Kildeavskrifter

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Madame Boel Sl. her Albert Jersins ladet, ved lensmanden og Jngebricht Helstad, stemne Jngebricht Deraas for resterende landschyld af hands paaboende gaard til penger 3 Rdr.

den indstemte

<side 5a>

blef efter loven paaraabt mens ingen møtte som paa hands vejne noget svarede, hvorfore hand foreleggis til neste ting at møde, med mindre hand disforinden udj mindelighed med citantinden kand blifve forenet om gieldens af betalning.

Madame Boel Sl. her Albert Jersins ladet, ved lensmanden og Jngebricht Helstad, stemne Jngebricht Deraas for resterende landschyld af hands paaboende gaard til penger 3 Rdr. den indstemte blef efter loven paaraabt mens ingen møtte som paa hands vejne noget svarede, hvorfore hand foreleggis til neste ting at møde, med mindre hand disforinden udj mindelighed med citantinden kand blifve forenet om gieldens af betalning.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Einer Biørgum ladet ved lensmanden og Jngebricht Berre loufmeßigvis indstemne Knudt Kalnes for gield til penger 2 Rdr.

den indstemte blef efter loven paaraabt mens iche møtte foreleggis til neste ting at møde eller fraværende dom anhøre:

Einer Biørgum ladet ved lensmanden og Jngebricht Berre loufmeßigvis indstemne Knudt Kalnes for gield til penger 2 Rdr. den indstemte blef efter loven paaraabt mens iche møtte foreleggis til neste ting at møde eller fraværende dom anhøre:

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anders Giellen fra Bedstaen ladet ved lensmanden Aage Andersøn och Jngebricht Berre loufmeßigvis indstemne Knud Kalnes for en qvie som hand har fød for hannem og ingen betalning erlanget, sam j ort udj penger,

den indstemte blef efter loven paaraabt mens ingen møtte som hands vejne noget svarede, hvorfore hand foreleggis til neste ting at møde til sagen at svare.

Anders Giellen fra Bedstaen ladet ved lensmanden Aage Andersøn och Jngebricht Berre loufmeßigvis indstemne Knud Kalnes for en qvie som hand har fød for hannem og ingen betalning erlanget, sam j ort udj penger, den indstemte blef efter loven paaraabt mens ingen møtte som hands vejne noget svarede, hvorfore hand foreleggis til neste ting at møde til sagen at svare.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1712 den 24 November udj 8^te Laurettismænds biværelse blef paa tinggaarden Hildrum udj efterfølgende 2^de sager saaledis af retten dømt og afsagt.

Anno 1712 den 24 November udj 8te Laurettismænds biværelse blef paa tinggaarden Hildrum udj efterfølgende 2de sager saaledis af retten dømt og afsagt.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

[Anno 1712 den 24 November udj 8^te Laurettismænds biværelse blef paa tinggaarden Hildrum udj efterfølgende 2^de sager saaledis af retten dømt og afsagt.]

Saa som det er bevisligt at Jørgen Pedersøn Øjesvold /: hvilchet hand og her for retten har tilstaaen /: at hand udj sit æchteschab har begaaen lejermaals forseelße med Anna Christophersdatter, hvorfore hand og har udstaaen Kirchens disciplin, Da bør, efter lovens 6^te bogs 13 Capit. 25 Art. hands 1/2 bois lod til Hands Kongl. May^st være hiemfalden, og effterdj hands bois midler udj fogdens H^r Melchior Mejer og 2^de laurettismænds nærværelße ere blefne registerede og vurderede, hvilche midler iche ere strechende til den angifven og anteignede bort schyldige gields afbetallning, og loven iche mentionerer om anden straf, for hands begangen lejermaals forseelße, end hands 1/2 bois lods

<side 5b>

dels forbrydelße, iche heller om nogen straf fordj hand har taget ermelte qvindfolch af sin tieniste hos Her Niels Parelius og fult med hende udj it andet amt og fogderj, hvor de sig har paa 2 aars tied, derefter kom men hertil stæden igien, hvor fra qvindfolchet :/ der endnu iche har været for retten, mens ud staait Kirchens disciplin af frycht for strafen, saa straxens er bortrømt, Da understaar ieg mig iche Jørgen Pedersøn Øjesvolden nogetnachdeeligt at paadømme, med mindre den Høje Øfrighed ved desen fornemmelße anderledis der udinden vil beramme.

[Anno 1712 den 24 November udj 8te Laurettismænds biværelse blef paa tinggaarden Hildrum udj efterfølgende 2de sager saaledis af retten dømt og afsagt.] Saa som det er bevisligt at Jørgen Pedersøn Øjesvold /: hvilchet hand og her for retten har tilstaaen /: at hand udj sit æchteschab har begaaen lejermaals forseelße med Anna Christophersdatter, hvorfore hand og har udstaaen Kirchens disciplin, Da bør, efter lovens 6te bogs 13 Capit. 25 Art. hands 1/2 bois lod til Hands Kongl. Mayst være hiemfalden, og effterdj hands bois midler udj fogdens Hr Melchior Mejer og 2de laurettismænds nærværelße ere blefne registerede og vurderede, hvilche midler iche ere strechende til den angifven og anteignede bort schyldige gields afbetallning, og loven iche mentionerer om anden straf, for hands begangen lejermaals forseelße, end hands 1/2 bois lods dels forbrydelße, iche heller om nogen straf fordj hand har taget ermelte qvindfolch af sin tieniste hos Her Niels Parelius og fult med hende udj it andet amt og fogderj, hvor de sig har paa 2 aars tied, derefter kom men hertil stæden igien, hvor fra qvindfolchet :/ der endnu iche har været for retten, mens ud staait Kirchens disciplin af frycht for strafen, saa straxens er bortrømt, Da understaar ieg mig iche Jørgen Pedersøn Øjesvolden nogetnachdeeligt at paadømme, med mindre den Høje Øfrighed ved desen fornemmelße anderledis der udinden vil beramme.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

[Anno 1712 den 24 November udj 8^te Laurettismænds biværelse blef paa tinggaarden Hildrum udj efterfølgende 2^de sager saaledis af retten dømt og afsagt.]

Jeg finder udj Tingprotocollen at citanten H^r Johan Pedersøn Holt A^o 1711 den 3 February, har været foraarsaget loufmeßigvis for denne ræt at indkalde sin lejlendig Joen Pedersøn for indstaaende Kongl. schatter med videre af hands paaboende gaard Omlen, til penger 7 Rdr. 20 schilling, hvorpaa samme tied blef tagen dom til execution udj hands bois midler.

Nu har ermelte H^r Johan Pedersøn Holt atter igien været foraarsaget at i rette kalde samme sin lejlending for indstaaende Kongl. schatter, landschyld og anden af gaarden gaaendis rettighed efter en udj rette lagde specialreigning til penger 8 Rdr. 1 Ort: 6 schilling.

Som ieg da finder at intet af H^r Johan Pedersøn Holt er forsømt ved stæfnemaal og paatale til Joen Pedersøn, i ligemaade at hannem er gifven aller mueligste dilation at hand kunde enten svare eller rette for sig, men alt forgiefvis, Saa dømmis af denne ræt at Joen Pedersøn bør betalle til sin landdrot indbemelte summa med omkaastning 2 Rdr. inden

<side 6a>

15 dager under execution landsloven gemes,

Her hos erindris Joen Pedersøn at hand herefter ej allene betaller Kongelige schatter og andre af hands paaboende gaards gaaende rettig heder udj rette tider, holder gaarden ved ansvarlig bygning som hidindtil er forsømt, men end og beviser sin Jordhosbond Størrere hørsomhed og lydig hed end hidindtil scheed er, hvilchet saavel loven som hands bøxelseddel hannem til forplichter, scheer det iche da vil saadan hands efter laden hed som til uvilje kand henreignis, ej anderledis udfalde, end til hands gaards fæstis forbrydelße

[Anno 1712 den 24 November udj 8te Laurettismænds biværelse blef paa tinggaarden Hildrum udj efterfølgende 2de sager saaledis af retten dømt og afsagt.] Jeg finder udj Tingprotocollen at citanten Hr Johan Pedersøn Holt Ao 1711 den 3 February, har været foraarsaget loufmeßigvis for denne ræt at indkalde sin lejlendig Joen Pedersøn for indstaaende Kongl. schatter med videre af hands paaboende gaard Omlen, til penger 7 Rdr. 20 schilling, hvorpaa samme tied blef tagen dom til execution udj hands bois midler. Nu har ermelte Hr Johan Pedersøn Holt atter igien været foraarsaget at i rette kalde samme sin lejlending for indstaaende Kongl. schatter, landschyld og anden af gaarden gaaendis rettighed efter en udj rette lagde specialreigning til penger 8 Rdr. 1 Ort: 6 schilling. Som ieg da finder at intet af Hr Johan Pedersøn Holt er forsømt ved stæfnemaal og paatale til Joen Pedersøn, i ligemaade at hannem er gifven aller mueligste dilation at hand kunde enten svare eller rette for sig, men alt forgiefvis, Saa dømmis af denne ræt at Joen Pedersøn bør betalle til sin landdrot indbemelte summa med omkaastning 2 Rdr. inden 15 dager under execution landsloven gemes, Her hos erindris Joen Pedersøn at hand herefter ej allene betaller Kongelige schatter og andre af hands paaboende gaards gaaende rettig heder udj rette tider, holder gaarden ved ansvarlig bygning som hidindtil er forsømt, men end og beviser sin Jordhosbond Størrere hørsomhed og lydig hed end hidindtil scheed er, hvilchet saavel loven som hands bøxelseddel hannem til forplichter, scheer det iche da vil saadan hands efter laden hed som til uvilje kand henreignis, ej anderledis udfalde, end til hands gaards fæstis forbrydelße

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1713 d. 17 January blef holden sageting paa ordinarie tinggaard Aarnes udj Foesnes præstegield tilstædeværende Kongelig May^ts foged Melchior Meyer, samt efterschrefne laurettismænd nemlig: Abraham Leerfiord, Joen Tøddal, Stephen Fæøen, Elling Fløen, Ole Aarboen, Asbiørn Tingstad, Elias Gulvigen, og Niels Romstad, hvor da blef for handlet som effterfølger

Anno 1713 d. 17 January blef holden sageting paa ordinarie tinggaard Aarnes udj Foesnes præstegield tilstædeværende Kongelig Mayts foged Melchior Meyer, samt efterschrefne laurettismænd nemlig: Abraham Leerfiord, Joen Tøddal, Stephen Fæøen, Elling Fløen, Ole Aarboen, Asbiørn Tingstad, Elias Gulvigen, og Niels Romstad, hvor da blef for handlet som effterfølger

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Fogden loed forkynde land- og Capitelstaxten for nest afvichte aar samme er daterit Trundhiem d. 1 Decembr. Anno 1712:

Fogden loed forkynde land- og Capitelstaxten for nest afvichte aar samme er daterit Trundhiem d. 1 Decembr. Anno 1712:

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Johannes Baruchsøn loed forkynde sit schiøde paa gaarden Flach schylder med bøxel Jt half spand, udgifvet af Carsten Fier d. 10 Octobr: A^o 1712

Johannes Baruchsøn loed forkynde sit schiøde paa gaarden Flach schylder med bøxel Jt half spand, udgifvet af Carsten Fier d. 10 Octobr: Ao 1712

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

fogden ved bøgdelensmanden hafde ladet stemne Jochum Scharf at svare hvad udgang har haft til at bemæchtige sig de 2^de springere som ere fundne paa Qverøenland,

ermelte Jochum Scharf blef paaraabt mens iche møtte personlig, mens paa hands vejne møtte hands kieriste som lefverede udj rette it indleg som er daterit Biørøen d. 28 December Anno 1712, fogden paastoed at forermelte springere burde tilhøre den 1/2 part, Hans Kongl. Mayestet og begierede dom saaledis afsagt. Effterdj Hands ærværdighed her Niels Parelius ligesaa vel som H^r Jochum Scharf har tilejnet diße 2^de fischer, saa kaldet springer,

<side 6b>

og deraf taget sin andel, forend Elling Qvernøen den samme fischer har funden, derfor har været udj rette kaldet, da maa ermelte her Niels Parelius ogsaa blifve varslet louflig, hvad ret hand har haft til diße fischer at til holde sig at forklare, hvorefter en retmestig dom kand falde loven gemes.

fogden ved bøgdelensmanden hafde ladet stemne Jochum Scharf at svare hvad udgang har haft til at bemæchtige sig de 2de springere som ere fundne paa Qverøenland, ermelte Jochum Scharf blef paaraabt mens iche møtte personlig, mens paa hands vejne møtte hands kieriste som lefverede udj rette it indleg som er daterit Biørøen d. 28 December Anno 1712, fogden paastoed at forermelte springere burde tilhøre den 1/2 part, Hans Kongl. Mayestet og begierede dom saaledis afsagt. Effterdj Hands ærværdighed her Niels Parelius ligesaa vel som Hr Jochum Scharf har tilejnet diße 2de fischer, saa kaldet springer, og deraf taget sin andel, forend Elling Qvernøen den samme fischer har funden, derfor har været udj rette kaldet, da maa ermelte her Niels Parelius ogsaa blifve varslet louflig, hvad ret hand har haft til diße fischer at til holde sig at forklare, hvorefter en retmestig dom kand falde loven gemes.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

fogden ladet ved lensmanden Christopher Halmøen stefne Elling Qverøen formedelst at hand med den funden fisch saa kaldet hval, iche loufligen har omgaait, den indstemte møtte personlig udj retten og tilstod at hand med samme fisch hafde omgaait af sin eenfoldighed som proufvene har vundet, derhos bekiente at hand iche af samme fisch hafde haft nytte til det ringiste, fogden paastoed at ermelte Elling Qverøen for sin utroschab maatte blifve dømt til bøders udgifvelse efter loven.

Enddog den af Elling Qverøen funden fisch, saa kaldet springer, efter paastand og iche louflig bevis, iche schal hafve været af det slag som loven mentioner om, at hands Kongl. May^ts halften kunde tilhøre, Jche dismindre i hvad det dog er, saa finder ieg denne forseelße hos Elling Qverøen at hand med samme fischis aabenbarelße iche har omgaait landsloven gemes, hvilchet dog maae hands enfoldighed og landslovens ukyndighed, end nogen hands onde intention vel kand til schrifvis, og paa det hand kand forstaa at saadan hands omgang er loufstridig, og at forekomme for andre it ont exempel til efterfølgelße, tilfindis hand af denne ret dog paa den høje øfrigheds gunstige behag at bøde til Hands Kongl. May^st 4 Rdr.

Her hos paamindis alle og enhver som boer ved søkanten, der under tiden vel kand finde it eller andet slags vrag, mens det iche aabenbarer for de vedkomende, at de sig iche af denne Elling Qverøens leenfældige dom til samme dristighed forleder eller lade forlede, anseende at loven i saa maader falder saa streng at en bemidlet end sige en fattig mand paa engang baade ære og velfærd kand forspilde.

fogden ladet ved lensmanden Christopher Halmøen stefne Elling Qverøen formedelst at hand med den funden fisch saa kaldet hval, iche loufligen har omgaait, den indstemte møtte personlig udj retten og tilstod at hand med samme fisch hafde omgaait af sin eenfoldighed som proufvene har vundet, derhos bekiente at hand iche af samme fisch hafde haft nytte til det ringiste, fogden paastoed at ermelte Elling Qverøen for sin utroschab maatte blifve dømt til bøders udgifvelse efter loven. Enddog den af Elling Qverøen funden fisch, saa kaldet springer, efter paastand og iche louflig bevis, iche schal hafve været af det slag som loven mentioner om, at hands Kongl. Mayts halften kunde tilhøre, Jche dismindre i hvad det dog er, saa finder ieg denne forseelße hos Elling Qverøen at hand med samme fischis aabenbarelße iche har omgaait landsloven gemes, hvilchet dog maae hands enfoldighed og landslovens ukyndighed, end nogen hands onde intention vel kand til schrifvis, og paa det hand kand forstaa at saadan hands omgang er loufstridig, og at forekomme for andre it ont exempel til efterfølgelße, tilfindis hand af denne ret dog paa den høje øfrigheds gunstige behag at bøde til Hands Kongl. Mayst 4 Rdr. Her hos paamindis alle og enhver som boer ved søkanten, der under tiden vel kand finde it eller andet slags vrag, mens det iche aabenbarer for de vedkomende, at de sig iche af denne Elling Qverøens leenfældige dom til samme dristighed forleder eller lade forlede, anseende at loven i saa maader falder saa streng at en bemidlet end sige en fattig mand paa engang baade ære og velfærd kand forspilde.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

<side 7a>

Johan Pedersøn Holt ladet ved lensmanden, Baltzer Mentzøn loufmeßigvis indvarsle Hendrich Faxdal for gield efter en forhen af retten tagen dom

den indstemte møtte udj rette og belofvede det resterende efter dommens formeld at ville betalle inden 1713 aars udgang, hvor med citanten var velføjet.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Johan Pedersøn ladet ved lensmanden Baltzer Mentzøn stefne Hemming Faxdal for gield til penger 5 Rdr. hvor for er scheed udleg paa schiftet efter hands afdøde Sl. qvinde,

paa den indstemtis vejne møtte efter paaraab ingen, hvorfore hand foreleggis til neste ting at møde, imidlertied blifver citanten prioriterit udj hands bois midler frem for nogen anden.

Johan Pedersøn ladet ved lensmanden Baltzer Mentzøn stefne Hemming Faxdal for gield til penger 5 Rdr. hvor for er scheed udleg paa schiftet efter hands afdøde Sl. qvinde, paa den indstemtis vejne møtte efter paaraab ingen, hvorfore hand foreleggis til neste ting at møde, imidlertied blifver citanten prioriterit udj hands bois midler frem for nogen anden.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Niels Keelbotten er stemt louflig for gield af ermelte Johan Pedersøn til penger 6 Rdr. 1 ort 14 schilling,

den indstemte møtte udj rette med gieldens tilstaaelße og belofvede den samme at betalle inden dette aars udgang, hvor med citanten var vel fornøjet.

Niels Keelbotten er stemt louflig for gield af ermelte Johan Pedersøn til penger 6 Rdr. 1 ort 14 schilling, den indstemte møtte udj rette med gieldens tilstaaelße og belofvede den samme at betalle inden dette aars udgang, hvor med citanten var vel fornøjet.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Sergiant Michel Lyngaas er louflig indstemt ved Baltzer Mentzøn af Johan Pedersøn til gields afbetallning 5 Rdr. 1 ort: 10 Sk:

den indstemte blef efter loven paaraabt mens iche møtte, foreleggis til neste ting at møde.

Sergiant Michel Lyngaas er louflig indstemt ved Baltzer Mentzøn af Johan Pedersøn til gields afbetallning 5 Rdr. 1 ort: 10 Sk: den indstemte blef efter loven paaraabt mens iche møtte, foreleggis til neste ting at møde.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Jacob Jespersøn ladet ved bøgdelensmanden Baltzer Mentzøn loufmeßigvis indvarsle Hendrich Faxdal for gield,

den indstemte møtte personlig for retten og lofvede som forderligst at ville reise til citanten og med hannem giøre afreigning, hvilchet hannem af retten foreleggis.

Jacob Jespersøn ladet ved bøgdelensmanden Baltzer Mentzøn loufmeßigvis indvarsle Hendrich Faxdal for gield, den indstemte møtte personlig for retten og lofvede som forderligst at ville reise til citanten og med hannem giøre afreigning, hvilchet hannem af retten foreleggis.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Lauritz Hansøn Holt hafde atter igien ved lensmanden Olle Bentzøn Hilstad og Jørgen ibdm, loufmeßigvis, indstemne Jochum Scharf for gield, hvorom udj tingprotocollen tilfindis indført,

paa indvarslede Jochum Scharfs veigne møtte hans søn Anders Baltzersøn og lefverede udj rette it indleg daterit Biørøen de 28 Decembr. Anno 1712: Paa citanten H^r Holtis vejne møtte hands tiener Claus Hansøn Vig og paastod dom till betalling, saaledis afsagt.

Sagen optagis til doms til j dag 6 uger, som er den 28 February, da samme dom her paa stæden for parterne, landsloufven gemes, schal blifve afsagt.

Lauritz Hansøn Holt hafde atter igien ved lensmanden Olle Bentzøn Hilstad og Jørgen ibdm, loufmeßigvis, indstemne Jochum Scharf for gield, hvorom udj tingprotocollen tilfindis indført, paa indvarslede Jochum Scharfs veigne møtte hans søn Anders Baltzersøn og lefverede udj rette it indleg daterit Biørøen de 28 Decembr. Anno 1712: Paa citanten Hr Holtis vejne møtte hands tiener Claus Hansøn Vig og paastod dom till betalling, saaledis afsagt. Sagen optagis til doms til j dag 6 uger, som er den 28 February, da samme dom her paa stæden for parterne, landsloufven gemes, schal blifve afsagt.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

<side 7b>

Johan Pedersøn Holt ladet ved lensmanden Christophen Halmøen og Olle Bendixsøn Hilstad loufmeßigvis indvarsle Olle Jngebrichtsøn Løføen og Roland ibdm for gield efter en forhen af retten tagen dom,

de indvarslede møte iche udj rette efter paaraab foreleggis til neste ting at møde, imidlertied blifver H^r Johan Holt prioriterit frem for andre udj deris bois midler.

Johan Pedersøn Holt ladet ved lensmanden Christophen Halmøen og Olle Bendixsøn Hilstad loufmeßigvis indvarsle Olle Jngebrichtsøn Løføen og Roland ibdm for gield efter en forhen af retten tagen dom, de indvarslede møte iche udj rette efter paaraab foreleggis til neste ting at møde, imidlertied blifver Hr Johan Holt prioriterit frem for andre udj deris bois midler.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Stephen Johansøn Fæøen er af ermelte Johan Pedersøn loufmeßigvis indstemt ved lensmanden Christopher Halmøen for gield til penger 10 Voger fisch,

den indstemte møtte personlig for retten med gieldens tilstaaelße og blef forenet med citanten aarlig in Julio at betalle 4 pund Rundfisch, og 2 voger Raadshier, hvor med ermelte citant vel fornøjet imidlertied og til gieldens afbetalling blifver Johan Pedersøn frem for andre prioriterit udj hands bois midler.

Stephen Johansøn Fæøen er af ermelte Johan Pedersøn loufmeßigvis indstemt ved lensmanden Christopher Halmøen for gield til penger 10 Voger fisch, den indstemte møtte personlig for retten med gieldens tilstaaelße og blef forenet med citanten aarlig in Julio at betalle 4 pund Rundfisch, og 2 voger Raadshier, hvor med ermelte citant vel fornøjet imidlertied og til gieldens afbetalling blifver Johan Pedersøn frem for andre prioriterit udj hands bois midler.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Joen Biørgum er loufmeßigvis indstemt af Johan Pedersøn for gield til penger 11 Rdr.

den indstemte blef effter loven paaraabt, mens iche møtte foreleggis til neste ting at møde.

Joen Biørgum er loufmeßigvis indstemt af Johan Pedersøn for gield til penger 11 Rdr. den indstemte blef effter loven paaraabt, mens iche møtte foreleggis til neste ting at møde.