<side 57a>
Baard Kiil hafde ladet stemne Frederich Vigen og hands qvinde for deris medfart med deris fosterdatter som var hans barn j pige 14 aar gammel, som hos dennem hafde været paa 7 aars tid,
Jndbemelte Baard hafde ogsaa ladet stemne en qvinde 69 aar gammel nafnlig Marthe Nielsdatter som hafde været udj huus hos obente folch paa en maanets tid til vaar arbeide, samme gamle qvinde effter eds afleggelße vidnede som følger:
Christihimmelsfardsdag om Morgenen stod barnet op og iførde sig sine klæder, gich saa udj ildhuset og der tog en spand at hente vand udj til fæet, som derefter ind udj stuen igien udj tanche at erlange frokaust, men Frederichs qvinde slog hende med en kiep eller schiefvel og kiørte hende paa dørren og til ildhuset hvor indbe. qvinde fulte med, men om hund barnet der slog eller iche saag hund iche men hørte it raab, hvor da denne gamle qvinde svarede gud bevare os hvor raaber barnet,
der effter gich Frederich med hans qvinde til bords og som barnet iche indkom med tilbords spurde denne qvinde hvor det komme sig at barnet ogsaa iche kom ind til bords
Frederichs qvinde svarede at hund stoed udj ildhuset og lagde hofvedet til veggen,
saa gich den game qvinde udj ildhuset og barnet fant der liggende saaledis at hofvedet laag paa den yderste og fødderne med den inderste dørteschel, saa tog hund hende op og bar hende ind, udj stuen og laag hende paa gulfvet hvor hund blef liggende og intet kunde talle indtil de hafde erlanget mad, da Frederich tog hende op af gulfvet og hende udj en seng lagde,
der effter gich de begge ud og for blef borte fra dauermaalstider da barnet blef lagt udj sengen, og indtil nondags da de begge igien hiemkom og imindlertid var barnet død, og tog Frederich barnet lagde det udj en sengestue paa et bord,
ellers vidnede ogsaa atter bemelte gamle qvinde at hund tog det døde barn af sengen som det laug udj og lade det paa ansichtet og brøstet men saug iche at det hafde erlanget schade af slaget eller kieppen.
Til dette at svare møtte den indstemte Frederich med bekiendelße herom som følger. Fiorten dager for christihimmelsfardsdag var dette barn med hannem ofver en læs is hvor hand vilde hugge it schaflas, barnet sad ved isen at se til hesten derstod at ulfven den iche schulle beschade, saasom hand var der fra noget langt og tilfieldis schafeet at hugge, og som hand da schulle Kiøre ofver isen og hiem fich barnet ont udj føderne og da hand med det hiem kom daanede det, hvilchet Erich Sagemester og hands gvinde Lucia saa, desligiste til bemelte gamle qvinde.
lørfdagen for Christi himmelfards dag daanede barnet 2de ganger, mandagen dereffter ligesaa, men Christihimmelfardsafften fich det saa ont udj den Venstre fod at hund paa den neppe kunde staa
<side 57b>
men effter sig drog,
Christihimmelsfardags morgen bad til bemelte gamle gvinde barnet staa op, men Frederich og hans qvinde lod det ligge. saa sagde den gamle qvinde at det var barnets kielenhed at det laag,
dauremaalstider stod barnet op gich ud og ind, og som paa grufven vare varme, saa gich barnet til ilden at varme sig, men Frederich bad det gaa fra ilden, hvilchet schede, en stund dereffter gich hands gvinde paa staburet raabende paa barnet som svarede at hafve erlanget saa ont udj sin fod at det iche kunde gaa,
som hund nu kom af stabueret raabte hund paa barnet, men det svarede at daanelsen hende igien antog, gich dog ud udj stuen med mad som hund paa staburet tog, bedende den gamle qvinde til det at ville udgaa, og indtage,
da hund udkom til ildhuusdørren hvor det laag, daanet, kunde det iche tale hvorfore hund det indbar udj stuen, hvor det laag en stund stille ogsaa døde hen, men for det opgaf aanden da udgaf det temmelig schrig og raab, kom saa til sig igien, der det var scheed tog hand og lagde det udj sengen, dereffter gich hand med sin qvinde ud og var borte til imod aftenen da de hiemsom var barnet dødt.
Jndbemlte Frederichs qvinde møtte ogsaa for retten med, effterfølgende bekiendelße at barnet paa Jsen fich ont udj begge føderne, men mest udj den venstre, og da de hiemkom lagde den gamle qvinde udj ofnen effter hendis befaling ved barnet, og da Frederichs qvinde kom ind udj stuen var barnet falden udj daanelße,
Erich Sagemester med hans qvinde og den gamle som samme tid var udj stuen tog barnet op det at besichte kom saa for sig igien, dog var det meget stille og sachte en 14 dagers tid Jmindlertid hafde nogle gange daanelße, men lørfdagen for Christihimmelsfardsdag daanede det 4 ganger, og Christihimmelsfardsdag effter middag døde det hen, som det var døt tog den gamle gvinde det at toe og vasche, men manden med hende bar det hen udj sengen stuen, hvor det laag udj 3de uger formedelst uføre af isen at det iche kunde føris til Kirchen.
Endelig fremkom for retten barnets fader og tilspurde de indstemte nemlig Frederich Vigen og hans qvinde at gifve sand ferdig under retning om hands barns frafald og død,
svarede iche videre at kunde angifve end som er angifven.
ellers bekiente barnets fader at hafve erlanget bud fra de indstemte om barnets død, men formedelst forfald iche kunde komme did hen hvor det var
<side 58a>
hafde saa iche videre at fremføre men henstillede sagen til Rettet betiente dommer og danne mænd, af hvilche de begierede en loflig og forsvarlig dom, hvilchen saaledis blef afsagt
At udj en sag behøfvis 2de ofverensstemmende prof, tilholder lofvens første bogs 13 Capit. 1 Art. og uanset at citanten Baard Kiil iche med loufaste vidner, men med en qvinde 69 aar gammel giør bevidnet at den citerede Frederich Vigens gvinde hands barn 9 aar gammel med en schiefvel har slaget, og effter samme slag schal være hen død,
Jche dismindre, effterdj Frederich Vigen med hands qvinde iche saadan barnets død straxen saavel hendis fader som nerboende grander har tilkiendegifvet det at besichte. Dømmis af denne ræt at de for saadan deris effterladenhed og forsømmelßte bøder til de fattige udj Lechøe fierding 4 Rdr. hvilche de kongelig Mayts foged til uddeling hafver at lefvere inden 15 dager.