Kildeavskrifter

Anno 1720 d. 3 July er holden Sageting paa ordinaire Tingstæd Edshov udj Nærøe Prestegield tilstædeuærende Kongelig Mats fogit Melchior Mejer samt efterschrefne laurettismænd nemlig Peder Hansøn Husby, Torsten ibdm, Giert Schevig, Hans Vigestad, Niels Persøn Storval, Olle Gundersøn Saur, Jacob Garstad og Carsten ibdm, hvor da blef forrettit som følger.

Jfver Kollen ladit louflig stefne Lars Saur formedelst at hand har tagit sin søn fra hannem forend hand hafde udtient sit aar, hertil svarede ermelte Lars Saur at hands Søn var siug og schrøpelig derfore maatte hand tage hannem hiem til sig, afsagt. At Lars Saur har tagit sin Søn hiem igien er scheed for den aarsag schyld at hand ej allene var svag, mens end ogsaa udj andre maader ilde medhandlen, iche heller vilde hand lengre forblifee udj Jfeers tieniste efter saadan beschafenhed kand Jfeer Kolden iche erlange nogit hos Lars Saur.

Tarald Olsøn Gaupen af Nordbindals fierding hafte efter en schriftlig kaldseddel i rette kaldit Her Jacob Herslef, Pastor til Brønøens prestegield til vidners forhør udj en sag imellem hannem paa egen og endeel almue af Sørbindals fierding, samt ermelte her Jacob Herslef, paa den anden side, hvorom stefningen af dato Gaupen den 7 Junius videre forklarer, ermelte Tarald Olsøn Gaupen lefverede udj Rette en fuldmacht af dato Vedal d. 17 May Anno 1720, noch lefverede udj Retten endeel poster som blef læst og er daterit Edshov den 3 Julj Anno 1720, iligemaade it klageschrift af 3 July 1720 Paa her Jacob Herslefs vejne møtte hands cappelan her Jacob Brønlund hvilchen svarede som følger: 1 Efterdj Tarald Gaupen preduceren it klageschrift under handen, da schal hand den en hedhe mænd af Sørbindals fierding der samme schrift har underschrefvit, hertil svarede Tarald Gaupen at hand Gullich Olsøn Alsli, Peder Jfversøn Sylten, Hans Olsøn Aaterøen, Haachen Olsøn Horstad, Olle Johansøn Bøgestad, Hans Michelsen Aagvig, Giest Baarsøn Schavig, og Peder Nielsen Moen det samme har underschrefvit for det andit om dise mænd har udsent hannem til at førfølge og anklage sine Præster, der tilsvarede Tarald Gaupen Nej, 3 hvad særdelis videre Tarald Gaupen har her for Retten at føre imod deris Præster, der tilsvarede Tarald Gaupen at hand foruden de indførte 8te mænd hafde efterschrefne nemlig: Birthte Knudsdatter Aufnit, Giert Baarsøn Schevigens qvinde, og Johannes Knudsøn Sandvigen hertil svarede her Jacob Brønlund. Hvad sig de første 8 vidner er angaaende som har udsent Tarald Gaupen at anklage sine Præster, som villige vidner efter lovens første bogs 13 Capit. 18 Art. iche maa tagis udj forhør ofver Præsterne, angaaendis de andre personer, da begierer hand at de maatte fremkaldis for Retten, tagis udj æed og videre deris sandhed Tarald Gaupen svarede sig at hafve disse vidner nemlig Kirsten Christensdatter og Birthe Knudsd. ibdm Anfind Braeltes qvinde Kirsten møtte iche for Retten, mens de danne mænd Haachen Olsøn Horstad og Peder Jfversøn Sylten, som hafde hørt hendis ord. Her Jacob Brønlund tilspurte om denne qvinde var louflig stemt, svarit først paa Kirchebachen og siden de 2de mænd udj hendis huus, Her Jacob Brønlund begierede at stefningen med æed maatte afhiemlis, stefningsmændene Peder Jfversøn Sylten og Haachen Olsøn Horstad, møtte og forklarde at de dagen efter Sanchte Hansdag vare udj Aufnit, og stemte Kirsten Christensdatter fordi hun har berettit for os at hun var tilstæde udj Vasaas Kirche da Karen Sørensdatter var vist fra sacramentit der mod svarer her Brønlund, efterdj qvinden iche er louflig stemt iche heller self er tilstæde, iche heller aflyser sit louflig forfald paastaar hand at ingen hendis ord for Rætten maa afhiemle, mens self være tilstæde at svare til alle quæstioner pro et contra. Tarald Gaupen her imod paastaar at de tilstædeuærende vidner maatte forhøris og tagis udj æed, eftersom hun tilforn var varslit paa Kirchebachen, udj 2de andre dertil krefvede mænds paahør, nemlig Jngebrict Johansøn Buch og Baar Klemmitsøn Vigestad, her Jacob Brønlund referede sig til sit forrige Ved achtens igiennemledning finder ieg iche at Kirsten Christensdatter enten er louflig stemt, eller personlig møder for Retten, iche heller lade lyse sit louflig forfald, for diße aarsager schyld, kand Haachen Olsøn Horstads, og Peder Jfversøn Syldstads vidnisbyrd dennesinde iche antagis, for tilstrechelig, mens hun personlig maa møde for Retten at svare til sagen, Tarald Gaupen bejierede at almuen der imod maatte blifve til spurt 1 om de 5 mænd som nest leden den 5 April var reist til Trundhiem har der sammen dichtit det klagemaal som indlagde schrift udviser, 2 om De eller nogen af dem i særdelished har lochit truit, eller forhørt eder til samme Klagemaal eller forhørt eder til samme Klagemaal, at føre imod eders vilje, 3 om i self af egen frivillighed angaf samme Klagemaals poster, og self satte eders Hænder og bomercher der under, 4 om ieg nogen maade opmuntrede eder til nogen Klopter, den tid Niels Nielsøn Taaft begierede Her Jacob schudsmaal paa Kirchebachen. 5 Om i ved eller har hørt at nogen af os har værit kient eller berychtit udj Menigheden for de der liden sandhed schulle vær at vente. 6 Om det var eder Vitterligt at samme klagemaals poster schulle i Trundhiem formedelst stilen og stemplit papir om schrifeis, saasom stemplit papir iche den tid var at faa. 7 om nogen iblant eder har hørt eller seit at nogen af mine tienere har værit udj sin catechismo og børnelærdom Vankindig forsommelig, og modvillig til at lade sig undervise og aarsagen dertil har værit hos mig og ieg der om af Presten er blefven advarit, og iche efter loven værit hannem derudj lydig 8 om de der ere næchtit sacramente om de for sin catechismo lesning er fravist eller for de ny spørsmaal 9 om samme spørsmaal alle tider har værit eens, eller om de nogen tid af Presten har værit forandrit Edshov d. 3 July 1720 her paa producerer her Jacob Brønlund muntlig contrastefning imod Tarald Gaupen om Vidners paahør, saasom den schriftlig stefning hieme af stefningsmændene er blefven forglemt Tarald Gaupen tilstaar at være louflig stemt, hvorpaa Jacob Brønlund begierer at enhver især af almuen som vidne schal under saligheds æed maa aflegge deris vidnisbyrd, Tarald paa alt dette indførte svarede saaledis at med dette som er protocollerit maatte beroe intil samtlig almue af Bindals fierding blifver indstemt og examinerit. hertil her Jacob Brønlund svarede efterdj Tarald Gaupen iche begierer nogit tingsvidne, da begierer hand at samtlig tingsøgende almue ville svare paa efterfølgende spørsmaal først om Præsterne iche betids har indfunde sig til Kirchen naar tienisten forrettis, der till alumen svarede ja, 2 om iche af alle schriftende i almindelighed, og enhver udj særdelished uden persons anseelße er fordrit først caterkismi læsning, dernest nogenledis opluesning om deris saligheds haab svarede ja 3 om iche om Lørfdagen efter predichen naar tiden det tilstæder og om syndagen alletider, undtagen kortiste vinterdag naar predichen er sluttit, først menigheden er tilspurt hvad af predichen er lært, dernest it lidit støche af cathechismo for denne explicerit, der til svarit ja 4 om nogen for had eller afind, gunst eller gafer, vilje eller pasionere er nechtit sacramente, der til svarit nej, 5 om ingen lørfdagspredichen er begynt forend klochen er 2 eller 3 efter middag, der til blef svarit at predichen er begynt de ordinaire tider. 6 om sacramentit iche ere blant dem sømmelig administrerit og Guds ord af den Hellige schrift leert purt og reent, der til svarit ja, 7 om nogen har tagit schade paa sundhed velfert og lif ved det at de om lørfdagen har ladit sig schrifte, der til blef svarit nej 8 om ungdommen iche af de gaarder som blifver tillyste, Synddags morgen for tienisten blifver ofverhørt i hvad Catechismo hend de aar efter aar er foresat, og hvad de deraf har fattit, der til blet svarit ja. Tarald Gaupen hafde intit hertil at svare hvorfore Her Jacob Brønlund paa sin Pastors vejne begierede at det som protocollerit var maatte gifvis hannem beschrefven.

Anno 1720 d. 12 July er holden Sageting paa ordinaire Tingstæd Hildrum udj Ofverhaldens præstegield tilstædeuærende Kongelig Mayts fogit Melchior Mejer samt efterschrefne laurettismænd Siur Schistad, Hall Leer, Joseph Taraldsøn Grung, Lars Fischum, Joen Meelhus, Jngebricht Kiølstad, Lars Hund og Johannes Selleg. hvor da blef forrettit som efter følger.