Kildeavskrifter

blef for Retten fremført en fattig dreng 24 aar ved nafn Erich Larsøn, værendis hos Moderen en fattig Husmandsenche 70 aar gammel, paa it husmandssæde Rejndalen Kaldit, liggendis under gaarden Lilleschaarstad Kongen tilhørende, som schal hafve hielslagit en fattig husmandsenche 60 aar gammel af nafn Sirj Gundersdatter, boendis paa it husmandssæde Setren kaldit, liggendis under gaarden Alte Tron Pedersøn tilhørende, og hendis datter ugift 24 aar gammel, ved nafn Maren Jzachsdatter samt bortagit af deris ringe midler til, penger hvilchit hand schal hafve forvarit udj en Ur, paa den plads Moderen boer, hvor det efter hands anvisning af bøgdelensmanden Baltzer Mentzøn er blefven fundit og her for Retten anvist. Samme dreng staaendis for Retten, uden baand og fengsel med modige taarer frivilligen bekiente som følger. først at hand d. 24 November nest afvicht som indfalt paa en torsdag, mod Solens nedgang klochen 9 Slet reiste allene paa j færingsbaad fra moderen, foregifvende for hende at hand ville fare med drefven garn efter angsild, nogle timer for midnat kom hand til indbemelte husmandssæde Setren j fierding vei fra Moderen, gaaendis først udj laaven, hvor hand tog en Slugvol, med hvilchen hand gich udj stuen hvor dise afgangne personer laae hver for sig, hilsendis god aften, mens ingen svarede thi de sof, gich saa først til Enchen liggendis paa en bench, og med ermelte slugvold sloe hende 3de Slag, de 2de for i panden efter hofvedit ved tinden saa at hjernen falt ud, og det 3ie ofver den venßtre arm. Derefter gich hand til datteren liggendis udj en Seng og med samme Slug vold slog hende 4re slag, de 2de udj hofvedit, hvor af hun raabte Gud bedre sig, derpaa sloe hand hende det 3ie slag for brystit og det fierde ofver lifvit, Dernest bekiente hand at da dette var giort , gich hand først udj fordøren tagendis der j blaat bofeltojschiørt for 2 ort: j linlæridsforchle for j ort og it hvidt tørchle for 8 Sk: Dernest gich hand udj madstuen tagendis der it støche leer W: 6 Mk. for j ort: 12 Sk: j par: nye schogtouf for j ort, 5 Mk. uld for 20 Sk: 3 Mk. Smør for 9 Sk: half melcheost for 4 Sk og 8 Mk. smaafæ røgit Kiød for 8 Sk: til sammen 1 Rdr 3 ort: 13 Sk: hvilchet handførte med sig til Rejndalen, hvor moderen boer, og lagde det udj en Ur. hvor fra bøgdelensmanden det har tagit og for Retten ført Derefter blef hand af Retten tilspurt for det første hvorfore hand denne onde gierning hafde giort, der til hand svarede at 1718 in Januario hafde begierit den afdøde Enche til æchte, og efterdj hun iche ville æchte hannem fich hand had til hende, dog iche at hand ville sla hende og datteren ihiel, forend hand kom til Seteren for det andit blef hand tilspurt, om hand antende lys da hand giorde denne gierning, der til hand svarede nej, Endelig blef tingsøgende almue tilspurt om de iche viste hvem som først hafde værit paa dette husmandssæde og fundit dise hendøde Mennischer, der til at Svare fremkom en mand ved nafn Olle Ullenvigen som bekiente at hands qvinde og Søn 12 aar gammel kom der d. 26 November nest efter middagstider for at laane en baad en baad: hos enchen at reise ofver fiorden med og besøge sine der boende venner, og da de kom ind udj stuen saae de med stor angist dise mennischer hver paa sit stæd at ligge døde og ynchelig medhandlede, gich saa til Søen og fant en færingsbaad som hørte den afdøde, til med hvilchen hund drog til den afvøde qvindis Svoger Lars Hestvigen og forkynte hands qvinde dette, derpaa fulte hun qvinden udj Hestdalen med hende til Christen Schaarstad og kundgiorde hannem denne gierning, hvorpaa hand med Danjel Rejndalen, Kirsten Schaarstad, samt drabsmanden som samme tid var paa Schaarstad, drog til Seteren at bese dise døde mennischer, Derefter blef schichet bud til Jorddrotten Tron Pedersøn, som schichet 5 personer til Seteren at bese ogsaa de afdøde. derefter er hand efter fogdens befalling af bøgdelensmanden antagtit og til tinggaarden ført. fogden paastod dom efter loufven afsagt Efterdj nerværende fattig dreng, Erich Larsøn, uden fengsel og baand, frivillig og udj tingsøgende almues paahør med modige taarer for denne Ret har bekient, at hand d. 24 November nest afvicht qvellesedstider, ej allene har slaen forermelte fattige husmandsenche og hendis datter med en slugvold, Den første 3de slag, de 2de ofver hofvedit ved tindengen, saa at hiernen falt ud, og det 3ie ofver den venstre arm. Den anden 4re slag, de 2de udj hofvedit, det 3ie ofver brystit og det fierde ofver lifvit, hvor udofver de begge d. 26 dito nest efter, ere blefne døde fundne, mens end og borttagit af deris ringe midler til penger 1 Rdr. 3 ort: 13 Sk: hvilchit hand har nedlagt udj en Ur, hvor det af bøgdelensmanden Baltzer Mentzøn er fundit og til tinge ført, og det iche af anden aarsag end at indbemelte afdøde Enche iche har villit tagit hannem til æchte. Da som blods udstørtning har en raabendis kraft end og Ofverdommeren, dersom hand dermed ofverseer, kand ieg med de otte laurettismænd ej anderledis dømme end at jo Erich Larsøn efter hands egen frivillig bekiendelße og efter lovens 6te bogs 6 Capit. 1 Art. bør lide under it Sverd paa sin Hals, og hands efterlatte midler til Kongen at være forbrut, mens efter laurettismændenis tilstaaelße og sigende schal intit hos hannem være at finde, ia neppe saa mange klæder hand kand hafve paa sig, hvorfore intit til kongen er at erlange.

Joen Omlen ved lensmand Christen Himo og Lars Hund stefne Jonas Hund formedelst at hand nest afvichte nytaarsdag Under predichen paa Hund har schielt ermelte Joen Omlen for en schielm, til vidne indstemt Olle Rejnbiør, og Hans Halfvermo, samt Jzach Hund, Olle Rejnbiør vidnede det hand hørte at Jonas Hund kallede hannem for en schielm det samme vidnede ogsaa de ande tvende vidner, hertil at svare møtte Jonas Hund og bekiente sig iche at hafve schieldit hannem for nogit utilbørligt, men som Joen Omlen var schyldig hannem endeel penger, sagde hand at hand schal hafve sagft som en schielm at hand har staalit en deel garn fra hannem. Joen Omlen paastoed dom efter loufven. optagis til førstkommendis onsdag, hvis parterne disforinden iche kand blifve forligte.

Paa indbemelte tæchte dag, saasom parterne indbyrdis om deris imellemuærende stridighed iche kand blifve forenit, blef her udinden saaledis dømt og afsagt: Ligesom enhver billigen vil forsvare sig og sine, særdelis naar det deris ærlige nafn og rychte angaar, saa vil og ingen derfor sin romtalenhed i saamaader beschyldis, det samme gestendige og vedgaa, hvilchit udj denne indstemte sag nochsom fornemmis, thi Jonas Hund forklarer sig iche at hafve schieldit Joen Omlen for nogit utilbørligt mens allene sagt, at hand schal hafve sagt som en schielm, efterdj Joen Omlen beschylte hannem for nogle garn som hand skal hafve staalit, enddog saadant iche for denne ræt till dato er blefven bevisgiort, mens i hvad det dog er, saa for at gifve Joen Omlen nogen erstattning, dømmis af denne ræt, at Jonas Hund afbeder saadan sin forseelße og dernest bekiender at hand med Joen Omlen iche andit veed end det som en ærlig mand vel sømmer og anstaar, hvilchit hand om hannem herefter vil tale udj alle maader

Siur Pedersøn Løføen en æchtegift mand er indstemt loflig formedelst at Hand schal hafve beliggit en Enche qvinde ved nafn Anne Baarsdatter, ermelte mand møtte personlig for Retten og tilstoed at hafve haft legemlig omgiengelße med ermelte qvindfolch 2de gange. Qvindfolkit møtte ogsaa for Retten med samme bekiendelße, herforuden bekiente hun ogsaa at en æchtegift mand ved nafn Johan Persøn Løføen har haft 2de gange legemlig omgiengelße med hende. det samme hun ogsaa har bekient ved barnefødselen, ermelte Johan Persøn møtte personlig for Retten og sagde at hand aldrig har haft nogen legemlig omgjengelße med dette qvindfolch, hvilchit hand med sin corporlig æeds afleggelße ville bekrefte, fogden paastoed dom efter loufven saaledis afsagt Denne indstemte Anna Baarsdatter har baade i barnefødselen og for denne Ræt tilstaaen at Siur Pedersøn Løføen er hendis barnefader, Da tildømmis hands 1/2 boe til hands Ma: forbrut, og qvindfolchit som intit har at bøde, saa straxens at staa udj halsjernit, angaaende den af qvindfolchit angifven og beschylte Johan Løføen, da som hand efter loufven har vergit sig med sin æed, at hand iche har haft nogen legemlig omgiengelße med ermelte qvindfolch, frikiendis hand af denne Ræt for samme qvindfolchits ubevislig tilleg.

Bøgdelensmanden Jacob Rusch fremkom for Retten og bekiente at hands afdøde eniste Søn og arfving Peder Jacobsøn Rusch, er ved døden afgangen, og ermelte hands Søn har efterlat sig it frillebarn nafnlig Hans Persøn, hvorfore hand her for Retten tilstaar, at naar hand og hands qvinde de begge ved døden af gaar og all louflig gield er betalt, samme Hans Persøn som deris rette og egit barn schal være begge deris arfving.

Anno 1719 den 27 July er holden Sageting paa ordinaire Tingstæd Edshov udj Nerøe Præstegield tilstædeuærende Kongelig Mayts fogit Melchior Mejer, samt efterschrefne laurettismænd nemlig Danjel Strand, Hemming Øxningen, Erich Ryem, Olle Jensøn Fornes, Gaadschen og Johannes Madsøen, Dønnis Lysfiord og Niels Mognsøn Finne, hvor da blef forrettit som efterfølger