Kildeavskrifter

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Joen og Giert Schej er indstemt for tiendesvig efter en udj retten fremlagde besichtelße,

de indstemte møtte personlig for retten, og tilstoed sin forseelße og undergaf sig lovens kiendelße,

Christen Pram som citant og tiendeforpachter udvisede efter tiendemandtallit at Joen Schej hafde lefverit udj tiende 1 1/2 strøche hafre, hvor da schulle være udj behold 13 1/2 Tø^dr blifver da ofverschut efter besichtelse korn udj behold 3 1/2 Tø^de uoptreschit og opterschit 3 Tø^der alt efter Joen Schejs tilstaaelsße, hvorfore Christen Pram paastoed dom ofver Joen Schej, saavel som for 2^de Tø^der hands tiendereising bestoed udj, Jligemaade af en ko som Joen Schej ingen tiende har gifvit af, alt sammen til 3-dobbelt ansvar efter lovens 2^den bogs 32 Capit. 7 Art. iligemaade paa fogdens vejne som landdrot efter dertil gifven fuldmacht, paastoed dom efter ermelte Art. videre formeld.

<side 153b>

Enddog det er till deels en almindelig tale i blant den gemene almue at tienden er en rætferdig told hvilchen de iche kand vejre sig for oprichteligen at aflegge og yde, saasom den baade af gud og Kongen er paabiuden at afleggis og ydis, Jche dismindre findis der dog de iblant almuen hvilche med dends ydelse og afleggelße ej altid og af alt som de bør yde og aflegge saa retferdeligen omgaar, ej allene Kongen Præsterne og Kircherne til stor schade og nachdeel, mens end og dennem self efter louf og forordning iche dismindre schade og nachdeel, dette har de indstemte danne mænd Joen og Gierdt Schej iche betencht hvorfore de af tiendetageren Christen Pram til dette ting louflig er indstemte, og som dennem efter en udj retten fremlagt besichtelße er blefven ofverbevist at de paa nest afvichte korntiendetagelse iche richtig har ydit og lefverit deris korntiende, saa tilfindis de efter lovens 2^den bogs 22 Cap: 7 Art. ej allene at betale det forsvigne til tiendetageren tredobbelt, men end og at hafve deris gaards feste fæste forbrut til Jordejeren.

Joen og Giert Schej er indstemt for tiendesvig efter en udj retten fremlagde besichtelße, de indstemte møtte personlig for retten, og tilstoed sin forseelße og undergaf sig lovens kiendelße, Christen Pram som citant og tiendeforpachter udvisede efter tiendemandtallit at Joen Schej hafde lefverit udj tiende 1 1/2 strøche hafre, hvor da schulle være udj behold 13 1/2 Tødr blifver da ofverschut efter besichtelse korn udj behold 3 1/2 Tøde uoptreschit og opterschit 3 Tøder alt efter Joen Schejs tilstaaelsße, hvorfore Christen Pram paastoed dom ofver Joen Schej, saavel som for 2de Tøder hands tiendereising bestoed udj, Jligemaade af en ko som Joen Schej ingen tiende har gifvit af, alt sammen til 3-dobbelt ansvar efter lovens 2den bogs 32 Capit. 7 Art. iligemaade paa fogdens vejne som landdrot efter dertil gifven fuldmacht, paastoed dom efter ermelte Art. videre formeld. Enddog det er till deels en almindelig tale i blant den gemene almue at tienden er en rætferdig told hvilchen de iche kand vejre sig for oprichteligen at aflegge og yde, saasom den baade af gud og Kongen er paabiuden at afleggis og ydis, Jche dismindre findis der dog de iblant almuen hvilche med dends ydelse og afleggelße ej altid og af alt som de bør yde og aflegge saa retferdeligen omgaar, ej allene Kongen Præsterne og Kircherne til stor schade og nachdeel, mens end og dennem self efter louf og forordning iche dismindre schade og nachdeel, dette har de indstemte danne mænd Joen og Gierdt Schej iche betencht hvorfore de af tiendetageren Christen Pram til dette ting louflig er indstemte, og som dennem efter en udj retten fremlagt besichtelße er blefven ofverbevist at de paa nest afvichte korntiendetagelse iche richtig har ydit og lefverit deris korntiende, saa tilfindis de efter lovens 2den bogs 22 Cap: 7 Art. ej allene at betale det forsvigne til tiendetageren tredobbelt, men end og at hafve deris gaards feste fæste forbrut til Jordejeren.