Kildeavskrifter

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

<side 42a>

Soldat Jonas Danjelsøn loed forkynde sin bøxelseddel pa 2 ører udj Lilleberg udgifven af Pros Larsøn d. 23 Dec. 1713.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Johannes Erichsøn Soldat bøxlet af her Peder Schavenio 21 Mk. udj Romstad, bøxelseddelens dat. d. 17 Septembr. Anno 1714.

Johannes Erichsøn Soldat bøxlet af her Peder Schavenio 21 Mk. udj Romstad, bøxelseddelens dat. d. 17 Septembr. Anno 1714.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Jacob Jespersøn ladet atter igien ved lensmanden Christen Himo, Joen Hoj, Niels Hachli og Joen Meelhuus, stefne efterschrefne for forenschabs nechtelße fra tiendeboden og hiem, nemlig:

Johannes Selleg, Jzrael Qvalstad, Erich Schiljaas, Peder Rejnbiør, Christen Børstad og Danjel Engstad.

Af de indstemte møtte personlig for Retten Christen Børstad og tilkiendegaf at hand iche hafde tilsagt nogle vise mænd af Høelandet udj forenschab med Jacob Jespersøn saasom samtlige bønder svarede at de iche vare vant til at føre tiendeforpachteren,

her foruden møtte ogsaa for Rætten Peder Rejnbiør og formente at almuen af Hammer, Hunds, Biørnes og Hildrum samt Gansmo mandtaller, maatte være fri for at føre tiendeforpachteren hiem fra tiendebyttet, efterdj de tager imod hannem med hæst paa Alhuus og fører hannem til Tiendeboderne, frem og tilbage, mens almuen af Vitz, Schielbreds, Høelands og Grungs mandtaller maatte føre tiendetageren til søis, saasom de iche føren eller schydßer om vinteen med hæsten

Paa H^r Jacob Jespersøns vejne svarede fogden Melchior Mejer og lefverede udj retten it tingsvidne med Høyædle her Estatzraad og Stiftamtmand Jfver van Ahnens høganselige resolution af dat. Trundh. den 15 February Anno 1713: om schydsfærd med videre, hvorefter ermelte foged paastod dom

optagis til doms til j morgen

Jacob Jespersøn ladet atter igien ved lensmanden Christen Himo, Joen Hoj, Niels Hachli og Joen Meelhuus, stefne efterschrefne for forenschabs nechtelße fra tiendeboden og hiem, nemlig: Johannes Selleg, Jzrael Qvalstad, Erich Schiljaas, Peder Rejnbiør, Christen Børstad og Danjel Engstad. Af de indstemte møtte personlig for Retten Christen Børstad og tilkiendegaf at hand iche hafde tilsagt nogle vise mænd af Høelandet udj forenschab med Jacob Jespersøn saasom samtlige bønder svarede at de iche vare vant til at føre tiendeforpachteren, her foruden møtte ogsaa for Rætten Peder Rejnbiør og formente at almuen af Hammer, Hunds, Biørnes og Hildrum samt Gansmo mandtaller, maatte være fri for at føre tiendeforpachteren hiem fra tiendebyttet, efterdj de tager imod hannem med hæst paa Alhuus og fører hannem til Tiendeboderne, frem og tilbage, mens almuen af Vitz, Schielbreds, Høelands og Grungs mandtaller maatte føre tiendetageren til søis, saasom de iche føren eller schydßer om vinteen med hæsten Paa Hr Jacob Jespersøns vejne svarede fogden Melchior Mejer og lefverede udj retten it tingsvidne med Høyædle her Estatzraad og Stiftamtmand Jfver van Ahnens høganselige resolution af dat. Trundh. den 15 February Anno 1713: om schydsfærd med videre, hvorefter ermelte foged paastod dom optagis til doms til j morgen

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Lensmanden ladet stemne Lars Flaat og Lars Helbostad formedelst at de iche fremkom nest afvichte sommer at føre fogden fra ting til ting,

de indstemte møtte for retten og begierede at de af Høelandet maatte føre mand for mand herefter, hvor vad det forblifver

Lensmanden ladet stemne Lars Flaat og Lars Helbostad formedelst at de iche fremkom nest afvichte sommer at føre fogden fra ting til ting, de indstemte møtte for retten og begierede at de af Høelandet maatte føre mand for mand herefter, hvor vad det forblifver

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

<side 42b>

Christopher Ogstad ladet ved lensmanden og Joen Andfindsøn, louflig stefne Christen og Lars Børstad for it Engesletter udj fieldet,

de indstemte møtte personlig for Rætten med paastand at denne tvistighed maatte blifve henvist til Aastæden afsagt Effter lovens første bogs 16 Capit.

henvisis til Aastæden hvor tvistigheden kand blifve effterseet, og enhver ombudsmænds varslis louflig at møde paa aastæden,

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1714 den 11 Octobr: blef udj den sag imellem tiendeforpachteren H^r Jacob Jespersøn paa den eene og almuen udj Ofverhaldens prestegield paa den anden side saaledis afsagt.

Anno 1714 den 11 Octobr: blef udj den sag imellem tiendeforpachteren Hr Jacob Jespersøn paa den eene og almuen udj Ofverhaldens prestegield paa den anden side saaledis afsagt.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Af it udj retten lefverit loufformeligt tingsvidne seis, at almuen udj Ofverhaldens præstegield A^o 1698 d. 21 January, da retten blef betient paa ordinaire tinggaard Hildrum har indgaait forlig med forrige foged og tiendeforpachter H^r Jacob Jespersøn først at de i stæden for at føre tienden til neste kiøb- eller ladestæd, schal gifve af hver T^de korn uden imodsigelßee penger 12 Sk:

Dernest at de schal tage udj bevar af tiendeboderne paa Hund og Ranum, Kongens anpart af Tienden indtil den afhentis enten ved Tiendeforpachteren eller andre kiøbende.

Samme forlig er af forrige Stiftbefallings og Justitzraad, nu Sl. hos Gud, Hans Kaas, efter Kongelig allernaad. udgangen befalling confirmerit d. 12 Marty A^o 1698.

Hvad sig angaar Tiendeforpachterens, Jacob Jespersøns schydsfærd da hafver Høybaarne her Estatzraad og Stiftbefallingsmand Jfver van Ahnen d. 15 febr: 1713 udgifvet en høyanselig resolution og befalling at almuen schal føre tiendeforpachteren fra stæd til stæd hvor Tiendon schal ydis og lefveris.

Thi dømmis af denne af denne ræt at almuen af Hammer, Hunde, Biørnes og Hildrums mandtaller herefter ej allene schydser tiendeforpachteren eller hands fuldmæchig fra Alhuus og til Tiendeboderne paa Ranum og Hund, mend end og der fra og til Alhuus igien, hvor imod almuen af Vids, Schielbreds, Høelands og

<side 43a>

Grung mandtaller fører hannem med baad hiem igien til Loven, alt omgangsvis mand for mand, under tiltale efter loven, dersom nogen hertil schulle findis modvillig. da hafver bøgdelensmanden de samme loufligen at indstemne for denne ræt.

Af it udj retten lefverit loufformeligt tingsvidne seis, at almuen udj Ofverhaldens præstegield Ao 1698 d. 21 January, da retten blef betient paa ordinaire tinggaard Hildrum har indgaait forlig med forrige foged og tiendeforpachter Hr Jacob Jespersøn først at de i stæden for at føre tienden til neste kiøb- eller ladestæd, schal gifve af hver Tde korn uden imodsigelßee penger 12 Sk: Dernest at de schal tage udj bevar af tiendeboderne paa Hund og Ranum, Kongens anpart af Tienden indtil den afhentis enten ved Tiendeforpachteren eller andre kiøbende. Samme forlig er af forrige Stiftbefallings og Justitzraad, nu Sl. hos Gud, Hans Kaas, efter Kongelig allernaad. udgangen befalling confirmerit d. 12 Marty Ao 1698. Hvad sig angaar Tiendeforpachterens, Jacob Jespersøns schydsfærd da hafver Høybaarne her Estatzraad og Stiftbefallingsmand Jfver van Ahnen d. 15 febr: 1713 udgifvet en høyanselig resolution og befalling at almuen schal føre tiendeforpachteren fra stæd til stæd hvor Tiendon schal ydis og lefveris. Thi dømmis af denne af denne ræt at almuen af Hammer, Hunde, Biørnes og Hildrums mandtaller herefter ej allene schydser tiendeforpachteren eller hands fuldmæchig fra Alhuus og til Tiendeboderne paa Ranum og Hund, mend end og der fra og til Alhuus igien, hvor imod almuen af Vids, Schielbreds, Høelands og Grung mandtaller fører hannem med baad hiem igien til Loven, alt omgangsvis mand for mand, under tiltale efter loven, dersom nogen hertil schulle findis modvillig. da hafver bøgdelensmanden de samme loufligen at indstemne for denne ræt.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1715 d. 8 January blef holden it extraordinarie ting :/ saasom storm og uvejr forhindrede fogden at hand til den berammede tied udj gaar iche kunde fremkomme /: udj Appelverret, tilstædeværende Kongelig May^ts foged Melchior Mejer samt efterschrefne laurettismænd, nemlig: Jzac Ramstad, Villich Stene, Michel ibdm, Jzaac Storval, Peder Mulstad, Lars Lj, Brønnild Kalfvereid og Hermand ibdm.

Anno 1715 d. 8 January blef holden it extraordinarie ting :/ saasom storm og uvejr forhindrede fogden at hand til den berammede tied udj gaar iche kunde fremkomme /: udj Appelverret, tilstædeværende Kongelig Mayts foged Melchior Mejer samt efterschrefne laurettismænd, nemlig: Jzac Ramstad, Villich Stene, Michel ibdm, Jzaac Storval, Peder Mulstad, Lars Lj, Brønnild Kalfvereid og Hermand ibdm.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Hr Pitter Holst møtte personlig for Retten paa schipper Thomas Halsis vejne og lefverede en stefning daterit Apelver d. 4 January Anno 1715:

Dernest en suppliqve til Høgædle og Velbaarne her Estatzraad og Stiftamtmand med paa tejnede resolution som er daterit Apelver d. 17 December Anno 1714.

fremdelis begierede H^r Holst at schipperen Thomas Halsis 3^de schibsfolch nafnlig Mouritz Disen, Evardt Hospel, og Johan Thomesøn møtte møde for retten hvilche og uden loflig kald og varsel indfant sig for at giøre forklaring ved æed om deris forlatte schib udj Søen og at det er det samme schib som her udj Apelverret er indkommen,

End nu blef fremlagt en af lensmand Jacob Rusch udgifven stefning, effter fogdens H^r Mejers befalling, samme daterit Hachling den 31 December Anno 1714,

De udj stefningen indførte persøner tilstod H^r Lauritz Pedersøn og lensmanden paa deris vejne at vere louflig indstemte af ermelte lensmand og Niels Hundhammeren,

Derpaa fremstillede sig for Retten schipperen med for indførte 3^de schibsfolch og aflagde deris corporlig æed en effter anden

<side 43b>

at det schib kaldet Parchasten var det samme schib som de formedelst en stor leche maatte forlade under Vallen d. 17 Nov. efter ny stil som d. 24 Decembr;

da Capitainen hertil Apelverret ankom tog udj øjesiun og kiendis ved vraget deraf at være det selfsamme,

Til ydermere bevis producerede Capitajnens fuldmæchtig H^r Petter Holst en richtig extract af cognoscementerne paa varene som schibet udj Archangel hafde indtaget, samme ere verificerede af ermelte Holst og Johan Stephensøn som Capitajnens Tolch af dato Apelver d. 7 Jan: 1715 som blef begieret af forindforte H^r Holst at maatte blifve af Retten oplæst og udj acten indført,

her imod producerede fogden en af capitajnen til velbaarne Her Etatzraad ofverlefveret extract af cognoscementerne af dato Trundhiem d. 17 December 1714,

Til dennne extract svarede H^r Holst at paa ermelte extract var udelat endeel adschillige varer som hand befant ved nermere eftersiun udj cognoscemen terne at hafve haft udj sit schib, for den sag schyld paastoed fogden en richtig copie af cognoscementerne saa mange som schipperen har haft paa sin ladning, hvilchet hannem blef belofvet og udj acten schal blifve indført,

Saa tilspurte og H^r Holst schipperen og schibsfolchene hvor mange mastere som vare paa schibet da de forloed schibet, nemlig stormasteren og bogspruchet, stormasten Raaen og it scham fer sejel som var under Raaen, j blinde, j ny Mesan som var ophidset for en klyfach, it stort stasejel,

forklarede ellers at da de forloed schibet, da var ofver 7 foed vand der udj, og som de med 3 pumper continuerede paa 3^ie dag fornam de ingen forminschelse men langt heller formerelße, hvilchet foraarsagede at de endelig maatte

<side 44a>

forlade schibet for at conserverede lifvet,

der efter kom schipperen med sit folch udj en slube, tillands udj Vejen ved Smølen, liggendis til hafs, hvor schipperen da forblef udj 10 à 12 dager og udj værende tied udj Pitter Holstis nærværelse 2^de gange udsente endeel folch for at oplede schibet og gifve notitie der om, men som de samme iche erlangede nogen om schibet om schibet, hvilchet de ved deris hiemkonst berettede,

saa reiste Capitainen udj compaignie med ermelte Holst til Trundhiem, hvor hand da effter nogle dagers forløb fich kundschab om at hands forlatte schib her udj Apelverrit var indkommen,

Endelig begierede H^r Holst paa Caiptajnens vejne at de af lensmanden Jacob Rusch varslede mænd, som efter beretning af Lauritz Pedersøn Holt først hafde vaaren ved schibet, maatte indkaldis for Retten for at forklare under æeds afleggelße, hvad dennem om samme schibs indkomme var videndis,

Samme personer vidnede enhver især som følger Lars Nielsøn efter æeds afleggelse forklarede som følger om torsdagen klochen 10 kom hand til Apelverret og da fich hand at se it schib ogsaa fulte ieg med 5 Carle nafnlig Esten Andersøn, Olle Kipper, Olle Larsøn, Christopher Larsøn Niels Olsøn til schibet 1/2 fierding fra Apelverrets øerne uden for landet, 4 af os stigede paa schibet og de andre 2 vare igien i baaden nemlig Niels Olsøn og Christopher Larsøn udj tanke at ville indledsage schibet, som iche kunde lade sig giøre af aarsage at de iche kunde faa roret løst fordj vandet gich en fafn ofver styret, derefter gich vi fem udj mening at hugge it anchert løst som iche heller kunde lad sig qiøre formedelst sterch storm og Siø gich ofver dersom toufvene til ancherne laae, og da ieg saag at ieg iche kunde salvere schibet, fulte hand dermed indtil schibet støttede paa Apelverøen og dermed stigede vi samtlige udj Baaden. og reiste

<side 44b>

til Apelverret, da Lauritz Pedersøn stigede med os udj baaden udj tanche at betøje schibet, og da vi kom Sør til schibet, kom en Søe fremmen til og den anden atten til og brød til sammen, hvor udofver vi nær hafde sat lifvet til, maatte saa reise tilbage igien uden nogen forretning, helst effterdj natten stundede til, om morgenen efter siger hand sig iche at hafve vært paa det stæd hvor schibet var strandet,

Ermelte vidne blef af H^r Holst tilspurt om hand da hand var ved schibet eller nogen af hands cammeratere iche vare udj Cajyten at se hvor der stoed til hvortil hand svarede nei, viste iche heller om nogen af hands Cammeratere var der,

2 om hand eller de andre ved begge gange som de vare ved schibet brachte noget udj land med sig af schibet enten it eller andet, hvortill hand ogsaa svarede nej,

3 om Lars Pedersøn hafde tilsagt dennem, nogen dag eller biergeløn, dertil hand og svarede nej,

Olle Kipper efter æds afleggelse forklarede ligesom ermelte Lars Nielsøn Esten Andersøn undtagen at hand iche heller var med om morgenen paa det stæd hvor schibet indkom.

Pitter Holst giorde til hannem som forrige Lars Nielsøn de samme spørsmaal

1 om hand var udj Cajyten eller nogen af hands Cammeratere dertil hand svared, at hand allene var udj Cagyten ogsaa der nogle gever og it lidet Jernstyche, 2^de bøger og nogle knifver,

2 om der var noget vand udj Cagyten og hvor meget, dertil hand svarede at der var tørt udj Cajyten undtagen naar Søen dref der ind paa,

3 om hand eller nogen af hands Cammeratere ved begge gange som de vare ved schibet iche kunde giøre den ringiste hielp til schibets conversation, og om de da maatte forlade schibet formedelst storm og uveir, samt lade det gaa paa Guds barmhiertighed, hvortil hand svarede at det iche kunde hielpis formedelst storm og uveir

<side 45a>

4^de om hand eller hands Cammeratere de begge gange da de vare ved schibet iche brachte det ringiste med dennem udj land af schibet, hvortil hand svarede nej.

Olle Larsøn og Christopher Lauritsøn som vare indstemte og til det høyværdige Altarans sacramente iche admitterede, kunde iche til examen antagis

Esten Andersøn efter æeds afleggelße forklarede ligesom de 2^de for indførte vidner undtagen dette, om morgenen gich hand tillige med Christopher Larsøn ofver Kalføen, saa som de formedelst storm og uveir iche kunde komme med baad paa schibet, udj tanche at se om schibet var udj behold eller iche mens forefant det at være omsnuit af storm og synder slagen saaledis at baande af schibet var ude og rechet bort paa it andet land, og den ene side støcher ved schibet liggendis, samt store masteren støcher, hvilchet ieg giorde min hos bond Lars Pedersøn bekient

Er melte vidne blef af H^r Holst til spurt om det samme som Ole Kipper, mens svarede sig iche at hafve været udj Cajyten

5 blef tilspurte om Kagyten var heel da hand om morgenen kom til det stæd hvor schibet var, eller var om bord dertil hand svarede nej. mens ellers tilstoed sig at finde en botel j støcher slaen Moschel og j Jernstang med en ring udj,

Den udj stefningen indførte Carl Joensøn aflagde sin corporlig æed at hand iche var om bord paa schibet første gang mens anden gang fulte me sin hos bond til schibet, mens formedelst storm og uveir iche kunde komme ind paa schibet.

Der efter blef de udj stefningen indførte pensoner nemlig Hans Olsøn og Carrelis Poulsøn paaraabte, mens iche møtte

ermelte personer er udj tieniste hos Joen Andersøn og Jens Tviberrig efter æeds aflegelße forklarede, at hand med sine Cammeratere Michel Hermandsøn og Marchus Olsøn saag schibet for indførte d. 22 november nons tider imellem

<side 45b>

Stenene og Qviten 1/2 mil fra øerne, mens kunde iche komme om bord formedelst storm og uveir at hielpe schibet,

indbemelte personer Michel, og Peder Tviberg samt Marchus Olsøn vare indstemte mens iche indstemte,

H^r Holst blef af retten til spurt om hand noget videre hafde at proponere indførte vidner angaaende, hvortil hand svarede nej,

Endelig paastoed ermelte Holst at Lauritz Pedersøn matte efterlefve den udj retten lefverede stefning angaaendis en richtig specifica tions ofverlefverelse under hands haand paa alt hvis som af det strandede schib er bierget, og der paa begierde en erachtning,

hertil svarede H^r Schiøt paa sin Svogers Lars Pedersøns vejne at den forlangende specifi cation er allerrede for færdiget og fremvisis udj retten mens som Capitain Thoma Hals nu har været her paa stæden til 14 dager, og fornmedelst en ret tilforn iche er blefven holden, lige saa og Lars Pedersøn efter mange paamindelßer iche har kundet formaait at bringe Capitajnen til nogen forlig angaaende biergelønnen og umag med schibets finding, siunis hannem ufornøden at underschrifve nogen specification.

Erachtets.

Holst her paa replicerede forliget angaaende som H^r Schiødt paa sin Svogers vejne forgaf iche at kunde hafve nyt af capitajnen, da han samme til dato iche kundet scheet forme delst H^r Lars Pedersøns effter Capitajnens mange begie ringer iche har indgifvet den forlangende specification paa det biergede gods, og kand endnu iche sche for end saadan en specification blifver indgifven til nermere efter siun og indhold af stefningen,

Hendrich Schiødt referede sig til sin forrige proposition og der paa lefverede udj retten de begierede Specificationer, som hand

<side 46a>

begierede at blifve under rettens forsvar indtil videre,

Effterdj dagen er forløben, da opsigis rætten til j morgen

Dagen nest efter udj forindførte laurettis mænds nærværelße blef retten holden,

hvor da H^r Pitter Holst paa sin Principals vejne paastoed at de 2^de udj gaar af H^r Lars Pedersøn fuldmæchtig H^r Schiødt indgifne specificationer udj dito Holtis haand ofver de biergede varer af det strandede schib Lancastel her paa Apelver maatte verbaliter udj denne act indføris,

ligeledis at H^r Holst vorder af retten tilholden at indgifve en fortejnelße paa de folchis nafne som ved biergningen hafver ladet sig finde at bierge og haft umage der med, paa det H^r Holstis Principal derefter tilforladelig kand være underrettet, for derefter om biergelønnen kand accorderis, og han schiøt sig til Rettens kiendelße der udinden,

her paa lefverede fogden en specification ofver dem som hafver reddet og bierget paa det strandede schib ved Apelver fra d. 3 Nov. og til d. 8 Dec: med saa videre til d. 22 Dec: Anno 1714, hvad videre som H^r Holst manquerer paa de folch som har bierget og haft umage og Lars Pedersøn sig resonnerer lofver hand forderligst ved en a parte rejning til H^r Holst at indgifve,

H^r Holst replicerede at saadan tilstrechelig specification og biergenis nafne efter hands forrige begiering maatte saa straxens udj Retten indgifvis, vidrige i fald om saadant iche schede og retten der udofver blef opholden, maatte H^r Holt vel være ansvarlig for hvis omkaastninger der paa kunde falde, hvor efter den begierede reigning udj retten blef lefverit som H^r Holst paastoed verbaliter udj acten at maatte blifve indført,

Her for uden tilspurte hr Holst Lauritz Pedersøn om hand for uden de 2^de af

<side 46b>

af hannem udj retten lefverede specificationer ved H^r Schiøt vi ste meere at angifve som af ladningen kunde være bierget og af hvem det scheet er,

hertil svarede Holt at hand med sit vidende iche viste mere end som angifvet er, Holst begierede ogsaa at H^r Holt maatte forklare hvad hannem kand være vidende om schibeds indkomme her udj Apelverret

iche videre end som de udj gaar forhørte vidner nemlig Esten Andersøn, forklarede, hvor paa Holst pa stoed eedens af edelse af Lauritz Pedersøn, hvilchet saa straxens scheede,

og endelig til spurte Holst paa hands Principals vejne Lauritz Holt om hand af de biergede varer af schibet hafde gifve noget til bierggerne af de biergede varer in natura som specificationerne om melder,

hvortil hand svarede at hafve gifvet 3 Td^dr tierre udj biergeløn 3 læster som iche udj specificationen findis indført, der for uden hafver hand bevilget endeel at hugge af det i støcher vrag paa landet liggendis, endeel jern hvor af de har er langet en liden deel udj biergeløn resten findis udj behold af det hugne Jern, videre kand hand iche erindre.

Jlige maade til spurt til hvem de 3 Td^dr tiere ere lefveret, hvilchet hand iche rettere kunde vide end at Thomas Tranaas har be kommet 1 T^de og endeel folch udj Folden de 2 andre Td^dr hvis nafne hand iche kunde erindre,

Paa alt dette for retten passerede begierede Holst it loufligt tings vidne af retten som meddelis schall

Hr Pitter Holst møtte personlig for Retten paa schipper Thomas Halsis vejne og lefverede en stefning daterit Apelver d. 4 January Anno 1715: Dernest en suppliqve til Høgædle og Velbaarne her Estatzraad og Stiftamtmand med paa tejnede resolution som er daterit Apelver d. 17 December Anno 1714. fremdelis begierede Hr Holst at schipperen Thomas Halsis 3de schibsfolch nafnlig Mouritz Disen, Evardt Hospel, og Johan Thomesøn møtte møde for retten hvilche og uden loflig kald og varsel indfant sig for at giøre forklaring ved æed om deris forlatte schib udj Søen og at det er det samme schib som her udj Apelverret er indkommen, End nu blef fremlagt en af lensmand Jacob Rusch udgifven stefning, effter fogdens Hr Mejers befalling, samme daterit Hachling den 31 December Anno 1714, De udj stefningen indførte persøner tilstod Hr Lauritz Pedersøn og lensmanden paa deris vejne at vere louflig indstemte af ermelte lensmand og Niels Hundhammeren, Derpaa fremstillede sig for Retten schipperen med for indførte 3de schibsfolch og aflagde deris corporlig æed en effter anden at det schib kaldet Parchasten var det samme schib som de formedelst en stor leche maatte forlade under Vallen d. 17 Nov. efter ny stil som d. 24 Decembr; da Capitainen hertil Apelverret ankom tog udj øjesiun og kiendis ved vraget deraf at være det selfsamme, Til ydermere bevis producerede Capitajnens fuldmæchtig Hr Petter Holst en richtig extract af cognoscementerne paa varene som schibet udj Archangel hafde indtaget, samme ere verificerede af ermelte Holst og Johan Stephensøn som Capitajnens Tolch af dato Apelver d. 7 Jan: 1715 som blef begieret af forindforte Hr Holst at maatte blifve af Retten oplæst og udj acten indført, her imod producerede fogden en af capitajnen til velbaarne Her Etatzraad ofverlefveret extract af cognoscementerne af dato Trundhiem d. 17 December 1714, Til dennne extract svarede Hr Holst at paa ermelte extract var udelat endeel adschillige varer som hand befant ved nermere eftersiun udj cognoscemen terne at hafve haft udj sit schib, for den sag schyld paastoed fogden en richtig copie af cognoscementerne saa mange som schipperen har haft paa sin ladning, hvilchet hannem blef belofvet og udj acten schal blifve indført, Saa tilspurte og Hr Holst schipperen og schibsfolchene hvor mange mastere som vare paa schibet da de forloed schibet, nemlig stormasteren og bogspruchet, stormasten Raaen og it schamfer sejel som var under Raaen, j blinde, j ny Mesan som var ophidset for en klyfach, it stort stasejel, forklarede ellers at da de forloed schibet, da var ofver 7 foed vand der udj, og som de med 3 pumper continuerede paa 3ie dag fornam de ingen forminschelse men langt heller formerelße, hvilchet foraarsagede at de endelig maatte forlade schibet for at conserverede lifvet, der efter kom schipperen med sit folch udj en slube, tillands udj Vejen ved Smølen, liggendis til hafs, hvor schipperen da forblef udj 10 à 12 dager og udj værende tied udj Pitter Holstis nærværelse 2de gange udsente endeel folch for at oplede schibet og gifve notitie der om, men som de samme iche erlangede nogen om schibet om schibet, hvilchet de ved deris hiemkonst berettede, saa reiste Capitainen udj compaignie med ermelte Holst til Trundhiem, hvor hand da effter nogle dagers forløb fich kundschab om at hands forlatte schib her udj Apelverrit var indkommen, Endelig begierede Hr Holst paa Caiptajnens vejne at de af lensmanden Jacob Rusch varslede mænd, som efter beretning af Lauritz Pedersøn Holt først hafde vaaren ved schibet, maatte indkaldis for Retten for at forklare under æeds afleggelße, hvad dennem om samme schibs indkomme var videndis, Samme personer vidnede enhver især som følger Lars Nielsøn efter æeds afleggelse forklarede som følger om torsdagen klochen 10 kom hand til Apelverret og da fich hand at se it schib ogsaa fulte ieg med 5 Carle nafnlig Esten Andersøn, Olle Kipper, Olle Larsøn, Christopher Larsøn Niels Olsøn til schibet 1/2 fierding fra Apelverrets øerne uden for landet, 4 af os stigede paa schibet og de andre 2 vare igien i baaden nemlig Niels Olsøn og Christopher Larsøn udj tanke at ville indledsage schibet, som iche kunde lade sig giøre af aarsage at de iche kunde faa roret løst fordj vandet gich en fafn ofver styret, derefter gich vi fem udj mening at hugge it anchert løst som iche heller kunde lad sig qiøre formedelst sterch storm og Siø gich ofver dersom toufvene til ancherne laae, og da ieg saag at ieg iche kunde salvere schibet, fulte hand dermed indtil schibet støttede paa Apelverøen og dermed stigede vi samtlige udj Baaden. og reiste til Apelverret, da Lauritz Pedersøn stigede med os udj baaden udj tanche at betøje schibet, og da vi kom Sør til schibet, kom en Søe fremmen til og den anden atten til og brød til sammen, hvor udofver vi nær hafde sat lifvet til, maatte saa reise tilbage igien uden nogen forretning, helst effterdj natten stundede til, om morgenen efter siger hand sig iche at hafve vært paa det stæd hvor schibet var strandet, Ermelte vidne blef af Hr Holst tilspurt om hand da hand var ved schibet eller nogen af hands cammeratere iche vare udj Cajyten at se hvor der stoed til hvortil hand svarede nei, viste iche heller om nogen af hands Cammeratere var der, 2 om hand eller de andre ved begge gange som de vare ved schibet brachte noget udj land med sig af schibet enten it eller andet, hvortill hand ogsaa svarede nej, 3 om Lars Pedersøn hafde tilsagt dennem, nogen dag eller biergeløn, dertil hand og svarede nej, Olle Kipper efter æds afleggelse forklarede ligesom ermelte Lars Nielsøn Esten Andersøn undtagen at hand iche heller var med om morgenen paa det stæd hvor schibet indkom. Pitter Holst giorde til hannem som forrige Lars Nielsøn de samme spørsmaal 1 om hand var udj Cajyten eller nogen af hands Cammeratere dertil hand svared, at hand allene var udj Cagyten ogsaa der nogle gever og it lidet Jernstyche, 2de bøger og nogle knifver, 2 om der var noget vand udj Cagyten og hvor meget, dertil hand svarede at der var tørt udj Cajyten undtagen naar Søen dref der ind paa, 3 om hand eller nogen af hands Cammeratere ved begge gange som de vare ved schibet iche kunde giøre den ringiste hielp til schibets conversation, og om de da maatte forlade schibet formedelst storm og uveir, samt lade det gaa paa Guds barmhiertighed, hvortil hand svarede at det iche kunde hielpis formedelst storm og uveir 4de om hand eller hands Cammeratere de begge gange da de vare ved schibet iche brachte det ringiste med dennem udj land af schibet, hvortil hand svarede nej. Olle Larsøn og Christopher Lauritsøn som vare indstemte og til det høyværdige Altarans sacramente iche admitterede, kunde iche til examen antagis Esten Andersøn efter æeds afleggelße forklarede ligesom de 2de for indførte vidner undtagen dette, om morgenen gich hand tillige med Christopher Larsøn ofver Kalføen, saasom de formedelst storm og uveir iche kunde komme med baad paa schibet, udj tanche at se om schibet var udj behold eller iche mens forefant det at være omsnuit af storm og synder slagen saaledis at baande af schibet var ude og rechet bort paa it andet land, og den ene side støcher ved schibet liggendis, samt store masteren støcher, hvilchet ieg giorde min hosbond Lars Pedersøn bekient ermelte vidne blef af Hr Holst til spurt om det samme som Ole Kipper, mens svarede sig iche at hafve været udj Cajyten 5 blef tilspurte om Kagyten var heel da hand om morgenen kom til det stæd hvor schibet var, eller var om bord dertil hand svarede nej. mens ellers tilstoed sig at finde en botel j støcher slaen Moschel og j Jernstang med en ring udj, Den udj stefningen indførte Carl Joensøn aflagde sin corporlig æed at hand iche var om bord paa schibet første gang mens anden gang fulte me sin hosbond til schibet, mens formedelst storm og uveir iche kunde komme ind paa schibet. Der efter blef de udj stefningen indførte pensoner nemlig Hans Olsøn og Carrelis Poulsøn paaraabte, mens iche møtte ermelte personer er udj tieniste hos Joen Andersøn og Jens Tviberrig efter æeds aflegelße forklarede, at hand med sine Cammeratere Michel Hermandsøn og Marchus Olsøn saag schibet for indførte d. 22 november nons tider imellem Stenene og Qviten 1/2 mil fra øerne, mens kunde iche komme om bord formedelst storm og uveir at hielpe schibet, indbemelte personer Michel, og Peder Tviberg samt Marchus Olsøn vare indstemte mens iche indstemte, Hr Holst blef af retten til spurt om hand noget videre hafde at proponere indførte vidner angaaende, hvortil hand svarede nej, Endelig paastoed ermelte Holst at Lauritz Pedersøn matte efterlefve den udj retten lefverede stefning angaaendis en richtig specifica tions ofverlefverelse under hands haand paa alt hvis som af det strandede schib er bierget, og der paa begierde en erachtning, hertil svarede Hr Schiøt paa sin Svogers Lars Pedersøns vejne at den forlangende specifi cation er allerrede for færdiget og fremvisis udj retten mens som Capitain Thoma Hals nu har været her paa stæden til 14 dager, og fornmedelst en ret tilforn iche er blefven holden, lige saa og Lars Pedersøn efter mange paamindelßer iche har kundet formaait at bringe Capitajnen til nogen forlig angaaende biergelønnen og umag med schibets finding, siunis hannem ufornøden at underschrifve nogen specification. Erachtets. Holst her paa replicerede forliget angaaende som Hr Schiødt paa sin Svogers vejne forgaf iche at kunde hafve nyt af capitajnen, da han samme til dato iche kundet scheet forme delst Hr Lars Pedersøns effter Capitajnens mange begie ringer iche har indgifvet den forlangende specification paa det biergede gods, og kand endnu iche sche for end saadan en specification blifver indgifven til nermere efter siun og indhold af stefningen, Hendrich Schiødt referede sig til sin forrige proposition og der paa lefverede udj retten de begierede Specificationer, som hand begierede at blifve under rettens forsvar indtil videre, Effterdj dagen er forløben, da opsigis rætten til j morgen Dagen nest efter udj forindførte laurettis mænds nærværelße blef retten holden, hvor da Hr Pitter Holst paa sin Principals vejne paastoed at de 2de udj gaar af Hr Lars Pedersøn fuldmæchtig Hr Schiødt indgifne specificationer udj dito Holtis haand ofver de biergede varer af det strandede schib Lancastel her paa Apelver maatte verbaliter udj denne act indføris, ligeledis at Hr Holst vorder af retten tilholden at indgifve en fortejnelße paa de folchis nafne som ved biergningen hafver ladet sig finde at bierge og haft umage der med, paa det Hr Holstis Principal derefter tilforladelig kand være underrettet, for derefter om biergelønnen kand accorderis, og han schiøt sig til Rettens kiendelße der udinden, her paa lefverede fogden en specification ofver dem som hafver reddet og bierget paa det strandede schib ved Apelver fra d. 3 Nov. og til d. 8 Dec: med saa videre til d. 22 Dec: Anno 1714, hvad videre som Hr Holst manquerer paa de folch som har bierget og haft umage og Lars Pedersøn sig resonnerer lofver hand forderligst ved en a parte rejning til Hr Holst at indgifve, Hr Holst replicerede at saadan tilstrechelig specification og biergenis nafne efter hands forrige begiering maatte saa straxens udj Retten indgifvis, vidrige i fald om saadant iche schede og retten der udofver blef opholden, maatte Hr Holt vel være ansvarlig for hvis omkaastninger der paa kunde falde, hvor efter den begierede reigning udj retten blef lefverit som Hr Holst paastoed verbaliter udj acten at maatte blifve indført, Her for uden tilspurte hr Holst Lauritz Pedersøn om hand for uden de 2de af af hannem udj retten lefverede specificationer ved Hr Schiøt vi ste meere at angifve som af ladningen kunde være bierget og af hvem det scheet er, hertil svarede Holt at hand med sit vidende iche viste mere end som angifvet er, Holst begierede ogsaa at Hr Holt maatte forklare hvad hannem kand være vidende om schibeds indkomme her udj Apelverret iche videre end som de udj gaar forhørte vidner nemlig Esten Andersøn, forklarede, hvor paa Holst pa stoed eedens af edelse af Lauritz Pedersøn, hvilchet saa straxens scheede, og endelig til spurte Holst paa hands Principals vejne Lauritz Holt om hand af de biergede varer af schibet hafde gifve noget til bierggerne af de biergede varer in natura som specificationerne om melder, hvortil hand svarede at hafve gifvet 3 Tddr tierre udj biergeløn 3 læster som iche udj specificationen findis indført, der for uden hafver hand bevilget endeel at hugge af det i støcher vrag paa landet liggendis, endeel jern hvor af de har er langet en liden deel udj biergeløn resten findis udj behold af det hugne Jern, videre kand hand iche erindre. Jlige maade til spurt til hvem de 3 Tddr tiere ere lefveret, hvilchet hand iche rettere kunde vide end at Thomas Tranaas har be kommet 1 Tde og endeel folch udj Folden de 2 andre Tddr hvis nafne hand iche kunde erindre, Paa alt dette for retten passerede begierede Holst it loufligt tings vidne af retten som meddelis schall

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Anno 1715 d. 14 January blef holden Sageting paa ordinaire tingstæd Edshov udj Nærøe prestegield, tilstædeværende Kongelig May^ts foged Melchior Mejer samt efterschrefne laurettismænd nemlig Sølfast Galtnes, Torber Opløen, Poul Schaftnes, Lars Løføen, Joen Valøen

<side 47a>

Peder Hansøn Nordejteren, Tollef Fornes og Christen Aarsanden hvor da blef forrettet som efterfølger:

Anno 1715 d. 14 January blef holden Sageting paa ordinaire tingstæd Edshov udj Nærøe prestegield, tilstædeværende Kongelig Mayts foged Melchior Mejer samt efterschrefne laurettismænd nemlig Sølfast Galtnes, Torber Opløen, Poul Schaftnes, Lars Løføen, Joen Valøen Peder Hansøn Nordejteren, Tollef Fornes og Christen Aarsanden hvor da blef forrettet som efterfølger:

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Fogden loed forfogden loed forkynde en ordre angaaende ny Krigsstyr for 1714: samme ordre er daterit Kiøbenhafn d. 3^de November 1714.

Fogden loed forfogden loed forkynde en ordre angaaende ny Krigsstyr for 1714: samme ordre er daterit Kiøbenhafn d. 3de November 1714.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Jligemaade endeel ordres om Landdragerne og Soldaterne angaaende deris kaast og myndering med videre.

Jligemaade endeel ordres om Landdragerne og Soldaterne angaaende deris kaast og myndering med videre.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Desligiste Korntaxten udj Trundhiems Stift: daterit d. 20 November 1714

Desligiste Korntaxten udj Trundhiems Stift: daterit d. 20 November 1714

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Jngeborre Gundbiørnsdatter og Olle Taraldsøn Bremnes hafver bøxlet till Olle Torbersøn landschyld 1 øre 16 Mk. og bøxel 2 ører 12 Mk. udj Evenstad, samme bøxelseddel dat. Evenstad d. 17 Dec. 1714.

Jngeborre Gundbiørnsdatter og Olle Taraldsøn Bremnes hafver bøxlet till Olle Torbersøn landschyld 1 øre 16 Mk. og bøxel 2 ører 12 Mk. udj Evenstad, samme bøxelseddel dat. Evenstad d. 17 Dec. 1714.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

forkynt it gafvebref udgifvet af Jngeborre Gundbiørnsd. til Jnger Olsdatter paa landschyld 8 Mk. og bøxel 12 Mk. udj Evenst: daterit paa Evenstad d. 12 November 1714.

forkynt it gafvebref udgifvet af Jngeborre Gundbiørnsd. til Jnger Olsdatter paa landschyld 8 Mk. og bøxel 12 Mk. udj Evenst: daterit paa Evenstad d. 12 November 1714.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Jligemaade it gafvebref udgifvet af ermelte Jngeborre til Margrethe Olsdatter paa 8 Mk. landschyld og 12 Mk. bøxel udj Evenstad dat. Evenstad d. 12 November Anno 1714.

Jligemaade it gafvebref udgifvet af ermelte Jngeborre til Margrethe Olsdatter paa 8 Mk. landschyld og 12 Mk. bøxel udj Evenstad dat. Evenstad d. 12 November Anno 1714.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Johannes Simle og Ragnille Pedersdatter efter gifven varsel møtte personlig for retten og tilstoed deris forseelße hvorom udj Protocollen tilforn findis indført,

fogden paastod dom efter loven afsagt.

Efterdj Johan Simle tilstaar for denne ret at hand har haft omgiengelse med Ragnild Pedersdatter, samme bekiendelße er og giort for deris velærverdig hed Prousten Magister Just Tyrholm, hvorfore de begge har udstaaen Kirchens disciplin, Da efter lovens formeld tildømmis Johannes Simlis 1/2 boes lod til hands May^st at være forbrut, qvindfolchet har intet at betale, derfore henstillis til Høybaarne her Etatzraads sentiment efter Deris Kongelig May^ts allernaadigst udgangen forordning

Johannes Simle og Ragnille Pedersdatter efter gifven varsel møtte personlig for retten og tilstoed deris forseelße hvorom udj Protocollen tilforn findis indført, fogden paastod dom efter loven afsagt. Efterdj Johan Simle tilstaar for denne ret at hand har haft omgiengelse med Ragnild Pedersdatter, samme bekiendelße er og giort for deris velærverdig hed Prousten Magister Just Tyrholm, hvorfore de begge har udstaaen Kirchens disciplin, Da efter lovens formeld tildømmis Johannes Simlis 1/2 boes lod til hands Mayst at være forbrut, qvindfolchet har intet at betale, derfore henstillis til Høybaarne her Etatzraads sentiment efter Deris Kongelig Mayts allernaadigst udgangen forordning

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

<side 47b>

Johan Simle er louflig indstemt ved Niels Aaseth og Ole Sillezeth af Jacob Jespersøn for 3 aars resterende tiendeføring den indstemte

Johan Simle møtte personlig for retten og formenede at være fri for tiendeføring efterdj hand er Postbonde,

Paa ermelte Jacob Jespersøns vejne møtte Hans Salomonsøn og paastoed dom til betalling med omkaastning.

Jeg seer iche af loven eller andre udgangne befallinger og resolutioner at hverchen Postbønder ere forschaanede for tiendeføring, og til ydermere bevis har Høyædle og Velb. her Estatzraad og Stiftbefallings d. 15 feb: 1713 gifvet en anselig resolution om tiendeføringen for hvilchen ingen er forschaanet, thi dømmis af denne ræt at Johan Simle betaller resterende føringspenger med 1 ort og udj omkaastning 2 ort: 15 dager under execution

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Johanna Johannesdatter er indstemt for begangen lejermaals foreseelße med Soldatere Arne Andersøn Qvaløen og Danjel Joensøn Lechnes,

ermelte Soldatere møtte personlig for retten med bekiendele at de med ermelte qvindfolch hafde haft legemlig omgiengelße,

fogden paastoed bøder efter loufven,

Endog Arne Andersøn siger sig iche at være Johanne Johannesdatter barns fader, iche dismindre kand saadant iche befri hannem for bøders tilsvarelse efter loufven, helst effterdj han engang tilforn har begaaen lejermaal paa dette stæd, foruden dette har hand for sin sidste begangen forseelße udstaait Kirckens disciplin, hvorfore ermelte Soldat tilfindis at svare sine bøder efter loufven 12 Rdr.

Danjel Joensøn frikiendis dennesinde for bøders og schriftstaaelse efter forordningen. qvindfolchet bøder 4 Rdr.

Johanna Johannesdatter er indstemt for begangen lejermaals foreseelße med Soldatere Arne Andersøn Qvaløen og Danjel Joensøn Lechnes, ermelte Soldatere møtte personlig for retten med bekiendele at de med ermelte qvindfolch hafde haft legemlig omgiengelße, fogden paastoed bøder efter loufven, Endog Arne Andersøn siger sig iche at være Johanne Johannesdatter barns fader, iche dismindre kand saadant iche befri hannem for bøders tilsvarelse efter loufven, helst effterdj han engang tilforn har begaaen lejermaal paa dette stæd, foruden dette har hand for sin sidste begangen forseelße udstaait Kirckens disciplin, hvorfore ermelte Soldat tilfindis at svare sine bøder efter loufven 12 Rdr. Danjel Joensøn frikiendis dennesinde for bøders og schriftstaaelse efter forordningen. qvindfolchet bøder 4 Rdr.

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

<side 48a>

Torsten Olsøn er anden gang indstemt af Anders Aglen, formedelst at hand har tilsagt hannem tieniste og taget fæstepenger paa haanden,

og enddog ermelte Torsten Olsøn iche møder for retten, saa tilfindis hand efter loven at bøde 3 ort og udj omkaastning 1 ort, hvilche penger hands hosbond Olle Holand svarer paa drengens vejne af hands løn til anstundende var.