Kildeavskrifter

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Jens Kiølstad ladet stemne louflig Lars Børstad formedelst j koee hand har tagen paa foer, fra høsten til Vaaren, og imidlertied død, den indstemte møtte og tilstoed at koen udj Kalfvingen schal hafve død

ermelte Jens Kiølstad møtte ogsaa personlig for retten og forklarede at koen schulle hafve struben sig udj baand,

om denne sag blef parterne forenit saaledis at Lars Børstad schal betale foruden huuden 1 Rdr. 12 Sk: inden førstkommendis Jueleaften

Jens Kiølstad ladet stemne louflig Lars Børstad formedelst j koee hand har tagen paa foer, fra høsten til Vaaren, og imidlertied død, den indstemte møtte og tilstoed at koen udj Kalfvingen schal hafve død ermelte Jens Kiølstad møtte ogsaa personlig for retten og forklarede at koen schulle hafve struben sig udj baand, om denne sag blef parterne forenit saaledis at Lars Børstad schal betale foruden huuden 1 Rdr. 12 Sk: inden førstkommendis Jueleaften

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Kirsten Salig Ole Vorms ladet loufmesig vis indstemne Augustinus og Hans Ridstad, formedelst at de iche har effterkommet den forlig som schede nest afvichte vinterting angaaende 30 Rdr. j ort: 14 schilling som de inden afvichte April maanets udgang schulle lefvere og betalle

den indstemte Hans Ristad paa egen og faderens vejne møtte at hand dennesinde iche hafde noget at betale med,

Paa Enchens Vejne svarede H^r Melchior Mejer og paastoed dom saaledis afsagt

Jeg finder udj Tingprotocollen at paa nest afvichte Vinterting er Augustinus Ridstad og hands søn Hans forenet med Kirsten Sl. Olle Vorms saaledis at de inden afvichte April maanets udgang schulle lefvere og betalle 30 Rdr. 1 ort: 14 Sk: men som de samme forlig iche anderledis har holt sig efterretlig end at derpaa er ichun betallt 10 Rdr. saa dømmis af denne ræt at Augustinus og Hans Ridstad betaller resten som er 20 Rdn j ort 14 Sk: 15 dager efter denne doms louflig forkyndelse under nam og vurdering efter loven

Kirsten Salig Ole Vorms ladet loufmesig vis indstemne Augustinus og Hans Ridstad, formedelst at de iche har effterkommet den forlig som schede nest afvichte vinterting angaaende 30 Rdr. j ort: 14 schilling som de inden afvichte April maanets udgang schulle lefvere og betalle den indstemte Hans Ristad paa egen og faderens vejne møtte at hand dennesinde iche hafde noget at betale med, Paa Enchens Vejne svarede Hr Melchior Mejer og paastoed dom saaledis afsagt Jeg finder udj Tingprotocollen at paa nest afvichte Vinterting er Augustinus Ridstad og hands søn Hans forenet med Kirsten Sl. Olle Vorms saaledis at de inden afvichte April maanets udgang schulle lefvere og betalle 30 Rdr. 1 ort: 14 Sk: men som de samme forlig iche anderledis har holt sig efterretlig end at derpaa er ichun betallt 10 Rdr. saa dømmis af denne ræt at Augustinus og Hans Ridstad betaller resten som er 20 Rdn j ort 14 Sk: 15 dager efter denne doms louflig forkyndelse under nam og vurdering efter loven

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Kirsten Salig Olle Vorms ladet ved lensmanden Christen Himo, og Lars Øjesvold loufmeßigvis indstemne Danjel Glasmager formedelst at hand iche har villet efterlefve den forlig som schede paa nest af vichte Vin-

<side 31b>

tersageting, hvorom udj Protocollen indført findis,

den indstemte møtte og foregaf paa sin gield at hafve lefvert 4 tylter bord, hvilche hand sinnis iche at hafve erlanget fornøjelig betalling for,

Paa Enkens Vejne møtte fogden og paastoed efter forlig dom,

Sagen optagis til doms til Mandags morgen, da parterne hafver at møde her paa stæden samme dom at anhøre

Kirsten Salig Olle Vorms ladet ved lensmanden Christen Himo, og Lars Øjesvold loufmeßigvis indstemne Danjel Glasmager formedelst at hand iche har villet efterlefve den forlig som schede paa nest af vichte Vin- tersageting, hvorom udj Protocollen indført findis, den indstemte møtte og foregaf paa sin gield at hafve lefvert 4 tylter bord, hvilche hand sinnis iche at hafve erlanget fornøjelig betalling for, Paa Enkens Vejne møtte fogden og paastoed efter forlig dom, Sagen optagis til doms til Mandags morgen, da parterne hafver at møde her paa stæden samme dom at anhøre

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Jligemaade er Johannes Selleg loufmeßigvis indstemt af Kirsten Sl. Olle Vorms formedelst at hand iche har villet efterkomme deni mellem dem giorde forlig paa nest afvichte vinterting hvorom Protocollen forklarer,

den indstemte møtte og blef med Enchen for enet saaledis, at hand inden November maanets udgang schal betalle rede penger 21 Rdr under execution efften loven

Jligemaade er Johannes Selleg loufmeßigvis indstemt af Kirsten Sl. Olle Vorms formedelst at hand iche har villet efterkomme deni mellem dem giorde forlig paa nest afvichte vinterting hvorom Protocollen forklarer, den indstemte møtte og blef med Enchen for enet saaledis, at hand inden November maanets udgang schal betalle rede penger 21 Rdr under execution efften loven

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Effter afsagde dom imellem Enchen og Danjel Glasmager blef de saaledis foreenede at ermelte Danjel betaler til Kirsten Sl. Olle Vorms paa indbemelte første termin 16 Rdr inden November maaneds udgang, og resten saa den anden termin som betallis efter forrige forlig.

Effter afsagde dom imellem Enchen og Danjel Glasmager blef de saaledis foreenede at ermelte Danjel betaler til Kirsten Sl. Olle Vorms paa indbemelte første termin 16 Rdr inden November maaneds udgang, og resten saa den anden termin som betallis efter forrige forlig.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1713 den 17 October blef holden sageting paa Ofvergaard, tilstædeværende Kongelig May^ts foged Melchior Mejer, samt efterschrefne laurettismænd, nemlig: Jngebricht Helbostad, Hemming Kalnes, Peder Tinglim, Niels Grythen, Thoer Zither, Anfind Kaldal, Anders Holstad og Aumund Stafaufnet,

Anno 1713 den 17 October blef holden sageting paa Ofvergaard, tilstædeværende Kongelig Mayts foged Melchior Mejer, samt efterschrefne laurettismænd, nemlig: Jngebricht Helbostad, Hemming Kalnes, Peder Tinglim, Niels Grythen, Thoer Zither, Anfind Kaldal, Anders Holstad og Aumund Stafaufnet,

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

hvor da fogden loed forkynde de forordninger og befallinger som paa forrige tingstæder ere blefne publicerede

hvor da fogden loed forkynde de forordninger og befallinger som paa forrige tingstæder ere blefne publicerede

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Soldat Joen Larsøn loed forkynde sin bøxelseddel paa den gaard Grøthmo, deris Kongelig May^ts tilhørende som schylder 1 spand, gifvet udj bøxel 10 Rdr. udgifven af fogden d. 17 october 1713.

Soldat Joen Larsøn loed forkynde sin bøxelseddel paa den gaard Grøthmo, deris Kongelig Mayts tilhørende som schylder 1 spand, gifvet udj bøxel 10 Rdr. udgifven af fogden d. 17 october 1713.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Forkynt Soldat Jngebricht Thoersøns bøxelseddel paa 1 øre 18 Mk. udj Sørzither, bøxelen er betalt med 6 Rdr. 8 Sk: til fogden, samme bøxelseddel er daterit d. 17 october Anno 1713.

Forkynt Soldat Jngebricht Thoersøns bøxelseddel paa 1 øre 18 Mk. udj Sørzither, bøxelen er betalt med 6 Rdr. 8 Sk: til fogden, samme bøxelseddel er daterit d. 17 october Anno 1713.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Jngebricht Rasmusøn loed forkynde sin bøxelseddel paa 2 ører udj gaarden Berre, beliggende paa Nummedalseidet udj Bedstad prestegield, samme bøxelseddel er udgifven af Tron Pedersøn d. 20 February Anno 1713

Jngebricht Rasmusøn loed forkynde sin bøxelseddel paa 2 ører udj gaarden Berre, beliggende paa Nummedalseidet udj Bedstad prestegield, samme bøxelseddel er udgifven af Tron Pedersøn d. 20 February Anno 1713

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

<side 32a>

Troen Pedersøn loed paa dette tingstæd, sa vel som paa Aarnes, opbiude efterschrefne gaarder til Kiøbs, bøxel eller til laatters, nemlig: Elden her paa stæden, gaarden Alte, Dun, Stene, Vig udj Fladanger, Jngen loed sig finde paa ermelte gaarder at biude, bøxle, eller tillaatters at antage.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1713 den 6 November, efter høyædle og Velbaarne her Estatzraads og Stiftamtmands, Jver von Ahnens høyanselige befalling af dato Trundhiem d. 14 October nest afvicht, blef holden it extraordinaire ting udj Fielvigen, hvor da velfornemme borger og handelsmand udj Trundhiem, Hans Hagerup, fremlagde udj retten en suppliqve til ermelte her Justitzraad og Stiftamtmand om it extraordinaire tings holdelße, til hvilchet var ofverværende Kongelig May^ts foged Melchior Mejer, samt efterschrefne laurettismænd nemlig: Olle Grafvigen, Frederich Vigen, Jens Aarseth, Jens Silleseth, Aumund Dragland, Arne Aasen, Stephen Stangvig og Niels Aarseth.

Anno 1713 den 6 November, efter høyædle og Velbaarne her Estatzraads og Stiftamtmands, Jver von Ahnens høyanselige befalling af dato Trundhiem d. 14 October nest afvicht, blef holden it extraordinaire ting udj Fielvigen, hvor da velfornemme borger og handelsmand udj Trundhiem, Hans Hagerup, fremlagde udj retten en suppliqve til ermelte her Justitzraad og Stiftamtmand om it extraordinaire tings holdelße, til hvilchet var ofverværende Kongelig Mayts foged Melchior Mejer, samt efterschrefne laurettismænd nemlig: Olle Grafvigen, Frederich Vigen, Jens Aarseth, Jens Silleseth, Aumund Dragland, Arne Aasen, Stephen Stangvig og Niels Aarseth.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

til dette extraordinare ting hafde førermelte Hans Hagerups ved 2^de mænd nemlig Niels Reppen og Clemmet Grafvigen, samt Peder Kierstad og Peder Fagerbachen loufmesig ladet indkalde sin afdøde Sl. faders efterlatte debitorer, saavel af Bindals som af Lechøe fierdinger med hvilche blef giort en richtig afrejning og befantis enhver at være schyldig som efter følger:

af Lechøe fierding nemlig: Niels Reppen 33 Rdr. 1 Ort: 14 Sk: Niels Fieldøfnit 19 Rdr. 21 Sk: Olle ibdm 11 Rdr. 2 ort: 19 Sk: Thomas Gutvig 8 Rdr. 4 Sk: Jfver Røed 4 Sk: Andor Findseth 2 ort: 15 Sk: Johan Schredder i Kiil 3 ort: 14 Sk: Olle Guthormßøn Qvennen 40 Rdr. 2 Ort: 8 Sk: Morten Olsøn Lundseng 33 Rdr. 2 ort: 4 Sk: Hermand ibdm 13 Rdr. 1 ort: 6 Sk: Anders Husby 3 Rdr. 2 Ort: 13 Sk: Hans Nielsøn ibdm 3 Rdr. 1 ort: 4 Sk: Johannes ibdm 1 ort, Hans ibdm 1 Rdr. 1 ort, Jzach Kiil 22 Rdr. Olle Perßøn Hilder 19 Rdr. 1 ort: 9 Sk: Magnild Silleseth 1 Rdr. 1 ort: 21 Sk: Carl Hov 4 Rdr. 1 Ort: 16 Sk: Hans Horten 3 Rdr. 20 Sk: Johannes Salomonsøn Blix 13 Rdr. 3 Ort: 16 Sk: Jfver Fosengen 15 Rdr. 2 ort 13 Sk: Niels Johansøn Qvaløen 11 Rdr. 6 Sk: og Olle Stene 1 Rdr. 2 Sk:

til dette extraordinare ting hafde førermelte Hans Hagerups ved 2de mænd nemlig Niels Reppen og Clemmet Grafvigen, samt Peder Kierstad og Peder Fagerbachen loufmesig ladet indkalde sin afdøde Sl. faders efterlatte debitorer, saavel af Bindals som af Lechøe fierdinger med hvilche blef giort en richtig afrejning og befantis enhver at være schyldig som efter følger: af Lechøe fierding nemlig: Niels Reppen 33 Rdr. 1 Ort: 14 Sk: Niels Fieldøfnit 19 Rdr. 21 Sk: Olle ibdm 11 Rdr. 2 ort: 19 Sk: Thomas Gutvig 8 Rdr. 4 Sk: Jfver Røed 4 Sk: Andor Findseth 2 ort: 15 Sk: Johan Schredder i Kiil 3 ort: 14 Sk: Olle Guthormßøn Qvennen 40 Rdr. 2 Ort: 8 Sk: Morten Olsøn Lundseng 33 Rdr. 2 ort: 4 Sk: Hermand ibdm 13 Rdr. 1 ort: 6 Sk: Anders Husby 3 Rdr. 2 Ort: 13 Sk: Hans Nielsøn ibdm 3 Rdr. 1 ort: 4 Sk: Johannes ibdm 1 ort, Hans ibdm 1 Rdr. 1 ort, Jzach Kiil 22 Rdr. Olle Perßøn Hilder 19 Rdr. 1 ort: 9 Sk: Magnild Silleseth 1 Rdr. 1 ort: 21 Sk: Carl Hov 4 Rdr. 1 Ort: 16 Sk: Hans Horten 3 Rdr. 20 Sk: Johannes Salomonsøn Blix 13 Rdr. 3 Ort: 16 Sk: Jfver Fosengen 15 Rdr. 2 ort 13 Sk: Niels Johansøn Qvaløen 11 Rdr. 6 Sk: og Olle Stene 1 Rdr. 2 Sk:

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

<side 32b>

Anno 1713 d. 16 November paa ordinaire tinggaard Aarnes

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

blef udj den sag mellem Johannes Baruchsøn paa den eene og Johannes samt Enchen Flach paa den anden side saaledis udj parternis nærværelse dømt og afsagt.

Om end schiønt Johannes Baruchsøn med it udj rætten lefverit schiøde beviser, at hand af sin værfader, Carsten Giermundsøn har tilforhandlet sig den gaard, som schylder med bøxel og herlighed 1/2 spand, og formeener sig den samme, effter anledning af lovens 3^ie bogs 13 Capit. 1 Art. at ville tiltræde og beboe; Jche dismindre falder dog forermelte Johannes Baruchsøn, ved denne gaards søgning, saa adschillige obstacula, at hand dertil, efter hands mening, uden rættens Krenchelse og andris forurettelse iche forsvarligen Kand hielpis:

Thi først udviser 2^de af de udj retten lefverede schrifter, at imellem værfaderen Carsten Giermundsøn og opsidderen paa Flach, har værit saadan uenighed og trætte om ermelte gaard og dends lejemaal med videre, saa at dersom øfvrigheden iche i tide hafde sat dennem til rette, formedelst bøders udgifvelße, det da føje bedre end paa ære og Velfærd, om de self hafde raad, maatte udfalde, og efterdj Carsten Giermundsøn iche self, saasom hand beboer sin egen odelsgaard Fier, kand faa diße opsiddere fra deris bøxlede gaard saalenge de anstiller sig imod hannem som lejlendinger som mer efter loven, har hand af had og afvind, samt dennem til fortrengsel, solt gaarden til sin Svoger ermelte Johannes Baruchsøn, udj meening at hand ved rettergangs søgning schulle vinde dennem der fra.

For det Andet kand Johannes Baruchsøn iche sige sig at vere bois lid og huusvild, saasom hand med sin qvinde, og uden børn, har baade huusværelße og alt hvis de har fornøden til lifs ophold

<side 33a>

hos værforeldrene paa Fiær, som ere gamle og svage folch, der har ej fleere børn hiemme hos sig, eller borte uforsørgede og ugifte, end denne deris Svoger og datter, hvilche de højelig har fornøden at beholde hos sig for at se sig til gode udj deris alderdom og svaghed, og naar dise engang ved døden afgaar, træder hine til gaarden igen.

For det Tredje boer paa den eene halfve part udj gaarden Flach en alderne mand og Qvinde der har boet paa ermelte gaardepart ofver 30 aars tied, og har 5 uforsørgede børn, og paa den anden 1/2 part boer en gammel encheqvinde, hvis afdøde Sl. Mand har boet paa for ermelte gaardepart ogsaa ofver 30 aars tied, og sidder med 4 uforsørgede børn.

Alt dette har høyædle og Velbaarne her Estatzraad og Stiftamtmand, Jver von Ahnen, Gunstigen anseet udj sine 2^de udgifne resolutioner paa Flachs opsidderis insinuerede Suppliqver, den første af dato d. 4^de May Anno 1712, og den anden af dato d. 21 Juny Anno 1713.

Effter saadan beschafenhed kand Johannes Baruchsøn, ved denne ræt og dom, til den prætenderente gaard Flach iche forhielpis, og i saa maader beholder opsidderne paa gaarden deris bøxlede gaard/: all den stund/: fri for ermelte Johannes Baruchsøns tiltalle/: de derved forholder sig efter deris bøxelseddel og voris høypriselige landslouf.

blef udj den sag mellem Johannes Baruchsøn paa den eene og Johannes samt Enchen Flach paa den anden side saaledis udj parternis nærværelse dømt og afsagt. Om end schiønt Johannes Baruchsøn med it udj rætten lefverit schiøde beviser, at hand af sin værfader, Carsten Giermundsøn har tilforhandlet sig den gaard, som schylder med bøxel og herlighed 1/2 spand, og formeener sig den samme, effter anledning af lovens 3ie bogs 13 Capit. 1 Art. at ville tiltræde og beboe; Jche dismindre falder dog forermelte Johannes Baruchsøn, ved denne gaards søgning, saa adschillige obstacula, at hand dertil, efter hands mening, uden rættens Krenchelse og andris forurettelse iche forsvarligen Kand hielpis: Thi først udviser 2de af de udj retten lefverede schrifter, at imellem værfaderen Carsten Giermundsøn og opsidderen paa Flach, har værit saadan uenighed og trætte om ermelte gaard og dends lejemaal med videre, saa at dersom øfvrigheden iche i tide hafde sat dennem til rette, formedelst bøders udgifvelße, det da føje bedre end paa ære og Velfærd, om de self hafde raad, maatte udfalde, og efterdj Carsten Giermundsøn iche self, saasom hand beboer sin egen odelsgaard Fier, kand faa diße opsiddere fra deris bøxlede gaard saalenge de anstiller sig imod hannem som lejlendinger som mer efter loven, har hand af had og afvind, samt dennem til fortrengsel, solt gaarden til sin Svoger ermelte Johannes Baruchsøn, udj meening at hand ved rettergangs søgning schulle vinde dennem der fra. For det Andet kand Johannes Baruchsøn iche sige sig at vere bois lid og huusvild, saasom hand med sin qvinde, og uden børn, har baade huusværelße og alt hvis de har fornøden til lifs ophold hos værforeldrene paa Fiær, som ere gamle og svage folch, der har ej fleere børn hiemme hos sig, eller borte uforsørgede og ugifte, end denne deris Svoger og datter, hvilche de højelig har fornøden at beholde hos sig for at se sig til gode udj deris alderdom og svaghed, og naar dise engang ved døden afgaar, træder hine til gaarden igen. For det Tredje boer paa den eene halfve part udj gaarden Flach en alderne mand og Qvinde der har boet paa ermelte gaardepart ofver 30 aars tied, og har 5 uforsørgede børn, og paa den anden 1/2 part boer en gammel encheqvinde, hvis afdøde Sl. Mand har boet paa for ermelte gaardepart ogsaa ofver 30 aars tied, og sidder med 4 uforsørgede børn. Alt dette har høyædle og Velbaarne her Estatzraad og Stiftamtmand, Jver von Ahnen, Gunstigen anseet udj sine 2de udgifne resolutioner paa Flachs opsidderis insinuerede Suppliqver, den første af dato d. 4de May Anno 1712, og den anden af dato d. 21 Juny Anno 1713. Effter saadan beschafenhed kand Johannes Baruchsøn, ved denne ræt og dom, til den prætenderente gaard Flach iche forhielpis, og i saa maader beholder opsidderne paa gaarden deris bøxlede gaard/: all den stund/: fri for ermelte Johannes Baruchsøns tiltalle/: de derved forholder sig efter deris bøxelseddel og voris høypriselige landslouf.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1714 den 16 January blef holden sageting paa ordinaire tinggaard Edshov udj Nærøe Præstegield, tilstædeværende Kongelig May^ts foged Melchior Mejer samt efterschrefne laurettismænd nemlig Gullich Alslien, Anders Hejnen, Stephen Stangvig , Joen Faldereid, Thomas Hielmsøen,

<side 33b>

Peder Risvigen, Villich Ramstad, og Olle Borgen, hvor da dennesinde blef forrettet som efterfølger:

Anno 1714 den 16 January blef holden sageting paa ordinaire tinggaard Edshov udj Nærøe Præstegield, tilstædeværende Kongelig Mayts foged Melchior Mejer samt efterschrefne laurettismænd nemlig Gullich Alslien, Anders Hejnen, Stephen Stangvig , Joen Faldereid, Thomas Hielmsøen, Peder Risvigen, Villich Ramstad, og Olle Borgen, hvor da dennesinde blef forrettet som efterfølger:

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

fogden loed forkynde en befalling fra det høykongelige Rentecammer angaaende dagschatten paa ny med videre, sambefalling er daterit Rentecammerit d. 4 Novmbr. 1713

fogden loed forkynde en befalling fra det høykongelige Rentecammer angaaende dagschatten paa ny med videre, sambefalling er daterit Rentecammerit d. 4 Novmbr. 1713

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Jligemaade en befalling fra Stiftamtmanden, angaaende dagschatten paa ny med videre, samme befalling er daterit. Trundhiem d. 30 Novembr. Anno 1713.

Jligemaade en befalling fra Stiftamtmanden, angaaende dagschatten paa ny med videre, samme befalling er daterit. Trundhiem d. 30 Novembr. Anno 1713.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Soldat Christopher Pedersøn aflet barn for tiden med sin qvinde

bøder efter loven 1 Rdr. 12 schilling

Soldat Christopher Pedersøn aflet barn for tiden med sin qvinde bøder efter loven 1 Rdr. 12 schilling

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Joen Andersøn ladet louflig stemne Joen Bonøen formedelst at hand har taget en Siaa af hands beboende gaard som ermelte Joen Andersøn tilhører,

personerne møtte for retten og blefve om denne sag saaledis forenede at Joen Bonøen betaler til Joen Andersøn inden aareds udgang 2^de voger Rundfisch og 2 Voger Raadschier, samt sætte Siaaen op igien paa egen bekaastning paa samme stæd som den tilforn hafver staaen.

Joen Andersøn ladet louflig stemne Joen Bonøen formedelst at hand har taget en Siaa af hands beboende gaard som ermelte Joen Andersøn tilhører, personerne møtte for retten og blefve om denne sag saaledis forenede at Joen Bonøen betaler til Joen Andersøn inden aareds udgang 2de voger Rundfisch og 2 Voger Raadschier, samt sætte Siaaen op igien paa egen bekaastning paa samme stæd som den tilforn hafver staaen.