herefter fremkom endeel tingsøgende almue med besværinger of ver ermelte forordning med videre som effterfølger:
Først at en eller 2 mænder kand hafve fischet 6 à 10 voger fisch, og de samme iche faa indschibet enten til Trundhiem eller Bergen forend de tiendeberettigede erlanger kundschab at være ofver værendis ved indschibningen, hvilchet falder tungt og kaastbart, helst efterdj endeel tiendeberettigede ere fra os boende 6 à 8 miler
For det andet naar fischen blifver fortiendet og passeersæddel erlangis, da naar fishen enten selgis til bogerschabet eller rettigheden lefveris, maa passerseddelen til den første lefveris, i hvor lidet partie end blifver lefverit, og af resten maa svaris tiende atter igien hvor udofver vi ofte maa svare tienden tvende gange. saasom fischen undertiden til 2de à 3de kand blifve saalt
For det tredje at almuen tilbiuder endeel borgere deris ringe fisch til kiøbs, men de den iche vil kiøbe med mindre tienden aftagis af de selgende, ja endel borgere siger at de iche vil kiøbe nogen fisch, saalenge tienden schal lefveris ved udschibnigen, hvor udofver almuen iche kand erlange penger til kongelig schatter og andre rettigheders afbetalning, hvilche de udj diße vanschelige krigs tider storligen behøfver.
Beder der hos at de tiendeberettigede denne gang vilde annamme tienden efter loufen og efter gammel sedvane, paa det de resten af deris hid til bierget forende fisch kunde faa af handlet saavel til Kongelig Mayts og andre retigheders aftalning, som til under-
<side 17a>
holdning og føde til sig qvinder og børn med videre. for det 4de at som Deris Kongelig Majst ved denne allernaadigst udgangen forordn<ing> særligen vil hafve øjemerche paa Kirchernis conservation og deris indkomsters rættighed og forbedring, da kand vi sandfærdelig og allerunderdanigst tilkiendegifve at baade deris Mayst Kircherne og præsterne herved tager en stor schade, hvilchet de tiendeberettigede hertildags vel har fornummet, og herefter dags kand fornemne.
hertil at svare møtte de Tiendeberettige her paa stæden, nemlig Mag. Just Tyrholm, Jacob Jespersøn og Pros Larsøn, at de iche torde uderstaa sig til at ofvertræde den allernaadigst udgangen forordning og anden høyøfrigheds befalning, men almuen at maa rette sig efter forordningen med deris tiendeydelße, hvor imod almuen endnu som tilforn udj den tredje post begierer at deris tiende af dennem maatte blifve indlagt udj tiendeboden til nærmere resolutions paafølge, End ydermere begiærer almuen at ermelte poster ved en aller undranigst suppliqve til Deris Kongelig Mayst matte blifve andraget.