Kildeavskrifter

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

forkynt Rentecammerets udgangen placat angaaende Trundhiem byis consumption, consumption af vin, brendevin, og vinædiche, Samt sildetienden med videre som samme placat om formelder, daterit Rentecammerit d. 22 April A^o 1713.

forkynt Rentecammerets udgangen placat angaaende Trundhiem byis consumption, consumption af vin, brendevin, og vinædiche, Samt sildetienden med videre som samme placat om formelder, daterit Rentecammerit d. 22 April Ao 1713.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

En befallning fra Stiftamtmanden angaaende fri schyds med Kongl. intraders fort sættelße og sendelse fra Find marchen og Nordlandene til Trundhiem, den samme daterit Trundh. d. 8 Juny 1713

En befallning fra Stiftamtmanden angaaende fri schyds med Kongl. intraders fort sættelße og sendelse fra Find marchen og Nordlandene til Trundhiem, den samme daterit Trundh. d. 8 Juny 1713

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

forkynt Peder Jørgensøns schiøde paa gaarden Baafiord, beliggende udj Lechøe fierding, udgifven af Aleth Sl. Jørgen Reersøns efterlefversche den 11 october Anno 1712.

forkynt Peder Jørgensøns schiøde paa gaarden Baafiord, beliggende udj Lechøe fierding, udgifven af Aleth Sl. Jørgen Reersøns efterlefversche den 11 october Anno 1712.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Jligemaade forkynt Nathanael Evenstads schiøde paa den gaard Aagvigen, schyldende j ører udgifven af Johan Holt d. 16 Sept. 1712

Jligemaade forkynt Nathanael Evenstads schiøde paa den gaard Aagvigen, schyldende j ører udgifven af Johan Holt d. 16 Sept. 1712

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Baar Rafaelsøn bøxlet af fogden, Melchior Mejer, den gaard Theraach Spd: 12 Mk. Hands May^st tilhørende, beliggende udj Sørbindals fierding, daterit Nærøebierget d. 25 July Anno 1712

Baar Rafaelsøn bøxlet af fogden, Melchior Mejer, den gaard Theraach Spd: 12 Mk. Hands Mayst tilhørende, beliggende udj Sørbindals fierding, daterit Nærøebierget d. 25 July Anno 1712

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Her Villads Bing loed forkynde sin bøxelseddel paa Sandnes schylder med bøxel 2 spand og 2 ører, beliggende udj Løfsnes fierding, udgifven af Jacob Jespersøn d. 16 Sept. 1712.

Her Villads Bing loed forkynde sin bøxelseddel paa Sandnes schylder med bøxel 2 spand og 2 ører, beliggende udj Løfsnes fierding, udgifven af Jacob Jespersøn d. 16 Sept. 1712.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

<side 10a>

Michel Jensøn er indstemt for begangen lejermaals forseelße med Siri Danjelsdatter,

personerne møtte for retten med forseelsens tilstaaelße hvorfore enhver af dennem efter paastand af fogden tilfindis at svare sine fulde bøder efter loven, nemlig: drengen, 12 Rdr. og Tøsen 6 Rdr. desligiste at udstaa Kirchens disciplin,

hafver de iche midler til bøderne da det anderledis efter lovens biudende at undgielde som forderligst.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Sergiant Erich Nielsøn er indstemt for begangen lejermaals forseelße med Maria Aumundsdatter,

og effterdj forseelsen er tilstaaen hvorpaa og er af qvindfolchet er udstaaen Kirchens disciplin da, tilfindis hun at bøde 6 Rdr. og hand allernaadigst fri.

Sergiant Erich Nielsøn er indstemt for begangen lejermaals forseelße med Maria Aumundsdatter, og effterdj forseelsen er tilstaaen hvorpaa og er af qvindfolchet er udstaaen Kirchens disciplin da, tilfindis hun at bøde 6 Rdr. og hand allernaadigst fri.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Soldat Hans Jensøn indstemt af Jacob Rusch for begangen lejermaals forseelße med Anna Simonsdatter,

hand allernaadigst fri, hun bøder 6 Rdr. og udstaar Kirchens Disciplin,

hafver de iche midler til bøderne, da det anderledis efter loven at undgielde

Soldat Hans Jensøn indstemt af Jacob Rusch for begangen lejermaals forseelße med Anna Simonsdatter, hand allernaadigst fri, hun bøder 6 Rdr. og udstaar Kirchens Disciplin, hafver de iche midler til bøderne, da det anderledis efter loven at undgielde

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Danjel Strand og hands tøser Vendel Olsdatter og Jngeborre Haldorsdatter er indvarslede af bøgdelensmanden Jacob Rusch, at forklare hvorledis Rannj Erichsdatter hafver dræbt sig self,

personerne møtte og tilkiendegaf at ermelte qvindfolch hafde ligget svag udj 15 dager og udJmidlertied iche haft nogen anstød af raseri, en nattis tied laag hun stille udj stuen, hvor 2^de tøser og var liggende, og udj søfn faldende som de nu vaqnede op fornam de hende at være død, hvorefter blef raabt paa Qvinden udj huusßet, og da hun kom saag hun en knif staaendis under hendis venstre brøst,

blef saa schichet bud efter fogden Melchior Mejer som kom udj stuen der dette døde mennische laae, og tog Knifven af brøstet, fogden tilspurte Danjel Strand og tingsøgende almue om dette Mennische hafde efterlat sig nogle mid ler, til Kongens bøders afbetalning, de svarede at hun neppe hafde saa mange Klæder at hun kunde schiule sig udj end sige meere.

<side 10b>

hvorfore ej noget hands Kongelig May^ts kand blifve tildømt efter lovens 6^te bogs 6 Capitel 21 Artichel.

Danjel Strand og hands tøser Vendel Olsdatter og Jngeborre Haldorsdatter er indvarslede af bøgdelensmanden Jacob Rusch, at forklare hvorledis Rannj Erichsdatter hafver dræbt sig self, personerne møtte og tilkiendegaf at ermelte qvindfolch hafde ligget svag udj 15 dager og udJmidlertied iche haft nogen anstød af raseri, en nattis tied laag hun stille udj stuen, hvor 2de tøser og var liggende, og udj søfn faldende som de nu vaqnede op fornam de hende at være død, hvorefter blef raabt paa Qvinden udj huusßet, og da hun kom saag hun en knif staaendis under hendis venstre brøst, blef saa schichet bud efter fogden Melchior Mejer som kom udj stuen der dette døde mennische laae, og tog Knifven af brøstet, fogden tilspurte Danjel Strand og tingsøgende almue om dette Mennische hafde efterlat sig nogle mid ler, til Kongens bøders afbetalning, de svarede at hun neppe hafde saa mange Klæder at hun kunde schiule sig udj end sige meere. hvorfore ej noget hands Kongelig Mayts kand blifve tildømt efter lovens 6te bogs 6 Capitel 21 Artichel.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Othe og Arne Hanssønner ladet ved bøgdelensmanden Jacob Rusch stemne Niels og Jens Jsaachssønner formedelst at de udj Maafleßen har optagen en boedør og ud af boen udtagen endeel lefver,

til vidner ere indvarslede Lars Ramstad og Birrithe Jngebrichtsdatter,

de indstemte saavel som provene blef paaraabte mens iche møtte, foreleggis til neste ting at møde til sagen at svare.

Othe og Arne Hanssønner ladet ved bøgdelensmanden Jacob Rusch stemne Niels og Jens Jsaachssønner formedelst at de udj Maafleßen har optagen en boedør og ud af boen udtagen endeel lefver, til vidner ere indvarslede Lars Ramstad og Birrithe Jngebrichtsdatter, de indstemte saavel som provene blef paaraabte mens iche møtte, foreleggis til neste ting at møde til sagen at svare.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Christian Jacobsøn ladet atter igien ved lensmanden Jacob Rusch indstemne Maren Giesnes for uloflig fædrift med videre hvorom udj Tingprotocollen fol. 2 findis indført,

citanten møtte udj rette med en forlig passerit d. 29 Juny 1709, hvilchen blef læst:

hertil at svare møtte Enchen Maren Giesnes og sagde sig iche at ville efterkomme den forlig, men rette sig efter den marchegang som schede d. 9 May Anno 1642: ermelte Christian Jacobsøn paastod dom saaledis dennesinde afsagt:

Enddog Enchen Maren Geisnes vel har fortient at hun for sin fortræden modvillighed udj at efterlefve den forlig som schede paa Giesnes d. 29 Juny Anno 1709, vel har fortient at blifve tilfunden at udrede de bøder, som udj ermelte forlig findis indførte

Jche dismindre forschaanes hun derfor denne gang, af sær aarsage, dog paa den maade at hun herefter holder sig for ermelte forlig udj alle maader efterretlig, hvis iche scheer, da maa hun ervente sig den straf og bøder som til ermelte forlig mentionerer.

Belangende den afgift til penger 6 ort som husmanden Michel Hæstvigen hertildags til Enchen Maren Giesnes har betallet, da betaller hand den aarlig herefter saaledis, nemlig 3 ort: til Christian Jacobsøn og 3 ort til Enchen.

Christian Jacobsøn ladet atter igien ved lensmanden Jacob Rusch indstemne Maren Giesnes for uloflig fædrift med videre hvorom udj Tingprotocollen fol. 2 findis indført, citanten møtte udj rette med en forlig passerit d. 29 Juny 1709, hvilchen blef læst: hertil at svare møtte Enchen Maren Giesnes og sagde sig iche at ville efterkomme den forlig, men rette sig efter den marchegang som schede d. 9 May Anno 1642: ermelte Christian Jacobsøn paastod dom saaledis dennesinde afsagt: Enddog Enchen Maren Geisnes vel har fortient at hun for sin fortræden modvillighed udj at efterlefve den forlig som schede paa Giesnes d. 29 Juny Anno 1709, vel har fortient at blifve tilfunden at udrede de bøder, som udj ermelte forlig findis indførte Jche dismindre forschaanes hun derfor denne gang, af sær aarsage, dog paa den maade at hun herefter holder sig for ermelte forlig udj alle maader efterretlig, hvis iche scheer, da maa hun ervente sig den straf og bøder som til ermelte forlig mentionerer. Belangende den afgift til penger 6 ort som husmanden Michel Hæstvigen hertildags til Enchen Maren Giesnes har betallet, da betaller hand den aarlig herefter saaledis, nemlig 3 ort: til Christian Jacobsøn og 3 ort til Enchen.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Hands ærværdighed Prousten, Magister Just Tyrholm, ladet ved Johannes Blix og Niels Johansøn Kiil loufmeßigvis indvarsle Villich Hendrichsøn formedelst at hand iche har brugt sin gaarde-

<side 11a>

part saaledis som hands bøxelseddel hannem tilholder,

den indstemte møtte personlig for retten med bekiendelse at hand var en fattig mand der iche hafde raad til at saae sin gaardepart udj, maatte derfor nest afvichte aar tage laattesæd 1/2 vog af sin grande Joen Nielsøn, lofvede dette heretter iche at ville giøre, paa Proustens vejne svarede fogden

Melchior Mejer og paastod at udj sagen maatte afsigis en dom afsagt

Niels Johansøn Kiils forseelße bestaaende endel derudj at hand iche har søgt sin Ombudsmand om assistence med sædekorns forstrechning, men det samme tagit imod lovens forbiud, hos andre, hvorfore hand vel kunde blifve straffældig efter loven, men som hand er en saa fattig venlig mand, blifver hand dennesinde for strafen forschaanet, dog paa den maade at hand herefter retter sig efter loven og sin bøxelseddel saaledis som begge deeler hannem tilholder under hands gaardepartis fæstis forbrydelße

Hands ærværdighed Prousten, Magister Just Tyrholm, ladet ved Johannes Blix og Niels Johansøn Kiil loufmeßigvis indvarsle Villich Hendrichsøn formedelst at hand iche har brugt sin gaarde- part saaledis som hands bøxelseddel hannem tilholder, den indstemte møtte personlig for retten med bekiendelse at hand var en fattig mand der iche hafde raad til at saae sin gaardepart udj, maatte derfor nest afvichte aar tage laattesæd 1/2 vog af sin grande Joen Nielsøn, lofvede dette heretter iche at ville giøre, paa Proustens vejne svarede fogden Melchior Mejer og paastod at udj sagen maatte afsigis en dom afsagt Niels Johansøn Kiils forseelße bestaaende endel derudj at hand iche har søgt sin Ombudsmand om assistence med sædekorns forstrechning, men det samme tagit imod lovens forbiud, hos andre, hvorfore hand vel kunde blifve straffældig efter loven, men som hand er en saa fattig venlig mand, blifver hand dennesinde for strafen forschaanet, dog paa den maade at hand herefter retter sig efter loven og sin bøxelseddel saaledis som begge deeler hannem tilholder under hands gaardepartis fæstis forbrydelße

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Baar Theraach og Michel Hildringen møtte for retten og tilstoed at de nogle gange loufmeßigvis hafde udj rette kaldet Niels Moen formedelst at hand iche har villet efterlefve den forlig og dom som er passerit angaaende den saltkedel som hand hafde stycherbrut med videre herom saaledis afsagt.

Uanseet at citanterne har bevist at intet paa deris side er forsømt ved stefnemaal og paatale til Niels Gaut Moen for den saltkedel som hand hafde nedbrut og forderfvet, Saa i hvor retten og iligemaade har gifvet allermueligste dilation at den inciterede kunde enten svare eller rette for sig saa straxens eller udj mindelighed, er dog alt forgiefvis og at retten iche schal ramme andet end det som loufformeligt er afsigis.

Effterdj Niels Gaut Moen hverchen har villet beqvemme sig til at efterkomme den forlig som schede paa Eiternes d. 26 septembr. Anno 1710 at hand inden

<side 11b>

October maanets udgang derefter paa egen bekaastning igien schulle forfærdige den forderfvede saltkedel citanterne ej uden schade og forlis. ej heller den dom som blef af retten afsagt paa Edshov d. 26 Juny Anno 1711, at hand til citanterne for tilføjede schade schulle betalle 4 Rdr og udj omkaastning 1 Rdr., men gifvet de samme aarsage til rettens søgning ofver sig paa ny igien ej uden større omkaastning og tieds spilde,

da for at lade Niels Gaut Moen forstaa at saadan hands modvillighed og rettens kiendelsis foracht er aldelis utiladelig og at forekomme hos andre it ont exempel til effterfølgelße, fornyis herved den forhen af retten afsagde dom saaledis at Niels Gaut Moen betaller de derudj indførte 4 Rdr. og udj omkaastning 2 Rdr. og for hands modvilighed at hand iche har effterlefvet den forhen afsagde dom, bøder hand 3 lod sølf alt 15 dager effter dommens forkyndelse under execution efter loven:

Baar Theraach og Michel Hildringen møtte for retten og tilstoed at de nogle gange loufmeßigvis hafde udj rette kaldet Niels Moen formedelst at hand iche har villet efterlefve den forlig og dom som er passerit angaaende den saltkedel som hand hafde stycherbrut med videre herom saaledis afsagt. Uanseet at citanterne har bevist at intet paa deris side er forsømt ved stefnemaal og paatale til Niels Gaut Moen for den saltkedel som hand hafde nedbrut og forderfvet, Saa i hvor retten og iligemaade har gifvet allermueligste dilation at den inciterede kunde enten svare eller rette for sig saa straxens eller udj mindelighed, er dog alt forgiefvis og at retten iche schal ramme andet end det som loufformeligt er afsigis. Effterdj Niels Gaut Moen hverchen har villet beqvemme sig til at efterkomme den forlig som schede paa Eiternes d. 26 septembr. Anno 1710 at hand inden October maanets udgang derefter paa egen bekaastning igien schulle forfærdige den forderfvede saltkedel citanterne ej uden schade og forlis. ej heller den dom som blef af retten afsagt paa Edshov d. 26 Juny Anno 1711, at hand til citanterne for tilføjede schade schulle betalle 4 Rdr og udj omkaastning 1 Rdr., men gifvet de samme aarsage til rettens søgning ofver sig paa ny igien ej uden større omkaastning og tieds spilde, da for at lade Niels Gaut Moen forstaa at saadan hands modvillighed og rettens kiendelsis foracht er aldelis utiladelig og at forekomme hos andre it ont exempel til effterfølgelße, fornyis herved den forhen af retten afsagde dom saaledis at Niels Gaut Moen betaller de derudj indførte 4 Rdr. og udj omkaastning 2 Rdr. og for hands modvilighed at hand iche har effterlefvet den forhen afsagde dom, bøder hand 3 lod sølf alt 15 dager effter dommens forkyndelse under execution efter loven:

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Lauritz Pedersøn Holt ladet ved bøgdelensmanden Christopher Christensøn loufmeßigvis indstemne Karen Christensdatter for gield efter en udj retten lagde specialreigning paa Debit 352 Rdr. 1 ort: 12 Sk: Credit 320 Rdr. 2 ort: 3 Sk: pro resto debit 31 Rdr. 3 ort: 9 Sk:

Den indstemte møtte personlig for retten og blef for hende ord fra ord oplæst den udj retten lefverede reining paa Debit og credit, hvilchen hun tilstod at være richtig undtagen 22 Rdr. som hun til Lauritz Pedersøns kieriste schal hafve lefverit og 7 1/2 Rdr. 16 Sk: som hun til hannem self udj Folden schal hafve lefverit,

paa citantens vejne møtte udj retten bøgdelensmanden Jacob Rusch hvilchen paastod dom til betalning afsagt

Effterdj Karen Christensdatter for retten bekiender at hafve betalt til H^r Lauritz Pedersøn og hands kieriste som tilforn findis indført. penger 29 Rdr. 2 ort: 16 Sk: hvilche udj rejningen iche findis anførte, da bør hun til nestholdende høsteting bevise enten med qviteringer eller prouf ermelte penger at være lefverede.

Lauritz Pedersøn Holt ladet ved bøgdelensmanden Christopher Christensøn loufmeßigvis indstemne Karen Christensdatter for gield efter en udj retten lagde specialreigning paa Debit 352 Rdr. 1 ort: 12 Sk: Credit 320 Rdr. 2 ort: 3 Sk: pro resto debit 31 Rdr. 3 ort: 9 Sk: Den indstemte møtte personlig for retten og blef for hende ord fra ord oplæst den udj retten lefverede reining paa Debit og credit, hvilchen hun tilstod at være richtig undtagen 22 Rdr. som hun til Lauritz Pedersøns kieriste schal hafve lefverit og 7 1/2 Rdr. 16 Sk: som hun til hannem self udj Folden schal hafve lefverit, paa citantens vejne møtte udj retten bøgdelensmanden Jacob Rusch hvilchen paastod dom til betalning afsagt Effterdj Karen Christensdatter for retten bekiender at hafve betalt til Hr Lauritz Pedersøn og hands kieriste som tilforn findis indført. penger 29 Rdr. 2 ort: 16 Sk: hvilche udj rejningen iche findis anførte, da bør hun til nestholdende høsteting bevise enten med qviteringer eller prouf ermelte penger at være lefverede.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

<side 12a>

Jens Jensøn Schanche ladet ved bøgdelensmanden Michel Gundbiørnßen loufmeßigvis stemne Hans Fornes for gield til penger 21 Rdr. 3 ort 8 sk: og enddog den indstemte iche møtte for retten eller nogen paa hands vejne, iche dismindre effterdj gielden befindis at være richtig

Da tilfindis Hans Fornes af sine bois midler samme gield at betalle 15 dager efter dommens forkyndelse under atferd efter loven, dog saaledis at fogden først nyder prioriteten udj hands boeits midler for resterende schatter saavit hands schattebog forklarer.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Jacob Rusch hafde atter igien til dette ting ved Peder Pedersøn Mulstad og Haachen Fosaasen loufmeßigvis indstemne Maren Ellingsdatter Fosaasen, for nogle ærrørige ord, hvorom udj Protocollen tilforn findis indført,

den indstemte blef efter loven paaraabt mens iche møtte, hvorfore af citanten blef paastaaen dom afsagt:

Sagen optagis til doms til den 24 July førstkommendis, da samme dom for parterne paa Nærøe ledingsberg schal blifve afsagt:

Jacob Rusch hafde atter igien til dette ting ved Peder Pedersøn Mulstad og Haachen Fosaasen loufmeßigvis indstemne Maren Ellingsdatter Fosaasen, for nogle ærrørige ord, hvorom udj Protocollen tilforn findis indført, den indstemte blef efter loven paaraabt mens iche møtte, hvorfore af citanten blef paastaaen dom afsagt: Sagen optagis til doms til den 24 July førstkommendis, da samme dom for parterne paa Nærøe ledingsberg schal blifve afsagt:

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Hands velærværdig hed Prousten, Magister Just Tyrholm, ladet stemne Peder Prestvigen og Halfri Pedersdatter angaaende nogle nærgaaende ord som ermelte Peder hafde angifvet for prousten om Halfri Pedersdatter, at hun schulle tilbede goveitrene, og bruge signerj med videre hvorom og Peder Præstvigen udj retten under sin haand har lefverit it schrift, og effterdj til dette foregifvende iche findis noget bevisligt, ej eller kand noget utilbørligt eller uschicheligt ofverbevisis

Halfri Pedersdatter som personlig møtte for retten med besværing ofver Peder Prestvigen, som af had til hende og mand hafde forebringet saadant for Prousten, paa hvis vejne fogden Melchior Meyer svarede, da blef tingsøgende almue til spurt om de viste at Halfri Pedersdatter tilbad govejterne eller brugte signerj med videre,

hertil blef svaret at

<side 12b>

ingen viste med Halfri Pedersdatter andet end det som en Fattig ærlig qvinde vel sømmer og anstaar udj alle maader.

Peder Præstvigen møtte personlig for retten, og referede sig til sit schrift, mens kunde iche med prouf ofverbeviße hende noget usømmeligt.

fogden paastoed dom afsagt

Effterdj dette ofver Halfri Pedersdatter for retten indførte klagemaal, og af had opdichtet beschyldning, beroer allene paa en person nemlig Peder Præstvigen, foruden allerringiste bevis udj nogen maade, herforuden kand iche fornemmis at den beschylte nogen enten med ord eller gierninger har beschadiget: Thi kand retten udj en saa mørch sag Halfri Pedersdatter intet nachdeeligt paadømme, men hun all den stund intet betydeligere om hende opdagis, farer herfra sagisløs.

Dog recommenderis af retten hendis omgiengelße og tilsiun disimidlertied dette stæds ærværdige guds ords tienere, som hende med guds ord og sacramenterne betiener om noget usømmeligt og uchristeligt hos hende efter denne dag schulle fornemmis. Og efterdj Halfri Pedersdatter formedelst dette Peder Præstvigens forebringende, dog uden bevis, er geraaden udj bøgderychte og videre fortræd, da erachtis for billigt og ret at denne fattige qvinde, til en ringe reperation for tilføjet spat og schade nyder hos Peder Præstvigen Rdr hvilchen hand med Rdrs bøders udgifvelße for rettens foracht og modvillig udeblifvelße betaller 15 dager efter dommens forkyndelse under execution.

Hands velærværdig hed Prousten, Magister Just Tyrholm, ladet stemne Peder Prestvigen og Halfri Pedersdatter angaaende nogle nærgaaende ord som ermelte Peder hafde angifvet for prousten om Halfri Pedersdatter, at hun schulle tilbede goveitrene, og bruge signerj med videre hvorom og Peder Præstvigen udj retten under sin haand har lefverit it schrift, og effterdj til dette foregifvende iche findis noget bevisligt, ej eller kand noget utilbørligt eller uschicheligt ofverbevisis Halfri Pedersdatter som personlig møtte for retten med besværing ofver Peder Prestvigen, som af had til hende og mand hafde forebringet saadant for Prousten, paa hvis vejne fogden Melchior Meyer svarede, da blef tingsøgende almue til spurt om de viste at Halfri Pedersdatter tilbad govejterne eller brugte signerj med videre, hertil blef svaret at ingen viste med Halfri Pedersdatter andet end det som en Fattig ærlig qvinde vel sømmer og anstaar udj alle maader. Peder Præstvigen møtte personlig for retten, og referede sig til sit schrift, mens kunde iche med prouf ofverbeviße hende noget usømmeligt. fogden paastoed dom afsagt Effterdj dette ofver Halfri Pedersdatter for retten indførte klagemaal, og af had opdichtet beschyldning, beroer allene paa en person nemlig Peder Præstvigen, foruden allerringiste bevis udj nogen maade, herforuden kand iche fornemmis at den beschylte nogen enten med ord eller gierninger har beschadiget: Thi kand retten udj en saa mørch sag Halfri Pedersdatter intet nachdeeligt paadømme, men hun all den stund intet betydeligere om hende opdagis, farer herfra sagisløs. Dog recommenderis af retten hendis omgiengelße og tilsiun disimidlertied dette stæds ærværdige guds ords tienere, som hende med guds ord og sacramenterne betiener om noget usømmeligt og uchristeligt hos hende efter denne dag schulle fornemmis. Og efterdj Halfri Pedersdatter formedelst dette Peder Præstvigens forebringende, dog uden bevis, er geraaden udj bøgderychte og videre fortræd, da erachtis for billigt og ret at denne fattige qvinde, til en ringe reperation for tilføjet spat og schade nyder hos Peder Præstvigen Rdr hvilchen hand med Rdrs bøders udgifvelße for rettens foracht og modvillig udeblifvelße betaller 15 dager efter dommens forkyndelse under execution.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Fogden Melchior Mejer paa forrige fogeds Jacob Jespersøn vejne tilkiendegaf fra det det Høykongelig Rentecammer at hafve erlanget eendeel manglers poster, tilspurde derfore laurettet og tingsøgede almue om dennem er vitterligt at nogen kongelig uviße indkomster

<side 13a>

er forfalden for det aar 1710, saasom arfveløds gods, ??? eller ?? penge for midlers udførsel af riget, forlodspenger for arfs for fløtning fra kongens ind paa proprietary gods, vacante qvarten penger, strandvrag eller deslige,

hertil svarede laurettet og den tingsøgende almue at det iche var dennem vitterligt at noget af alt for indførte var forfalden for indførte aar vor paa it tingsvidne blef begieret.

Fogden Melchior Mejer paa forrige fogeds Jacob Jespersøn vejne tilkiendegaf fra det det Høykongelig Rentecammer at hafve erlanget eendeel manglers poster, tilspurde derfore laurettet og tingsøgede almue om dennem er vitterligt at nogen kongelig uviße indkomster er forfalden for det aar 1710, saasom arfveløds gods, ??? eller ?? penge for midlers udførsel af riget, forlodspenger for arfs for fløtning fra kongens ind paa proprietary gods, vacante qvartenpenger, strandvrag eller deslige, hertil svarede laurettet og den tingsøgende almue at det iche var dennem vitterligt at noget af alt for indførte var forfalden for indførte aar vor paa it tingsvidne blef begieret.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Jligemaade tilspurte fogden Melchior Mejer tingsøgende almue om det iche var dennem vitterligt at Niels Olsøn Strømsøe og Margrethe Andersdatter af Nærøe prestegield, som nest afvichte aar har begaaen lejermaals forseelße, iche ere saa fattige og nødlidende at de søger gotfolch paa bøgden om underholdning og føde, hvor udofver intet til bøder hos dennem var at erholde, desligiste om de iche efter loven ere strafede med fængsel paa Kroppen,

alt dette at komme ofverens med sandhed bejaede laurettet og tingsøgende almue, hvorpaa tingsvidne blef begiærit.

Jligemaade tilspurte fogden Melchior Mejer tingsøgende almue om det iche var dennem vitterligt at Niels Olsøn Strømsøe og Margrethe Andersdatter af Nærøe prestegield, som nest afvichte aar har begaaen lejermaals forseelße, iche ere saa fattige og nødlidende at de søger gotfolch paa bøgden om underholdning og føde, hvor udofver intet til bøder hos dennem var at erholde, desligiste om de iche efter loven ere strafede med fængsel paa Kroppen, alt dette at komme ofverens med sandhed bejaede laurettet og tingsøgende almue, hvorpaa tingsvidne blef begiærit.