Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Tron Pedersøn ladet atter igien indstemne Niels Berrig for gield, hvorom udj tingprotocollen folio 156 findis indført,

den indstemte møtte iche udj rette eller nogen paa hands veigne der noget svarede,

paa ermelte Tron Pedersøns veigne møtte hands søn Peder Tronßøn, som blef tillspurt om hand hafde nogen reigning, landschyld eller schattebog hvor udj

<side 158b>

fordringen findis indført,

svarede nej, mens den indstemte at hafve landschyldbogen,

ermelte Peder Tronsøn paastod dom

som dennesinde saaledis blef afsagt

Det er vel troeligt at den indstemte Niels Berrig Kand være citanten Tron Pedersøn endeel schyldig, men som iche udj rette leggis nogen specialreigning paa debit og credit, iche eller møder ermelte Niels Berrig udj rette med den paaberaabte og hannem med delte landschyldbog, hvor udj gielden med videre schal være indført,

Saa kand dennesinde ingen dom til betalling blifve afsagt, mens naar udj rette blifver lefvert en specialreigning paa debit og credit, samt landschyldbogen, schal udj sagen blifve dømt landsloven gemes. Niels Berrig for modvillighed og rettens foracht bøder udj stefnings fald til Kongen 1/2 Rdr.

Tron Pedersøn ladet atter igien indstemne Niels Berrig for gield, hvorom udj tingprotocollen folio 156 findis indført, den indstemte møtte iche udj rette eller nogen paa hands veigne der noget svarede, paa ermelte Tron Pedersøns veigne møtte hands søn Peder Tronßøn, som blef tillspurt om hand hafde nogen reigning, landschyld eller schattebog hvor udj fordringen findis indført, svarede nej, mens den indstemte at hafve landschyldbogen, ermelte Peder Tronsøn paastod dom som dennesinde saaledis blef afsagt Det er vel troeligt at den indstemte Niels Berrig Kand være citanten Tron Pedersøn endeel schyldig, men som iche udj rette leggis nogen specialreigning paa debit og credit, iche eller møder ermelte Niels Berrig udj rette med den paaberaabte og hannem med delte landschyldbog, hvor udj gielden med videre schal være indført, Saa kand dennesinde ingen dom til betalling blifve afsagt, mens naar udj rette blifver lefvert en specialreigning paa debit og credit, samt landschyldbogen, schal udj sagen blifve dømt landsloven gemes. Niels Berrig for modvillighed og rettens foracht bøder udj stefnings fald til Kongen 1/2 Rdr.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Enchen Theraach ladet ved Palm Hordstad og Olle Jngebrichtsøn stemne louflig Niels Moum for en saltkedel som hand for hende schal hafve forderfvet,

den indstemte blef effter loufven paaraabt mens iche møtte

foreleggis derfor laufdag til anstundende høsteting at møde eller frauærende dom anhøre.

Enchen Theraach ladet ved Palm Hordstad og Olle Jngebrichtsøn stemne louflig Niels Moum for en saltkedel som hand for hende schal hafve forderfvet, den indstemte blef effter loufven paaraabt mens iche møtte foreleggis derfor laufdag til anstundende høsteting at møde eller frauærende dom anhøre.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Samtlige opsiddere paa Lechnes ladet ved lensmanden Salomon Blix indstemne Anders og Niels Qvaløen formedelst at de har omrippet og omstrippet udj de under deris bøxlede gaard liggende øer,

de indstemte møtte udj rette personlig,

ermelte Anders bekiente at hands tienistetøs og søn 9 aar gammel hafde hannem uafvidende fult med Niels Qvaløen, mens enten de hafde eg eller Duen viste hand viste,

Niels Qvaløen bekiente at hand hafde gaaen op ilandet hvor deris øer liggis ere, mens hafde iche taget eg eller Duen der fra, formodede derfore for ermelte citanters tiltalle

<side 159a>

denne sag angaaende at blifve befriet,

citanterne satte udj rette at de indstemte som nogle gange tilforn har omrippet udj deris øer, og derfor iche er blefven tiltalte, maatte nu effter loufven blifve tildømte at udgifve bøder, samt for budne sig fra deris øer herefter at endholde.

her om saaledis dennesinde afsagt

Effterdj Arne Andersøn er befunden at hafve omstrippet og omrippet udj Lechnes opsidderis bøxlede gaards under liggende øer, da tilfindis hand for saadan sin forseelße at bøde til ermelte opsiddere 1 Rdr.

angaaende Anders Qvaløes datter da som hun er umyndig frikiendis hun denne gang, dog til en erindring for faderen at hand herefter schal holde sin datter hiemme hos sig med formaning at hun hereffter iche lader sig indfinde med omstrippen udj andris øer, bøder hand til for ermelte opsidere 1 Rdr.

Dog paamindis dise indstemte hermed tillige med enfver af deris liger som intet eller beflitter sig paa end helligdager og andre dager at omrippe udj andris øer: at de sig iche af deris moderate dom tillige dristighed lader sig folede, anseende at loufven tilholder saadanne støre bøder at udgifve

Samtlige opsiddere paa Lechnes ladet ved lensmanden Salomon Blix indstemne Anders og Niels Qvaløen formedelst at de har omrippet og omstrippet udj de under deris bøxlede gaard liggende øer, de indstemte møtte udj rette personlig, ermelte Anders bekiente at hands tienistetøs og søn 9 aar gammel hafde hannem uafvidende fult med Niels Qvaløen, mens enten de hafde eg eller Duen viste hand viste, Niels Qvaløen bekiente at hand hafde gaaen op ilandet hvor deris øer liggis ere, mens hafde iche taget eg eller Duen der fra, formodede derfore for ermelte citanters tiltalle denne sag angaaende at blifve befriet, citanterne satte udj rette at de indstemte som nogle gange tilforn har omrippet udj deris øer, og derfor iche er blefven tiltalte, maatte nu effter loufven blifve tildømte at udgifve bøder, samt for budne sig fra deris øer herefter at endholde. her om saaledis dennesinde afsagt Effterdj Arne Andersøn er befunden at hafve omstrippet og omrippet udj Lechnes opsidderis bøxlede gaards under liggende øer, da tilfindis hand for saadan sin forseelße at bøde til ermelte opsiddere 1 Rdr. angaaende Anders Qvaløes datter da som hun er umyndig frikiendis hun denne gang, dog til en erindring for faderen at hand herefter schal holde sin datter hiemme hos sig med formaning at hun hereffter iche lader sig indfinde med omstrippen udj andris øer, bøder hand til for ermelte opsidere 1 Rdr. Dog paamindis dise indstemte hermed tillige med enfver af deris liger som intet eller beflitter sig paa end helligdager og andre dager at omrippe udj andris øer: at de sig iche af deris moderate dom tillige dristighed lader sig folede, anseende at loufven tilholder saadanne støre bøder at udgifve

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Foged Jacob Jespersøn ladet ved lensmanden Jacob Rusch indstemne Siur Vigen Klongervigen formedelst at hand in May nest afvicht har ladet endeel løße og ubesindige ord falde af sin mund udj Nerøe prestegaards borrestue ermelte foged til nachdeel og schimt

til vidne indstemt Rochert Pedersøn Mulstad og Erich Siursøn Fierlien,

den indstemte møtte personlig udj rette og blef af citanten tilspurt om hand iche udj ermelte borrestue, da Jens Pedersøn tilspurde hannem om hand var blefven soldat sagde de har nu vundet dette, har de faaen hesten da schal ieg

<side 159b>

scho den, der tilsvarede ermelte Jens Pedersøn, vochte dig hvad du taller,

den indstemte blef til spurt hvem som hafde erlanget nogen hest,

hand svarede at Niels Jensøn Nærøen hafde sagt til hannem at fogden Jacob Jespersøn hafde erlanget hesten og mere end hesten derforuden,

ermelte Siur Jfversøn sagde sig til dette ting at hafve indvarslet Niels Jensøn sit angifvende for hannem at tilstaa, mens iche møtte, paastod opsettelse udj sagen til nest anstundende høsteting,

Fogden der imod protesterede at den indstemte for sin begangen forseelße maatte blifve strafet efter loufvens pag. 1033 Art. 7: og ej blifve tillat nogen opsettelße udj sagen:

her om saaledis afsagt

Vi finder ingen aarsag af loven at bifalde den tingciterede Siur Jfversøns paastaaende af sagens opsettelße til anstundende høsteting, endeel af frycht at hand til den tied sig her paa stæden iche schulle opholde, endeel at den paaberaabte Niels Jenßøn der vel er troligt iche har talt de ord som achten om formelder, og endeel fordj hand her for retten iche fragaar de løße og ubesindede, hvilche hand til citantens Jacob Jespersøns ærlige nafns og gode rychtis existimation udj godtfolchis paahør har ladet falde, hvorfore hands egen ærbarhed om iche andet hannem iche ubilligen burde tilbageholdet .

For da at lade hannem forstaa at saadanne ubevislige ord ere aldelis strige imod lofven, Da dømmis af denne ret at Siur Jfversøn effter loufvens 6^te bogs 21 Capitel 7 Art. bør bøde sine tre march og derforuden trende fyrretiufve lod sølf, har hand iche middel til bøderne da det

<side 160a>

anderledis effter ermelte Capitels og Arichels formeld at undgielde, omkaastningen angaaende, da blifver hand derfore for hands uformuenhed schyld dennesinde forschaanet.

Foged Jacob Jespersøn ladet ved lensmanden Jacob Rusch indstemne Siur Vigen Klongervigen formedelst at hand in May nest afvicht har ladet endeel løße og ubesindige ord falde af sin mund udj Nerøe prestegaards borrestue ermelte foged til nachdeel og schimt til vidne indstemt Rochert Pedersøn Mulstad og Erich Siursøn Fierlien, den indstemte møtte personlig udj rette og blef af citanten tilspurt om hand iche udj ermelte borrestue, da Jens Pedersøn tilspurde hannem om hand var blefven soldat sagde de har nu vundet dette, har de faaen hesten da schal ieg scho den, der tilsvarede ermelte Jens Pedersøn, vochte dig hvad du taller, den indstemte blef til spurt hvem som hafde erlanget nogen hest, hand svarede at Niels Jensøn Nærøen hafde sagt til hannem at fogden Jacob Jespersøn hafde erlanget hesten og mere end hesten derforuden, ermelte Siur Jfversøn sagde sig til dette ting at hafve indvarslet Niels Jensøn sit angifvende for hannem at tilstaa, mens iche møtte, paastod opsettelse udj sagen til nest anstundende høsteting, Fogden der imod protesterede at den indstemte for sin begangen forseelße maatte blifve strafet efter loufvens pag. 1033 Art. 7: og ej blifve tillat nogen opsettelße udj sagen: her om saaledis afsagt Vi finder ingen aarsag af loven at bifalde den tingciterede Siur Jfversøns paastaaende af sagens opsettelße til anstundende høsteting, endeel af frycht at hand til den tied sig her paa stæden iche schulle opholde, endeel at den paaberaabte Niels Jenßøn der vel er troligt iche har talt de ord som achten om formelder, og endeel fordj hand her for retten iche fragaar de løße og ubesindede, hvilche hand til citantens Jacob Jespersøns ærlige nafns og gode rychtis existimation udj godtfolchis paahør har ladet falde, hvorfore hands egen ærbarhed om iche andet hannem iche ubilligen burde tilbageholdet . For da at lade hannem forstaa at saadanne ubevislige ord ere aldelis strige imod lofven, Da dømmis af denne ret at Siur Jfversøn effter loufvens 6te bogs 21 Capitel 7 Art. bør bøde sine tre march og derforuden trende fyrretiufve lod sølf, har hand iche middel til bøderne da det anderledis effter ermelte Capitels og Arichels formeld at undgielde, omkaastningen angaaende, da blifver hand derfore for hands uformuenhed schyld dennesinde forschaanet.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1710 Den 4 July blef holden sageting paa ordinaire tinggaard Aarnes udj Foesnes prestegield tilstædeuærende Kongelig May^ts foged Jacob Jespersßøn samt efterschrefne laurettismænd nemlig Christen Moe, Hendrich Faxdal, Anders Vinseht, Ole Frøvarp, Olle Løding, Peder Biørum, Mads Sandmoen og Peder Hordstad, hvor da blef forrettet som effterfølger.

Anno 1710 Den 4 July blef holden sageting paa ordinaire tinggaard Aarnes udj Foesnes prestegield tilstædeuærende Kongelig Mayts foged Jacob Jespersßøn samt efterschrefne laurettismænd nemlig Christen Moe, Hendrich Faxdal, Anders Vinseht, Ole Frøvarp, Olle Løding, Peder Biørum, Mads Sandmoen og Peder Hordstad, hvor da blef forrettet som effterfølger.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden lod saavel her som paa forrige tingstæd forkynde hands Kongl. May^ts allernaadigst udgangne forordninger som tilforn udj protocollen findis indførte.

Fogden lod saavel her som paa forrige tingstæd forkynde hands Kongl. Mayts allernaadigst udgangne forordninger som tilforn udj protocollen findis indførte.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Rasmus Mos lod forkynde sit schiøde paa 8 Mk. udj Fosland udgifvet af Jochum Scharf paa Aarnes d. 4 July Anno 1710

Rasmus Mos lod forkynde sit schiøde paa 8 Mk. udj Fosland udgifvet af Jochum Scharf paa Aarnes d. 4 July Anno 1710

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jochum Hansøn loed forkynde sit schiøde paa 16 Mk. udj Løfsnes, udgifvet af Jfver Nielsøn d. 26 Marty Anno 1710.

Jochum Hansøn loed forkynde sit schiøde paa 16 Mk. udj Løfsnes, udgifvet af Jfver Nielsøn d. 26 Marty Anno 1710.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Olle Jensøn lod forkynde sin bøxelseddel paa 18 Mk. udj den gaard Dalle, beliggende udj Fladanger fierding, udgifven af Fogden Jacob Jespersøn paa Aarnes d. 4 July Anno 1710.

Olle Jensøn lod forkynde sin bøxelseddel paa 18 Mk. udj den gaard Dalle, beliggende udj Fladanger fierding, udgifven af Fogden Jacob Jespersøn paa Aarnes d. 4 July Anno 1710.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Tron Pedersøn loed forkynde sin caution for H^r David, Thomesøn hvilchen hannem fra det høykongelig Rentecammer er tillbageschichet, samme caution er daterit udj Trundhiem den 24 February Anno 1708.

Tron Pedersøn loed forkynde sin caution for Hr David, Thomesøn hvilchen hannem fra det høykongelig Rentecammer er tillbageschichet, samme caution er daterit udj Trundhiem den 24 February Anno 1708.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 160b>

Forkynt Johan Pedersøn Holtis schiøde paa den Keelbotten, schylder med bøxel og herlighed 6Mk. er udgifvet af Niels Jørgensøn udj Gieringen d. 10 April Anno 1710.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Olle Sevaldsøn ladet ved Erich Tøddal og Joen ibdm stefne Torris Frederichsøn for endeel nachdeelige ord som schal være talt,

til vidne indstemt Peder Olsøn Hofvigen og Johannes Hiertvigen,

og som hverchen den indstemte ej eller proufvene møtte,

saa foreleggis dennem laufdag til anstundende høsteting at møde

Olle Sevaldsøn ladet ved Erich Tøddal og Joen ibdm stefne Torris Frederichsøn for endeel nachdeelige ord som schal være talt, til vidne indstemt Peder Olsøn Hofvigen og Johannes Hiertvigen, og som hverchen den indstemte ej eller proufvene møtte, saa foreleggis dennem laufdag til anstundende høsteting at møde

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Maren Christophersdatter ladet ved lensmanden Christopher Halmøen indstemne Torger Nordfar for ulouflig tilleg ved Foesnes kirche passerit,

den indstemte paaraabt mens iche møtte,

foreleggis laufdag til anstundende høsteting at møde

Maren Christophersdatter ladet ved lensmanden Christopher Halmøen indstemne Torger Nordfar for ulouflig tilleg ved Foesnes kirche passerit, den indstemte paaraabt mens iche møtte, foreleggis laufdag til anstundende høsteting at møde

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Tron Pedersøn hafde atter ladet indstemne loufmeßigvis indstemne Jens Schumsvold for gield til penger 16 Rdr. 3 ort. 15 schilling, samt en koe ubereignet som hand har hafte paa leje,

Jligemaade atter indstemt Abraham Leerfiord for gield til penger 18 Rdr. j ort. 11 schilling,

de indstemte blef efter loufven beraabte mens ingen paa deris veigne møtte noget at svare,

paa citantens veigne møtte hands søn og paastod at de indstemte maatte blifve dømte effter loufven at betalle effterdj de tilforn for været varslede mens iche mødt udj rette

saaledis afsagt

Jeg find er udj tingprotocollen at de inciterede nemlig Jens Schumsvold og Abraham Leerfiord tilforn af citanten H^r Tron Pedersøn loufmesigvis har været indstemte, og formedelst deris udeblifvelße forelagde af retten til dette

<side 161a>

ting at møde som iche er scheed, enddog de og louflig har været indstemte, hvilchet til uvilie og rettens foracht kand henreignis, og effter dj loufven iche tillader opsættelse udj sagen, dømmis af denne ret at enhver af dennem betaller sin gield effter achtens formeld til citanten inden 15 dager med mindre de der nam og vurdering udj deris boe og formue vil være undergifven effter loufven,

Tron Pedersøn hafde atter ladet indstemne loufmeßigvis indstemne Jens Schumsvold for gield til penger 16 Rdr. 3 ort. 15 schilling, samt en koe ubereignet som hand har hafte paa leje, Jligemaade atter indstemt Abraham Leerfiord for gield til penger 18 Rdr. j ort. 11 schilling, de indstemte blef efter loufven beraabte mens ingen paa deris veigne møtte noget at svare, paa citantens veigne møtte hands søn og paastod at de indstemte maatte blifve dømte effter loufven at betalle effterdj de tilforn for været varslede mens iche mødt udj rette saaledis afsagt Jeg find er udj tingprotocollen at de inciterede nemlig Jens Schumsvold og Abraham Leerfiord tilforn af citanten Hr Tron Pedersøn loufmesigvis har været indstemte, og formedelst deris udeblifvelße forelagde af retten til dette ting at møde som iche er scheed, enddog de og louflig har været indstemte, hvilchet til uvilie og rettens foracht kand henreignis, og effter dj loufven iche tillader opsættelse udj sagen, dømmis af denne ret at enhver af dennem betaller sin gield effter achtens formeld til citanten inden 15 dager med mindre de der nam og vurdering udj deris boe og formue vil være undergifven effter loufven,

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anders Christensøn Statland indstemte af Tron Pedersøn for gield til penger 12 Rdr. 2 ort. 9 Sk.

den indstemte blef effter loufven paaraabt mens iche møtte

foreleggis laufdag til anstundende høsteting at møde.

Anders Christensøn Statland indstemte af Tron Pedersøn for gield til penger 12 Rdr. 2 ort. 9 Sk. den indstemte blef effter loufven paaraabt mens iche møtte foreleggis laufdag til anstundende høsteting at møde.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jochum Scharf loed opbiude til bøxel og brug den gaard Zither, Morchen, j øris leje udj Løføen, om nogen dennem til foraaret vilde antage,

ingen loed sig dennesinde dertil beqvemme

Jochum Scharf loed opbiude til bøxel og brug den gaard Zither, Morchen, j øris leje udj Løføen, om nogen dennem til foraaret vilde antage, ingen loed sig dennesinde dertil beqvemme

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Anno 1710 d. 8 July blef holden sageting paa ordinaire tingstædd Hildrum udj Ofverhaldens præstegield, tilstædeuærende Kongelig May^ts foged Jacob Jespersøn samt efterschrefne laurettismænd nemlig: Niels Aschildaufnet, Olle Lilleøen, Peder Øje, Christopher Homoe, Johannis Fischum, Christopher Flasnes, Lars Helbostad, og Lars Barlien, hvor da blef forrettet som følger.

Anno 1710 d. 8 July blef holden sageting paa ordinaire tingstædd Hildrum udj Ofverhaldens præstegield, tilstædeuærende Kongelig Mayts foged Jacob Jespersøn samt efterschrefne laurettismænd nemlig: Niels Aschildaufnet, Olle Lilleøen, Peder Øje, Christopher Homoe, Johannis Fischum, Christopher Flasnes, Lars Helbostad, og Lars Barlien, hvor da blef forrettet som følger.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden loed forkynde de allernaadigst udgangne forordningen som paa forrige tingstæder blef forkynte og udj protocollen indførte.

Fogden loed forkynde de allernaadigst udgangne forordningen som paa forrige tingstæder blef forkynte og udj protocollen indførte.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Forkynt: Mademoisellis Elen Opdals schiøde paa 12 spand udj gaarden Raaen beliggende udj Ofverhalden, udgifvet af Christian Schiøller d. 12 Jan: Anno 1708. Ogsaa forkynt ermelte Madem: schiøde paa 4 spand 2 øre, 3 Mk. med landshyld 5 spand, 2 ører 11 Mk. udgifvet af Assist: Raad Schiøller d. 4 febr. Anno 1706.

Forkynt: Mademoisellis Elen Opdals schiøde paa 12 spand udj gaarden Raaen beliggende udj Ofverhalden, udgifvet af Christian Schiøller d. 12 Jan: Anno 1708. Ogsaa forkynt ermelte Madem: schiøde paa 4 spand 2 øre, 3 Mk. med landshyld 5 spand, 2 ører 11 Mk. udgifvet af Assist: Raad Schiøller d. 4 febr. Anno 1706.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 161b>

Jngebricht Møchelgaard loed forkynde sit schiøde paa gaarden Møchelgaard schylder med bøxel j øre 8 Mk. udgifvet af Lovrens Holst d. 20 Marty Anno 1710.