fremkom for retten Jens Jensøn Lilleberg, bekiendende at hands søn Erich Fuglaar udj sin druchenschab, da hand iche er ved sin fulde forstand, iche af Vred hue, men af løstighed paa Houm udj Helle Ranums stue hafde tage hannem og sættet hannem paa benchen, men at hand tog hannem udj haaret fornam hand iche til, bedende derhos at denne hands begangen forseelße til det beste maatte udfalde, endeel for hands gamle fattige forældris schyld, og endeel for hands qvindis schyld, hvilchen sidder paa en ringe gaards paart med 5 umyndige smaa børn,
der hos tilspurde ermelte Jens Lilleberg Laurettet med tingsøgende almue om det iche disver er dennem vitterligt at ermelte hands søn er sig iche selfraadig udj druchenschab, men ofte da giør det som hand siden udj ædruelighed med vemodige taarer begræder,
dette saa udj sandhed at Være bejaede laurettet med tingsøgende almue,
fogden nu som tilforn satte udj rette at saadan grof forseelße, som af en søn imod sin fader har øfvet iche uden straf effter loven maa hengaa og derpaa begierede dom saaledis afsagt
Jntet glædeligere for forældrene end lydige børn, intet berømmeligere for børnene end de ere forældrene lydige, thi hvor lydige børn ere, som og velsignis af gud, der Kand bør-
<side 104b>nene aldrig fuldtache forældrene for god optuchtelße, og forældrene Kand aldrig nochsom fuldtache Gud for lydige børn, men at mange forældre har ulydige børn ere de som oftist self aarsag udj, J det de dennem ilde fra barndommen op ilde optuchter ja med onde og forargelige exempler foregaar, thi hvad forældrene giør for, vil børnene saa gierne giøre effter.
Jeg seer her for retten staaende en søn sin faders eniste, der nu schulle være hands alderdoms trøst og glæde, men det de 2de her for retten ædelige prouf ofver hannem har vundet, nemlig at hand sin fader paa en Sønddag han med begge hænder udj haaret grebet og fra sig schufet, er med Vaade øjne at begræde, Gud til fortørnelße og denne menighed til forargelse
Men som alle Christen Øfrighed bør være omhyggelig for at fred og eenighed saavel imellem æchte personer, som forælder og børn, samt Venner og Naboer, maa stiftis, det end til med falder for retten vel betenchelist og er en sag af stor conseqvence, at schille en søn fra sine gamle forælder, der nu udj deris alderdom trenger til hands hielp, som er bekømmenligt, at schille en mand fra sin qvinde som sidder med 5 umyndige smaa børn, ald den stund der imod endnu Kand formodis raad og bedring,
Da J desen saavel som andre motivers henseende, særdelis som og bekient, er hvilchet laurettet og tingsøgende almue for retten attesterer, at Erich Jensøn Fuglaar befindis føje sandt raadig ved en drich hvor med hand samme tied sig hafde ofverilet, hand til med fortryder saadan sin forseelße og beder om strafens forlindring. Thi paa den Høje
< side 105a>
Øfrighed gunstige behag dømmis af denne ret saaledis:
At Erich Jensøn Fuglaar her for retten hos faderen afbeden sin begangen grofve forseelße imod hannem, dernest udj Ranums Kirche udstaar Kirchens disciplin, og betaller sine helligdagbøde effter loven.
Her hos advaris ermelte Erich Fuglaar at hand hereffter befliter sig paa it bedre lefnet og it schicheligere forhold baade imod egne og fremmede baade inden og uden sine dører, Skeer det iche saa mand herefter maa fornemme hos hannem en merchelig forandring til det gode og en støre guds frycht end hos hannem indtil er befundet, da maa hand være aldelis vis paa at hands usømmelige bedrifter til hands egen store ulempe og uforanderlig schade vil udfalde.