Kildeavskrifter

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

blef en uenighed og misforstand efterseeti mellem de 2^de gaarders, nemlig Faxdals, Deris Kongel. Ma^st tilhørende og Stenis, Tron Pedersøn tilhørende, opsiddere angaaende en vig, Stensvigen kaldet hvor aarlig kand slais 2 sommerlæs høe,

ermelte vig formener Stenis landdrot at ligge under samme vig, til dette at bevise hafde Tron Pedersøn ladet stemne 2^de vidner, nemlig Jfver Fosland og Anna Qverøen, hvilche enhver for sig vidnede som følger:

Jfver Fosland tiente paa gaarden Faxdal for 44 aar siden hos en mand ved nafn Peder Olsøn, paa de sider sagde hands hosbond at vallet imellem Stene og Faxdal var udj giennem en liden bech saa at Stens opsidder ejede paa den Synder og Øster side af bechen, og Faxdals opsidder paa den Norder og Vester side udj bechen,

Paa de tider hafde Stenis opsidder sin søevej igiennem Faxdalgaarden og deris søehuuser paa dends lejemaal, hvor imod opsideren paa Faxdal hafde sin boemarch udj forindførte vig

Anna Qverøen vidnede at da hun tiente hos opsidderen paa Faxdal Peder Olsøn for 44 aar siden, sagde hendis hosbond til hende at vallet i mellen Stene, Stensvigen og Faxdal var udj en liden bech saa at Stenes <Faxdals> opsidder ejede paa den Synder og Øster side udj beche n, og Faxdals opsidder paa den Norder og Vester

<side 61a>

side udj bechen,

Paa de tider hafde Stenis opsidder sin søevej igiennem Faxdalgaarden, og Ermelte gaards opsider sine søehuser udj ytter Faxdalvigen, mens Stens opsidder sine søehuser udj Faxdalvogen som ellers kaldis Faxdalneßet, hvor den paa gaarden boende opsidder Hendrich Faxdal har sine Søehuußer,

Tron Pedersøn tilspurte ermelte Anna Qvernøen om Faxdals opsidder giorde noget arbeide til Stensmanden,

der til hun svarede at Faxdalmanden hialp en dags arbeide at rage,

Det samme vidnede ogsaa opsidderen paa Stene nafnlig Joen Jansøn at Sl. Jacob Olsen og Hemming Olsøn giorde, nemlig at arbeide en dags tied,

Tron paastod at hands gaardis opsiddere maatte nyde deris søehuser udj Stensvigen og huusmændene sin afgift til hannem, efterdj opsidderen paa Faxdal Hendrich har forment den sin søevej og søehuße plads som af arilds tied,

hertil at svare møtte Hendrich Nielsøn og paastod at hand maatte nyde det samme som hands formænd har nyt og ingen huser at sættis eller folch at boe herefter udj Stensvigen,

om denne uenighed blef parterne formedelst Rettens imellem handling saaledis foreenede,

At opsidderen paa gaarden Stene har sin søevej igiennem gaarden Faxdal, og deris søehuußer pa Næßet ved søen hvor opsidderen har sine søehuser, hvor imod opsidderen paa Faxdal aarlig slaer Steensvigen, hvis grund hereftersom tilforn ligger under gaarden Stene, og svarer de der nu boende personer, nemlig Peder Hansøn og Karen Larsdatter den ringe afgift til Stenis Ejermand Tron Pedersøn, som belofver at samme personer iche schal tilføje opsidderen paa Faxdal nogen fortræd iche heller holde der noget fæ, hvorved opsidderne paa begge gaarder formanis at de herefter lefver saa fredelig og schichelig som det gode Naboer vel ejner og anstaar, saafremt iche den som gifver aarsag til uforlighed og denne indgangen handtagelig forennis brydelße, schal hafve sin paaboende gaards fæste forbrut

blef en uenighed og misforstand efterseeti mellem de 2de gaarders, nemlig Faxdals, Deris Kongel. Mast tilhørende og Stenis, Tron Pedersøn tilhørende, opsiddere angaaende en vig, Stensvigen kaldet hvor aarlig kand slais 2 sommerlæs høe, ermelte vig formener Stenis landdrot at ligge under samme vig, til dette at bevise hafde Tron Pedersøn ladet stemne 2de vidner, nemlig Jfver Fosland og Anna Qverøen, hvilche enhver for sig vidnede som følger: Jfver Fosland tiente paa gaarden Faxdal for 44 aar siden hos en mand ved nafn Peder Olsøn, paa de sider sagde hands hosbond at vallet imellem Stene og Faxdal var udj giennem en liden bech saa at Stens opsidder ejede paa den Synder og Øster side af bechen, og Faxdals opsidder paa den Norder og Vester side udj bechen, Paa de tider hafde Stenis opsidder sin søevej igiennem Faxdalgaarden og deris søehuuser paa dends lejemaal, hvor imod opsideren paa Faxdal hafde sin boemarch udj forindførte vig Anna Qverøen vidnede at da hun tiente hos opsidderen paa Faxdal Peder Olsøn for 44 aar siden, sagde hendis hosbond til hende at vallet i mellen Stene, Stensvigen og Faxdal var udj en liden bech saa at Stenes opsidder ejede paa den Synder og Øster side udj beche n, og Faxdals opsidder paa den Norder og Vester side udj bechen, Paa de tider hafde Stenis opsidder sin søevej igiennem Faxdalgaarden, og Ermelte gaards opsider sine søehuser udj ytter Faxdalvigen, mens Stens opsidder sine søehuser udj Faxdalvogen som ellers kaldis Faxdalneßet, hvor den paa gaarden boende opsidder Hendrich Faxdal har sine Søehuußer, Tron Pedersøn tilspurte ermelte Anna Qvernøen om Faxdals opsidder giorde noget arbeide til Stensmanden, der til hun svarede at Faxdalmanden hialp en dags arbeide at rage, Det samme vidnede ogsaa opsidderen paa Stene nafnlig Joen Jansøn at Sl. Jacob Olsen og Hemming Olsøn giorde, nemlig at arbeide en dags tied, Tron paastod at hands gaardis opsiddere maatte nyde deris søehuser udj Stensvigen og huusmændene sin afgift til hannem, efterdj opsidderen paa Faxdal Hendrich har forment den sin søevej og søehuße plads som af arilds tied, hertil at svare møtte Hendrich Nielsøn og paastod at hand maatte nyde det samme som hands formænd har nyt og ingen huser at sættis eller folch at boe herefter udj Stensvigen, om denne uenighed blef parterne formedelst Rettens imellem handling saaledis foreenede, At opsidderen paa gaarden Stene har sin søevej igiennem gaarden Faxdal, og deris søehuußer pa Næßet ved søen hvor opsidderen har sine søehuser, hvor imod opsidderen paa Faxdal aarlig slaer Steensvigen, hvis grund hereftersom tilforn ligger under gaarden Stene, og svarer de der nu boende personer, nemlig Peder Hansøn og Karen Larsdatter den ringe afgift til Stenis Ejermand Tron Pedersøn, som belofver at samme personer iche schal tilføje opsidderen paa Faxdal nogen fortræd iche heller holde der noget fæ, hvorved opsidderne paa begge gaarder formanis at de herefter lefver saa fredelig og schichelig som det gode Naboer vel ejner og anstaar, saafremt iche den som gifver aarsag til uforlighed og denne indgangen handtagelig forennis brydelße, schal hafve sin paaboende gaards fæste forbrut