anders Aglen, Ole Jngebrichtsøn Løføen, Elling Qvernøen, Giermund Hafvigen, og Jngebricht Spillum, hvor da blef forrettet som følger:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden lod saavel paa dette som forrige ting forkynde land- og Capitelstaxten for induærende aar 1708: hvis datum tilforn findis indført.

Fogden lod saavel paa dette som forrige ting forkynde land- og Capitelstaxten for induærende aar 1708: hvis datum tilforn findis indført.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Forkynt Christen Paulsøns bøxelseddel paa j øre udj den gaard Storschaarstad, beliggende udj Foesnes præstegield og Aatterøe fiering udgifvet af Her Niels Parelio paa Foesnes præstegaard d. 3 Decembr. Anno 1707

Forkynt Christen Paulsøns bøxelseddel paa j øre udj den gaard Storschaarstad, beliggende udj Foesnes præstegield og Aatterøe fiering udgifvet af Her Niels Parelio paa Foesnes præstegaard d. 3 Decembr. Anno 1707

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Peder Pedersøn lod forkynde sin bøxelseddel paa den gaard Nysfiord, shyldende med bøxel og herlighed 12 Mk. og er beliggende udj Foesnes prestegields Jøens fiering samme bøxelseddel udgifvet af Christen Poulsøn paa Aarnes d. 26 Jan: 1708

Peder Pedersøn lod forkynde sin bøxelseddel paa den gaard Nysfiord, shyldende med bøxel og herlighed 12 Mk. og er beliggende udj Foesnes prestegields Jøens fiering samme bøxelseddel udgifvet af Christen Poulsøn paa Aarnes d. 26 Jan: 1708

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Peder Jfversøns bøxelseddel læst paa 21 Mk udj gaarden Vinceth beliggende udj Foesnes præstegield og Aatterø fiering, udgifvet af Pros Lauritzøn udj Glasøen den 21 October Anno 1707.

Peder Jfversøns bøxelseddel læst paa 21 Mk udj gaarden Vinceth beliggende udj Foesnes præstegield og Aatterø fiering, udgifvet af Pros Lauritzøn udj Glasøen den 21 October Anno 1707.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Forkynt Anders Jfversøns bøxelseddel paa 21 Mk udj gaarden Vinceth med bøxel og herlighed, samme gaard er beligget udj Aatterøe fiering og Fosnes prestegield bøxelseddelen udgifvet af Pros Lauritzøn udj Glasøen d. 21 Octobr. Anno 1707:

Forkynt Anders Jfversøns bøxelseddel paa 21 Mk udj gaarden Vinceth med bøxel og herlighed, samme gaard er beligget udj Aatterøe fiering og Fosnes prestegield bøxelseddelen udgifvet af Pros Lauritzøn udj Glasøen d. 21 Octobr. Anno 1707:

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jochen Scharf ved lensmanden Christopher Christensøn loufmesigvis ladet stemne Jørgen Pedersøn Hildstad og hands qvinde Kirsten Olsdatter, formedelst at de paa gaar-

<side 128b>

den Zither Anno 1706 d. 25 July paa en Synddag under predichen har taget j koe, Karen Andersdatter tilhørende,

ermelte Jochen Scharf lagde udj rette en attest: daterit Biørøen d. 28 Juny Anno 1707.

Der effterlod fremkallede Anders Schiøt, og Jfver Arensøn, hvilche vidnede om denne sags beschafenhed effterdj de hafde beschichet til Zither Karen Andersdatters tieneris ord herom at paahøre, effterdj deris tieniste schulle qvitere Ermelte Kirsten, Jørgen Pedersøns qvinde paa gaarden Zither, kom tillige med hendis mand med en dreng og begierede af Kirsten Christensdatter som forstandersche paa ermelte gaard at maatte erlange j koe deris broder Olle Olsøn tilhørende, hvortil Kirsten Christensdatter svarede ej at ville lefvere nogen koe, forend de forschafede hende sin Mad moders forlof og tilladelße dertil, hertil svarede ermelte Kirsten Jørgen Pedersøns qvinde at dersom hund iche erlange j Koe med gode, da vilde hund tage den uden forlouf som og schiede,

For indførte Jfver Arnsøn fremkom for retten og blef formante sin sandhed udj denne sag at fremføre, og vidnede hand herom udj alle maader ligesom forindførte Anders Schiøt.

De indstemte blef effter loven paaraabt, men iche møtte self eller nogen paa deris veigne der noget svarede,

lensmanden Christopher Christensøn vidnede at de 3^de ting effter hverandre har loufligen været indstemte

citanten Jochum Scharf paastod dom

saaledis afsagt:

Enddog Jochum Scharf har bevist at intet paa hands side er forsømt ved stefnemaal og tiltalle til kirsten Olsdatter og hendis Mand Jørgen Pedersøn for den koe de paa gaarden Zither Jochum Scharf nu tilhørende sig har bemechtiget som acten om formelder, Saa har og retten gifvet allermueligste dilation at de indstemte enten kunde møde til tinge eller udj mindelighed forenis, hvilchet er scheed forgiefvis, og at denne ret iche schal ramme andet end det loufligt er, Da som saadan de indstemtis adfær er stridende imod lovens føste bogs 1ste Capitel 2den Art. saa liudende:

Jngen maa tage sig self rete

<side 129a>

men enhver maa tale og dende sig til rette,

Da effter lovens 6te ^bogs 15 Capitel 1 Art. Dømmis af denne ret at de indstemte betaler ermelte koe med igield og tvigield, derforuden udj omkaastning at betale 1 Rdr. alt inden 15 dager med mindre de derfor nam og vurdering udj deris boe vil uære undergifven landsloven gemes.

Jochen Scharf ved lensmanden Christopher Christensøn loufmesigvis ladet stemne Jørgen Pedersøn Hildstad og hands qvinde Kirsten Olsdatter, formedelst at de paa gaar- den Zither Anno 1706 d. 25 July paa en Synddag under predichen har taget j koe, Karen Andersdatter tilhørende, ermelte Jochen Scharf lagde udj rette en attest: daterit Biørøen d. 28 Juny Anno 1707. Der effterlod fremkallede Anders Schiøt, og Jfver Arensøn, hvilche vidnede om denne sags beschafenhed effterdj de hafde beschichet til Zither Karen Andersdatters tieneris ord herom at paahøre, effterdj deris tieniste schulle qvitere Ermelte Kirsten, Jørgen Pedersøns qvinde paa gaarden Zither, kom tillige med hendis mand med en dreng og begierede af Kirsten Christensdatter som forstandersche paa ermelte gaard at maatte erlange j koe deris broder Olle Olsøn tilhørende, hvortil Kirsten Christensdatter svarede ej at ville lefvere nogen koe, forend de forschafede hende sin Mad moders forlof og tilladelße dertil, hertil svarede ermelte Kirsten Jørgen Pedersøns qvinde at dersom hund iche erlange j Koe med gode, da vilde hund tage den uden forlouf som og schiede, For indførte Jfver Arnsøn fremkom for retten og blef formante sin sandhed udj denne sag at fremføre, og vidnede hand herom udj alle maader ligesom forindførte Anders Schiøt. De indstemte blef effter loven paaraabt, men iche møtte self eller nogen paa deris veigne der noget svarede, lensmanden Christopher Christensøn vidnede at de 3de ting effter hverandre har loufligen været indstemte citanten Jochum Scharf paastod dom saaledis afsagt: Enddog Jochum Scharf har bevist at intet paa hands side er forsømt ved stefnemaal og tiltalle til kirsten Olsdatter og hendis Mand Jørgen Pedersøn for den koe de paa gaarden Zither Jochum Scharf nu tilhørende sig har bemechtiget som acten om formelder, Saa har og retten gifvet allermueligste dilation at de indstemte enten kunde møde til tinge eller udj mindelighed forenis, hvilchet er scheed forgiefvis, og at denne ret iche schal ramme andet end det loufligt er, Da som saadan de indstemtis adfær er stridende imod lovens føste bogs 1ste Capitel 2den Art. saa liudende: Jngen maa tage sig self rete men enhver maa tale og dende sig til rette, Da effter lovens 6te bogs 15 Capitel 1 Art. Dømmis af denne ret at de indstemte betaler ermelte koe med igield og tvigield, derforuden udj omkaastning at betale 1 Rdr. alt inden 15 dager med mindre de derfor nam og vurdering udj deris boe vil uære undergifven landsloven gemes.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ole Michelsøn Hornes ved lendsmanden Christopher Christensøn ladet stemne Flores Qvalsetter, formedelst at hand hannem paa Biørøn ledingsberg nest afvicht med hug og slag har ofverfaldet,

til vidne indstemt Mentz og Christian Gansmo,

den indstemte blef paaraabt mens iche møtte ej eller vidnene,

hvorfore dennem foreleggis laufdag til anstundende sommerting at møde under lovens tiltalle.

Ole Michelsøn Hornes ved lendsmanden Christopher Christensøn ladet stemne Flores Qvalsetter, formedelst at hand hannem paa Biørøn ledingsberg nest afvicht med hug og slag har ofverfaldet, til vidne indstemt Mentz og Christian Gansmo, den indstemte blef paaraabt mens iche møtte ej eller vidnene, hvorfore dennem foreleggis laufdag til anstundende sommerting at møde under lovens tiltalle.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Pros Lauritzøn ved lensmanden Christopher Christensøn ladet stemne Jørgen Pedersøn Riøen for gield,

den indstemte blef paaraabt med iche møtte,

hvorfore hannem foreleggis laufdag til neste ting at møde under tiltale.

Pros Lauritzøn ved lensmanden Christopher Christensøn ladet stemne Jørgen Pedersøn Riøen for gield, den indstemte blef paaraabt med iche møtte, hvorfore hannem foreleggis laufdag til neste ting at møde under tiltale.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Erich Hamnes ved Ole Sevaldsøn og Toer Ledang ladet stemne Anders Olsøn for nogle ord hand udj bryllupet nest afvichte Sommer paa gaarden Haadøen schal hafve talt, ermelte Erich Hamnessis qvinde til Nachdeel,

til vidne indstemt Ole Johansøn Sund, hvilchen vidnede at Anders Olsøn som var meget druchen, spurte Erich Hamnes qvinde udj bryllupet hvorfor hund iche hafde sin mand med sig, hund svarede hvorfore hand iche hafde sin kone med sig, hund er svag og har mange børn hiemme derfore kunde hund iche komme, vi maa tage tillaands da som andre, svarde qvinden her til,

videre prouf var iche at finde,

den indstemte møtte og bekiente hafve kalt ermelte qvinde en svette, udj druchenschab hvor med hand iche mente hende noget til nachdeel og schimt iche eller at hafve tencht noget nærgaaende med det spørsmaal om hendis mands næruærelße, til med sagde sig iche at være beschichet dagen effter, ofver alt afbede sin forseelße og undergaf sig loven,

Citanten Erich Hamnes paastod at effterdj Anders Olsøn hafde talt diße ord til hands qvinde, da maatte hand dermed mene noget hende til nachdeel og schimt med samme ord, dereffter paastod dom

afsagt

<side 129b>

Effterdj fornemmis at Anders Olsøn har uæret aldelis druchen da hand diße ord Erich Hamneßis qvinde til formente nachedeel og schimt har talt, til med iche beschichet forend hand blef stemt, Disligiste iche at være loufaste vidne saadant hannem at ofverbevise,

Jche dismindre efftersom samme ord iche anderledis kand være udsagt end Erich Hamneßis qvinde til nachdeel og schimt, da bør Anders Olsøn saadan sin forseelse hos Erich Hamnes afbede og forklare at hand med samme ord udj druchenschab talt iche har tencht eller meent Erich Hamnes og hands qvinde samt anrørende noget nachdeeligt og usømmeligt j nogen maade jmidlertied bør dette iche at komme nogen af parterne til noget nachdeeligt.

Erich Hamnes ved Ole Sevaldsøn og Toer Ledang ladet stemne Anders Olsøn for nogle ord hand udj bryllupet nest afvichte Sommer paa gaarden Haadøen schal hafve talt, ermelte Erich Hamnessis qvinde til Nachdeel, til vidne indstemt Ole Johansøn Sund, hvilchen vidnede at Anders Olsøn som var meget druchen, spurte Erich Hamnes qvinde udj bryllupet hvorfor hund iche hafde sin mand med sig, hund svarede hvorfore hand iche hafde sin kone med sig, hund er svag og har mange børn hiemme derfore kunde hund iche komme, vi maa tage tillaands da som andre, svarde qvinden her til, videre prouf var iche at finde, den indstemte møtte og bekiente hafve kalt ermelte qvinde en svette, udj druchenschab hvor med hand iche mente hende noget til nachdeel og schimt iche eller at hafve tencht noget nærgaaende med det spørsmaal om hendis mands næruærelße, til med sagde sig iche at være beschichet dagen effter, ofver alt afbede sin forseelße og undergaf sig loven, Citanten Erich Hamnes paastod at effterdj Anders Olsøn hafde talt diße ord til hands qvinde, da maatte hand dermed mene noget hende til nachdeel og schimt med samme ord, dereffter paastod dom afsagt Effterdj fornemmis at Anders Olsøn har uæret aldelis druchen da hand diße ord Erich Hamneßis qvinde til formente nachedeel og schimt har talt, til med iche beschichet forend hand blef stemt, Disligiste iche at være loufaste vidne saadant hannem at ofverbevise, Jche dismindre efftersom samme ord iche anderledis kand være udsagt end Erich Hamneßis qvinde til nachdeel og schimt, da bør Anders Olsøn saadan sin forseelse hos Erich Hamnes afbede og forklare at hand med samme ord udj druchenschab talt iche har tencht eller meent Erich Hamnes og hands qvinde samt anrørende noget nachdeeligt og usømmeligt j nogen maade jmidlertied bør dette iche at komme nogen af parterne til noget nachdeeligt.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Her Niels Parelius ved lensmanden Ole Sevaldsøn ladet stemne Jonas Svendsøn formedelst at hand er reist uloflig af sin tieniste hos ermelte her Niels samt derforuden forkommet for hannem j schindstach j pr. støfler og dybang,

den indstemte møtte og bekiente at hafve sagt sin tieniste louflig op hos her Niels, nemlig 1/2 aars tid tilfore, foruden dette viste iche at hafve forkommet for her Niels videre end it par støfler, der imod hafde til gode hos Hr. Niels 1/2 aars løn,

paa Hr. Nielsis veigne møtte ingen,

hvorfore sagen til anstundende sommerting optagis, da parterne hafver igien at møde sagen at udføre

Her Niels Parelius ved lensmanden Ole Sevaldsøn ladet stemne Jonas Svendsøn formedelst at hand er reist uloflig af sin tieniste hos ermelte her Niels samt derforuden forkommet for hannem j schindstach j pr. støfler og dybang, den indstemte møtte og bekiente at hafve sagt sin tieniste louflig op hos her Niels, nemlig 1/2 aars tid tilfore, foruden dette viste iche at hafve forkommet for her Niels videre end it par støfler, der imod hafde til gode hos Hr. Niels 1/2 aars løn, paa Hr. Nielsis veigne møtte ingen, hvorfore sagen til anstundende sommerting optagis, da parterne hafver igien at møde sagen at udføre

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Joen Reppen og hands grande Ole Larsøn fremkom for retten, efftersom de hinanden loufmeßigvis hafde ladet indstemne, angaaende nogle ord som dennem schal være imellem faldne ved søn paa gaarden Salsnesseth,

og som udj sagen fantis iche loufstrechende prouf, og de begge hafde gifvet nogen

<side 130a>

anledning og aarsage til uenighed og imellem passerede ord, blef de ombedet og anmodet de sig til forligelighed vilde beqvemme, hvilchet som de godvilligen vedtog, blef denne gang saaledis for retten, afsagt

Efftersom parterne til forligelighed og venlig forening blef formanet, og de self vedtog saadant, ved venners interposition at forsøge, da opsættis denne sags dicision til førstkommende sommerting, da en endelig dom mellem dennem schal falde, saafremt de iche vil forligis tilsammen som gode Christne og naboer sømmer og vel anstaar.

Joen Reppen og hands grande Ole Larsøn fremkom for retten, efftersom de hinanden loufmeßigvis hafde ladet indstemne, angaaende nogle ord som dennem schal være imellem faldne ved søn paa gaarden Salsnesseth, og som udj sagen fantis iche loufstrechende prouf, og de begge hafde gifvet nogen anledning og aarsage til uenighed og imellem passerede ord, blef de ombedet og anmodet de sig til forligelighed vilde beqvemme, hvilchet som de godvilligen vedtog, blef denne gang saaledis for retten, afsagt Efftersom parterne til forligelighed og venlig forening blef formanet, og de self vedtog saadant, ved venners interposition at forsøge, da opsættis denne sags dicision til førstkommende sommerting, da en endelig dom mellem dennem schal falde, saafremt de iche vil forligis tilsammen som gode Christne og naboer sømmer og vel anstaar.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

En ungcarl ved nafn Hans Olsøn, barnfød paa gaarden Ofverveld, beliggende udj Bedstads prestegield, og Thessems tinglauf, som udj sin alders 20^de aar ankom hertil Nummedalen udj tieniste hos Tron Pedersøn, hvor hand nu paa 13 aars tied har continuerit og effterdj ermelte person, paa nest afvicht generalmynstring som schiede udj Verdalen, blef schrefven tilstaaend Soldat, ihvor vel 2^de af hands brødre tilforn gaar Soldatere, den eene udj Bedstaen og den anden her udj Nummedalen, tilspurde hand laurettet om den tingsøgende almue om det iche er dennem vitterligt at hand er mesten forderfvet for sit brøst og synderslit af den schade hand erlangede udj Bamsunds elfven Anno 1694, da hands broder og en anden af hands medtiænere af den haarde strøm bortkom, men hand med lidet lif og helseløs kom paa Kulfvet, saa at hand deraf, samt anden tilfald, ved blodeds forløbelße, ny slit og pine udj Kroppen er meget vanhelsig og forderfvet, hvilchet 2^de af hands medtienere staaende for retten attesterede, hvor udofver hand liden tieniste kand giøre sin hosbond, mindre Kongen, og langt mindre marchere med gevær og pagagie nogen lang vej uden hand dereffter maa begifve sig til sengs, til med nu omtrent 33 aar gammel,

dette bejaede tingsøgende almue,

hvorpaa tingsvidne blef begieret som meddelis schall.

En ungcarl ved nafn Hans Olsøn, barnfød paa gaarden Ofverveld, beliggende udj Bedstads prestegield, og Thessems tinglauf, som udj sin alders 20de aar ankom hertil Nummedalen udj tieniste hos Tron Pedersøn, hvor hand nu paa 13 aars tied har continuerit og effterdj ermelte person, paa nest afvicht generalmynstring som schiede udj Verdalen, blef schrefven tilstaaend Soldat, ihvor vel 2de af hands brødre tilforn gaar Soldatere, den eene udj Bedstaen og den anden her udj Nummedalen, tilspurde hand laurettet om den tingsøgende almue om det iche er dennem vitterligt at hand er mesten forderfvet for sit brøst og synderslit af den schade hand erlangede udj Bamsunds elfven Anno 1694, da hands broder og en anden af hands medtiænere af den haarde strøm bortkom, men hand med lidet lif og helseløs kom paa Kulfvet, saa at hand deraf, samt anden tilfald, ved blodeds forløbelße, ny slit og pine udj Kroppen er meget vanhelsig og forderfvet, hvilchet 2de af hands medtienere staaende for retten attesterede, hvor udofver hand liden tieniste kand giøre sin hosbond, mindre Kongen, og langt mindre marchere med gevær og pagagie nogen lang vej uden hand dereffter maa begifve sig til sengs, til med nu omtrent 33 aar gammel, dette bejaede tingsøgende almue, hvorpaa tingsvidne blef begieret som meddelis schall.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Laurettismænd ere tilsagde nemlig, Erich Guldvigen, Niels Solum, Hans Frøvarp, Carsten ibdm, Peder Aufne, Andreas Lethvigen, Johannes Fielde og Joen Trefiord.

Laurettismænd ere tilsagde nemlig, Erich Guldvigen, Niels Solum, Hans Frøvarp, Carsten ibdm, Peder Aufne, Andreas Lethvigen, Johannes Fielde og Joen Trefiord.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 130b>

Anno 1708 d. 30 January er holden sageting paa ordinaire tingstæd Hildrum udj Ofverhaldens præstegield tilstædeuærende Kongelig May^ts foged Jacob Jespersøn, samt effterschrefne laurettismænd nemlig Danjel Engstad, Torsten Hammer, Ole Formoe, Ole Øjem, Hans Halfvermo, Joen Ryg, Jfver Fieringen og Lars Glemmen, hvor da passerede som følger.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden lod forkynde land- og Capiteltaxten for induærende aar 17: hvilchen paa forrige tingstæder er publicerit og udj Protocollen indført

Fogden lod forkynde land- og Capiteltaxten for induærende aar 17: hvilchen paa forrige tingstæder er publicerit og udj Protocollen indført

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Lars Jngebrichtsøn lod forkynde sin bøxelseddel paa j øre udj gaarden Glemmen, beliggende udj Ofverhaldens prestegield, samme bøxelseddel er udgifvet af Jacob Larsøn den 16 Octobr. Anno 1707:

Lars Jngebrichtsøn lod forkynde sin bøxelseddel paa j øre udj gaarden Glemmen, beliggende udj Ofverhaldens prestegield, samme bøxelseddel er udgifvet af Jacob Larsøn den 16 Octobr. Anno 1707: