Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 150a>

Fogden loed forkynde hands Kongelig May^ts allernaadigst udgangne schattebref for induærende, saavel som anden befallinger som paa de forrige tingstædder ere publicerede og udj Protocollen indførte.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Tron Pedersøn ladet, ved Niels Buvarp, og Jeppe Lied, indstemne Jngebricht Holstad for gield, efter specialreignings udvisning, saamt en Anno 1705 d. 29 October afsagde dom, til penger 25 Rdr. 1 ort. 12 Sk.

den indstemte møtte udj rette med begiering at hannem for hands fattigdoms schyld maatte efterladis noget paa gielden,

hvortil ermelte Tron Pedersøn sig beqvemmede for rettens intercession schyld,

saa at nu blifver til rest: 16 Rdr. som Jngebricht Holdstad betaler udj 2^de terminer, aarlig 8 Rdr. saasom den første termin 14 dager for anstundende Michelsdag, og den anden Olaj tider Anno 1710,

imidlertied er Tron Pedersøn prioriterit udj hands midler være sig med nafn det nefnis kand.

Tron Pedersøn ladet, ved Niels Buvarp, og Jeppe Lied, indstemne Jngebricht Holstad for gield, efter specialreignings udvisning, saamt en Anno 1705 d. 29 October afsagde dom, til penger 25 Rdr. 1 ort. 12 Sk. den indstemte møtte udj rette med begiering at hannem for hands fattigdoms schyld maatte efterladis noget paa gielden, hvortil ermelte Tron Pedersøn sig beqvemmede for rettens intercession schyld, saa at nu blifver til rest: 16 Rdr. som Jngebricht Holdstad betaler udj 2de terminer, aarlig 8 Rdr. saasom den første termin 14 dager for anstundende Michelsdag, og den anden Olaj tider Anno 1710, imidlertied er Tron Pedersøn prioriterit udj hands midler være sig med nafn det nefnis kand.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Tron Pedersøn ladet indstemne, Knudt Holstad, efter en af retten forhen tagen dom Anno 1705 d. 29 October til penger 32 Rdr. 3 ort. 19 Sk.

den indstemte blef, efter loven, paaraabt, mens iche møtte, eller nogen paa hands Veigne der noget svarede,

hvorfore den indstemte foreleggis laufdag til anstundende høsteting at møde eller frauærende dom fornemme

Tron Pedersøn ladet indstemne, Knudt Holstad, efter en af retten forhen tagen dom Anno 1705 d. 29 October til penger 32 Rdr. 3 ort. 19 Sk. den indstemte blef, efter loven, paaraabt, mens iche møtte, eller nogen paa hands Veigne der noget svarede, hvorfore den indstemte foreleggis laufdag til anstundende høsteting at møde eller frauærende dom fornemme

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1709 d. 19 July blef en uenighed og misforstand efterseet, udj næruærelße af Kongelig May^ts foged, Jacob Jespersøn, samt effterschrefne laurettismænd, nemlig Joen og Ole Rejten, Christen Berre, Baar og Johannes Oxdølen, samt Olle Venstad,

Anno 1709 d. 19 July blef en uenighed og misforstand efterseet, udj næruærelße af Kongelig Mayts foged, Jacob Jespersøn, samt effterschrefne laurettismænd, nemlig Joen og Ole Rejten, Christen Berre, Baar og Johannes Oxdølen, samt Olle Venstad,

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

< blef en uenighed og mis forstand efter seet> imellem opsideren paa Fier, Carsten Giermundsøn, desligiste opsiderne paa Orsundlj nemlig: Elias Anfindsøn, og Peder Bendixsøn, angaaende en tejnebygning udj en elf Orsund kaldet, løbende igiennem ermelte opsidderis gaarder

<side 150b>

som Carsten Giermundsøn hafde sat, hvilchet Ørsundlies opsiddere formente at være dennem til hinder og schade, saa fischen iche kunde hafve sit løb op igiennem elfven,

vi forføjede os derfore til samme tejnebygning og den besaae, forefindende bygningen iche at være ermelte opsiddere til nogen hinder og schade med fischens opløb, eller stridende imod lovens 5^te bogs 11 Capit. 12 Art.

parterne blefve opmuntrede til forlig paa effterfølgende maade. hvortil de sig beqvemmede.

Carsten Giermundsøn bruger herefter, som tilforn, sin teignebygning ved sit egit val, og paa den synder siden udj elfven, dog saa at iche gaar fremmen for den der liggende sten, og schulle ermelte Carsten Giermundsøn iche vil hafve sin tejnebygning paa det stæd som tilforn, da bygger hand ofvenfore paa samme side paa sit eget val, dog iche videre end loven tillader, saa at hand iche forhindrer fischen sit løb op til gaarden Ørsund igiennem elfven.

Erich Anfindsøn og Bendixsøn bruger hereffter som tilforn teignebygningen paa deris eget vald udj forschrefven elf, dog iche videre end loven tillader, saa at de iche hindrer fischen sin gang op og ned efter elfven og som dette er scheed udj all godvillighed og velberaad hue med hænders baand,

Saa lofver de samtlige at de dette ubrødelig vil holde og j alle maader effterkomme, desligiste at de efter

<side 151a>

denne dag vil lefve med hinanden i all endrechtighed og god venschab saasom det gode naboer og grander vel sømmer og anstaar, samtychende ogsaa at hvo som helst af dennem dereffter denne dag gifver aarsag til nogen uforligelighed, schal gifve til de fattige udj Foesnes prestegield 6 Rdr., og dog plichtig være at effterkomme denne forlig.

< blef en uenighed og mis forstand efter seet> imellem opsideren paa Fier, Carsten Giermundsøn, desligiste opsiderne paa Orsundlj nemlig: Elias Anfindsøn, og Peder Bendixsøn, angaaende en tejnebygning udj en elf Orsund kaldet, løbende igiennem ermelte opsidderis gaarder som Carsten Giermundsøn hafde sat, hvilchet Ørsundlies opsiddere formente at være dennem til hinder og schade, saa fischen iche kunde hafve sit løb op igiennem elfven, vi forføjede os derfore til samme tejnebygning og den besaae, forefindende bygningen iche at være ermelte opsiddere til nogen hinder og schade med fischens opløb, eller stridende imod lovens 5te bogs 11 Capit. 12 Art. parterne blefve opmuntrede til forlig paa effterfølgende maade. hvortil de sig beqvemmede. Carsten Giermundsøn bruger herefter, som tilforn, sin teignebygning ved sit egit val, og paa den synder siden udj elfven, dog saa at iche gaar fremmen for den der liggende sten, og schulle ermelte Carsten Giermundsøn iche vil hafve sin tejnebygning paa det stæd som tilforn, da bygger hand ofvenfore paa samme side paa sit eget val, dog iche videre end loven tillader, saa at hand iche forhindrer fischen sit løb op til gaarden Ørsund igiennem elfven. Erich Anfindsøn og Bendixsøn bruger hereffter som tilforn teignebygningen paa deris eget vald udj forschrefven elf, dog iche videre end loven tillader, saa at de iche hindrer fischen sin gang op og ned efter elfven og som dette er scheed udj all godvillighed og velberaad hue med hænders baand, Saa lofver de samtlige at de dette ubrødelig vil holde og j alle maader effterkomme, desligiste at de efter denne dag vil lefve med hinanden i all endrechtighed og god venschab saasom det gode naboer og grander vel sømmer og anstaar, samtychende ogsaa at hvo som helst af dennem dereffter denne dag gifver aarsag til nogen uforligelighed, schal gifve til de fattige udj Foesnes prestegield 6 Rdr., og dog plichtig være at effterkomme denne forlig.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1709 d. 30 Octobr. blef holden sageting paa ordinaire tingstæd Edshov udj Nærøe prestegield, tilstædeuærende Kongl. May^ts foged Jacob Jespersøn, samt effterschrefne laurettismænd nemlig Niels Hollup, Jfver ibdm, Jzaach Hilder, Jens Kijl, Niels Liaufnet, Lars Fierlj, Jochum Horseng og Rasmus Bøgestad, hvor da blef forrettet som følger.

Anno 1709 d. 30 Octobr. blef holden sageting paa ordinaire tingstæd Edshov udj Nærøe prestegield, tilstædeuærende Kongl. Mayts foged Jacob Jespersøn, samt effterschrefne laurettismænd nemlig Niels Hollup, Jfver ibdm, Jzaach Hilder, Jens Kijl, Niels Liaufnet, Lars Fierlj, Jochum Horseng og Rasmus Bøgestad, hvor da blef forrettet som følger.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

forkynt forbud paa brendevin at brendis i Danmarch og Norge af hvede og Ruug, men alleeniste af byg hafre og malt, daterit Kiøbenhafn d. 22 Juy Anno 1709.

forkynt forbud paa brendevin at brendis i Danmarch og Norge af hvede og Ruug, men alleeniste af byg hafre og malt, daterit Kiøbenhafn d. 22 Juy Anno 1709.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Oplæst Jzaach og Joen Jsachsøns schiøde paa j øre og 6 Mk. udj Krechelingen udgifvet til Jacob Jespersøn paa Edshov d. 30 Octobr. 1709

Oplæst Jzaach og Joen Jsachsøns schiøde paa j øre og 6 Mk. udj Krechelingen udgifvet til Jacob Jespersøn paa Edshov d. 30 Octobr. 1709

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Christen Hansøn loed forkynde sit schiøde paa den gaard Fieldaufnet schyldende med bøxel 12 Mk. udgifvet af Johannes Poulsøn paa Eiternes d. 28 September Anno 1709.

Christen Hansøn loed forkynde sit schiøde paa den gaard Fieldaufnet schyldende med bøxel 12 Mk. udgifvet af Johannes Poulsøn paa Eiternes d. 28 September Anno 1709.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 151b>

Mogns Olsøn loed forkynde sin bøxelseddel paa 16 Mk udj den gaard Hildringen, beliggende udj Lechøe fierding udgifven af Anna Hansdatter udj Fielvigen d. 28 Sept. Anno 1709.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Lars Olsøn loed forkynde sin bøxelseddel paa den gaard Lied beliggende udj Løfsnes fierding, schyldende 1 øre med bøxel, ud gifvet af Jacob Jespersøn d. 4 July Anno 1709.

Lars Olsøn loed forkynde sin bøxelseddel paa den gaard Lied beliggende udj Løfsnes fierding, schyldende 1 øre med bøxel, ud gifvet af Jacob Jespersøn d. 4 July Anno 1709.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Lars Joritzøn lod forkynde sin bøxelseddel paa 12 Mk. udj Lechenæs øer udgifven Doctor Peder Krog d. 2 Sept Anno 1709.

Lars Joritzøn lod forkynde sin bøxelseddel paa 12 Mk. udj Lechenæs øer udgifven Doctor Peder Krog d. 2 Sept Anno 1709.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Hemming Jørgensøn indstemt for begangen lejermaal med Birthe Knudsdatter,

og som forseelßen af de vedkommende er vedgaaen, saa tilfindis enhver af dennem at svare sine fulde bøder efter loufven, nemlig drengen 12 Rdr. og qvindfolchet 6 Rdr. hafver de midler til bøderne, da det andereledis efter loufven at undgielde

Hemming Jørgensøn indstemt for begangen lejermaal med Birthe Knudsdatter, og som forseelßen af de vedkommende er vedgaaen, saa tilfindis enhver af dennem at svare sine fulde bøder efter loufven, nemlig drengen 12 Rdr. og qvindfolchet 6 Rdr. hafver de midler til bøderne, da det andereledis efter loufven at undgielde

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Daniel Ramfiord soldat, er indstemt for begangen lejermaal med Rannj Andersdatter,

personerne møtte udj rette med forseelsens vedgaaelße

hvorfore enhver tilfindis effter loven at svare sine fulde bøder, hand allernaadigst fri

Daniel Ramfiord soldat, er indstemt for begangen lejermaal med Rannj Andersdatter, personerne møtte udj rette med forseelsens vedgaaelße hvorfore enhver tilfindis effter loven at svare sine fulde bøder, hand allernaadigst fri

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jens Zachariesøn ladet ved lensmanden Salomon Blix, stemne Jfver Kolden for schieldsord paa Vasaas ledingsberg passerit udj ermelte citantis eget hus,

den indstemte blef paaraabt mens iche møtte

foreleggis laufdag til vintertinget at møde til sagen at svare.

Jens Zachariesøn ladet ved lensmanden Salomon Blix, stemne Jfver Kolden for schieldsord paa Vasaas ledingsberg passerit udj ermelte citantis eget hus, den indstemte blef paaraabt mens iche møtte foreleggis laufdag til vintertinget at møde til sagen at svare.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 152a>

Joen Andersøn ladet ved Mouritz og Jngebricht Kiønsøen stemne Mouritz Valøen for gield til penger 6 Rdr. den indstemte møtte udj rette og vedgich gielden,

paa ermelte Joen Andersøns veigne møtte Melchior Mejer og paastoed dom til betaling:

afsagt

Effterdj Mouritz Valøen møder udj rette og vedstaar at være schyldig til Joen Andersøn penger 6 Rdr. da dømmis hand de samme at betalle inden 15 dager under execution effter loven.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jesper Vith, efter foreleg her af retten hafde atter stemt Joen og Niels Mognssønner for at de har schieldet hands drenge paa sildevaagen for pacht,

parterne møtte udj rette mens uden noget prouf til sagens opliusning,

ermelte indstemte paastod at som Jesper Vith iche kand ofverbeviße dennem hands folch noget utilbørligt at hafve tilsagt, saa ervartede de en frikiendelsisdom

hvilchen af Retten saaledis blef afsagt

Saa som Jesper Vith iche med louffaste prouf kand ofverbeviße Joen og Niels Mognssønner at hafve tilsagt hands folch noget til nachdeel og schimt, Da dømmis de for hands tiltalle deds angaaende fri udj alle maader.

Jesper Vith, efter foreleg her af retten hafde atter stemt Joen og Niels Mognssønner for at de har schieldet hands drenge paa sildevaagen for pacht, parterne møtte udj rette mens uden noget prouf til sagens opliusning, ermelte indstemte paastod at som Jesper Vith iche kand ofverbeviße dennem hands folch noget utilbørligt at hafve tilsagt, saa ervartede de en frikiendelsisdom hvilchen af Retten saaledis blef afsagt Saa som Jesper Vith iche med louffaste prouf kand ofverbeviße Joen og Niels Mognssønner at hafve tilsagt hands folch noget til nachdeel og schimt, Da dømmis de for hands tiltalle deds angaaende fri udj alle maader.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden tilspurde laurettet og tingsøgende almue om det iche er dennem vitterligt at Olle Haldoersøn som har begangen lejermaal med Jngeborre Davidsd. ere 2^de fattige folch der iche har for mue til at svare højere bøder end de ere tilfundne at

<side 152b>

bøde og ud gifve,

dette at komme ofverens med sandhed be jaede laurettet med tingsøgende almue,

hvorpaa af fogden tingsvidne blef begieret som meddeelis schall.

Fogden tilspurde laurettet og tingsøgende almue om det iche er dennem vitterligt at Olle Haldoersøn som har begangen lejermaal med Jngeborre Davidsd. ere 2de fattige folch der iche har for mue til at svare højere bøder end de ere tilfundne at bøde og ud gifve, dette at komme ofverens med sandhed be jaede laurettet med tingsøgende almue, hvorpaa af fogden tingsvidne blef begieret som meddeelis schall.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Varøens opsiddere loed fredlyße deris paaboende gaards schouf ve, at ingen sig der lader finde med brendeveed hugster eller andet under lofvens tiltalle.

Varøens opsiddere loed fredlyße deris paaboende gaards schouf ve, at ingen sig der lader finde med brendeveed hugster eller andet under lofvens tiltalle.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1709 d. 4 Octobr. blef holden sageting paa odinaire tingstæd Aarnes udj Foesnes præstegield, tilstædeuærende Kongelig May^ts foged Jacob Jespersøn, samt efterschrefne laurettismænd, nemlig Lars Gidseth, Gierdt Ganes, Joen Sætrum, Joen Pedersøn Strøm, Olle Fæøen, Gunder Ledang, Carsten Fier, og Anders Eiden, hvor da blef forrettet som hereffter indført findis.

Anno 1709 d. 4 Octobr. blef holden sageting paa odinaire tingstæd Aarnes udj Foesnes præstegield, tilstædeuærende Kongelig Mayts foged Jacob Jespersøn, samt efterschrefne laurettismænd, nemlig Lars Gidseth, Gierdt Ganes, Joen Sætrum, Joen Pedersøn Strøm, Olle Fæøen, Gunder Ledang, Carsten Fier, og Anders Eiden, hvor da blef forrettet som hereffter indført findis.