Kildeavskrifter

Tingbok nr. 3 for Namdal sorenskriveri 1699-1712

hvor da forpachteren ofver Sildtienden udj Trundhiems amt, Pros Lauritzøn effter en schriftlig Kaldsæddel hafde indstemt effterschrefne Danne mænd af Nordlands amt, nemlig Ole Lauritzøn Qvaløen, Jacob Tollefsøn Moßum og Juel Vedal, formedelst at de iche hafver gifvet tiende af dend sild som de her paa sildevaagen ved Obstad, paa Vichten hafde fanget, hvorom stefningsseddelen Videre formelder dat. Sætnøen d. Jan: 1706: Noch blef af ermelte forpachter Pros Lauritzøn udj Rette lagt it indleg som ord fra ord udj Acten schal blifve indført, Samme indleg er Daterit Sættennøen Den 20 February anno 1706.

Til Sagen at svare møtte indbemelte Ole Claußøn Qvaløen, med bekiendelße, herfra Vaagen anno 1705 at hafve hiemført 2 1/2 T^dr sild, og anno 1706 at hafve indschibet udj Magister Peder Bredals baad 9 T^dr sild hvor af hand ingen tiende hafde svaret, iche heller ved ankomsten og fra reißen angifvet sig an paa tiendeboden, men beraabte sig paa at ermelte Magister Peder Bredals Styrmand schal hafve belofvet hannem den fischende sild at ville angifve og fortiende som iche er blefven efterlefvet,

ermelte Jacob Tollefsøn Moßem møtte og bekiente at hafve hiemført for Juel 2 T^dr sild, og inndschibet udj Magister Peder Bredals baad, 6 T^dr sild, hvilche hand iche hafde angifvet og fortiendet, men Magister Peders dreng hafde begieret samme sild paa baaden at indtage.

<side 91b>

Noch møtte Juel Vedal og bekiente samme dag da hand reiste af Sildvogen at hafve erlanget j T^dr sild som hand iche hafde angifvet og fortiendet, formodede den uden angifvelße og tiendesvarelse at maatte nyde og hiemføre, for resten begierede saavel som for indførte at denne deris forseelße maatte udj lenfeldigste maade udfalde.

Jndbe^te Pros Lauritzøn paastod dom effter forordningen Saaledis afvsagt:

Det er it æld gammelt loufkyndigt ord at var ej louf j landet, da schulde den hafve mest der mest maatte gribe, og for dends Observantz schulde og burde de uretviße iche torde fuldkomme deris ondschab som de hafde j sinde og j acht.

Jeg finder udj dene sag effter de indstemtis egen tilstaaende at de den om Sildetienden anno 1641 allernaadigst udgangen forordning iche har ladet være dennem til allerunderdanigst effteretning ved deris ankomst til sildevaagen og afreisße der fra igien, hvilchet dog ere deris enfoldighed og forordningens ukyndighed, end nogen deris onde intention vel kand tilschrifvis, J det de paa Tiendeboden sig iche har nafngifvet eller deris fanget sild richig fortiendit, men uden saadan angifvelße sat deris garn udj søen, saa og deris sild hiemført, hvilchet udj ermelte forordrings 8^de puncht expree forbiudis med dise ord.

Jngen Borger, Bønder eller andre, det være sig hvo være monne som med jæchter eller baader til sildefiordene komme at fische, iche maa tilstædis at sætte sine garn eller nøder udj søen forend de sig først paa tiendeboden har nafngifvet, og hvo sig der imod for bryder, hafver forbrut baade baad og redchab, og alt hvis de havfer med

<side 92a>

at fare, og lide som voris forordnings ofvertræder,

hvorpaa forpachteren sin proces og tiltalle imod dennem formerer, og derfor ej eller deris fischende sild loufmesigvis arresterit men end og dette extraordinarie tings holdelße :/ ej uden tidsspilde omkaastning og besuæring paa denne aards tid erhverfvet, hvorfore hand og prætenderen reperation, og j hvor vel de indstemte deris forseelße i mange maader gierne vilde undschylde, Saa Kand dog med ingen Zaifon contradiceris mindre med nogen ræt exeucseris at de med denne deris :/ tvert imod forordningen /: begangen forseelse sig jo højeligen har forset, og derfor dem self til straf og andre til exempel foraarsaget at den arresterede og fischende sild af denne Ræt effter den 6^te puncht udj forordningen dømmis forbrut, og de 2^de første indstemte at betalle udj omkaastning 4 Rdr og den 3^ie 1 Rdr. under execution lofven gemes, dog udj henseende til dise tunge tider, samt deris lange og besuærlige rese fra deris hiem og til dette stæd, vil mand formode forpachteren hafver nogen moderation og condolence med deris forseelße, saa at den til det beste for dennem udfalder. Belangende deris meritenede straf effter forordningen ut supra, da paa den høye Øfrigheds nødig og gunstig behag, endeel for deris fattigdom og tidens tilstand, og endeel for deris ukyndighed udj forordingen libereris de derfor dennesinde.

Dog paamindis dise indstemte hermed tillige med enhver af devis lige, hvilche med deris ankomst til sildevaagen, og hiemreise der fra med ufortiend sild

<side 92b>

iche holden sig forordningen effter retlig at de sig iche af deris moderat med handling tillige dristighed lader belede, anseende forordningen falder j saa maader saa streng, at en bemidlet end sige en fattig mand derofver paa engang fra timelig velstand kand Kuldkastis

hvor da forpachteren ofver Sildtienden udj Trundhiems amt, Pros Lauritzøn effter en schriftlig Kaldsæddel hafde indstemt effterschrefne Danne mænd af Nordlands amt, nemlig Ole Lauritzøn Qvaløen, Jacob Tollefsøn Moßum og Juel Vedal, formedelst at de iche hafver gifvet tiende af dend sild som de her paa sildevaagen ved Obstad, paa Vichten hafde fanget, hvorom stefningsseddelen Videre formelder dat. Sætnøen d. Jan: 1706: Noch blef af ermelte forpachter Pros Lauritzøn udj Rette lagt it indleg som ord fra ord udj Acten schal blifve indført, Samme indleg er Daterit Sættennøen Den 20 February anno 1706. Til Sagen at svare møtte indbemelte Ole Claußøn Qvaløen, med bekiendelße, herfra Vaagen anno 1705 at hafve hiemført 2 1/2 Tdr sild, og anno 1706 at hafve indschibet udj Magister Peder Bredals baad 9 Tdr sild hvor af hand ingen tiende hafde svaret, iche heller ved ankomsten og fra reißen angifvet sig an paa tiendeboden, men beraabte sig paa at ermelte Magister Peder Bredals Styrmand schal hafve belofvet hannem den fischende sild at ville angifve og fortiende som iche er blefven efterlefvet, ermelte Jacob Tollefsøn Moßem møtte og bekiente at hafve hiemført for Juel 2 Tdr sild, og inndschibet udj Magister Peder Bredals baad, 6 Tdr sild, hvilche hand iche hafde angifvet og fortiendet, men Magister Peders dreng hafde begieret samme sild paa baaden at indtage. Noch møtte Juel Vedal og bekiente samme dag da hand reiste af Sildvogen at hafve erlanget j Tdr sild som hand iche hafde angifvet og fortiendet, formodede den uden angifvelße og tiendesvarelse at maatte nyde og hiemføre, for resten begierede saavel som for indførte at denne deris forseelße maatte udj lenfeldigste maade udfalde. Jndbete Pros Lauritzøn paastod dom effter forordningen Saaledis afvsagt: Det er it æld gammelt loufkyndigt ord at var ej louf j landet, da schulde den hafve mest der mest maatte gribe, og for dends Observantz schulde og burde de uretviße iche torde fuldkomme deris ondschab som de hafde j sinde og j acht. Jeg finder udj dene sag effter de indstemtis egen tilstaaende at de den om Sildetienden anno 1641 allernaadigst udgangen forordning iche har ladet være dennem til allerunderdanigst effteretning ved deris ankomst til sildevaagen og afreisße der fra igien, hvilchet dog ere deris enfoldighed og forordningens ukyndighed, end nogen deris onde intention vel kand tilschrifvis, J det de paa Tiendeboden sig iche har nafngifvet eller deris fanget sild richig fortiendit, men uden saadan angifvelße sat deris garn udj søen, saa og deris sild hiemført, hvilchet udj ermelte forordrings 8de puncht expree forbiudis med dise ord. Jngen Borger, Bønder eller andre, det være sig hvo være monne som med jæchter eller baader til sildefiordene komme at fische, iche maa tilstædis at sætte sine garn eller nøder udj søen forend de sig først paa tiendeboden har nafngifvet, og hvo sig der imod for bryder, hafver forbrut baade baad og redchab, og alt hvis de havfer med at fare, og lide som voris forordnings ofvertræder, hvorpaa forpachteren sin proces og tiltalle imod dennem formerer, og derfor ej eller deris fischende sild loufmesigvis arresterit men end og dette extraordinarie tings holdelße :/ ej uden tidsspilde omkaastning og besuæring paa denne aards tid erhverfvet, hvorfore hand og prætenderen reperation, og j hvor vel de indstemte deris forseelße i mange maader gierne vilde undschylde, Saa Kand dog med ingen Zaifon contradiceris mindre med nogen ræt exeucseris at de med denne deris :/ tvert imod forordningen /: begangen forseelse sig jo højeligen har forset, og derfor dem self til straf og andre til exempel foraarsaget at den arresterede og fischende sild af denne Ræt effter den 6te puncht udj forordningen dømmis forbrut, og de 2de første indstemte at betalle udj omkaastning 4 Rdr og den 3ie 1 Rdr. under execution lofven gemes, dog udj henseende til dise tunge tider, samt deris lange og besuærlige rese fra deris hiem og til dette stæd, vil mand formode forpachteren hafver nogen moderation og condolence med deris forseelße, saa at den til det beste for dennem udfalder. Belangende deris meritenede straf effter forordningen ut supra, da paa den høye Øfrigheds nødig og gunstig behag, endeel for deris fattigdom og tidens tilstand, og endeel for deris ukyndighed udj forordingen libereris de derfor dennesinde. Dog paamindis dise indstemte hermed tillige med enhver af devis lige, hvilche med deris ankomst til sildevaagen, og hiemreise der fra med ufortiend sild iche holden sig forordningen effter retlig at de sig iche af deris moderat med handling tillige dristighed lader belede, anseende forordningen falder j saa maader saa streng, at en bemidlet end sige en fattig mand derofver paa engang fra timelig velstand kand Kuldkastis