Joen Andfindsøn Grungstad har ladet stemne Moses Bertnem for indstaaende arf som er forfalden 1657 d. 4 septembr.
paa hans moders veigne for hvilchen Moses Bertnem indbemelte tid schulle være sat til formynder, Joen Anfindsøn fremlagde udj retten it schifftebref, af hvilchet seis at Salig Jfver Sorenschrifveren den 4 Sept. Anno 1657 paa gaarden Engstad har holdet schifte effter Joen Anfindsøns Moders forælder, hvor hende da arfvelig tilfalt 63 Rdr. 1 ort. 12 Sk. og odelsgods 10 1/2 Mk. men at Moses Bertnem eller nogen anden derudj er indført eller sat til formynder seis iche.
Joen Anfindsøn blef tilspurt, hvor lenge hands
<side 60a>
forældre lefvede til sammen, hand svarede aar,
Dernest om de imidlertid de lefvede tilsammen, iche har søgt Moses Bertnem til tinge, og dermed loflige prof ofverbevist hannem at være sat til hans moders formynder,
hvortil hand svarede, at hands forældre tallede vel offte der om at de vilde stefne Moses Bertnem til tinge, men det kom dog iche dertil for endnu efftet faderens død, og hans moder som en aar gammel qvinde igienlefver, og altid ancher paa at hund iche har erlanget tilfulde sin arfvepart effter hendis forældre.
Til dette at svare møtte den indstemte Moses Bertnem en mand aar gammel, der tilbød sig at ville aflegge sin corporlig æd at hand aldrig har været eller sat til at være Joen Anfindsøns Moders formynder, eller ved af hendis arf at sige, og kunde nogen hannem det ofverbevise, da vilde hand endnu der tilsvare, men effterdj det iche kunde schie, begierede Moses Bertnem en frikiendelsisdom efter lofven, hvilchen blef saaledis:
afsagt:
Endog Joen Anfindsøn her udj retten fremlegger it schiftebref af hvilchet vel seis at Sl. Jfver Sørenßøn anno 1657 d. 4 Septembr. har forrettet schiffte effter Joen Anfindsøns Moders forældre, Dog alligevel effterdj udj samme schiftebref iche seis, at Moses Bertnem er sat til hands Moders formynder, iche eller kand hand hannem saadant ofverbevise med loflige prouf, Til med har dette tilforn aldrig været paatalt eller for nogen ræt, Da kand denne ræt Joen Anfindsøns paastaaende iche bifalde, særdelis saasom loven er der tvert imod, men Moses Bertnem for Joen Anfindsøns Kraf paa hands Moders veigne i alle maader frikiendis.