Kildeavskrifter

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

David Aarboen aflet barn for tiden med Jngeborre Biørum,

bøder efter loven 3 Rdr. 1 ort: 12 schilling

David Aarboen aflet barn for tiden med Jngeborre Biørum, bøder efter loven 3 Rdr. 1 ort: 12 schilling

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Gudol Hamnes beligget Anna Olsdatter, og som forseelsen er tilstaaen, og derpaa er udstaaen Kirchens disciplin, saa tilfindis enhver af dem at svare sin fulde bøder efter loven, nemlig drengen 12 Rdr. og Qvindfolchet 6 Rdr. hafver de iche middel til bøderne, da det anderledis efter loven at uundgielde

Gudol Hamnes beligget Anna Olsdatter, og som forseelsen er tilstaaen, og derpaa er udstaaen Kirchens disciplin, saa tilfindis enhver af dem at svare sin fulde bøder efter loven, nemlig drengen 12 Rdr. og Qvindfolchet 6 Rdr. hafver de iche middel til bøderne, da det anderledis efter loven at uundgielde

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

<side 20b>

Mads Mognsøn Sellevig er indstemt for begangen lejermaals forseelße med Gundille Larsdatter, og efterdj forseelsen er tilstaaen, og derfore ud staaen Kirchens disciplin saa tilfindis enfver af dennem at svare sine fulde bøder efter loven, nemlig drengen 12 Rdr. og tøsen 6 Rr: hafver de iche midler til bøderne da det anderledis at undgielde

Mads Mognsøn Sellevig er indstemt for begangen lejermaals forseelße med Gundille Larsdatter, og efterdj forseelsen er tilstaaen, og derfore ud staaen Kirchens disciplin saa tilfindis enfver af dennem at svare sine fulde bøder efter loven, nemlig drengen 12 Rdr. og tøsen 6 Rr: hafver de iche midler til bøderne da det anderledis at undgielde

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Jacob Jespersøn ladet ved bøgdelensmanden stefne efterschrefne for gield nemlig: Anders Aarnes 2 ort, Joen Vinseth 2 Rdr. 1 ort 12 Sk: Marthe Husvigen 1 Rdr. Efven Vestgaard 2 Rdr.

de indstemte blef efter loven paaraabte mens iche møtte, foreleggis til neste ting at møde.

Jacob Jespersøn ladet ved bøgdelensmanden stefne efterschrefne for gield nemlig: Anders Aarnes 2 ort, Joen Vinseth 2 Rdr. 1 ort 12 Sk: Marthe Husvigen 1 Rdr. Efven Vestgaard 2 Rdr. de indstemte blef efter loven paaraabte mens iche møtte, foreleggis til neste ting at møde.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Jligemaade er indstemt ved Hans Lehn Christen Gulvigen for gield 4 Rdr. 2 ort: 2 Sk: Erich Vemundvig 5 ort,

foreleggis til neste ting ogsaa at møde efterdj de nu iche møder.

Jligemaade er indstemt ved Hans Lehn Christen Gulvigen for gield 4 Rdr. 2 ort: 2 Sk: Erich Vemundvig 5 ort, foreleggis til neste ting ogsaa at møde efterdj de nu iche møder.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Tron Pedersøn ladet ved bøgdelensmanden Baltzer Mentzøn loufmesigvis indstemne Hendrich Faxdal formedelst at hand har saaen paa gaarden Stene hos hands landbonde Joen 1 vog byg,

den indstemte møtte for retten med forseelsens tilstaaelse og lovens undergifvelße,

Tron Pedersøn møtte udj rette og paastoed dom saaledis afsagt

Det var den i retten Kallede Hendrich Faxdals schyldighed iche at hafve saait noget hos Tron Pedersøns landbonde Joen Stene med mindre hand først hafde erlanget Jord Hos bundens bevilling dertil, men som dette iche er scheed, da efter lofvens pag 510, Art. 33 dømmis samme korn til Tron Pedersøn hiemfalden, saa bør og Hendrich Nielsøn efter lovens pag. 169 Art. 17 at betale landnam, alt under execution efter loven.

Tron Pedersøn ladet ved bøgdelensmanden Baltzer Mentzøn loufmesigvis indstemne Hendrich Faxdal formedelst at hand har saaen paa gaarden Stene hos hands landbonde Joen 1 vog byg, den indstemte møtte for retten med forseelsens tilstaaelse og lovens undergifvelße, Tron Pedersøn møtte udj rette og paastoed dom saaledis afsagt Det var den i retten Kallede Hendrich Faxdals schyldighed iche at hafve saait noget hos Tron Pedersøns landbonde Joen Stene med mindre hand først hafde erlanget Jord Hos bundens bevilling dertil, men som dette iche er scheed, da efter lofvens pag 510, Art. 33 dømmis samme korn til Tron Pedersøn hiemfalden, saa bør og Hendrich Nielsøn efter lovens pag. 169 Art. 17 at betale landnam, alt under execution efter loven.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Johannes Baruchsøn ladet atter igien ved Bøgdelensmanden Hans Lehn, Erich Hals og Jfver Gulvigen indstemne Johannes Olsøn Flach og Enchen Gulouf Hansdatter at entvige deris paaboende gaard.

Jligemaade har ermelte Johannes og Enche stemt contra Johannes Baruchsøn effter fremlagde brefver i retten at anhøre en dom,

paa Johannes Baruchsøns vejne møtte Procurator

<side 21a>

Hans Nielsøn og indgaf it inleg som er daterit Aarnes 5^te october. Anno 1713,

Jligemaade blef at ermelte Procurator udj rette lefverit it schiøde paa gaarden Flach, som er daterit Fier dend 10^de October Anno 1712, ellers sagde Hans Nielsøn at de 2^de mænd som hafver voret ofverværende da Carsten Fiær paa ny til bød Flachs opsiddere gaarden til Kiøbs nemlig: Joen Biørnsøn Andsøen, og Joen Gabrielsøn Solum nu iche er tilstæde,

Endelig tilspurte Hans Nielsøn tingsøgende almue om det iche var dennem vitterligt at for indførte Johannes Baruchsøn var bois lid og, husvild, samt hafde ingen anden gaard end Flachs /: hvilchet tingsøgende almue bejaede at komme ofvereens med sandhed /: hvilchen hand self vilde boe, hvorpaa hand efter loven tilbød sig at ville aflegge sin æed, som og personlig scheede, hvorefter blef paastaaen dom.

hertil at svare møtte Johannes Olsøn og paa Enchens Vejne hendis Stifsøn Einer Joensøn og begiærede at ingen dom udj sagen maatte blifve afsagt forend deris Fuldmæctig Pros Lauritzøn møtte. afsagt

Sagen optagis til dom til den 16 November førstkommendis da parterne hafver herpaa stæden igien at møde domen at anhøre

Johannes Baruchsøn ladet atter igien ved Bøgdelensmanden Hans Lehn, Erich Hals og Jfver Gulvigen indstemne Johannes Olsøn Flach og Enchen Gulouf Hansdatter at entvige deris paaboende gaard. Jligemaade har ermelte Johannes og Enche stemt contra Johannes Baruchsøn effter fremlagde brefver i retten at anhøre en dom, paa Johannes Baruchsøns vejne møtte Procurator Hans Nielsøn og indgaf it inleg som er daterit Aarnes 5te october. Anno 1713, Jligemaade blef at ermelte Procurator udj rette lefverit it schiøde paa gaarden Flach, som er daterit Fier dend 10de October Anno 1712, ellers sagde Hans Nielsøn at de 2de mænd som hafver voret ofverværende da Carsten Fiær paa ny til bød Flachs opsiddere gaarden til Kiøbs nemlig: Joen Biørnsøn Andsøen, og Joen Gabrielsøn Solum nu iche er tilstæde, Endelig tilspurte Hans Nielsøn tingsøgende almue om det iche var dennem vitterligt at for indførte Johannes Baruchsøn var bois lid og, husvild, samt hafde ingen anden gaard end Flachs /: hvilchet tingsøgende almue bejaede at komme ofvereens med sandhed /: hvilchen hand self vilde boe, hvorpaa hand efter loven tilbød sig at ville aflegge sin æed, som og personlig scheede, hvorefter blef paastaaen dom. hertil at svare møtte Johannes Olsøn og paa Enchens Vejne hendis Stifsøn Einer Joensøn og begiærede at ingen dom udj sagen maatte blifve afsagt forend deris Fuldmæctig Pros Lauritzøn møtte. afsagt Sagen optagis til dom til den 16 November førstkommendis da parterne hafver herpaa stæden igien at møde domen at anhøre

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1713 5 octobr. blef paa gaarden Aarnes udj Foesnes Prestegield, av mig Borger og indvaaner udj Trundhiemb Peder Nidaros, som Kommunikered scrifuen, Rette betient, effter Høiædle og Welbaarne Hr. Etats Raad og stifftbefallingsmand Jfuer von Ahnens gunstige befalling, af negst afuigt 12 September paa en foregaaende Memoriall fra Consumptions forpagteren Mons^r Peder Aalum af dend 11^te negst tilforn, Overværende Kongl. May^ts foged Monsieur Melchior Mejer, tillige med de otte ædsohrne Laug Rettis Mend, saa som, Baar Hovigen, Jngbrit Barstaad, Peder Schrøfstad, Niels ibdm. Torsten Vigdahlen, Olle Oplandet,

<side 21b>

Jngebrit Høchenes, og Joen Fieldseth,

Anno 1713 5 octobr. blef paa gaarden Aarnes udj Foesnes Prestegield, av mig Borger og indvaaner udj Trundhiemb Peder Nidaros, som Kommunikered scrifuen, Rette betient, effter Høiædle og Welbaarne Hr. Etats Raad og stifftbefallingsmand Jfuer von Ahnens gunstige befalling, af negst afuigt 12 September paa en foregaaende Memoriall fra Consumptions forpagteren Monsr Peder Aalum af dend 11te negst tilforn, Overværende Kongl. Mayts foged Monsieur Melchior Mejer, tillige med de otte ædsohrne Laug Rettis Mend, saa som, Baar Hovigen, Jngbrit Barstaad, Peder Schrøfstad, Niels ibdm. Torsten Vigdahlen, Olle Oplandet, Jngebrit Høchenes, og Joen Fieldseth,

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

[… paa en foregaaende Memoriall fra Consumptionsforpagteren Mons^r Peder Aalum af dend 11^te negst tilforn…] Huor da Monsieur Hans Nielsen Medelfart samme Højøfrigheds ordre udj Retten fremlagde til oplesning, som Lest blef;

Derpaa indgaf Ditto fuldmegtig Hans Nielsen dend udtagne stefning, Datteret Trundhiemb d 23^de Aug^st nestleden, Huor ved blifuer indstefnt Singr Hans Larsen Falch, Signr Troen Pedersen, Borgerenchen Sallig Carel Suurvigens, Enchen Sallig Hr. Lars Pettersen Falches og Sognepresten Self Hr. Niels Parelius, at forclare, veed alder huor mange børn, og ved naufn huor mange til tiennistefolch med fleere udj Een huer deres huuse til tienniste og foreetning haver veret for aaret 1712, ligesaa for aaret 1713 som effter forordningen bør andteignes til Consumption med uidere,

Jtem er indkaldet Lensmanden Baldtzer Mentsen at forclare huad hand tillige med dend tingsøgende almue, herom kand vere vitterligt og blifue adspurt i samme Materie,

ligesaa er og Kongl. May^ts Sohrenschrifuer Signr Rasmus Moss blefuen indkaldt at forclare, ei alleene om hand iche har hafft flere folch udj sin tienniste ded aar 1712 end Hr. Niels Parelius udj sit Mandtall har andteigned Mens end og huor mange tiennistefolch hand induehrende aar hafuer hafft,

og Endeligen saa er og lensmanden udj Fladanger fierding, Christopher Halmøen indkaldet for at forclare huad hand om forschrefne borgeres familie Kand blifue tilspurd og vere vidende, alt effter Stefnemaaletz videre bemeld som lest blef;

Hans Nielsen begierede, at Kaldzmendene Thomes Larsen Raaebye Lars Sølfestersen og Bendix Torsen, maatte ved æed afhiemble Stefningens Lovlig forkyndelse, Kaldsmender som melt og Naufngived er frembtsæde for Retten og ved æedz aflegg bekreffted at Stefnemaalet For ved kommede Rigtig og lovlig at vere forkynt,

<side 22a>

undtagen begge Encherne nemblig Enchen Sallig Carel Survigens og Enchen Sallig Hr Lars Pettersen Falches saa velsom Lensmand Baltzer Mentsen og Christopher Halmøen fich ej Copie af Stefnemaallet.

Paa Hr Niels Parelius veigne, møtte hans fuldmegtig Monsieur Michel Danielsen Balle, som svarede at hand Hr. Niels Parelius hafuer gived sine Mandtalle ind till Consumptionsforpagteren Singr Peder Aalum, effter Borgerens schrifftlig andgivelser, som sædvanlig til forige forpagteren er skeed, saaevidt hannem bevist hafuis vered og derforuden Sagens egenschab og dends beschaffenhed staae under Cammerrettens appelation,

Procurator Hans Nielsen Medelfart paa Peder Aalums veigne sagde at det er vist noch, at sognepresten Hr Niels Parelius hafuer til forpagteren, overgived sine mandtaller, men paa huad tied, shall vel vise sig om det er Conform med forordningen, dog dette er en ting, som forpagteren iche saa meged støder sig paa, om de Ellers hafde verret rigtige og funderet paa forordningen, Mens som det deßvere iche er scheed, saa er forpagteren derover geraaden udj en Kostbahr og vidtløfftig Process.

Hvad Ellers andgaar at Handz Ærværdighed Hr Niels Parelius vill sige at hand hafuer indretted sine Mandtaller effter Borgerschabetz schrifftlige andgivelser, som tilforne schall hafve veret sædvanne,

da sagde Procurator Hans Nielsen, at saadan Een sædvanne er ingen lov, Mens tvert imod stridis dend imod forordningens 4^de postes 5 Artic: som med udtrøchte ord siger at sognepresten med tvende av de beste Sognemend, som hand schall tilsig tage, schall og forfatte Et mandtall Over alle de famelier som i hans Sogn og andfortræde Menighed findes, som Consumptionen Betalle bør, i hvilchet Mandtall Sogne-

<side 22b>

prestene ved huer huusholdning, nafn for nafn schall beschrifue, alle de derudj befindende persohner, tienistetiugnede og andre huußet vedkommende, dog alleene Specificere børnene ved aar og alder, under den straf som samme Articell Dicterer, Saafrembt nogen effterladenhed Scheer,

Nu sagde Hans Nielsen, at Hr Niels Parelius effter hans fuldmegtiges Michel Danielsens sigende, Meere Har paaseet, Een saakaldet sædvanne, end Kongens allernaadigste forordning , og denne sædvanne har da forvoldet, iche alleeniste forpagteren, Aldsom Største schade, mens end og er hans Maii^ts Selv i de tider Hand lod oppeberge Consumptionen scheed forkorth, huilched alt yderligere for dend Høikongl. Cammerrett, naarsagen der indkommer, schall blifue tilkiendegiort,

Jmidlertid lod Hans Nielsen andmerche for det første, At sognepresten har selv udelat Af sit eget huus for afuigte aar 1712, Een daatter, tvende søhner som er over tolf aar, Een Reisetienner eller Haamand ved Naufn Jens Dalsgaard for dend første Termin, og for dend sidste Termin Hans nuverende fuldmegtig Michell Danielsen, Een schollemester Hendrich Holm som kom i tienniste primo July; huorfore hand burde andføris for dend siste Termin, Noch er udelat for samme aar, Een amme, Jtem paa Aufuelsgaarden Een pige og Een heststall, dette er da saavidt som betreffuer det Aar 1712;

Ofuer saadan og Andre Sogneprestens Mislige Mandtaller, har det vaaren forpagterens største trang, som hafuer dreveth hannem til Process imod Hr Niels Parelius som og er dend Eene udj heelle Trundhiembs ambt af Prestechabet huorfore hand Endnu til sin Rettes Størche, med stor bekaastning er nød till at udvirche dette tingsvidne, til dend Ende Hand forlangende

<side 23a>

hos fuldmegtigen Mons: Michell Danielsen, det hand paa sin principale ueigne, ville naufngive effter Stefnemaallet formeld, huad tennistefolch, Sognepresten Hr. Niels Parelius hafuer hafft for de Aaringer 1712 og 1713, jtem hans Børn som bør suare effter forordningen,

fuldmegtig Michell Danielsen paa sin Principals Hr Niels Parelius Veigne hertilsvarde, det Mons^r Hans Nielsen tilsiger Hr. Niels Parelius, at hafue udeladt af sit mandtall for Aaret 1712, Een daatter og tvende sønner, item og at hand formelder at Hr Niels Parelius schall hafue nogen Aufuelsgaard, kaldet Wig, saasom hand samme gaard Wig, hafuer en lottings boende paa, som høster auflingen udj huuset, Saa og indføres mig, Jtem nu paa denne tied er Reist til tinge for Hr Niels Parelius at suare, til Consumptions Reigning for Aaret 1712. saasom hand ej er i Hr Nielses tienniste, mens ichun opholder sig, somme tider hoes hr Niels og somme tider hoes hans forældre og venner, i det øfrige at Hans Nielsen paastaar, at hand schulde andgive huad folch og famelie, Hr Niels Parelius haver udj sit brøed, da Kand hand ej forklare dette, saasom Hr Niels Parelius hafuer indretted sine Mandtall for Aaret 1712, saasom hand for Cammerretten vil vise andsvarlig, og hand ei derfore, der om noged kand melde,

Procurator Hans Nielsen replicerede at som Michel Danielsen iche vilde Naufngive Sognepresten Hr Niels Pareliuses folch og famelie effter Stefningens formeld, ligesom hand og helts iche, vilde tilstaae at være udj Hr Nielses Brøed, da dog en huer er videndes herom, at hand har og har hafft sit dette tilhold derfra den siste Termin 1712 og jindvehrende Aar,

saa begierede da Hans Nielsen at Lensmanden Baltzer Mentsen maatte fremkaldes for

<side 23b>

Retten, at forclare effter Stefnemaallet, huad folch her Niels Parelius hafuer hafft udj sitt huus for Aaret 1712 og 1713

Lensmanden Baltzer Mentzen var nerverende udj Retten og blef tilspurt for Retten af Hans Nielsen, om Presten Niels Parelius hafde iche en tiener udj sit brød forleden Aar 1712 ved naufn Jens Dalsgaard som forrettede Prestens ærinde og forretninger, huor for hand af Presten blef enschiched, Baltzer Mentzen sagde her till, at denne Naufngivne persohn Jens Dalsgaard, var udj Presten Hr. Niels Pareliuses tieniste og forrettede Hans forretninger for Aaret 1712: dog Een deell af dette melt Aar, Huad enten hand fich løen heller iche vichtte han ej,

ligesaa blef Baltzer Mentzen tilspurt, om iche hand er vitterlig, det Monsr Michel Danielsen, kom til sognepresten Hr. Niels Parelius udj tieniste Aaret 1712,

Baltzer Mentzen svarede hertil, at hand viste megen vel at Michel Danielsen Kom til Presten Hr. Niels Pareliuses tienniste 1712 aar, og er der endnu, huad enten hand faar løn eller iche viste hand ej,

Hans Nielsen tilspurte lensmanden om hand iche er vitterligst, det sognepresten Hr Niels Parelius, hafde en schollemester ved naufn udj Aaret 1712 Hendrich Holm,

Baltzer Mentzen svarede dertill ja, at det var saaleedes;

ligesaa om hand iche viste at Presten Hr Niels for Aaret 1712 hafde Een amme udj sitt huus,

dertil svarede Baltzer Mentzen, at presten hafde en Amme udj sitt huus 1712 Aar, og var der ichuns Een maanet, og siden fich presten Een huuskonne udj Ammens sted som opføde prestens barn, nogen tid,

Baltzer Mentzen blef endnu tilspurt, om Presten Hr Niels iche hafde tvende pigere som er temelig velvoxen og om hand iche kand see, at dem var over 12 aar gamell

<side 24a>

Baltzer Mentzen dertil suarede hand det iche vistte deres alder, mens var nogenlunde mogen,

Baltzer Mentzen bleffudj tilspurt om presten Hr. Niels Parelius iche hafde tvende søhner Nemlig Olle og Petter som er over 12 Aar;

dertil hand svarede, vichte iche deres alder,

ydermehre blef hand tilspurdte om iche Sognepresten Hr Niels Parelius, hafuer paa sin aufuelsgaard Wig, Een pige og Een Hestestald for Aaret 1712

dertil svarede Baltzer Mentzen noen pige vistte hand iche, Mend vell Een hestestall var der paa gaarden

de samme Spørsmalle giorde Hans Nielsen til Baltzer Mentzen for Aar 1713.

Svarede at Michell Danielsen Kom til Presten Hr. Niels Parelius Aaret 1712 og er der endu, Mens vichte iche om hand fich løn, eller var udj hans tjenniste, for jndvehrende Aar hafuer presten iche nogen Amme, Om Børnene forclarede Baltzer Mentzøn ligesom tilforne er sagt, Paa Aufuelsgaard Wig hafuer Presten Een hestestald, Mens om hand hafuer nogen pige den samme sted vichte hand iche, uden Een gielt tøs som vogter Creaturerne,

ded selv samme tilstoed Olle Sevaldsen Hodøen, at presten hafde Een gielt tøs paa Gaarden Wig,

Hans Nielsen slutede denne proposition og sine giorde spørsmaaller saaleedes, at det er fuldkommen vichst og sandt det Hr Niels Parelius hafuer udelat af sine mandtaller for de Aaringer 1712 og 1713 af sine egne folch og famelie, saasom 2^de sønner for første begge aaret 1712 og 1713: og Een daatter for ded Aar 1712, Jtem 2^de Reisetiennere for begge Aaringerne, Ligesaa Een Amme, og Een tienistetøs paa gaarden Wig, som hand sagde at ded er saa fuldkommen, at ingen kand sige dejmod heldst naar som Sognepresten ved det vill sige sin sandhed derom,

Ellers Begierede Hans Nielsen at Monsieur Hans Larsen Falch effter Stefnemaallet maatte fremkaldes, at giøre sin forClaring paa hues hand

<side 24b>

Kand blifue tilspurd om,

Monsieur Hans Larsen Falch indfandt sig persohnlig for Retten, og blef tilspurdt af Hans Nielsen, huor mange folch hand hafde udj sin tieneste for Aaret 1712 og 1713 af mandz- og qvindespersohner

Hans Larsen Falch her til svarede, at hand hafuer indgived sin forClaring herom til Sognepresten Hr Niels Parelius over huor mange folch hand bør svare Consumption af, det øfrige tienestefolch hand hafuer, svarer hand Consumption af udj Helgelandz Stifft,

Hans Nielsen tilspurte Monsieur Hans Larsen, om hand iche for Aaret 1712 hafde 3^de tiennistedrenge ved Naufn Povel, Christopher og Hans,

Hans Larsen Falch tilstoed at han hafde disse trende drenge, hvilche hand baade her og de Aar paa Helgeland til sin tieniste og brug, hafuer brugt,

Videre blef tilspurt, om Falch iche samme Aar hafde 3^de tienniste piger Naufnl: Anne, Gunnild og Jngeborr, sambt Een Amme,.

Hans Larsen Falch tilstoed at hafue disse 3^de piger og Een Amme udj sin tieniste, og under tiden er dem her og under tiden er dem der nær paa Helgeland, alt til hans tieniste og brug,

ligesaa blef Hans Larsen Falch tilspurt om hand iche her hafde paa hans gaard Sejerstad Een hestestald, huilche hand tilstoed, saasom hand dend til hans gaardz aufling hafde fornøden,

Ydermere blef Falch tilspurt, om hand iche hafde effterschrefne drenge udj tienniste for indvehrende Aar 1713: Nembl: Hans Jensen, Bochel Suendzsøn, Christen Olsen, Hans Frandsen, Pouel Amundsen, Andreas, Christian Jacob og Anders Larsen, Hans Larsen Falch

dertil suarede, at hand hafde, Hans Jensen Bochel Suendz-

<side 25a>

søn, og Hans Frandsen som achtiener og Resten var lejefolch

Endnu blef Falch tilspurdt huor mange tienistepiger hand for det samme Aar hafuer, og om hand iche har effterfølgende nembl: Gunnhild, Maritte, Jngebore, Anne, og Een Amme,

Hans Larsen Falch her tilsuarede, at hand ej andre quindespersohner hafuer af disse naufngivenje uden Jngebore og Een Amme, mens Anne kom fra ham i vaar, mens nu hafuer hand lejed hende paa nye Een kort tied, sagde og at hafue Een hestestall, til hans gaardzbrug

Hans Nielsen reserverte sig ellers om nogen flere tienistefolk hos Mons: Hans Larsen Falch kunde opspørges, som nu iche af samme er Bleven tilstaaet, huorfore hand Endnu Een gang for alle tilspurde Monsieur Falch, om hand da iche for flere tiennistefolch udj sit brød og Tienniste end desse af hannem nu naufngivne, mandz- eller quindespersohner, for de aaringer 1712 og 1713. Alt for at forekomme ald videre vidtløfftighed udj sin tid, huor om hand forventede Falchis Catagorische suar,

Hans Larsen Falch hertil suarede at hand her hafde ej flere tiennere end som han her tilstooet, Mens vell paa Helgeland hafde hand nogle, og der maa hand suare Consumption for dem,

Hans Nielsen proponerede at som Monsieur Falch nu her for Retten offentlig fra Retten haver tilstaaet ej flere tiennere at have udj sit huus og til sit brug end de af ham selv naufngivne, saa achtede da Hans Nielsen paa sin principals veigne, saadant nermeere at undersøge, og om da anderledes maatte befindes, saa maae Mons^r Falch selv tilschrifue sig ald den uleilighed som der af kand endtstaae

Monsieur Tron Pedersen møtte persohnlig effter Stefnemaalets

<side 25b>

og blef tilspurdt af Hans Nielsen, huor mange børn og tiennistefolch, hand hafuer som effter forordningen bør erlegges Consumption af, for de Aaringer 1712 og 1713.

Monsieur Tron Pedersen, her tilsuarede, og refererte sig herom til sin andgifuelser som hand hafuer overlevered til Presten Hr Niels Parelius, baade om Consumptionen, Kopschatt, folcheløen- og schoeschatten, huor effter hand hafuer betalt til Consumptionforpachteren Mons^r Peder Aalum 16 Rdr 1 ort udj Consumption- og folcheschatt,

Hans Nielsen tilspurte Velfornemme Tron Pedersen, om iche effterschrefvne Hans Reisebørn, endnu er under hans forsorrig og over deres 12 Aar, saasom Troen Troensen, Martha, Kirsten, Maren og Mallene Frandsdaatter,

Troen Pedersen suarede dertill, at Troen Troensen og Een af hans døttre er hiemme ved ded lille Borgerbrug hand hafuer, Huor af hand har suared Consumption, de andre Hr. Hans døttre er paa de odelsgaarder hannem tilhørende, huor fra bønderne formedelst Aarmoed og fattigdom hafuer maat quitere, og hand mig leje ved andre Bøndder der af maae suare schatter og andre Rettigheder, og formoder derfore frj;

Hans Nielsen tilspurte Monsieur Troen Pedersen videre, om hand iche hafuer effterschrefne tiennistefolch saasom drenge Nembl Hans, Olle og Joen udj sitt brød og tieniste for aar 1712

Troen Pedersen, Suarede der til, at hand hafuer hafft Hans som var den tid Soldat, desligeste Joen, som er helseløs, huor af hand hafuer Betalt Consumption, og Olle hafuer hand hafft som Een fremvoxen dreng paa sin odelsgaardes, til at indhøste auflingen

<side 26a>

Ydermere spurte Hans Nielsen Troen Pedersen til, huor mange tiennestepiger hand har hafft hiemme eller paa hans odelsgaarder for besagde Aar 1712:

Troen Pedersen der til sagde, at hafde Een pige som undertiden var hiemme og undertiden paa hans Odelsgaard Alte, og Een paa hans Odelsgaard Wig i Fladanger, som hand og ilige maader formoder frj ved en anden bonde, for Aaret 1713 forholder det sig ligeledes som forclaret er, som Mons^r Troen Pedersen selv tilstoed effter adspørsell,

Dereffter blev paa Enchen Sallig Carel Surwigens effter Hans Nielsens Begier paaraabt, huor da lensmanden Hans Leen paa Enchens veigne suarede, at hun sagde sig iche fleere folch at hafue, end hun for presten Hr Niels Parelius hafuer andgivet,

Hans Nielsen tilspurte lensmanden Hans Leen og Baltzer Mentzen, om demmise er vitterligt det Borgerenchen Sallig Carel Survigens, hafde Een dreng ved Naufn Giermund udj sin tieniste Aaret 1712,

huor til de Begge suarede ja, at det var saa i sandhed,

om Enchen iche samme Aar hafde effterschrefne quindfolch udj sin tienniste, saa som, Gaallou, Kirsten, Gunille og Zirj sambt Een tøs ved naufn Birthe som var siug, huor af de 2^de sishte bruger Enchen paa Een lid bondegaard,

begge lensmend suarede at det var saa i sandhet, for Aaret 1713: sagde lensmanden at Enchen hafde selvsamme folch udj sin tieniste som forclaret er, undtagen Gaalou tienner paa een anden steed,

Hans Nielsen begierede at Sogneprest Enchen S^all Hr Carl Pettersen Falches som Hr Nielses vermoder, maatte paaraabes effter Stefnemaallet,

Hendis søn Hans Larsen Falch

<side 26b>

møtte paa hans Moders veigne,

Hans Nielsen tilspurtte Monsieur Falch, om hans kiere moder iche hafde Een dreng udj sin tienniste ved naufn Natan for Aaret 1712

Hans Larsen Falch sagde at hun hafde samme persohn som Knap Kund for tienne fødden,

Hans Nielsen tilspurte Hans Larsen Falch om hans Kiere Moder iche for samme Aar hafde effterschrefne piger, Nembl Magrethe, Lavina og Riborre,

Falch suarede ja at hans Moder havde disse trende Naufngivne piger udj sit brød, mens den Eene var uhelsig,

Ligesaa om hans K. moder iche hafuer paa sin gaard Een hestestald,

Hans Falch suarede ja hun hafde Een til gaardens brug,

Hans Nielsen tilspurde Hans Larsen Falch likeledes for dette Aar 1713:

Hans Larsen Falch suarede at hans Kiere Moder hafde alle disse nefnte folch, undtagen Lavina Margrete drog fra hendes negst forleden July Maanet,

Hans Larsen Falch sagde hellers at hans Moder hafde høyøfrighedz ordre, at vere frj for Consumption, af Sorenschrifver Monsieur Moss som ved Retten var Leveredt,

Begierede Hans Nielsen at Monsieur Moss vill behage at andgive sine folch for de Aaringer 1712 og 1713.

Sohrenschrifueren Monsieur Moss forclarede at hafve effterschrefne tiennistefolch for aaret 1712 Neml. 2^de drenge og 3^de piger. ligesaa for Aaret 1713 som sagt er. Velfornemme Mand Singr:

Johan Pedersen møtte iche effter stefnemaallet, og iche heller møder nogen paa hans veigne,

Hans Nielsen tilspurde lensmanden Christopher Halmøen, om hand iche er vidende at Singr: Johan Pedersen for det Aar 1712 har hafft effterschrefne

<side 27a>

tiennere og folch, saasom Hr. Jacob Angels Dagtter Abell Olßdaatter, Maren S^all Peder Haachildsen, Christen Jensen Herslebs daatter i Fossen, Tienistedrengene Roald, Axell og Olle, jtem tienistetøser og huor mange,

Lensmanden Christopher Halmøen hertil suarede, at disse nefnte persohner var alsammen udj Singr Johan Pedersens tienneste, undtagen Olle var iche udj hans tienniste, for Aaret 1713 hafde Singr Johan Pedersen udj tieneste etter lensmandens beretning, fornembte persohner undtagen Abel og Olle som var er der ifra

Monsieur Pros Larsen møtte etter Stefnemaallet udj sin persohn,

Huor da Hans Nielsen begierede at Mons^r Pros Larsen vilde behage at give sin forClaring huor mange folch alle tiennere hand har hafft udj sin tieniste for dedt Aar: 1712 og 1713.

Monsieur Pros Larsen derpaa indgaf hans schrifftlig Suar Dateret Aarnes tingsted dend 3 octobr 1713: som lest blef;

Hans Nielsen sagde at som Monsieur Pros Larsen iche vill naufngive huad folch hand har hafft for Aaringene 1712 og 1713 saa maatte da forpagteren blifue veed prestens Mandtall for ded Aar 1713, endog samme indrettede Mandtall er irregulair og tuert imod forordningen, i det at sognepresten iche effter forordningen har naufn for naufn Specificeret Een huers tiennistefolch, som alt med dedmeere udj sin tied yderligere schall blifue demonstreret,

og som hand under samme Mandtall fant, Bendix Tovesen Sandvigens Naufn og Zignet underschevet og undertrøgt, saa tilspurte hand nu samme Mand som ved Retten var Nerverende om hand haver schrevet sin haand under samme Mandtall,

dertil svarede

<side 27b>

Bendix Tovesen Nej hand ded iche hafuer schreved, Mens Michel Danielsen ved gich for Retten, at hafue det schrevet,

Hans Nielsen tilspurde Bendix Tovesen om det var med hans ville at Michel Danielsen schulle schrifue hans Naufn under, eller om hand hafuer gived bmte Danielsen ordre der til,

der til svarede Bendix Tovesen at det var aldeeles iche hans ville, Ej eller haver hand givet Michel Danielsen ordre at schrifue det under;

om hand self har trøcst sit zignet under Hr. Nielses mandtall for Aaret 1713, som nu foeretten blef andviste,

sagde Nej,

Hans Nielsen tilspurte Bendix Tovesen paa huad maade hand leverte sit zignet fra sig, der til hans suarede at det blef begieet til at forseigle Eet Mandtall, Mens huad Mandtall det var, viste hand iche, Ei heller var han hær naar der med blev beseigled, Mens sit zignet lefuerte hand til Michel Danielsen paa Foesnes prestegaard,

Hans Nielsen tilspurte Bendix Tovesen, om hand ved huor mange persohner derudj samme mandtall for Aar 1713 er af Sognepresten andført til Consumptions Erlegg: for Een huers famelie som bør suare,

dertil hand suarede det iche at vere vidende i Ringeste maade,

Michel Danielsen paa Hr Nielses veigne, tilspurte Bendix Tovesen, om hand iche med villie leverte til zignet fra sig til at forseigle Consumptions Mandtallet for Aar 1713:

sagde Nej hand viste iche huad mandtall det schulle vere,

Hans Nielsen tilspurte Bendix Tovesen, om hand nogensinde har vaaret med sognepresten Hr Niels Parelius for at efftersee derfvhet huad Een huers famelie av Borgerschabet og deslige haver veret, som burde erlegge Consumption effter forordningen,

der til suarede Bendix Tovesen at hand aldrig haver veret med sognepresten udj

<side 28a>

saadanne forretninger,

Hans Nielsen tilspurdte Bendix Tovesen, om hand kand læse og schrifue shrifft,

der til hand suarede, huerchen kand læse eller schrifue schrifft ej heller har Ringeste forstand derpaa,

Bendix Tovesen blef noch tilspurt, at da nu melde samme Mandtall er bleven trøgt hans zegell, om hand da var tilstede,

suarede Nej;

blef endnu tilspurdt om samme Mandtall nogen sinde for hannem blef oplest før hans Zigneet kom der under,

svarede Nej,

Ydermere blef tilspurdt, om hand endnu ved huad udj samme Mandtall Staar,

svarede Nej,

Michel Danielsen paa Hr Niels Pareliuses veigne suarede her til, at have bekommet Bendix Tovesens Zignette, med de forord at schulle besegle Consumptions Mandtallet for Aar 1713 og huad videre Monsieur Hans Nielsen hafuer bemlt Bendix Toresen tilspurdt, tilmelde iche Consumptionsforordningen,

Hans Nielsen suarede paa denne Materie, at hand omgangens maade ville have sig Reserveret Paa sin Principals veigne, til ved børlig paatall effter loven, og imidlertid ville viße der paa sine Sader,

Monsieur Jochum Scharf møtte persohnlig for retten effter Stefnemaalet, og blef af Hans Nielsen tilspurd, om han iche for det Aar 1712 hafde 4^re af sine Stifbarn hiemme som var over 12 Aar, Nembl Niels, Joen, Anders og Pros Baltzers Sønner

Jochum Scharf suarede, at hand kand bevise, at hand nu paa et par Aars tid ej anden Nering og brug hafft hafuer, end hand lige veed Een anden Bunde brugt sin jord og søgt haffens fischerj, huorfore

<side 28b>

hand og vill formode, naar det dend høibiudende øfrighed sender anddraged, hand da effter Consumptionsforordningen ej meere end andre af almuen bør vere Consumption andsuarlig, og dend liden Nering hand tilforne hafuer hafft, derom haver hand søgt, høiøfrighed s befrielse, at hand derfor iche mere Aarlig schall betalle udj Consumptions, end 6 Rdr 2 ort 16 Sk: hvilchet hand og til denne tid hafuer erlagt, endog hand nu paa tvende Aar, derfore ej hafuer hafft noged brug som Monsieur Scharf self forclarede, og som hand i saa fald effter forordningen, ej er pligtig til Consumptions andsuar, saa iligemaade refererer hand sig til forordningen ej at vere obligeret sine børn og tiennestefolch ved alder og naufn at forclare og Naufngive, hvilchet er saa kortelig huad hand til Singr Peder Aalum Stefne maal hafuer at suare,

Hans Nielsen h?? saa fornøden at lade teigne dette, til en Kort Repliq paa Mons^r Scharfs propositioner, thi først huad sig andgaar, at Monsieur Shcarf sigger, hand iche har nogen anden Nering, end lige veed en bunde, da er dog en hues paa dette sted langt bedre bekiendt, thi hand har baade forleeden og dette Aar vooren med fahrtøj henreist til Christiania eller der omkring, med sine vahrer at forhandle, som en bundemand vel iche letteligen kand giøre, og fordj Kand hand iche med billighed henreigne sig iblandt den gemeene almuens tall, for det andet huad sig andgaar det hand formeener sig at vere frj med at 6 Rdr 2 ort 16 Sk

<side 29a>

udj aarlig Consumption at erlegge, derforn sagde Hans Nielsen, at hand aldeeles iche finder nogen forordning for, mens vill at Monsieur Scharf som bruger Borgerlig brug og handtering tillige med andre af hans stand, bør suare Consumption effter forordningen, saa vel at hans Børn som andre hans tiennistefolch der findis udj hans huus,

Begierede derfor endnu som før at Retten vill tilholde Monsieur Scharf at suohre enten ja eller Nej om hand har de Børn udj sit huus, som forheen er Specificeret eller iche, ligesaa og huad tiennistefolch som af Hans Nielsen Kand blifue Naufngivet, huorom hand afvartede Rettens Kiendelse,

Monsieur Scharf herom Refererete sig til Hans May^ts udgangne forordning,

Eragted,

Jochum Hansen Scharf, saa vell ligesom andre indstefnte, som tilforne har giort forClaring, tilholdes af Retten effter Billighed at suare paa huis hand af Monsieur Hans Nielsen paa Monsieur Peder Aalums veigne Kand blifue tilspurdt, angaaende hans Børn og tiuvende,

Hans Nielsen vilde fornehme hoes Monsieur Scharf om hand vilde fuldbyrde Rettens Eragtning eller iche,

Jochum Scharf suarede Nej, Mens begierede Rettens Eragtning beschreven

Hans Nielsen loed andteigne dette som Een Misagt imod Retten og Kongens lov, i det Jochum Scharf iche ville naufngive eller tilstaae rettens Stefninger hans Børn og hans famelie og tiennistefolch, huorfore

<side 29b>

hand begierrede at Lensmanden Christopher Halmøen som og herom er Stefnet, maatte blifue frembkaldet at suare paa de spørsmalle, som til samme Kunde blifue giort, saa vidt hannem Kand vere vitterligt om Jochum Scharf Børn og Tiennistefolch

og blef da Christopher Halmøen tilspurdt, af Hans Nielsen om iche Jochum Scharf hafde 4^re Stiffsønner hiemme for de Aar 1712 som all var ofuer sine 12 Aar Nembl: Niels, Joen, Anders og Pros Baltzers Sønner,

lensmanden Christopher Halmøen svarede at Jochum Hansen Scharf hafde disse naufngifne 4^re søhner udj sit huus Aar 1712, ligesaa sagde hand at samme 4^re søhner var udj Jochum Scharfes huus dette indvehrende aar 1713.

Hans Nielsen endnu tilspurde lensmanden Christopher Halmøen, om iche Jochum Scharf forleds 1712 Aar hafde Een tiennistedreng ved naufn Olle,

svarede at der var Een dreng som hette Olle, og Een tieneste tøs og for det Aar 1713 sagde lensmanden at Jochum Scharf hafde samme dreng Olle og Een tøs udj sin tienneste,

Om alt dette som nu for Retten var passeret, begierede fuldmegtigen Hans Nielsen paa Monsieur Peder Aalums veigne Et tingsvjdne som af Retten blef bevilget;

[… paa en foregaaende Memoriall fra Consumptionsforpagteren Monsr Peder Aalum af dend 11te negst tilforn…] Huor da Monsieur Hans Nielsen Medelfart samme Højøfrigheds ordre udj Retten fremlagde til oplesning, som Lest blef; Derpaa indgaf Ditto fuldmegtig Hans Nielsen dend udtagne stefning, Datteret Trundhiemb d 23de Augst nestleden, Huor ved blifuer indstefnt Singr Hans Larsen Falch, Signr Troen Pedersen, Borgerenchen Sallig Carel Suurvigens, Enchen Sallig Hr. Lars Pettersen Falches og Sognepresten Self Hr. Niels Parelius, at forclare, veed alder huor mange børn, og ved naufn huor mange til tiennistefolch med fleere udj Een huer deres huuse til tienniste og foreetning haver veret for aaret 1712, ligesaa for aaret 1713 som effter forordningen bør andteignes til Consumption med uidere, Jtem er indkaldet Lensmanden Baldtzer Mentsen at forclare huad hand tillige med dend tingsøgende almue, herom kand vere vitterligt og blifue adspurt i samme Materie, ligesaa er og Kongl. Mayts Sohrenschrifuer Signr Rasmus Moss blefuen indkaldt at forclare, ei alleene om hand iche har hafft flere folch udj sin tienniste ded aar 1712 end Hr. Niels Parelius udj sit Mandtall har andteigned Mens end og huor mange tiennistefolch hand induehrende aar hafuer hafft, og Endeligen saa er og lensmanden udj Fladanger fierding, Christopher Halmøen indkaldet for at forclare huad hand om forschrefne borgeres familie Kand blifue tilspurd og vere vidende, alt effter Stefnemaaletz videre bemeld som lest blef; Hans Nielsen begierede, at Kaldzmendene Thomes Larsen Raaebye Lars Sølfestersen og Bendix Torsen, maatte ved æed afhiemble Stefningens Lovlig forkyndelse, Kaldsmender som melt og Naufngived er frembtsæde for Retten og ved æedz aflegg bekreffted at Stefnemaalet For ved kommede Rigtig og lovlig at vere forkynt, undtagen begge Encherne nemblig Enchen Sallig Carel Survigens og Enchen Sallig Hr Lars Pettersen Falches saa velsom Lensmand Baltzer Mentsen og Christopher Halmøen fich ej Copie af Stefnemaallet. Paa Hr Niels Parelius veigne, møtte hans fuldmegtig Monsieur Michel Danielsen Balle, som svarede at hand Hr. Niels Parelius hafuer gived sine Mandtalle ind till Consumptionsforpagteren Singr Peder Aalum, effter Borgerens schrifftlig andgivelser, som sædvanlig til forige forpagteren er skeed, saaevidt hannem bevist hafuis vered og derforuden Sagens egenschab og dends beschaffenhed staae under Cammerrettens appelation, Procurator Hans Nielsen Medelfart paa Peder Aalums veigne sagde at det er vist noch, at sognepresten Hr Niels Parelius hafuer til forpagteren, overgived sine mandtaller, men paa huad tied, shall vel vise sig om det er Conform med forordningen, dog dette er en ting, som forpagteren iche saa meged støder sig paa, om de Ellers hafde verret rigtige og funderet paa forordningen, Mens som det deßvere iche er scheed, saa er forpagteren derover geraaden udj en Kostbahr og vidtløfftig Process. Hvad Ellers andgaar at Handz Ærværdighed Hr Niels Parelius vill sige at hand hafuer indretted sine Mandtaller effter Borgerschabetz schrifftlige andgivelser, som tilforne schall hafve veret sædvanne, da sagde Procurator Hans Nielsen, at saadan Een sædvanne er ingen lov, Mens tvert imod stridis dend imod forordningens 4de postes 5 Artic: som med udtrøchte ord siger at sognepresten med tvende av de beste Sognemend, som hand schall tilsig tage, schall og forfatte Et mandtall Over alle de famelier som i hans Sogn og andfortræde Menighed findes, som Consumptionen Betalle bør, i hvilchet Mandtall Sogne- prestene ved huer huusholdning, nafn for nafn schall beschrifue, alle de derudj befindende persohner, tienistetiugnede og andre huußet vedkommende, dog alleene Specificere børnene ved aar og alder, under den straf som samme Articell Dicterer, Saafrembt nogen effterladenhed Scheer, Nu sagde Hans Nielsen, at Hr Niels Parelius effter hans fuldmegtiges Michel Danielsens sigende, Meere Har paaseet, Een saakaldet sædvanne, end Kongens allernaadigste forordning , og denne sædvanne har da forvoldet, iche alleeniste forpagteren, Aldsom Største schade, mens end og er hans Maiits Selv i de tider Hand lod oppeberge Consumptionen scheed forkorth, huilched alt yderligere for dend Høikongl. Cammerrett, naarsagen der indkommer, schall blifue tilkiendegiort, Jmidlertid lod Hans Nielsen andmerche for det første, At sognepresten har selv udelat Af sit eget huus for afuigte aar 1712, Een daatter, tvende søhner som er over tolf aar, Een Reisetienner eller Haamand ved Naufn Jens Dalsgaard for dend første Termin, og for dend sidste Termin Hans nuverende fuldmegtig Michell Danielsen, Een schollemester Hendrich Holm som kom i tienniste primo July; huorfore hand burde andføris for dend siste Termin, Noch er udelat for samme aar, Een amme, Jtem paa Aufuelsgaarden Een pige og Een heststall, dette er da saavidt som betreffuer det Aar 1712; Ofuer saadan og Andre Sogneprestens Mislige Mandtaller, har det vaaren forpagterens største trang, som hafuer dreveth hannem til Process imod Hr Niels Parelius som og er dend Eene udj heelle Trundhiembs ambt af Prestechabet huorfore hand Endnu til sin Rettes Størche, med stor bekaastning er nød till at udvirche dette tingsvidne, til dend Ende Hand forlangende hos fuldmegtigen Mons: Michell Danielsen, det hand paa sin principale ueigne, ville naufngive effter Stefnemaallet formeld, huad tennistefolch, Sognepresten Hr. Niels Parelius hafuer hafft for de Aaringer 1712 og 1713, jtem hans Børn som bør suare effter forordningen, fuldmegtig Michell Danielsen paa sin Principals Hr Niels Parelius Veigne hertilsvarde, det Monsr Hans Nielsen tilsiger Hr. Niels Parelius, at hafue udeladt af sit mandtall for Aaret 1712, Een daatter og tvende sønner, item og at hand formelder at Hr Niels Parelius schall hafue nogen Aufuelsgaard, kaldet Wig, saasom hand samme gaard Wig, hafuer en lottings boende paa, som høster auflingen udj huuset, Saa og indføres mig, Jtem nu paa denne tied er Reist til tinge for Hr Niels Parelius at suare, til Consumptions Reigning for Aaret 1712. saasom hand ej er i Hr Nielses tienniste, mens ichun opholder sig, somme tider hoes hr Niels og somme tider hoes hans forældre og venner, i det øfrige at Hans Nielsen paastaar, at hand schulde andgive huad folch og famelie, Hr Niels Parelius haver udj sit brøed, da Kand hand ej forklare dette, saasom Hr Niels Parelius hafuer indretted sine Mandtall for Aaret 1712, saasom hand for Cammerretten vil vise andsvarlig, og hand ei derfore, der om noged kand melde, Procurator Hans Nielsen replicerede at som Michel Danielsen iche vilde Naufngive Sognepresten Hr Niels Pareliuses folch og famelie effter Stefningens formeld, ligesom hand og helts iche, vilde tilstaae at være udj Hr Nielses Brøed, da dog en huer er videndes herom, at hand har og har hafft sit dette tilhold derfra den siste Termin 1712 og jindvehrende Aar, saa begierede da Hans Nielsen at Lensmanden Baltzer Mentsen maatte fremkaldes for Retten, at forclare effter Stefnemaallet, huad folch her Niels Parelius hafuer hafft udj sitt huus for Aaret 1712 og 1713 Lensmanden Baltzer Mentzen var nerverende udj Retten og blef tilspurt for Retten af Hans Nielsen, om Presten Niels Parelius hafde iche en tiener udj sit brød forleden Aar 1712 ved naufn Jens Dalsgaard som forrettede Prestens ærinde og forretninger, huor for hand af Presten blef enschiched, Baltzer Mentzen sagde her till, at denne Naufngivne persohn Jens Dalsgaard, var udj Presten Hr. Niels Pareliuses tieniste og forrettede Hans forretninger for Aaret 1712: dog Een deell af dette melt Aar, Huad enten hand fich løen heller iche vichtte han ej, ligesaa blef Baltzer Mentzen tilspurt, om iche hand er vitterlig, det Monsr Michel Danielsen, kom til sognepresten Hr. Niels Parelius udj tieniste Aaret 1712, Baltzer Mentzen svarede hertil, at hand viste megen vel at Michel Danielsen Kom til Presten Hr. Niels Pareliuses tienniste 1712 aar, og er der endnu, huad enten hand faar løn eller iche viste hand ej, Hans Nielsen tilspurte lensmanden om hand iche er vitterligst, det sognepresten Hr Niels Parelius, hafde en schollemester ved naufn udj Aaret 1712 Hendrich Holm, Baltzer Mentzen svarede dertill ja, at det var saaleedes; ligesaa om hand iche viste at Presten Hr Niels for Aaret 1712 hafde Een amme udj sitt huus, dertil svarede Baltzer Mentzen, at presten hafde en Amme udj sitt huus 1712 Aar, og var der ichuns Een maanet, og siden fich presten Een huuskonne udj Ammens sted som opføde prestens barn, nogen tid, Baltzer Mentzen blef endnu tilspurt, om Presten Hr Niels iche hafde tvende pigere som er temelig velvoxen og om hand iche kand see, at dem var over 12 aar gamell Baltzer Mentzen dertil suarede hand det iche vistte deres alder, mens var nogenlunde mogen, Baltzer Mentzen bleffudj tilspurt om presten Hr. Niels Parelius iche hafde tvende søhner Nemlig Olle og Petter som er over 12 Aar; dertil hand svarede, vichte iche deres alder, ydermehre blef hand tilspurdte om iche Sognepresten Hr Niels Parelius, hafuer paa sin aufuelsgaard Wig, Een pige og Een Hestestald for Aaret 1712 dertil svarede Baltzer Mentzen noen pige vistte hand iche, Mend vell Een hestestall var der paa gaarden de samme Spørsmalle giorde Hans Nielsen til Baltzer Mentzen for Aar 1713. Svarede at Michell Danielsen Kom til Presten Hr. Niels Parelius Aaret 1712 og er der endu, Mens vichte iche om hand fich løn, eller var udj hans tjenniste, for jndvehrende Aar hafuer presten iche nogen Amme, Om Børnene forclarede Baltzer Mentzøn ligesom tilforne er sagt, Paa Aufuelsgaard Wig hafuer Presten Een hestestald, Mens om hand hafuer nogen pige den samme sted vichte hand iche, uden Een gielt tøs som vogter Creaturerne, ded selvsamme tilstoed Olle Sevaldsen Hodøen, at presten hafde Een gielt tøs paa Gaarden Wig, Hans Nielsen slutede denne proposition og sine giorde spørsmaaller saaleedes, at det er fuldkommen vichst og sandt det Hr Niels Parelius hafuer udelat af sine mandtaller for de Aaringer 1712 og 1713 af sine egne folch og famelie, saasom 2de sønner for første begge aaret 1712 og 1713: og Een daatter for ded Aar 1712, Jtem 2de Reisetiennere for begge Aaringerne, Ligesaa Een Amme, og Een tienistetøs paa gaarden Wig, som hand sagde at ded er saa fuldkommen, at ingen kand sige dejmod heldst naar som Sognepresten ved det vill sige sin sandhed derom, Ellers Begierede Hans Nielsen at Monsieur Hans Larsen Falch effter Stefnemaallet maatte fremkaldes, at giøre sin forClaring paa hues hand Kand blifue tilspurd om, Monsieur Hans Larsen Falch indfandt sig persohnlig for Retten, og blef tilspurdt af Hans Nielsen, huor mange folch hand hafde udj sin tieneste for Aaret 1712 og 1713 af mandz- og qvindespersohner Hans Larsen Falch her til svarede, at hand hafuer indgived sin forClaring herom til Sognepresten Hr Niels Parelius over huor mange folch hand bør svare Consumption af, det øfrige tienestefolch hand hafuer, svarer hand Consumption af udj Helgelandz Stifft, Hans Nielsen tilspurte Monsieur Hans Larsen, om hand iche for Aaret 1712 hafde 3de tiennistedrenge ved Naufn Povel, Christopher og Hans, Hans Larsen Falch tilstoed at han hafde disse trende drenge, hvilche hand baade her og de Aar paa Helgeland til sin tieniste og brug, hafuer brugt, Videre blef tilspurt, om Falch iche samme Aar hafde 3de tienniste piger Naufnl: Anne, Gunnild og Jngeborr, sambt Een Amme,. Hans Larsen Falch tilstoed at hafue disse 3de piger og Een Amme udj sin tieniste, og under tiden er dem her og under tiden er dem der nær paa Helgeland, alt til hans tieniste og brug, ligesaa blef Hans Larsen Falch tilspurt om hand iche her hafde paa hans gaard Sejerstad Een hestestald, huilche hand tilstoed, saasom hand dend til hans gaardz aufling hafde fornøden, Ydermere blef Falch tilspurt, om hand iche hafde effterschrefne drenge udj tienniste for indvehrende Aar 1713: Nembl: Hans Jensen, Bochel Suendzsøn, Christen Olsen, Hans Frandsen, Pouel Amundsen, Andreas, Christian Jacob og Anders Larsen, Hans Larsen Falch dertil suarede, at hand hafde, Hans Jensen Bochel Suendz- søn, og Hans Frandsen som achtiener og Resten var lejefolch Endnu blef Falch tilspurdt huor mange tienistepiger hand for det samme Aar hafuer, og om hand iche har effterfølgende nembl: Gunnhild, Maritte, Jngebore, Anne, og Een Amme, Hans Larsen Falch her tilsuarede, at hand ej andre quindespersohner hafuer af disse naufngivenje uden Jngebore og Een Amme, mens Anne kom fra ham i vaar, mens nu hafuer hand lejed hende paa nye Een kort tied, sagde og at hafue Een hestestall, til hans gaardzbrug Hans Nielsen reserverte sig ellers om nogen flere tienistefolk hos Mons: Hans Larsen Falch kunde opspørges, som nu iche af samme er Bleven tilstaaet, huorfore hand Endnu Een gang for alle tilspurde Monsieur Falch, om hand da iche for flere tiennistefolch udj sit brød og Tienniste end desse af hannem nu naufngivne, mandz- eller quindespersohner, for de aaringer 1712 og 1713. Alt for at forekomme ald videre vidtløfftighed udj sin tid, huor om hand forventede Falchis Catagorische suar, Hans Larsen Falch hertil suarede at hand her hafde ej flere tiennere end som han her tilstooet, Mens vell paa Helgeland hafde hand nogle, og der maa hand suare Consumption for dem, Hans Nielsen proponerede at som Monsieur Falch nu her for Retten offentlig fra Retten haver tilstaaet ej flere tiennere at have udj sit huus og til sit brug end de af ham selv naufngivne, saa achtede da Hans Nielsen paa sin principals veigne, saadant nermeere at undersøge, og om da anderledes maatte befindes, saa maae Monsr Falch selv tilschrifue sig ald den uleilighed som der af kand endtstaae Monsieur Tron Pedersen møtte persohnlig effter Stefnemaalets og blef tilspurdt af Hans Nielsen, huor mange børn og tiennistefolch, hand hafuer som effter forordningen bør erlegges Consumption af, for de Aaringer 1712 og 1713. Monsieur Tron Pedersen, her tilsuarede, og refererte sig herom til sin andgifuelser som hand hafuer overlevered til Presten Hr Niels Parelius, baade om Consumptionen, Kopschatt, folcheløen- og schoeschatten, huor effter hand hafuer betalt til Consumptionforpachteren Monsr Peder Aalum 16 Rdr 1 ort udj Consumption- og folcheschatt, Hans Nielsen tilspurte Velfornemme Tron Pedersen, om iche effterschrefvne Hans Reisebørn, endnu er under hans forsorrig og over deres 12 Aar, saasom Troen Troensen, Martha, Kirsten, Maren og Mallene Frandsdaatter, Troen Pedersen suarede dertill, at Troen Troensen og Een af hans døttre er hiemme ved ded lille Borgerbrug hand hafuer, Huor af hand har suared Consumption, de andre Hr. Hans døttre er paa de odelsgaarder hannem tilhørende, huor fra bønderne formedelst Aarmoed og fattigdom hafuer maat quitere, og hand mig leje ved andre Bøndder der af maae suare schatter og andre Rettigheder, og formoder derfore frj; Hans Nielsen tilspurte Monsieur Troen Pedersen videre, om hand iche hafuer effterschrefne tiennistefolch saasom drenge Nembl Hans, Olle og Joen udj sitt brød og tieniste for aar 1712 Troen Pedersen, Suarede der til, at hand hafuer hafft Hans som var den tid Soldat, desligeste Joen, som er helseløs, huor af hand hafuer Betalt Consumption, og Olle hafuer hand hafft som Een fremvoxen dreng paa sin odelsgaardes, til at indhøste auflingen Ydermere spurte Hans Nielsen Troen Pedersen til, huor mange tiennestepiger hand har hafft hiemme eller paa hans odelsgaarder for besagde Aar 1712: Troen Pedersen der til sagde, at hafde Een pige som undertiden var hiemme og undertiden paa hans Odelsgaard Alte, og Een paa hans Odelsgaard Wig i Fladanger, som hand og ilige maader formoder frj ved en anden bonde, for Aaret 1713 forholder det sig ligeledes som forclaret er, som Monsr Troen Pedersen selv tilstoed effter adspørsell, Dereffter blev paa Enchen Sallig Carel Surwigens effter Hans Nielsens Begier paaraabt, huor da lensmanden Hans Leen paa Enchens veigne suarede, at hun sagde sig iche fleere folch at hafue, end hun for presten Hr Niels Parelius hafuer andgivet, Hans Nielsen tilspurte lensmanden Hans Leen og Baltzer Mentzen, om demmise er vitterligt det Borgerenchen Sallig Carel Survigens, hafde Een dreng ved Naufn Giermund udj sin tieniste Aaret 1712, huor til de Begge suarede ja, at det var saa i sandhed, om Enchen iche samme Aar hafde effterschrefne quindfolch udj sin tienniste, saa som, Gaallou, Kirsten, Gunille og Zirj sambt Een tøs ved naufn Birthe som var siug, huor af de 2de sishte bruger Enchen paa Een lid bondegaard, begge lensmend suarede at det var saa i sandhet, for Aaret 1713: sagde lensmanden at Enchen hafde selvsamme folch udj sin tieniste som forclaret er, undtagen Gaalou tienner paa een anden steed, Hans Nielsen begierede at Sogneprest Enchen Sall Hr Carl Pettersen Falches som Hr Nielses vermoder, maatte paaraabes effter Stefnemaallet, Hendis søn Hans Larsen Falch møtte paa hans Moders veigne, Hans Nielsen tilspurtte Monsieur Falch, om hans kiere moder iche hafde Een dreng udj sin tienniste ved naufn Natan for Aaret 1712 Hans Larsen Falch sagde at hun hafde samme persohn som Knap Kund for tienne fødden, Hans Nielsen tilspurte Hans Larsen Falch om hans Kiere Moder iche for samme Aar hafde effterschrefne piger, Nembl Magrethe, Lavina og Riborre, Falch suarede ja at hans Moder havde disse trende Naufngivne piger udj sit brød, mens den Eene var uhelsig, Ligesaa om hans K. moder iche hafuer paa sin gaard Een hestestald, Hans Falch suarede ja hun hafde Een til gaardens brug, Hans Nielsen tilspurde Hans Larsen Falch likeledes for dette Aar 1713: Hans Larsen Falch suarede at hans Kiere Moder hafde alle disse nefnte folch, undtagen Lavina Margrete drog fra hendes negst forleden July Maanet, Hans Larsen Falch sagde hellers at hans Moder hafde høyøfrighedz ordre, at vere frj for Consumption, af Sorenschrifver Monsieur Moss som ved Retten var Leveredt, Begierede Hans Nielsen at Monsieur Moss vill behage at andgive sine folch for de Aaringer 1712 og 1713. Sohrenschrifueren Monsieur Moss forclarede at hafve effterschrefne tiennistefolch for aaret 1712 Neml. 2de drenge og 3de piger. ligesaa for Aaret 1713 som sagt er. Velfornemme Mand Singr: Johan Pedersen møtte iche effter stefnemaallet, og iche heller møder nogen paa hans veigne, Hans Nielsen tilspurde lensmanden Christopher Halmøen, om hand iche er vidende at Singr: Johan Pedersen for det Aar 1712 har hafft effterschrefne tiennere og folch, saasom Hr. Jacob Angels Dagtter Abell Olßdaatter, Maren Sall Peder Haachildsen, Christen Jensen Herslebs daatter i Fossen, Tienistedrengene Roald, Axell og Olle, jtem tienistetøser og huor mange, Lensmanden Christopher Halmøen hertil suarede, at disse nefnte persohner var alsammen udj Singr Johan Pedersens tienneste, undtagen Olle var iche udj hans tienniste, for Aaret 1713 hafde Singr Johan Pedersen udj tieneste etter lensmandens beretning, fornembte persohner undtagen Abel og Olle som var er der ifra Monsieur Pros Larsen møtte etter Stefnemaallet udj sin persohn, Huor da Hans Nielsen begierede at Monsr Pros Larsen vilde behage at give sin forClaring huor mange folch alle tiennere hand har hafft udj sin tieniste for dedt Aar: 1712 og 1713. Monsieur Pros Larsen derpaa indgaf hans schrifftlig Suar Dateret Aarnes tingsted dend 3 octobr 1713: som lest blef; Hans Nielsen sagde at som Monsieur Pros Larsen iche vill naufngive huad folch hand har hafft for Aaringene 1712 og 1713 saa maatte da forpagteren blifue veed prestens Mandtall for ded Aar 1713, endog samme indrettede Mandtall er irregulair og tuert imod forordningen, i det at sognepresten iche effter forordningen har naufn for naufn Specificeret Een huers tiennistefolch, som alt med dedmeere udj sin tied yderligere schall blifue demonstreret, og som hand under samme Mandtall fant, Bendix Tovesen Sandvigens Naufn og Zignet underschevet og undertrøgt, saa tilspurte hand nu samme Mand som ved Retten var Nerverende om hand haver schrevet sin haand under samme Mandtall, dertil svarede Bendix Tovesen Nej hand ded iche hafuer schreved, Mens Michel Danielsen ved gich for Retten, at hafue det schrevet, Hans Nielsen tilspurde Bendix Tovesen om det var med hans ville at Michel Danielsen schulle schrifue hans Naufn under, eller om hand hafuer gived bmte Danielsen ordre der til, der til svarede Bendix Tovesen at det var aldeeles iche hans ville, Ej eller haver hand givet Michel Danielsen ordre at schrifue det under; om hand self har trøcst sit zignet under Hr. Nielses mandtall for Aaret 1713, som nu foeretten blef andviste, sagde Nej, Hans Nielsen tilspurte Bendix Tovesen paa huad maade hand leverte sit zignet fra sig, der til hans suarede at det blef begieet til at forseigle Eet Mandtall, Mens huad Mandtall det var, viste hand iche, Ei heller var han hær naar der med blev beseigled, Mens sit zignet lefuerte hand til Michel Danielsen paa Foesnes prestegaard, Hans Nielsen tilspurte Bendix Tovesen, om hand ved huor mange persohner derudj samme mandtall for Aar 1713 er af Sognepresten andført til Consumptions Erlegg: for Een huers famelie som bør suare, dertil hand suarede det iche at vere vidende i Ringeste maade, Michel Danielsen paa Hr Nielses veigne, tilspurte Bendix Tovesen, om hand iche med villie leverte til zignet fra sig til at forseigle Consumptions Mandtallet for Aar 1713: sagde Nej hand viste iche huad mandtall det schulle vere, Hans Nielsen tilspurte Bendix Tovesen, om hand nogensinde har vaaret med sognepresten Hr Niels Parelius for at efftersee derfvhet huad Een huers famelie av Borgerschabet og deslige haver veret, som burde erlegge Consumption effter forordningen, der til suarede Bendix Tovesen at hand aldrig haver veret med sognepresten udj saadanne forretninger, Hans Nielsen tilspurdte Bendix Tovesen, om hand kand læse og schrifue shrifft, der til hand suarede, huerchen kand læse eller schrifue schrifft ej heller har Ringeste forstand derpaa, Bendix Tovesen blef noch tilspurt, at da nu melde samme Mandtall er bleven trøgt hans zegell, om hand da var tilstede, suarede Nej; blef endnu tilspurdt om samme Mandtall nogen sinde for hannem blef oplest før hans Zigneet kom der under, svarede Nej, Ydermere blef tilspurdt, om hand endnu ved huad udj samme Mandtall Staar, svarede Nej, Michel Danielsen paa Hr Niels Pareliuses veigne suarede her til, at have bekommet Bendix Tovesens Zignette, med de forord at schulle besegle Consumptions Mandtallet for Aar 1713 og huad videre Monsieur Hans Nielsen hafuer bemlt Bendix Toresen tilspurdt, tilmelde iche Consumptionsforordningen, Hans Nielsen suarede paa denne Materie, at hand omgangens maade ville have sig Reserveret Paa sin Principals veigne, til ved børlig paatall effter loven, og imidlertid ville viße der paa sine Sader, Monsieur Jochum Scharf møtte persohnlig for retten effter Stefnemaalet, og blef af Hans Nielsen tilspurd, om han iche for det Aar 1712 hafde 4re af sine Stifbarn hiemme som var over 12 Aar, Nembl Niels, Joen, Anders og Pros Baltzers Sønner Jochum Scharf suarede, at hand kand bevise, at hand nu paa et par Aars tid ej anden Nering og brug hafft hafuer, end hand lige veed Een anden Bunde brugt sin jord og søgt haffens fischerj, huor fore hand og vill formode, naar det dend høibiudende øfrighed sender anddraged, hand da effter Consumptionsforordningen ej meere end andre af almuen bør vere Consumption andsuarlig, og dend liden Nering hand tilforne hafuer hafft, derom haver hand søgt, høiøfrighed s befrielse, at hand derfor iche mere Aarlig schall betalle udj Consumptions, end 6 Rdr 2 ort 16 Sk: hvilchet hand og til denne tid hafuer erlagt, endog hand nu paa tvende Aar, derfore ej hafuer hafft noged brug som Monsieur Scharf self forclarede, og som hand i saa fald effter forordningen, ej er pligtig til Consumptions andsuar, saa iligemaade refererer hand sig til forordningen ej at vere obligeret sine børn og tiennestefolch ved alder og naufn at forclare og Naufngive, hvilchet er saa kortelig huad hand til Singr Peder Aalum Stefne maal hafuer at suare, Hans Nielsen h?? saa fornøden at lade teigne dette, til en Kort Repliq paa Monsr Scharfs propositioner, thi først huad sig andgaar, at Monsieur Shcarf sigger, hand iche har nogen anden Nering, end lige veed en bunde, da er dog en hues paa dette sted langt bedre bekiendt, thi hand har baade forleeden og dette Aar vooren med fahrtøj henreist til Christiania eller der omkring, med sine vahrer at forhandle, som en bundemand vel iche letteligen kand giøre, og fordj Kand hand iche med billighed henreigne sig iblandt den gemeene almuens tall, for det andet huad sig andgaar det hand formeener sig at vere frj med at 6 Rdr 2 ort 16 Sk udj aarlig Consumption at erlegge, derforn sagde Hans Nielsen, at hand aldeeles iche finder nogen forordning for, mens vill at Monsieur Scharf som bruger Borgerlig brug og handtering tillige med andre af hans stand, bør suare Consumption effter forordningen, saa vel at hans Børn som andre hans tiennistefolch der findis udj hans huus, Begierede derfor endnu som før at Retten vill tilholde Monsieur Scharf at suohre enten ja eller Nej om hand har de Børn udj sit huus, som forheen er Specificeret eller iche, ligesaa og huad tiennistefolch som af Hans Nielsen Kand blifue Naufngivet, huorom hand afvartede Rettens Kiendelse, Monsieur Scharf herom Refererete sig til Hans Mayts udgangne forordning, Eragted, Jochum Hansen Scharf, saa vell ligesom andre indstefnte, som tilforne har giort forClaring, tilholdes af Retten effter Billighed at suare paa huis hand af Monsieur Hans Nielsen paa Monsieur Peder Aalums veigne Kand blifue tilspurdt, angaaende hans Børn og tiuvende, Hans Nielsen vilde fornehme hoes Monsieur Scharf om hand vilde fuldbyrde Rettens Eragtning eller iche, Jochum Scharf suarede Nej, Mens begierede Rettens Eragtning beschreven Hans Nielsen loed andteigne dette som Een Misagt imod Retten og Kongens lov, i det Jochum Scharf iche ville naufngive eller tilstaae rettens Stefninger hans Børn og hans famelie og tiennistefolch, huor fore hand begierrede at Lensmanden Christopher Halmøen som og herom er Stefnet, maatte blifue frembkaldet at suare paa de spørsmalle, som til samme Kunde blifue giort, saa vidt hannem Kand vere vitterligt om Jochum Scharf Børn og Tiennistefolch og blef da Christopher Halmøen tilspurdt, af Hans Nielsen om iche Jochum Scharf hafde 4re Stiffsønner hiemme for de Aar 1712 som all var ofuer sine 12 Aar Nembl: Niels, Joen, Anders og Pros Baltzers Sønner, lensmanden Christopher Halmøen svarede at Jochum Hansen Scharf hafde disse naufngifne 4re søhner udj sit huus Aar 1712, ligesaa sagde hand at samme 4re søhner var udj Jochum Scharfes huus dette indvehrende aar 1713. Hans Nielsen endnu tilspurde lensmanden Christopher Halmøen, om iche Jochum Scharf forleds 1712 Aar hafde Een tiennistedreng ved naufn Olle, svarede at der var Een dreng som hette Olle, og Een tieneste tøs og for det Aar 1713 sagde lensmanden at Jochum Scharf hafde samme dreng Olle og Een tøs udj sin tienneste, Om alt dette som nu for Retten var passeret, begierede fuldmegtigen Hans Nielsen paa Monsieur Peder Aalums veigne Et tingsvjdne som af Retten blef bevilget;

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

<side 30a>

Anno 1713 den 6 Octobr udj forindføet laurettismænds nærverelse blef rætten continuerit paa Aarnes tingstæd hvor da dennesinde blef for rettet som efterfølger:

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

forkynt Erich Nielsøns bøxelseddel paa j øris leje udj Ledang, beliggende udj Fladanger fierding, udgifven af Jochum Scharf d. 19 septembr. A^o 1713

forkynt Erich Nielsøns bøxelseddel paa j øris leje udj Ledang, beliggende udj Fladanger fierding, udgifven af Jochum Scharf d. 19 septembr. Ao 1713

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anders Schomager loed forkynde sin bøxelseddel paa 12 Mk. lauf udj Løføen, udgifven af Jochum Biørøen dend 19 september A^o 1713

Anders Schomager loed forkynde sin bøxelseddel paa 12 Mk. lauf udj Løføen, udgifven af Jochum Biørøen dend 19 september Ao 1713

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Margaretha Sl. Christian Frostis ladet ved bøgdelensmanden Chistopher Halmøen og Jens Schiengen loufmeßigvis indstemne Jochum Scharf for gield,

paa citantens vejne møtte udj retten Procurator Hans Nielsøn og lefverede en obligation udgifven af ermelte Jochum Scharf og findis daterit Trundhiem d. 30 May Anno 1707:

Den i retten kallede Jochum Hansøn Scharf møtte personlig og proponerede saaledis Efftedj Madamme Frostis udleg efter min Sl. formand bestaar udj udstaaende gield, som udj dise besværlige tider hafver værit for mig til dato umuelig at indhente, saa hafver ieg iligemaade iche tencht at den Veldydige Madamme, schulle hafve søgt mig med stefnemaal og lousøgning forend denne min forschrifvelsistied var exspirerit, mens heller udj dise vanschelige tider for saadan schyld formodet nogen lenger dilation, der tvert imod blef ieg ej allene forleden aar, som var saalenge for tiden, mens end og udj mindelighed forend ieg nogen tied blef kreft, ja end mere tvert imod hendis egen contrarevers stemt og Kaldet hertil Aarnes ting for denne benemte gield, hvorfore ieg og paastaar og formener at Madame Frostis bør blifve ved de schyldige, og der sit udleg self fordre og indhænte, mens som forbemelte contrabevis og -revers fultis iblant endeel af andre mine documenter denne sommer paa min Østerlandsche reise, og ieg ej hafver den nu ved haanden, saa begiæris sagens opsættelse til neste ting, da vi med hinanden maa udstaa en loufmesig dom, om vi paa anden maade disimidlertied ej Kand blifve foreenit.

Hans Nielsøn paa Madame Frostis Vejne holt unødig at svare til all denne vidløftige protocolation

<side 30b>

mens referede sig ichun til lovens 5^te bogs, 1 Cap: Art. 1 og 2^den og derefter paastod efter forschrifvelsens formeld en uopholdet dom med sagens forvolte omkaastning.

Effterdj H^r Jochum Hansøn Scharf beraaber sig paa en contrabevis og -revers fra Madame Frostis at schal hafve erlanget, denne hands udgifven obligation angaaende, hvilchen hand nu paa denne tied ej schal hafve ved haanden, formedelst at den fulte iblant andre hands schrifter som hand hafde med sig paa sin Østerlandsche reise afvichte sommer, da som det er retten nochsom vitterligt at ermelte Jochum Scharf endnu til dato iche har erlanget noget af sit tøj som hand hafde med sig paa samme reise Kand den ej andet end bifalde ermelte Jochums Scharf paastaaende af sagens opsættelse til anstundende vintersageting, da parterne, særlig Jochum Scharf med sin paaraabte contrabevis og -revers hafver at møde, hvor effter en loufmesig dom kand paafølge

Margaretha Sl. Christian Frostis ladet ved bøgdelensmanden Chistopher Halmøen og Jens Schiengen loufmeßigvis indstemne Jochum Scharf for gield, paa citantens vejne møtte udj retten Procurator Hans Nielsøn og lefverede en obligation udgifven af ermelte Jochum Scharf og findis daterit Trundhiem d. 30 May Anno 1707: Den i retten kallede Jochum Hansøn Scharf møtte personlig og proponerede saaledis Efftedj Madamme Frostis udleg efter min Sl. formand bestaar udj udstaaende gield, som udj dise besværlige tider hafver værit for mig til dato umuelig at indhente, saa hafver ieg iligemaade iche tencht at den Veldydige Madamme, schulle hafve søgt mig med stefnemaal og lousøgning forend denne min forschrifvelsistied var exspirerit, mens heller udj dise vanschelige tider for saadan schyld formodet nogen lenger dilation, der tvert imod blef ieg ej allene forleden aar, som var saalenge for tiden, mens end og udj mindelighed forend ieg nogen tied blef kreft, ja end mere tvert imod hendis egen contrarevers stemt og Kaldet hertil Aarnes ting for denne benemte gield, hvorfore ieg og paastaar og formener at Madame Frostis bør blifve ved de schyldige, og der sit udleg self fordre og indhænte, mens som forbemelte contrabevis og -revers fultis iblant endeel af andre mine documenter denne sommer paa min Østerlandsche reise, og ieg ej hafver den nu ved haanden, saa begiæris sagens opsættelse til neste ting, da vi med hinanden maa udstaa en loufmesig dom, om vi paa anden maade disimidlertied ej Kand blifve foreenit. Hans Nielsøn paa Madame Frostis Vejne holt unødig at svare til all denne vidløftige protocolation mens referede sig ichun til lovens 5te bogs, 1 Cap: Art. 1 og 2den og derefter paastod efter forschrifvelsens formeld en uopholdet dom med sagens forvolte omkaastning. Effterdj Hr Jochum Hansøn Scharf beraaber sig paa en contrabevis og -revers fra Madame Frostis at schal hafve erlanget, denne hands udgifven obligation angaaende, hvilchen hand nu paa denne tied ej schal hafve ved haanden, formedelst at den fulte iblant andre hands schrifter som hand hafde med sig paa sin Østerlandsche reise afvichte sommer, da som det er retten nochsom vitterligt at ermelte Jochum Scharf endnu til dato iche har erlanget noget af sit tøj som hand hafde med sig paa samme reise Kand den ej andet end bifalde ermelte Jochums Scharf paastaaende af sagens opsættelse til anstundende vintersageting, da parterne, særlig Jochum Scharf med sin paaraabte contrabevis og -revers hafver at møde, hvor effter en loufmesig dom kand paafølge

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1713 den 14 October blef holden sageting paa ordinaire tingstæd Hildrum udj Ofverhaldens præstegield tilstædeværende Kongelig May^ts foged Melchior Mejer, samt efterschrefne lauretteis mænd nemlig Arn Blenslj, Danjel Fejnum, Joen Lilleberg, Lars Formo, Bothil Almus, Olle Biørnes, Ole Himo og Jonas Hund hvor da blef forrettet som følger:

Anno 1713 den 14 October blef holden sageting paa ordinaire tingstæd Hildrum udj Ofverhaldens præstegield tilstædeværende Kongelig Mayts foged Melchior Mejer, samt efterschrefne lauretteis mænd nemlig Arn Blenslj, Danjel Fejnum, Joen Lilleberg, Lars Formo, Bothil Almus, Olle Biørnes, Ole Himo og Jonas Hund hvor da blef forrettet som følger:

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

fogden lod forkynde de allernaadigst udgangne befallinger og brefver som paa forrige tingstæder ere blefne publicerede og udj Protocollen indførte.

fogden lod forkynde de allernaadigst udgangne befallinger og brefver som paa forrige tingstæder ere blefne publicerede og udj Protocollen indførte.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Lieutnant Klyvert loed forkynde sit schiøde paa den gaard Skilaas schylder med bøxel 4 ører, beliggende udj Ofverhaldens prestegield, udgifven af Assistentzraad Schiøller d. 4 sept. 1713

Lieutnant Klyvert loed forkynde sit schiøde paa den gaard Skilaas schylder med bøxel 4 ører, beliggende udj Ofverhaldens prestegield, udgifven af Assistentzraad Schiøller d. 4 sept. 1713

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Johannes Olsøn lod forkynde sin bøxelseddel paa j øre 8 Mk. udj Solum udgifven af Pros Lauritzøn d. 9 october Anno 1713

Johannes Olsøn lod forkynde sin bøxelseddel paa j øre 8 Mk. udj Solum udgifven af Pros Lauritzøn d. 9 october Anno 1713

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

forkynt Johannes Knudsøns bøxel paa 1 øre 6 Mk. udj Øje udgifven af Pros Larsøn den 9 October Anno 1713

forkynt Johannes Knudsøns bøxel paa 1 øre 6 Mk. udj Øje udgifven af Pros Larsøn den 9 October Anno 1713

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

<side 31a>

Forkynt Peder Jngebrichtsøns bøxelseddel paa j øre 6 Mk. udj Øje, udgifven af Pros Lauritzøn den 9 october Anno 1713

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Joen Klebdal Ladet ved: lensmanden Christen Himo og Olle Tødaasen loufmeßigvis indstemne Peder Barlj og hans dreng Hemmig formedelst at hand nest af vichte høst paa en lørfdag hafver angrebet dennem med schieldsord,

til prouf indstemt Gunnild Nielsdatter, og Giertrud Pedersdatter,

og effterdj ermelte prouf iche møtte, da optagis sagen til anstundende Vintersageting, da parterne saavel som proufvene hafver at møde.

Joen Klebdal Ladet ved: lensmanden Christen Himo og Olle Tødaasen loufmeßigvis indstemne Peder Barlj og hans dreng Hemmig formedelst at hand nest af vichte høst paa en lørfdag hafver angrebet dennem med schieldsord, til prouf indstemt Gunnild Nielsdatter, og Giertrud Pedersdatter, og effterdj ermelte prouf iche møtte, da optagis sagen til anstundende Vintersageting, da parterne saavel som proufvene hafver at møde.