Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

effter velædle og viße hr. Borgemester Roald Opdal, Slaadloufvens forvalters anselige ordre som verbotenus udj attesten schal blifve indført, samme ordre er dat. Trundh. d. 7 February 1701:

Hvor da for rætten fremkom schipper Thønnis Mortensøn Rost af Amsterdam hvis førende schib, Jomfru Maria kaldet, nest afvichte høst in Novembr. maanet paa hiemreisen fra Maschovien her udj Nummedalen foruløchedis, og lefverede udj Rætten en hannem af schibsfolchene ved deris afreise gifven attest om schibets forulochelße med videre: som udj attesten indføris schal, samme attest er daterit Frelsøen Paa Vichten d. 23 Novembr. aar 1700:

Hernest schipperen begiærede af tingsøgende almue at de vilde gifve tilkiende landets og stedets beschaffenhed som schibet foruløchedis paa samt schibsfolchennis ynchelige tilstand effter at de schibet maatte forlade og forføjede sig paa hejre holmen ved hafschierrenne,

Laurettet samt tingsøgende almue gaf herom dette vidne, nemlig at landet er fuld av fall schier og klipper, saa at det var gandsche utroligt at noget schib kunde der indkomme, hvor udofver det støtte paa 3^de klipper, og noget af godset udkom paa alle stæder:

angaaende schibsfolchennis

<side 22a>

ynchelige tilstand og funden, da fantis de paa 4^de dag effter schibets foruløchelse paa en holm Kaldet Heggerholm: som var ungefær j fierdings vej norden fra der schibet laag, og blef der fra til Frelsøen af fischere ledsagede:

og som schipperen tillige med folchene vare komne til lands, søgede de til almuen der opkring, om folch til at bierge, som og schiede saa at dereffter tid effter anden er bierget effterfølgende gods: hvorpaa scipperen notice : fremlagde:

Rødslærdshuder store og smaa 2060 Ruller udj hver Rulle 6 huuder: Elandshuuder store og smaa 669: Talgfader store og smaa 103: herforuden endel forderfvet hamp, som iche Kand taxeris fordj den iche af nogen vilde Kiøbis, Svinbuster 2de fader, hvor af det ene er sønderslagen og busterne udj 12 t^der indpachet : J ligemaade er bierget endeel løße hvide Refschind, som af søen ere gandsche forderfvede. Endelig en liden blichkaße med Muschuspunge, hvilche iligemaade af søen er forderfvet, og under Mons^r Johan Mandzinus samt schipperens forseiling findis:

Af diße for indførte Rydslærdshuuder har de biergende deris biergeløn effter accort med sckipperen paa Aastadfiord annammet in natura: Angaaende Eldshuuderne, da som de biergende med sckipperen om biergelønnen her paa stæden iche kand komme ofverens, foreleggis de biergende dem Til Trundhiem at indføre, hvor de effter taxationen deris biergeløn annammer:

Taljen har de biergende effter accort med sckipperen annammet deris biergeløn af nemlig den 3^ie deel in natura:

J mod dette indførte protesterede Mons^r Hendrich Brun Kongl. May^ts Toldbetienter, at varerne maatte føris til byen efter Toldrulleindførelse forend nogen biergeløn kunde erlangis, almuen formente at schipperens med dem giorde accort om biergelønnens leverance paa Aastadfiord maatte ved macht staa effter lofvens tilhold, og sig beklage at det vilde falde dem besuærligt og kaastbart til byen at indføre: hvorfore de omsider blef forschaanede:

Hvad sig belanger det til Mons^r Tron Pedersøn saalte nemlig 138 Eldshuuder, endeel løstal som ungefer kunde bedrage til 5 t^der samt et gammelt seil hvorfore hand har erlanget penger 164: Rdr.

Da scheede dette for den aarsag godhet laag under aaben himmel og af ingen udj forvaring vilde annammis foruden dette da var udj Eldshuuderne kommen varme saa at de vare gandsche forderfvede og af ingen værdj.

Endelig tilspurde sckipperen Laurettet med almuen, om hand sig iche hafde forholdet som en ærlig og tro mand anstoed, samt søgt sine Reederis gafn og beste udj allemaade, hvilchet at være sckeed almuen attesterede, Paa dette indførte begierede schipperen tingsvidne som iche kand nechtiss men schal blifve aff Rætten meddelt:

effter velædle og viße hr. Borgemester Roald Opdal, Slaadloufvens forvalters anselige ordre som verbotenus udj attesten schal blifve indført, samme ordre er dat. Trundh. d. 7 February 1701: Hvor da for rætten fremkom schipper Thønnis Mortensøn Rost af Amsterdam hvis førende schib, Jomfru Maria kaldet, nest afvichte høst in Novembr. maanet paa hiemreisen fra Maschovien her udj Nummedalen foruløchedis, og lefverede udj Rætten en hannem af schibsfolchene ved deris afreise gifven attest om schibets forulochelße med videre: som udj attesten indføris schal, samme attest er daterit Frelsøen Paa Vichten d. 23 Novembr. aar 1700: Hernest schipperen begiærede af tingsøgende almue at de vilde gifve tilkiende landets og stedets beschaffenhed som schibet foruløchedis paa samt schibsfolchennis ynchelige tilstand effter at de schibet maatte forlade og forføjede sig paa hejre holmen ved hafschierrenne, Laurettet samt tingsøgende almue gaf herom dette vidne, nemlig at landet er fuld av fall schier og klipper, saa at det var gandsche utroligt at noget schib kunde der indkomme, hvor udofver det støtte paa 3de klipper, og noget af godset udkom paa alle stæder: angaaende schibsfolchennis ynchelige tilstand og funden, da fantis de paa 4de dag effter schibets foruløchelse paa en holm Kaldet Heggerholm: som var ungefær j fierdings vej norden fra der schibet laag, og blef der fra til Frelsøen af fischere ledsagede: og som schipperen tillige med folchene vare komne til lands, søgede de til almuen der opkring, om folch til at bierge, som og schiede saa at dereffter tid effter anden er bierget effterfølgende gods: hvorpaa scipperen notice : fremlagde: Rødslærdshuder store og smaa 2060 Ruller udj hver Rulle 6 huuder: Elandshuuder store og smaa 669: Talgfader store og smaa 103: herforuden endel forderfvet hamp, som iche Kand taxeris fordj den iche af nogen vilde Kiøbis, Svinbuster 2de fader, hvor af det ene er sønderslagen og busterne udj 12 tder indpachet : J ligemaade er bierget endeel løße hvide Refschind, som af søen ere gandsche forderfvede. Endelig en liden blichkaße med Muschuspunge, hvilche iligemaade af søen er forderfvet, og under Monsr Johan Mandzinus samt schipperens forseiling findis: Af diße for indførte Rydslærdshuuder har de biergende deris biergeløn effter accort med sckipperen paa Aastadfiord annammet in natura: Angaaende Eldshuuderne, da som de biergende med sckipperen om biergelønnen her paa stæden iche kand komme ofverens, foreleggis de biergende dem Til Trundhiem at indføre, hvor de effter taxationen deris biergeløn annammer: Taljen har de biergende effter accort med sckipperen annammet deris biergeløn af nemlig den 3ie deel in natura: J mod dette indførte protesterede Monsr Hendrich Brun Kongl. Mayts Toldbetienter, at varerne maatte føris til byen efter Toldrulleindførelse forend nogen biergeløn kunde erlangis, almuen formente at schipperens med dem giorde accort om biergelønnens leverance paa Aastadfiord maatte ved macht staa effter lofvens tilhold, og sig beklage at det vilde falde dem besuærligt og kaastbart til byen at indføre: hvorfore de omsider blef forschaanede: Hvad sig belanger det til Monsr Tron Pedersøn saalte nemlig 138 Eldshuuder, endeel løstal som ungefer kunde bedrage til 5 tder samt et gammelt seil hvorfore hand har erlanget penger 164: Rdr. Da scheede dette for den aarsag godhet laag under aaben himmel og af ingen udj forvaring vilde annammis foruden dette da var udj Eldshuuderne kommen varme saa at de vare gandsche forderfvede og af ingen værdj. Endelig tilspurde sckipperen Laurettet med almuen, om hand sig iche hafde forholdet som en ærlig og tro mand anstoed, samt søgt sine Reederis gafn og beste udj allemaade, hvilchet at være sckeed almuen attesterede, Paa dette indførte begierede schipperen tingsvidne som iche kand nechtiss men schal blifve aff Rætten meddelt: