Kildeavskrifter

Jfver Olsøn Himo og Jacob Knudsøn Hammer fremkom for Retten atter igien angaaende deris trette om Hammer og Solum, ermelte Jacob fremlagde it Mageschiftebref af dato Hildrum 1674 d. 26 May: der efter blef paastaaen dom saaledis afsagt At bifalde Jfver Olsøns Himois paastaaende hannem at hafve Odelsløsningsræt til 1 øris leje med bøxel og herlighed udj gaarden Hammer, beliggendis udj Hølands mandtal, gifvis mig ingen anledning af loven. thi for det første beviser den indstemte Jacob Knudsøn med it udj retten fremlagst mageschiftebref, foruden andre documenter, at Jfver Olsøn forfader Jfver Torstensøn for mere end 46 aar siden har byttit 1 øris leje med bøxel og herlighed udj gaarden Hammer med Jacob Knudsøns farfader Joen Knundsøn, og derfore ej allene erlangit af hannem 1 øris leje uden bøxel og herlighed udj gaarden Solum samt 1 ko og 1 oxe med mere til penger 6 Rdr. 1 ort: mens end og dette løfte at Jfvers gamle moder Hendis lifs hos hannem schulle nyde 1/2 mæling ager og 1/2 Kofoer, hvorom de paa begge sider saavel her for retten som tilforn venligen og handtageligen er blefven forenede med deris venners samtyche. 2 Efter saa mange aars forløb ut supra melt, har hverken Jfver Olsøns fader eller farbroder, som paa nestholdende vaarting møtte personlig her for retten og saadant iche loufligen kunde bevise, nemlig at de enten paa egne eller Jfver Olsøns vejne, lyst deris odelslysningsræt paa indbemelte øris leje udj Hammer, Efter saadan sagens forefindende beschafenhed dømmis af denne ræt at Jacob Knudsøn nyder samme øris leje med bøxel og herlighed udj Hammer til odel og ejendom af Jfver Olsøn og hands arfvinger udj allemaader upaatalt, hvor imod ermelte Jfver Olsøn hafver sin odelsløsning til for indførte øris leje uden bøxel og herlighed udj gaarden Solum som Jacob Knudsøn hannem ogsaa her for retten tilbyder.

Jens Schanche paa afdøde Mongs Olsøns Moders Jngeborre Olsdatter Krußes og søschendis vejne hafde ladit ved lensmanden Villich Værum og Olle Olsøn Hunnestad stefne efterschrefne personer, at vidne deris sandhed hvad dennem er bevist om Sl. Mogns Olsøns dødelig afgang nemlig Morten Tøgersøn, Gundbiørn Mouritzøn, Aleth Kiønsøen, Jngebricht ibdm, Gundille Pedersdatter, Olle Larsøn Lillesulen, Jacob Garstad, Mouritz Schierverrit, Hermand Hendrichsøens sønner Mads Hermandsøn Hendrichsøn, Ermelte personer efter edens oplæsning og æeds afleggelße vidnede som følger. Morten Tøgersøn: 1720 d. 27 January nest afvicht reiste hand med afdøde Mogns Olsøn og Gundille Pedersdatter til Kiøbsøen hvor de forblef it par timers tied middagstider fulte hand samt afdøde Mogns Olsøn og Gundbiørn Mouritzøn fra Kiøbsøen tillands og til gaarden Lillesulen som er 1/2 fierdings vej, og som de kom til it bierg Raaberbiergit kaldit, hvor der var en saa kaldit klyft, gich Gundbiørn Mouritzøn fremst dernest afdøde Mogns Olsøn, og siden hand self, og som de kom til ermelte biergklyft, falt en stor sten til 3 mands løfting af biergit, og da hand blef den seendis raabte hand til afdøde Mogns Vochte dig, i det samme vente hand sig om, og samme sten falt paa hands brøst, og hand tumlede med den 7 eller 8 fafner langt, og derpaa gich hand med Gundbiørn Mouritzøn til afdøde person og tilspurte hannem hvor det stod tilsvarede hand Gud naade mig for mit brøst, og som hand blef saa ilde slaen af steenen maatte de bære hannemi mellem sig it bøßeschudt, hvor der laae en baad, som de lagde hannem udj og dermed førte hannem til gaarden Lillesulen, hvor hand blef opkiørt med en hæst, Gundbiørn Mouritzøn vitnede at hand fulte med Morten Tøgersøn og afdøde Mogns Olsøn fra sin Moders gaard Kiønsøen og til Sulen hvor hands Svoger bode for det øfrige vidnede hand ligesom ermelte Morten Tøgersøn, Gundille Pedersdatter vidnede at Morten Tøgersøn, Gundbiørn Mouritzøn, Poul Larsøn kom kiørendis fra søen og til Lillesulen med Sl. Mogns Olsøn og Poul Larsøn. tilspurte hannem hvad schade hand hafde faaen dertil hand svarede, lidit eller intit. Paa Olle Larsøns vejne møtte hans broder Poul Larsøn der vidnede at Morten Tøgersøn, Gundbiørn Mouritzøn og Olle Larsøn fulte med afdøde Mogns Olsøn tredje Juledags aften udj hands huus, hvor hand var 1/2 qvarters time, og da hannem blef gifven en drich fransch brendevin bad hand om Seng, hvilchen hand bekom, laag saa nogenledis stille midnatstider, da hand beklagede sig for ermelte Poul og hands qvinde som laae udj samme stue, at hand hafde for brøstit, bad derhos Gud se til sig, da tilspurte Poul hannem hvad hand schade, hand svarede Gud bedre mig ieg kiende iche andit end at der vil spriche hul paa mig, nogit derefter blef hand tilspurt hvor stenen hafde rammit hannem dertil hand svarede Gud ved det, ieg laa der en times tind og viste iche af sig, strax derefter gich Poul udj seng som var 3 eller 4 timer for dag, 2 timer omtrent for dag Vognede hand og, og som hand iche hørte noget til Mogns Olsøn tente hand udj lysit, og da hand kom til sengen dermed laae hand død, 2 timer derefter blef hands legeme besichtit af Morten Tøgersøn Jngebricht Kiønsøen, Aleth Kiønsøen, Gundille Pedersdatter, og fant intit saar paa hands legeme end it huld som en schramme bagerst udj hofvedit og blaad paa den venstre axel, Jacob Garstad vitnede at Mauritz Schiervig sagde til hannem paa Gaardstad udj hands egit huus at hand hafde hørt det af Mads Hendrichsøn att Sl. Mogns Olsøn var stuchen med en knif, det samme tilstoed ermelte Mauritz Schiervig mødende for Retten at hafve sagt til indbemelte Jacob Garstad, Mouritz Schierver efter paaraab møtte personlig og tilstoed at hand af enfoldighed hafde sagt ermelte ord, mens iche viste eller nafngaf nogen person, videre hafde ingen at udsige eller vidne, hvorefter Morten Tøgersøn og Gundbiørn Mouritzøn godvillig tilbød sig for Retten at ville aflegge benechtelsens æed, og derpaa ervarte en frikiendelsisdom saaledis afsagt Om endschiønt Morten Tøgersøn og Gundbiørn Mouritzøn efter endeel gemene og romtalende folchis løse ord og tale ere geraaden udj bøgderychte at de schulle hafve uærit afdøde Mogns Olsøns bannemand, Jche dismindre er dennem dog saadant iche loufligen blefven ofverbevist, iche heller har de det self vedgaait enddog de der om megit er blefven anmodit, og for at undgaa samme bøgderychte, har de godvillig og efter paastand tilbøden sig at giøre benechtelsens æed efter anledning af lovens første bogs 14: Capit. 6 Art. og som de den samme ret alvorligen og omstendeligen har aflagt, holder ieg det for betencheligt og achter det for samvittigheds verch dersom ieg nogen nærgaaende dom ofver dennem schulle felde, mens mit erachtende er at de begge for dette bøgderychte udj alle maader bør uære angerløs og fri, og det samme iche at komme dennem eller paarørende til Nachdeel og schimt paa deris nafn og rychte udj nogen maade Belangende Mouritz Schierver som har uærit hofvitmand for dette bøgderychte, da enddog saadant er iche andit end en ørcheløs letsindighed og fripostighed af saadanne personer, hvilche undertiden gifver deris tunger gotfolch til blame og beschiemmelße alt formegit tøjelen og frihed, paa dette stæd, Jche dismindre for at lade saadanne forstaa at saadant er aldelis utilladelig, og at forekomme hos andre it ont exempel til efterfølgelße, bør Mouritz Schiervig for sone denne sin forseelße, for store fattigdom schyld 1 Rdr. og derforuden her for retten erclere Morten Tøgersøn og Gundbiørn Mauritzøn at hand iche har ment eller talt nogit som dennem kunde uære til nachdeel og schimt denne Sag angaaende, mens det som af hannem schal uære talt og sagt er scheed udj hastighed og ubesindighed.

Mads Jensøn Varøen har ved lensmanden Hendrich Rusch og Morten Lechnes samt Lauritz Joresøn ibdm, ladit i rette kalde Erich Nielsøn Lechnes for at betale de bøder som hand har belofvit at schulle betale for Maria Aumundsdatter som hand har beliggit. Paa ermelte Mads Jensøns vejne møtte bøgdelensmanden Jacob Rusch og fremlagde it bref som ermelte Erich Nielsøn schal hafve schrefvit samme bref er daterit Solsum d. 20 September 1713, til Sagen at svare møtte den indstemte Erich Nielsøn og sagde sig iche med samvittig hed at kunde sige at det i retten lagde bref iche var hands haand eller af hannem schrefvit, sagde derhos de fordrende bøder 6 Rdr. iche at ville betalle, Jndbemelte Jacob Rusch paastoed dom efter det udj Retten lefverede bref afsagt. Saasom enhver efter lovens 5te bogs 1 Capit 1 Art er plichtig at efterkomme alt hvis hand med Mund Haand og sejel indgaait og lofvit hafver, Da som med it udj Retten fremlagt bref bevisis at Erich Nielsøn Lechnes har lofvit bøderne 6 Rdr. for hende at betale, bør hand samme sit løfte at efterkomme 15 dager efter denne doms louflig forkyndelße under execution efter loufvens biudende.

Hendrich Rusch efter fogdens befalling ladit stefne Anders Hermandsøn Qvaløen for slagsmaal med hands grandis kone Karen Nielsdatter, hvorom udj Protocollen fol. 99 udvißer, den indstemte møtte og sagde at ermelte qvinde hafde gifvit hannem endel ubeqvemsord, derfore schufede hand Hende, Jacob Rusch paa fogdens vejne paastoed dom og bøder efter loufven.