Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

Melchior Mejer paa Sagefaldsforpachteren, Monsieur Christian Sciøllers veigne, som nest afvichte høsteting hafde indstemt indværende aars laurettismænd som iche hafde været til lautinget deris æed at aflegge, hafde nu atter igien indstemt ermelte laurettismænd, til endelig dom,

fogden Jacob Jespersøn bekiende endnu som tilforn almuens tilstand for velb. her laumand at hafve andraged som dennem for indreise til lautinget at hafve forschaanet.

Melchior Mejer paastod dom efften loufen saaledis afsagt:

Efftersom laurettismændene som ere indstemte nest holdede vinterting, effter loufven blef nemte ogtilsagde at giøre deris laurettisæed, og formedelst saa lang som besuærlig reise til lautinget frem og tilbage imod 30 a 40 miler, helst paa

<side 86a>

den aarits tid at gud gifver sin velsignelße af hafvet og sommerfischeriet mest til gaar, har været af fogden Jacob Jesperßøn begieren saadant for velbaarne Her laumand ville andrage, udj ydmygeligst forhaabning for indreise til lautinget at blifve forschaanet og for hiemtinget udj æed tager, hvilchet og hands velbaarenhed saa gunstigen har anset og tillat,

Da som sagefaldsforpachterren Mons^r Christian Schiøller ej vil anse deris lange og besuærlige reise med paa følgende schade og omkaasting, iche eller den dennem af velbaarne her laumand forunte for schaansel for indreise til lautinget, men paastaar ved sin fuldmechtig at ermelte laurettismænd bør svare sine bøder effter louven understaar ieg mig iche andet end saadan hands paastaaende at bifalde lofvens gemes, Dog ej paa tidende effter vedkommendis ansøgning hos ermelte forpachter hand dennem jo samme bøder dennesinde effterlader, hvorom ieg og paa deris veigne saa tienestlig beder.

Melchior Mejer paa Sagefaldsforpachteren, Monsieur Christian Sciøllers veigne, som nest afvichte høsteting hafde indstemt indværende aars laurettismænd som iche hafde været til lautinget deris æed at aflegge, hafde nu atter igien indstemt ermelte laurettismænd, til endelig dom, fogden Jacob Jespersøn bekiende endnu som tilforn almuens tilstand for velb. her laumand at hafve andraged som dennem for indreise til lautinget at hafve forschaanet. Melchior Mejer paastod dom efften loufen saaledis afsagt: Efftersom laurettismændene som ere indstemte nest holdede vinterting, effter loufven blef nemte ogtilsagde at giøre deris laurettisæed, og formedelst saa lang som besuærlig reise til lautinget frem og tilbage imod 30 a 40 miler, helst paa den aarits tid at gud gifver sin velsignelße af hafvet og sommerfischeriet mest til gaar, har været af fogden Jacob Jesperßøn begieren saadant for velbaarne Her laumand ville andrage, udj ydmygeligst forhaabning for indreise til lautinget at blifve forschaanet og for hiemtinget udj æed tager, hvilchet og hands velbaarenhed saa gunstigen har anset og tillat, Da som sagefaldsforpachterren Monsr Christian Schiøller ej vil anse deris lange og besuærlige reise med paa følgende schade og omkaasting, iche eller den dennem af velbaarne her laumand forunte for schaansel for indreise til lautinget, men paastaar ved sin fuldmechtig at ermelte laurettismænd bør svare sine bøder effter louven understaar ieg mig iche andet end saadan hands paastaaende at bifalde lofvens gemes, Dog ej paa tidende effter vedkommendis ansøgning hos ermelte forpachter hand dennem jo samme bøder dennesinde effterlader, hvorom ieg og paa deris veigne saa tienestlig beder.