Kildeavskrifter

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Joen Andersøn ladit louflig stemne Michel Gundbiørnßøn, for en part udj gaarden Løføen som afgangen Baar tilforn har brugt og beboit,

Paa Joen Andersøns vejne møtte hands svoger Jacob Borchmand og til rettens opliusning demonstrerede at Michel Gundbiørnßøn har tilbøxlit sig gaarden af forrige ejer Tron Pedersøn og nu af bemelte Tron Pedersøn saalt til Joen Andersøn, da Michel Guldbiørnsøn brugte gaarden da fantis paa den endeell hußer, men nu slet ingen, til at beviße hvad tilstand gaardeparten den tied Michel Gundbiørnsøn den antog da produceris her inden retten en besichtelße paa hvad hußer forefindis. men nu gandsche er ødelaaht

Grønberg paa Michel Gundbiørnßøns vejne begierede at retten vilde tage udj Conference den orignal forretning og derhos tillige begierede at de udj for-

<side 151a>

retningen nafngifne personer maatte fremtræde for retten at ædeligen forklare gaardens tilstand, hvilchit iche udj forretningen er mentionerit enten de vare dueelige eller stoed paa støtter,

til med begierede hand ogsaa at Sorenschrifveren ville behage at paakiende om denne forretning med lensmanden og j mand kand anseis i følge lovens 1^ste bogs 16 Cap: som dends pagina 508: Art 30: hvilchen Klarligen foreschrifver saadanne forretningen at sche med 6 uvillige mænd.

Jmidlertied har vel huußerne siden at Michel Gundbiørnsøn den forlod baade kundit nedfalde og gandsche forderfvis. Ofver alt saa seer mand iche Joen Andersøn til saadan sin søgning kand hafve nogen, og Michel Gundbiørnßøn nogit ansvar undergifven siden at bemelte Joen Andersøn iche ifølge den Kongl. forordning af 23 Jan: 1719 fremvißer saadan revers som den udkrefver, og i det allerringiste har hand derpaa iche tagit nogit fæste mens allene gaarden, til hvis drift hand har maattit benøttit sig sig sine egne huße.

Jacob Borchmand svarede at lensmanden og den danne Mand som besichttelsen har forrettit er næruærende og med æed achter deris forretning at contestere, mens siden at contraparten ved sin fuldmechtig self er begierende vidløftighed, efter den allegerede lovens 1^ste bogs 16 Capit, ved en anden besichtelße.

Saa indstillis til retten om sagen til ende bør udsettis

<side 151b>

Jmidlertied og som Michel Gundbiørnßøn endelig kommer til at svare og betalle hvad huußer paa gaardeparten forefantis, saa paastaais efter lovens 3^ie bogs 14 Capit. 30 Art. tillige med processens omkaastning, den øfrige proprosition achtis unødig at svare til.

Grønberg her imod svarede, hand har tilforn proponerit gaardens tilstand og har den mere og mere forderfvis, thi schulle det vel uære Joen Andersøns placcer om hand nu kunde faa det til en ny besichtelße Michel Gundbiørnsøn til besuær. enddog hand udj det foregaaende iche har nogit loufschichit, og det som mere er lensmanden som personlig var for retten fragich den i retten fremlagde forretning iche personlig at hafve uærit ofveruærende, mens det Kun allene at hafve af andris safn, udj det øfrige formoder at Michel Gundbiørnsøn efter saadan sagens tydelig forklaring nyder en frikiendelßisdom.

afsagt

Som den udj retten fremlagde besichtelse findis iche grundit paa loufvens 1^ste bogs 16 Capit. Saa kand dennesinde paa den samme iche kiendis, mens efter benemte Capit. henvißis til en ny besichtelße.

Joen Andersøn ladit louflig stemne Michel Gundbiørnßøn, for en part udj gaarden Løføen som afgangen Baar tilforn har brugt og beboit, Paa Joen Andersøns vejne møtte hands svoger Jacob Borchmand og til rettens opliusning demonstrerede at Michel Gundbiørnßøn har tilbøxlit sig gaarden af forrige ejer Tron Pedersøn og nu af bemelte Tron Pedersøn saalt til Joen Andersøn, da Michel Guldbiørnsøn brugte gaarden da fantis paa den endeell hußer, men nu slet ingen, til at beviße hvad tilstand gaardeparten den tied Michel Gundbiørnsøn den antog da produceris her inden retten en besichtelße paa hvad hußer forefindis. men nu gandsche er ødelaaht Grønberg paa Michel Gundbiørnßøns vejne begierede at retten vilde tage udj Conference den orignal forretning og derhos tillige begierede at de udj for- retningen nafngifne personer maatte fremtræde for retten at ædeligen forklare gaardens tilstand, hvilchit iche udj forretningen er mentionerit enten de vare dueelige eller stoed paa støtter, til med begierede hand ogsaa at Sorenschrifveren ville behage at paakiende om denne forretning med lensmanden og j mand kand anseis i følge lovens 1ste bogs 16 Cap: som dends pagina 508: Art 30: hvilchen Klarligen foreschrifver saadanne forretningen at sche med 6 uvillige mænd. Jmidlertied har vel huußerne siden at Michel Gundbiørnsøn den forlod baade kundit nedfalde og gandsche forderfvis. Ofver alt saa seer mand iche Joen Andersøn til saadan sin søgning kand hafve nogen, og Michel Gundbiørnßøn nogit ansvar undergifven siden at bemelte Joen Andersøn iche ifølge den Kongl. forordning af 23 Jan: 1719 fremvißer saadan revers som den udkrefver, og i det allerringiste har hand derpaa iche tagit nogit fæste mens allene gaarden, til hvis drift hand har maattit benøttit sig sig sine egne huße. Jacob Borchmand svarede at lensmanden og den danne Mand som besichttelsen har forrettit er næruærende og med æed achter deris forretning at contestere, mens siden at contraparten ved sin fuldmechtig self er begierende vidløftighed, efter den allegerede lovens 1ste bogs 16 Capit, ved en anden besichtelße. Saa indstillis til retten om sagen til ende bør udsettis Jmidlertied og som Michel Gundbiørnßøn endelig kommer til at svare og betalle hvad huußer paa gaardeparten forefantis, saa paastaais efter lovens 3ie bogs 14 Capit. 30 Art. tillige med processens omkaastning, den øfrige proprosition achtis unødig at svare til. Grønberg her imod svarede, hand har tilforn proponerit gaardens tilstand og har den mere og mere forderfvis, thi schulle det vel uære Joen Andersøns placcer om hand nu kunde faa det til en ny besichtelße Michel Gundbiørnsøn til besuær. enddog hand udj det foregaaende iche har nogit loufschichit, og det som mere er lensmanden som personlig var for retten fragich den i retten fremlagde forretning iche personlig at hafve uærit ofveruærende, mens det Kun allene at hafve af andris safn, udj det øfrige formoder at Michel Gundbiørnsøn efter saadan sagens tydelig forklaring nyder en frikiendelßisdom. afsagt Som den udj retten fremlagde besichtelse findis iche grundit paa loufvens 1ste bogs 16 Capit. Saa kand dennesinde paa den samme iche kiendis, mens efter benemte Capit. henvißis til en ny besichtelße.