Kildeavskrifter

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

Hendrich Grønberg har ladit louflig indstemme lensmanden Jacob Himo, fordj hand iche efter løfte har antagit hands sag at schiere paa som sagmester, deds angaaende stefningen

<side 165b>

med sin paaschrift liuder og er dat. Faldereid d. 12 Juny 1725

Lensmanden møtte personlig for retten og tog gienmæle udj sagen.

Dernest blef fremlagt Sergiant Lars Olsøns og Christopher Jørgensøns ædelige vidnisbyrd daterit Faldereid d. 11 Juny Anno 1725.

Som lensmanden Jacob Himo personlig møtte for retten tilspurte citanten hannem om hand kunde benechte at hand jo bud og videnschab til sin indfindelse hafde erholdit,

lensmanden kunde iche nechte at hand jo hafde erholdit bud.

citanten begierede at lensmanden ville forklare hands forfald hvorfore hand sig iche har indfundit siden hand schriftligen og dernest muntligen har forbunden sig som sagmester sagen at antage

Lensmanden svarede at hand formedelst uføre og isteje ofver Høelands schoufven, iche kunde komme til sagen,

citanten der imod forstillede dette om dette iche var it unøttigt paaschud naar hand maatte svare reisens omkaastning at hand kunde tage en anden vej, thi deris forløftning for binder hverchen vej eller landemerche, men lensmanden schulle indfinde sig til saugstædit,

imidlertied paraabte sig citanten sit vidne Capitajn Disarmis Ofvismarchen og samme giorde tilspørgit om hand kunde forklare nogit saadant lensmandens paaschut nemlig at hand jo forsichrede sig straxens at indfinde. Capitajn disarmis blef tilspurt

1 om lensmanden iche straxens belofvede paa dette hannem erholte budschab at forføje sig til sagen,

for det 2^det om hand nogit andit hafde at paaschyde, derpaa svarede hand nemlig Capit disarmis at lensmanden samme bejaede, til det at hand nemlig lensmanden hafde intit at paaschyde.

<side 166a>

citanten tilspurte lensmanden om hand nogit kunde nechte af dette vidnis forklaring, hvortil lensmanden svarede at hand med belofvende Carl var færdig, og intit hafde at imodsige Capit disarmis sin forklaring,

Derpaa Grønberg fremlagde sit indleg som med sine bevisligheder blef læst og begierit udj acten at maatte blifve indført,

Her tilsvarede lensmanden og begierede copie af citantens udj retten fremlagde indlæg til sagens besvarelße til neste ting,

sagen blifver herved med citantens vilje optagit til neste ting.

Hendrich Grønberg har ladit louflig indstemme lensmanden Jacob Himo, fordj hand iche efter løfte har antagit hands sag at schiere paa som sagmester, deds angaaende stefningen med sin paaschrift liuder og er dat. Faldereid d. 12 Juny 1725 Lensmanden møtte personlig for retten og tog gienmæle udj sagen. Dernest blef fremlagt Sergiant Lars Olsøns og Christopher Jørgensøns ædelige vidnisbyrd daterit Faldereid d. 11 Juny Anno 1725. Som lensmanden Jacob Himo personlig møtte for retten tilspurte citanten hannem om hand kunde benechte at hand jo bud og videnschab til sin indfindelse hafde erholdit, lensmanden kunde iche nechte at hand jo hafde erholdit bud. citanten begierede at lensmanden ville forklare hands forfald hvorfore hand sig iche har indfundit siden hand schriftligen og dernest muntligen har forbunden sig som sagmester sagen at antage Lensmanden svarede at hand formedelst uføre og isteje ofver Høelands schoufven, iche kunde komme til sagen, citanten der imod forstillede dette om dette iche var it unøttigt paaschud naar hand maatte svare reisens omkaastning at hand kunde tage en anden vej, thi deris forløftning for binder hverchen vej eller landemerche, men lensmanden schulle indfinde sig til saugstædit, imidlertied paraabte sig citanten sit vidne Capitajn Disarmis Ofvismarchen og samme giorde tilspørgit om hand kunde forklare nogit saadant lensmandens paaschut nemlig at hand jo forsichrede sig straxens at indfinde. Capitajn disarmis blef tilspurt 1 om lensmanden iche straxens belofvede paa dette hannem erholte budschab at forføje sig til sagen, for det 2det om hand nogit andit hafde at paaschyde, derpaa svarede hand nemlig Capit disarmis at lensmanden samme bejaede, til det at hand nemlig lensmanden hafde intit at paaschyde. citanten tilspurte lensmanden om hand nogit kunde nechte af dette vidnis forklaring, hvortil lensmanden svarede at hand med belofvende Carl var færdig, og intit hafde at imodsige Capit disarmis sin forklaring, Derpaa Grønberg fremlagde sit indleg som med sine bevisligheder blef læst og begierit udj acten at maatte blifve indført, Her tilsvarede lensmanden og begierede copie af citantens udj retten fremlagde indlæg til sagens besvarelße til neste ting, sagen blifver herved med citantens vilje optagit til neste ting.