Kildeavskrifter

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Pros Lauritzøn ladet ved bøgdelensmanden og Poul Schej til dette ting igien loufmeßigvis indstemne Jørgen Pedersøn Øjelsvolden for gield hvorom udj tingprotocollen fol. 8 findis indført,

den indstemt møtte udj rette med adschillige forebringende særlig iche at hafve oppebaaret endel varer som udj landschyldbogen findis indført, paa Pros Lauritzøns vejne møtte udj rette Christen Hellesøn Himo og udj rette lefverede endeel documenter som udj acten schal blifve indført, derefter paastod dom,

optagis til d. 7 July.

Pros Lauritzøn ladet ved bøgdelensmanden og Poul Schej til dette ting igien loufmeßigvis indstemne Jørgen Pedersøn Øjelsvolden for gield hvorom udj tingprotocollen fol. 8 findis indført, den indstemt møtte udj rette med adschillige forebringende særlig iche at hafve oppebaaret endel varer som udj landschyldbogen findis indført, paa Pros Lauritzøns vejne møtte udj rette Christen Hellesøn Himo og udj rette lefverede endeel documenter som udj acten schal blifve indført, derefter paastod dom, optagis til d. 7 July.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Svend Selleg ladet ved Joen Vigen og Jens Eidet loufmeßigvis stemne Jacob Ofvismarchen formedelst at hand nest afvichte 4^de pintzedag har nedslaen ved en bordflaadning hands laxegarn som i det samme blef borte,

den indstemte møtte iche ej eller nogen paa hands vejne foreleggis derfor til neste ting at møde.

Svend Selleg ladet ved Joen Vigen og Jens Eidet loufmeßigvis stemne Jacob Ofvismarchen formedelst at hand nest afvichte 4de pintzedag har nedslaen ved en bordflaadning hands laxegarn som i det samme blef borte, den indstemte møtte iche ej eller nogen paa hands vejne foreleggis derfor til neste ting at møde.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Olle Myrmo ladet ved lensmanden Christen Himo og Lars Halfvermo, loufmeßigvis indstemne Keel Furre for 7 ort som hand schulle endnu restere paa sin søsters Marthe Arensdatters vejne,

den indstemte Keel Furre møtte udj rette aflagde sin æed pengene at hafve betalt til ermelte Marthe Arensdatter, derfor frikient for samme pengers tilsvarelße

Olle Myrmo ladet ved lensmanden Christen Himo og Lars Halfvermo, loufmeßigvis indstemne Keel Furre for 7 ort som hand schulle endnu restere paa sin søsters Marthe Arensdatters vejne, den indstemte Keel Furre møtte udj rette aflagde sin æed pengene at hafve betalt til ermelte Marthe Arensdatter, derfor frikient for samme pengers tilsvarelße

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

fogden tilspurte tingsøgende almue om dennem er vitterligt at Størter Urstad, og qvindfolchet som hand har beligget, nafnlig Margrethe Larsdatter, samt Siur Thomesøn Qvalstad som har beligget Elen Jsraelsdatter, har formue til at svare højere bøder end de har betalt, nemlig den første 4 Rdr. den anden 5 Rdr. den 3^ie 6 Rdr. og den 4^de 4 Rdr. desligiste om de for resten iche ere strafede med fengsel paa Kroppen,

[begiert tingsvidne]

fogden tilspurte tingsøgende almue om dennem er vitterligt at Størster Urstad, og qvindfolchet som hand har beligget, nafnlig Margrethe Larsdatter, samt Siur Thomesøn Qvalstad som har beligget Elen Jsraelsdatter, har formue til at svare højere bøder end de har betalt, nemlig den første 4 Rdr. den anden 5 Rdr. den 3ie 6 Rdr. og den 4de 4 Rdr. desligiste om de for resten iche ere strafede med fengsel paa Kroppen, [begiert tingsvidne]

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Jligemaade blef til spurt almuen om Astri Schiørland som er beligget af Joen Himo har formue til at svare højere bøder end de betalte 4 Rdr.

begiert tingsvidne

Jligemaade blef til spurt almuen om Astri Schiørland som er beligget af Joen Himo har formue til at svare højere bøder end de betalte 4 Rdr. begiert tingsvidne

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

<side 15b>

Udj den sag imellem Pros Lauritzøn paa den eene og Jørgen Øjesvolden paa den anden side saaledis dømt og afsagt:

Jeg har igiennemseet de udj rette lefverede schrifter og særlig Pros Lauritzøns rejning, hvilchen kommer ofverens med Jørgen Pedersøns landschyldbog, og seer deraf at ermelte at ermelte Jørgen Pedersøn søgis for gield til penger 19 Rdr. 8 Sk: men som Jørgen Pedersøn disputerer noget udj landschyldbogen indført, der ej uden Pros Lauritzøns nærværelse kand bifaldis, beroer dermed til anstundende høsteting, da parterne her for retten hafver igien at møde,

Jmidlertied blifver Pros Lauritzøn frem for andre prioriterit saavel udj Jørgens Pedersøns paa Øjesvolden staaende stue, som andre hands midler være sig med hvad nafn de næfinis kand til sagens udgang, hvad sig angaar de 2^de kiøer som Jørgen Pedersøn til sig har annammet, da bør hand de samme saa straxens paa Søerhoj at lefvere, og eftersom Jørgen Pedersøn har bekommet af Lars Joensøn in Junio Anno 1712 rede penger 16 Rrd. hvilchet hands egen hændig qvitering, af bøgdelensmanden Christen Himo underschrefvet udvißer, da som hand udj samme qvitering belofver at ville entvige sin paaboende plads paa gaarden Øjesvolden nest afvichte vaar, der endnu iche er scheed, da bør hand samme sit løfte inden Jullij maanets udgang at efterkomme saaledis som hand vil være ansvarlig om nogen medstridig hed hos hannem schulle findis til pladsens entvigelse

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1713 den 11 July blef holden sageting paa ordinaire tingstæd Ofvergaard tilstædeværende Kongelig May^ts foged Melchior Mejer, samt efterschrefne laurettismænd nemlig: Jngebricht Helbostad, Hemming Kalnes, Peder Tinglum, Niels Grythen, Thoer Zither, Anfind Kaldal, Anders Holstad og Aumund Staføfnet, hvor da blef forrettet som efter følger.

Anno 1713 den 11 July blef holden sageting paa ordinaire tingstæd Ofvergaard tilstædeværende Kongelig Mayts foged Melchior Mejer, samt efterschrefne laurettismænd nemlig: Jngebricht Helbostad, Hemming Kalnes, Peder Tinglum, Niels Grythen, Thoer Zither, Anfind Kaldal, Anders Holstad og Aumund Staføfnet, hvor da blef forrettet som efter følger.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

fogden loed forkynde de forordninger og befallninger som paa forrige tingstæder ere publicerede og udj Protocollen indførte.

fogden loed forkynde de forordninger og befallninger som paa forrige tingstæder ere publicerede og udj Protocollen indførte.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

<side 16a>

Einer Biørgum ladet atter igien loufmeßigvis ved Hemming Kalnes og Niels Buvarp stemne Knudt Kalnes for gield til penger 2 Rdr.

den indstemte blef efter loven paaraabt, mens iche møtte self, eller nogen paa hands vejne til stæfne maalet at svare,

paa citantens vejne møtte bøgdelensmanden Aage Andersøn og paastod dom afsagd

Effterdj Knudt Kalnes befindis tvende ganger loufligen for denne ræt at være indstemt, og hverchen hand self eller nogen paa hands vejne har ladet sig finde til louflig stemnemaal at svare, da som loven iche tillader lengere opsættelße, tilfindis Knudt Kalnes at betalle indbemelte 2 Rdr. med omkaastning 2 ort: 15 dager efter dommens forkyndelse under adfær efter loven.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anders Jellen har til dette ting, saavel som nest afvichte ting ved Hemming Kalnes og Niels Buvarp lofligen ladet stemne Knudt Kalnes for gield til penger 5 ort:

den indstemte blef efter loven paaraabt men iche møtte,

og efftersom hand 2^de gange befindis louflig at være i rette kaldet, da tilfindis hand ermelte 5 ort med omkaastning 2 ort at betale 15 dager efter dommens forkyndelse under execution landsloven gemæs.

Anders Jellen har til dette ting, saavel som nest afvichte ting ved Hemming Kalnes og Niels Buvarp lofligen ladet stemne Knudt Kalnes for gield til penger 5 ort: den indstemte blef efter loven paaraabt men iche møtte, og efftersom hand 2de gange befindis louflig at være i rette kaldet, da tilfindis hand ermelte 5 ort med omkaastning 2 ort at betale 15 dager efter dommens forkyndelse under execution landsloven gemæs.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1713 den 24 July efter Velbaarne Her EstatsRaads og Stiftbefallingsmands Her Jfver van Ahnens høyrespective befalling af dato Trundhiem d. 21 Juny blef holden rætterting paa Nærøe ledingsberg, tilstædeværende Kongelig May^ts foged Melchior Meyer, samt efterschrefne laurettismænd nemlig: Torsten Sund, Michel Torstad, Olle Fier, Brønnild Kolfvereid, Niels Stene, Jzaach Biøraaen, Arne Nachling, og Peder Mulstad, hvor da blef forrettet som følger:

Anno 1713 den 24 July efter Velbaarne Her EstatsRaads og Stiftbefallingsmands Her Jfver van Ahnens høyrespective befalling af dato Trundhiem d. 21 Juny blef holden rætterting paa Nærøe ledingsberg, tilstædeværende Kongelig Mayts foged Melchior Meyer, samt efterschrefne laurettismænd nemlig: Torsten Sund, Michel Torstad, Olle Fier, Brønnild Kolfvereid, Niels Stene, Jzaach Biøraaen, Arne Nachling, og Peder Mulstad, hvor da blef forrettet som følger:

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

forkynt forordningen om fischetienden udj Trundhiems stift, daterit Friderichsborg dend 23 Juny Anno 1710.

forkynt forordningen om fischetienden udj Trundhiems stift, daterit Friderichsborg dend 23 Juny Anno 1710.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Jtem en befalning fra Stiftamtmanden og Biscopen til Prousterj angaaende forordningen: med Videre daterit Trundh.

Jtem en befalning fra Stiftamtmanden og Biscopen til Prousterj angaaende forordningen: med Videre daterit Trundh.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

<side 16b>

Jligemaade en befalning fra Stiftamtmanden angaaende rettens holdelße paa Nærøe ledingsberg med videre, samme befalning er daterit Trundhiem dend 21 Juny Anno 1713.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Endelig en forordning om adschillige extra schatters paabiudelße j Norge for aar 1713, daterit Husum d. 14 Juny 1713.

Endelig en forordning om adschillige extra schatters paabiudelße j Norge for aar 1713, daterit Husum d. 14 Juny 1713.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

herefter fremkom endeel tingsøgende almue med besværinger of ver ermelte forordning med videre som effterfølger:

Først at en eller 2 mænder kand hafve fischet 6 à 10 voger fisch, og de samme iche faa indschibet enten til Trundhiem eller Bergen forend de tiendeberettigede erlanger kundschab at være ofver værendis ved indschibningen, hvilchet falder tungt og kaastbart, helst efterdj endeel tiendeberettigede ere fra os boende 6 à 8 miler

For det andet naar fischen blifver fortiendet og passeersæddel erlangis, da naar fishen enten selgis til bogerschabet eller rettigheden lefveris, maa passerseddelen til den første lefveris, i hvor lidet partie end blifver lefverit, og af resten maa svaris tiende atter igien hvor udofver vi ofte maa svare tienden tvende gange. saasom fischen undertiden til 2^de à 3^de kand blifve saalt

For det tredje at almuen tilbiuder endeel borgere deris ringe fisch til kiøbs, men de den iche vil kiøbe med mindre tienden aftagis af de selgende, ja endel borgere siger at de iche vil kiøbe nogen fisch, saalenge tienden schal lefveris ved udschibnigen, hvor udofver almuen iche kand erlange penger til kongelig schatter og andre rettigheders afbetalning, hvilche de udj diße vanschelige krigs tider storligen behøfver.

Beder der hos at de tiendeberettigede denne gang vilde annamme tienden efter loufen og efter gammel sedvane, paa det de resten af deris hid til bierget forende fisch kunde faa af handlet saavel til Kongelig May^ts og andre retigheders aftalning, som til under-

<side 17a>

holdning og føde til sig qvinder og børn med videre. for det 4^de at som Deris Kongelig Maj^st ved denne allernaadigst udgangen forordn<ing> særligen vil hafve øjemerche paa Kirchernis conservation og deris indkomsters rættighed og forbedring, da kand vi sandfærdelig og allerunderdanigst tilkiendegifve at baade deris May^st Kircherne og præsterne herved tager en stor schade, hvilchet de tiendeberettigede hertildags vel har fornummet, og herefter dags kand fornemne.

hertil at svare møtte de Tiendeberettige her paa stæden, nemlig Mag. Just Tyrholm, Jacob Jespersøn og Pros Larsøn, at de iche torde uderstaa sig til at ofvertræde den allernaadigst udgangen forordning og anden høyøfrigheds befalning, men almuen at maa rette sig efter forordningen med deris tiendeydelße, hvor imod almuen endnu som tilforn udj den tredje post begierer at deris tiende af dennem maatte blifve indlagt udj tiendeboden til nærmere resolutions paafølge, End ydermere begiærer almuen at ermelte poster ved en aller undranigst suppliqve til Deris Kongelig May^st matte blifve andraget.

herefter fremkom endeel tingsøgende almue med besværinger of ver ermelte forordning med videre som effterfølger: Først at en eller 2 mænder kand hafve fischet 6 à 10 voger fisch, og de samme iche faa indschibet enten til Trundhiem eller Bergen forend de tiendeberettigede erlanger kundschab at være ofver værendis ved indschibningen, hvilchet falder tungt og kaastbart, helst efterdj endeel tiendeberettigede ere fra os boende 6 à 8 miler For det andet naar fischen blifver fortiendet og passeersæddel erlangis, da naar fishen enten selgis til bogerschabet eller rettigheden lefveris, maa passerseddelen til den første lefveris, i hvor lidet partie end blifver lefverit, og af resten maa svaris tiende atter igien hvor udofver vi ofte maa svare tienden tvende gange. saasom fischen undertiden til 2de à 3de kand blifve saalt For det tredje at almuen tilbiuder endeel borgere deris ringe fisch til kiøbs, men de den iche vil kiøbe med mindre tienden aftagis af de selgende, ja endel borgere siger at de iche vil kiøbe nogen fisch, saalenge tienden schal lefveris ved udschibnigen, hvor udofver almuen iche kand erlange penger til kongelig schatter og andre rettigheders afbetalning, hvilche de udj diße vanschelige krigs tider storligen behøfver. Beder derhos at de tiendeberettigede denne gang vilde annamme tienden efter loufen og efter gammel sedvane, paa det de resten af deris hid til bierget forende fisch kunde faa af handlet saavel til Kongelig Mayts og andre retigheders aftalning, som til under- holdning og føde til sig qvinder og børn med videre. for det 4de at som Deris Kongelig Majst ved denne allernaadigst udgangen forordn særligen vil hafve øjemerche paa Kirchernis conservation og deris indkomsters rættighed og forbedring, da kand vi sandfærdelig og allerunderdanigst tilkiendegifve at baade deris Mayst Kircherne og præsterne herved tager en stor schade, hvilchet de tiendeberettigede hertildags vel har fornummet, og herefter dags kand fornemne. hertil at svare møtte de Tiendeberettige her paa stæden, nemlig Mag. Just Tyrholm, Jacob Jespersøn og Pros Larsøn, at de iche torde uderstaa sig til at ofvertræde den allernaadigst udgangen forordning og anden høyøfrigheds befalning, men almuen at maa rette sig efter forordningen med deris tiendeydelße, hvor imod almuen endnu som tilforn udj den tredje post begierer at deris tiende af dennem maatte blifve indlagt udj tiendeboden til nærmere resolutions paafølge, End ydermere begiærer almuen at ermelte poster ved en aller undranigst suppliqve til Deris Kongelig Mayst matte blifve andraget.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1713 d. 25 July

Anno 1713 d. 25 July

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

blef udj den sag imellem Haachen Stene paa den ene og Niels Hammeren paa den anden side saaledis dømt og afsagt

Effterdj Niels Hammeren er blefven ofverbevist med loufaste vidner at hands fæ er af forsømmelße kommen udj Haachen Stenis boe hafve og derefter mænds schiøn giort schade til 2 ort, da bør Niels Hundhammeren ermelte, 2 ort med omkaastning in alles 5 ort at betalle inden 15 dager under execution efter lofven,

blef udj den sag imellem Haachen Stene paa den ene og Niels Hammeren paa den anden side saaledis dømt og afsagt Effterdj Niels Hammeren er blefven ofverbevist med loufaste vidner at hands fæ er af forsømmelße kommen udj Haachen Stenis boe hafve og derefter mænds schiøn giort schade til 2 ort, da bør Niels Hundhammeren ermelte, 2 ort med omkaastning in alles 5 ort at betalle inden 15 dager under execution efter lofven,

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Samme dag blef udj den Sag imellem Erich Ryem og Benth ibdm saaledis dennesinde dømt og afsagt.

Efterdj imellem Erich Ryem og Benth ibidm med deris qvinder og de andre paa gaarden boende grander hertildags har været stor uenighed og trætte, hvortil de alle

<side 17b>

har gifvet nogen uenighed og aarsage, Da som all christen øfrighed bør være omhyggelig for at fred og eenighed kand blifve stiftet, formanis ermelte Ryums opsiddere med deris hustrue og børn at de herefter lefver som det gode christne og naboer vel sømmer og anstaar, hvis iche til høstetinget en merchelig forandring scheer, schal retten finde sig foraarsaget at gribe til saadanne midler som vel schal forschafe dem den roe de søger efter, og den løn deris gierning kand forschylde.

Samme dag blef udj den Sag imellem Erich Ryem og Benth ibdm saaledis dennesinde dømt og afsagt. Efterdj imellem Erich Ryem og Benth ibidm med deris qvinder og de andre paa gaarden boende grander hertildags har været stor uenighed og trætte, hvortil de alle har gifvet nogen uenighed og aarsage, Da som all christen øfrighed bør være omhyggelig for at fred og eenighed kand blifve stiftet, formanis ermelte Ryums opsiddere med deris hustrue og børn at de herefter lefver som det gode christne og naboer vel sømmer og anstaar, hvis iche til høstetinget en merchelig forandring scheer, schal retten finde sig foraarsaget at gribe til saadanne midler som vel schal forschafe dem den roe de søger efter, og den løn deris gierning kand forschylde.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Udj den sag imellem Jacob Rusch paa den eene og Maren Ellingsdatter paa den anden side er saaledis dennesinde dømt og afsagt.

Effterdj Maren Ellingsdatter nest afvichte høst udj Klungervigen og gotfolchis nærværelse har ladet endeel løße og ubesindede ord falde af sin mund, Jacob Rush og hands anrørende til nachdeel og schimt, hvilche nachdelige ord hun ogsaa for de 2^de beschichelsismænd nemlig Arne Nachling og Joen Storvede har tilstaaen hannem at ville ofverbevise,

Da som 3^de gange loufligen har været udj rette kaldet og hverchen hun self eller nogen paa hendis vejne har ladet sig finde til sagen at svare, bør ermelte Maren Ellingsdatter saadan sin forseelße hos Jacob Rusch at afbede paa nestholdende Edshov sageting, og da bekiende at hun med hannem iche andet ved end det som en ærlig mand vel sømmer og anstaar, og derforuden at betalle udj omkaastning 1 Rdr.

Jmidlertied bør dette saaledis af hende talt iche komme Jacob Rusch eller nogen hands anrørende til nachdeel og schimt paa deris ærlige nafn og rychte udj nogen maade.

Udj den sag imellem Jacob Rusch paa den eene og Maren Ellingsdatter paa den anden side er saaledis dennesinde dømt og afsagt. Effterdj Maren Ellingsdatter nest afvichte høst udj Klungervigen og gotfolchis nærværelse har ladet endeel løße og ubesindede ord falde af sin mund, Jacob Rush og hands anrørende til nachdeel og schimt, hvilche nachdelige ord hun ogsaa for de 2de beschichelsismænd nemlig Arne Nachling og Joen Storvede har tilstaaen hannem at ville ofverbevise, Da som 3de gange loufligen har været udj rette kaldet og hverchen hun self eller nogen paa hendis vejne har ladet sig finde til sagen at svare, bør ermelte Maren Ellingsdatter saadan sin forseelße hos Jacob Rusch at afbede paa nestholdende Edshov sageting, og da bekiende at hun med hannem iche andet ved end det som en ærlig mand vel sømmer og anstaar, og derforuden at betalle udj omkaastning 1 Rdr. Jmidlertied bør dette saaledis af hende talt iche komme Jacob Rusch eller nogen hands anrørende til nachdeel og schimt paa deris ærlige nafn og rychte udj nogen maade.