Kildeavskrifter

Tingbok nr. 4 for Namdal sorenskriveri 1712-1728

De opnemte mænd til de fraværende vidners afhørelse vare Erich Raanes, Elling Qvernen, hvilche fremlagde udj retten hvad de af vidnerne hafde hørt som blef læst.

Der efter fremkom Johannes Frøvigen for retten og efter aflagde æed vidnede som følger, nemlig det samme som Olle for har vidnit

Endnu fremkom Hans Nielsøn tienende udj Risøen, og Olle Andersøn tienende udj Fielvigen, hvilche efter aflagt æed enstemmig vidnede som følger.

Hans Den samme aften Rettens middel kom til Fielvigen nest afvichte høst da saag de udj schiømmingen om aftenen it mennische kom gaaendis fra Røervigen og til Jæchten hafvende en graa trøje paa, da de nu kom til Fielvigen tilspurte de folchene samme stæd om der var kommen nogit fremmit mennisch dertil blef svarit nej, derefter har Peder Hansøn Nord

<side 188a>

ejteren sagt til dennem at det var sig, som Peder Hansøn ogsaa for retten tilstoed,

Frantz Hammer fremlagde udj retten benemte Peder Hansøns sin første bekiendelse udj Fielvigen d. 21 novembr. som blef læst: og er benemte bekiendelse dat. ut supra.

Hammer tilspurte Peder Hansøn om dette oplæste iche var hands første bekiendelse

der til hand svarede ja,

hvor lenge hand continuerede i denne bekiendelse,

der til hand svarede indtil nest afviche søndag d. 1^ste February da hand det for Johannis Salomonsøn paa Norejteren udj hands egen stue og udj ofverværelse af Taral Sørejteren og Hendrich ibdm, samme bekiendelse schede uden lochen og truen.

Sluttelig bad Hammer retten ville forholde Johannes Salomonsøn og Karen Stene at de ville gaa til sandheds bekiendelse om de hafde mere udj deris giemme end aabenbarit er, eller ogsaa nogen stæds bortkast eller lefverit nogit fra sig af sterfboits tilhørende være sig lidit eller stort af hvad nafn det nefnis kand.

svarede begge nej, at de iche nogen ting paa nogen maade fra Sterfboit hafde bortvent end forhen er forklarit

Frantz Hammer begierede dette for rætten passerede beschrefven som sche schal.

De opnemte mænd til de fraværende vidners afhørelse vare Erich Raanes, Elling Qvernen, hvilche fremlagde udj retten hvad de af vidnerne hafde hørt som blef læst. Der efter fremkom Johannes Frøvigen for retten og efter aflagde æed vidnede som følger, nemlig det samme som Olle for har vidnit Endnu fremkom Hans Nielsøn tienende udj Risøen, og Olle Andersøn tienende udj Fielvigen, hvilche efter aflagt æed enstemmig vidnede som følger. Hans Den samme aften Rettens middel kom til Fielvigen nest afvichte høst da saag de udj schiømmingen om aftenen it mennische kom gaaendis fra Røervigen og til Jæchten hafvende en graa trøje paa, da de nu kom til Fielvigen tilspurte de folchene samme stæd om der var kommen nogit fremmit mennisch dertil blef svarit nej, derefter har Peder Hansøn Nord ejteren sagt til dennem at det var sig, som Peder Hansøn ogsaa for retten tilstoed, Frantz Hammer fremlagde udj retten benemte Peder Hansøns sin første bekiendelse udj Fielvigen d. 21 novembr. som blef læst: og er benemte bekiendelse dat. ut supra. Hammer tilspurte Peder Hansøn om dette oplæste iche var hands første bekiendelse der til hand svarede ja, hvor lenge hand continuerede i denne bekiendelse, der til hand svarede indtil nest afviche søndag d. 1ste February da hand det for Johannis Salomonsøn paa Norejteren udj hands egen stue og udj ofverværelse af Taral Sørejteren og Hendrich ibdm, samme bekiendelse schede uden lochen og truen. Sluttelig bad Hammer retten ville forholde Johannes Salomonsøn og Karen Stene at de ville gaa til sandheds bekiendelse om de hafde mere udj deris giemme end aabenbarit er, eller ogsaa nogen stæds bortkast eller lefverit nogit fra sig af sterfboits tilhørende være sig lidit eller stort af hvad nafn det nefnis kand. svarede begge nej, at de iche nogen ting paa nogen maade fra Sterfboit hafde bortvent end forhen er forklarit Frantz Hammer begierede dette for rætten passerede beschrefven som sche schal.