Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

ermelte Jonas Jensøn paa sin myndlings Hans Hansøns veigne tilspurde tingsøgende almue om det iche er dennem vitterligt at Cristen Joensøn Trolle som er schyldig til ermelte myndling 11 Rdr. 2 ort er en fattig svag og schrøbelig Mand, saa hand intet er ejende at betale med,

dette saa udj sandhed at være bejade tingsøgende almue,

hvorpaa tingsvidne blef af retten begierende

ermelte Jonas Jensøn paa sin myndlings Hans Hansøns veigne tilspurde tingsøgende almue om det iche er dennem vitterligt at Cristen Joensøn Trolle som er schyldig til ermelte myndling 11 Rdr. 2 ort er en fattig svag og schrøbelig Mand, saa hand intet er ejende at betale med, dette saa udj sandhed at være bejade tingsøgende almue, hvorpaa tingsvidne blef af retten begierende

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Salomon Blix paa sin søns Johannes Sørejtens veigne tilspurde tingsøgende almue om dennem er vitterligt at ermelte

<side 163b>

den hiertesorg og bekymring som hands søn Johannes Eiteren paa sin reise til Bergen saa hastig og uformodentlig er tilfalden, formedelst hands qvindis Margretha Jørgensdatters døds fundelße udj søen under it field, gud allene best bevist om hun iche er gaaen frem paafieldet og af en uløchelig hendelße er falden udj søen, hvilchet enhver som ermelte field han seet nochsom slutter. Dernest blef til spurt om denne qvinde af nogen paa kommende verslig ulempe, saasom armod, lifvis

Kedsommelighed, sandßis forvirring og sindeds urolighed, eller hvad andet tilfælde it menische, til egen aflifvelße kand forlede, hafver haft aarsage sig self at ombringe.

Her till svarede tingsøgende almue at det første var dennem :/ disver /: nogsom vitterligt, mens det andet aldelis uvitterligt.

Jligemaade var tingsøgende almue vitterligt saavel som andre godtfolch flere at ermelte qvinde i all sin lifs tied, baade inden og uden Kirchen, baade imod anrørende og uanrørende, saa frommeligen og Christeligen hafver lefvet som det en ret christen udj alle maader eigner og anstaar, Saa er hun og 14 dager forend hun af denne uløchelig hendelße er omkommen, tillige med sin igien lefvende forend hands afreise schede til Bergen tillige med mange andre guds børn blefven deelachtig giort udj det hellige og høyuærdige Altarens saxramente, her paa blef it tingsvidne af retten begieret som schall blifve efter begier meddeelt

Salomon Blix paa sin søns Johannes Sørejtens veigne tilspurde tingsøgende almue om dennem er vitterligt at ermelte den hiertesorg og bekymring som hands søn Johannes Eiteren paa sin reise til Bergen saa hastig og uformodentlig er tilfalden, formedelst hands qvindis Margretha Jørgensdatters døds fundelße udj søen under it field, gud allene best bevist om hun iche er gaaen frem paafieldet og af en uløchelig hendelße er falden udj søen, hvilchet enhver som ermelte field han seet nochsom slutter. Dernest blef til spurt om denne qvinde af nogen paa kommende verslig ulempe, saasom armod, lifvis Kedsommelighed, sandßis forvirring og sindeds urolighed, eller hvad andet tilfælde it menische, til egen aflifvelße kand forlede, hafver haft aarsage sig self at ombringe. Her till svarede tingsøgende almue at det første var dennem :/ disver /: nogsom vitterligt, mens det andet aldelis uvitterligt. Jligemaade var tingsøgende almue vitterligt saavel som andre godtfolch flere at ermelte qvinde i all sin lifs tied, baade inden og uden Kirchen, baade imod anrørende og uanrørende, saa frommeligen og Christeligen hafver lefvet som det en ret christen udj alle maader eigner og anstaar, Saa er hun og 14 dager forend hun af denne uløchelig hendelße er omkommen, tillige med sin igien lefvende forend hands afreise schede til Bergen tillige med mange andre guds børn blefven deelachtig giort udj det hellige og høyuærdige Altarens saxramente, her paa blef it tingsvidne af retten begieret som schall blifve efter begier meddeelt

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 164a>

Anno1710 Den 6 October blef holden sageting paa ordinaire tingstæd Aarnes udj Foesnes præstegield, tilstædeuærende Kongelig May^ts foged Jacob Jespersøn samt efterschrefne laurettismænd, nemlig: Christen Moe, Hendrich Faxdal, Anders Vindseth, Olle Frøvarp, Olle Løding, Peder Biørum, Mads Sandmoen, og Peder Hordstad, hvor da blef forrettet som efterfølger.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden loed forkynde de befalliger som paa forrige tingstædd blef forkynte og udj Protocollen findis indførte.

Fogden loed forkynde de befalliger som paa forrige tingstædd blef forkynte og udj Protocollen findis indførte.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jligemaade en forordning om Tienden udj Trundhiems stift, daterit Friderichsborg d. 23 Juny Anno 1710.

Jligemaade en forordning om Tienden udj Trundhiems stift, daterit Friderichsborg d. 23 Juny Anno 1710.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jochum Scharf loed forkynde it schiøde paa 12 Mk. udj gaarden Fæøen med bøxel og herlighed underschrefvet af Pros Larsøn, Ole Jngebrichtsøn, Roland Nielsøn og Ole Jngebrichsøn Løføen udj Biørøen den 4^de Octobor Anno 1710.

Jochum Scharf loed forkynde it schiøde paa 12 Mk. udj gaarden Fæøen med bøxel og herlighed underschrefvet af Pros Larsøn, Ole Jngebrichtsøn, Roland Nielsøn og Ole Jngebrichsøn Løføen udj Biørøen den 4de Octobor Anno 1710.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jngebricht Toersøn loed forkynde sin bøxelseddel paa 2 ører og 8 Mk udj Høgenes med bøxel, udgifven af fogden Jacob Jespersøn paa Aarnes tingstæd d. 6 October Anno 1700.

Jngebricht Toersøn loed forkynde sin bøxelseddel paa 2 ører og 8 Mk udj Høgenes med bøxel, udgifven af fogden Jacob Jespersøn paa Aarnes tingstæd d. 6 October Anno 1700.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Forkynt Giermund Thoersøns bøxelseddel paa den gaard Alhuus Kongen tilhørende, udgifven af fogden d. 4 July Anno 1710.

Forkynt Giermund Thoersøns bøxelseddel paa den gaard Alhuus Kongen tilhørende, udgifven af fogden d. 4 July Anno 1710.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jngebricht Findanger aflet barn for tiden med sin qvinde Marthe,

bøder effter loven 3 Rdr. j ort. 12 schilling.

Jngebricht Findanger aflet barn for tiden med sin qvinde Marthe, bøder effter loven 3 Rdr. j ort. 12 schilling.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Ole Sevaldsøn hafde atter ladet indstefvne Torris Aufne for endeel schieldsord, hvorom udj Protocollen tilforn findis indført, parterne møtte og blefve venligen forligte.

Ole Sevaldsøn hafde atter ladet indstefvne Torris Aufne for endeel schieldsord, hvorom udj Protocollen tilforn findis indført, parterne møtte og blefve venligen forligte.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 164b>

Maren Christophersdatter saavel nu som nestholdende sommersageting hafde ladet stefvne Torger Nordfar for uloflig tilleg,

partene møtte udj rette og effter adschillige ord og talis imellem falden blef forligte saa at Torger Nordfars ermelte qvindfolch erchlerede og bekiente sig iche med hende andet at vide end det som it ærligt qvindfolch sømmer.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Her Johan Morsing hafde ved lensmanden Balzer Mentzøn loufmeßigvis indstemne Olle Christophersøn formedelst at hand ulouflig hafde begifvet sig af hands tieniste,

den indstemte møtte udj rette og bekiente at ermelte Her Johan hafde slaget hannem med en Kiep ofver den højre haand, derfor løb hand af tienisten,

paa citantens veigne møtte Baltzer Salsneßet og bekiente at aarsagen til at Her Johan slog drengen var denne at hand hafde begeignet sin hosbonde hans søster med utilbørlige ord og klaget ofver hands Kaast og løn med Videre, Balter Salsneßet paastoed dom effter loven

afsagt

Effterdj Olle Christophersøn ulouflig har begifvet sig af sin hosbonds tieniste, da bør ermelte Olle Christophersøn for saadan sin forseelße effter lovens 3^ie bogs 21 Cap: 2^den Art. bøde sin halfve løn for it aars tieniste, opløbende til 2 1/2 Rdr. halfdeelen til Her Johan og halfdeelen til Kongen, desligiste at betale til ermelte her Johan Morsing udj omkaastning 2 ort. inden 15 dager under execution effter loven.

Her Johan Morsing hafde ved lensmanden Balzer Mentzøn loufmeßigvis indstemne Olle Christophersøn formedelst at hand ulouflig hafde begifvet sig af hands tieniste, den indstemte møtte udj rette og bekiente at ermelte Her Johan hafde slaget hannem med en Kiep ofver den højre haand, derfor løb hand af tienisten, paa citantens veigne møtte Baltzer Salsneßet og bekiente at aarsagen til at Her Johan slog drengen var denne at hand hafde begeignet sin hosbonde hans søster med utilbørlige ord og klaget ofver hands Kaast og løn med Videre, Balter Salsneßet paastoed dom effter loven afsagt Effterdj Olle Christophersøn ulouflig har begifvet sig af sin hosbonds tieniste, da bør ermelte Olle Christophersøn for saadan sin forseelße effter lovens 3ie bogs 21 Cap: 2den Art. bøde sin halfve løn for it aars tieniste, opløbende til 2 1/2 Rdr. halfdeelen til Her Johan og halfdeelen til Kongen, desligiste at betale til ermelte her Johan Morsing udj omkaastning 2 ort. inden 15 dager under execution effter loven.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

<side 165a>

Anno 1710 den 16 October blef holden sageting paa ordinaire tingstæd Hildrum udj Ofverhaldens præstegield, tilstædeuærende Kongl. May^ts foged Jacob Jespersøn samt efterschrefne laurettismænd nemlig: Niels Aschildaufnet, Olle Lilleøen, Peder Øje, Christopher Homo, Jngebricht Nes, Christopher Flasnes, Lars Helbostad, og Lars Barlien hvor da blef for rettet som effterfølger.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Fogden loed forkynde de allernaadigst udgangne forordninger og befallinger som paa forrige tingstædder blef publicerede.

Fogden loed forkynde de allernaadigst udgangne forordninger og befallinger som paa forrige tingstædder blef publicerede.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

H^r Johan Pedersøn Holt loed forkynde en pantlig obligation paa Capital 62 Rdr. for ermelte penger er pantsat j spand odelsgods udj Grungstad, udgifven af Peder Kleboe paa Halvermo d. 15 8^tobr 1710

Hr Johan Pedersøn Holt loed forkynde en pantlig obligation paa Capital 62 Rdr. for ermelte penger er pantsat j spand odelsgods udj Grungstad, udgifven af Peder Kleboe paa Halvermo d. 15 8tobr 1710

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

H^r Johan Pedersøn ladet ved lensmanden Jfver Nielsøn stefne Joen Omlen for gield dependerende af kongelig schatter og rettigheder med videre till den summa 10 Rdr. 3 ort. 14 Sk. den indstemte blef paaraabt mens iche møtte foreleggis laufdag til anstundende vinterting at møde.

Hr Johan Pedersøn ladet ved lensmanden Jfver Nielsøn stefne Joen Omlen for gield dependerende af kongelig schatter og rettigheder med videre till den summa 10 Rdr. 3 ort. 14 Sk. den indstemte blef paaraabt mens iche møtte foreleggis laufdag til anstundende vinterting at møde.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Keel Furre ladet stefne Lars Joensøn Hund og hands tiener Lars Myrmoe formedelst at de hafver omrippet udj deris vall, liggende under deris gaard,

de indstemte blef efter loven paaraabte mens iche møtte

foreleggis til neste ting at møde til sagen at svare.

Keel Furre ladet stefne Lars Joensøn Hund og hands tiener Lars Myrmoe formedelst at de hafver omrippet udj deris vall, liggende under deris gaard, de indstemte blef efter loven paaraabte mens iche møtte foreleggis til neste ting at møde til sagen at svare.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Jens Selleg ladet ved Christen Himoe og Johannes Selleg stefne Jngeborre Baarsdatter formedelst at hun har taget en souf af hands fæhus for j ort hun hafde at fordre,

parterne møtte udj rette og blef forligte denne sag angaaende.

Jens Selleg ladet ved Christen Himoe og Johannes Selleg stefne Jngeborre Baarsdatter formedelst at hun har taget en souf af hands fæhus for j ort hun hafde at fordre, parterne møtte udj rette og blef forligte denne sag angaaende.

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Casper Vith ladet ved lensmanden stemne Olle Nielsøn formedelst at hand om nattertid er indkommen udj ermelte Caspers Moders huus og sig der meget utilbørlig anstillet,

til vidne indstemt Elias

<side 165b>

Hojum, og Hendrich Hyld, samt Keel Thomesøn,

den indstemte blef paaraabt mens iche møtte, hvorfore citanten begierede opsættelse udj sagen til anstundende vinterting,

hvilchet og derved forblifver

Casper Vith ladet ved lensmanden stemne Olle Nielsøn formedelst at hand om nattertid er indkommen udj ermelte Caspers Moders huus og sig der meget utilbørlig anstillet, til vidne indstemt Elias Hojum, og Hendrich Hyld, samt Keel Thomesøn, den indstemte blef paaraabt mens iche møtte, hvorfore citanten begierede opsættelse udj sagen til anstundende vinterting, hvilchet og derved forblifver

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Melchior Mejer paa Villum Hendrichsøns veigne som hospitalleds forvalter udj Trundhiem, tilspurde tingsøgende almue om denne iche er vitterligt at den 1/2 øre hospitalet tilhørende udj Sørhoj har ligget øde aar 1707: 1708 og 1709: saa at ej nogen landschyld deraf kunde erlangis ermelte aaringer,

dette saa udj sandhed at være bejaede tingsøgende almue,

hvorpaa tingsvidne blef begieret som meddelis schall.

Melchior Mejer paa Villum Hendrichsøns veigne som hospitalleds forvalter udj Trundhiem, tilspurde tingsøgende almue om denne iche er vitterligt at den 1/2 øre hospitalet tilhørende udj Sørhoj har ligget øde aar 1707: 1708 og 1709: saa at ej nogen landschyld deraf kunde erlangis ermelte aaringer, dette saa udj sandhed at være bejaede tingsøgende almue, hvorpaa tingsvidne blef begieret som meddelis schall.