Kildeavskrifter

angaaende nogle ord som bøjdelendsmanden Ole Vorm schal hafve ladet falde af sin mund, Her Capitain Lovrens Brun og hands Kieriste til respectis fornærmelße, hvorom stefningen videre formelder. Capitain Lovrens fremlagde udj rette en ofvergifven suppliqve til høybaarne her EstatsRaad og stiftbefalingsmand Jfver Van Ahnen hvilchen med hos følgende resolution er dat. Trundh. d. 17 July 1707: dernest fremlagde udj rette denne sags stefning med paaschrift, daterit Overveglo den 4de Augustj Anno 1707. Endnu fremlagt it indleg paa stemplet papir, som er daterit paa Ofverveglo den 22 Augustj Anno 1707. Til at vidne om indbemelte Ole Vorms faldende ord af sin mund var indstemt en pige fra Trundhiem nafnlig Maria Knudsdatter, hvilchen møtte udj rette med en hende gifven schriftsæddel udgifvet af Magister Jert Bonsach udj Trundh. d. 18 Jul: Anno 1707: Dernest vidnede at Ole Vorm hafver været af hende begierende d. 4de May nest afvicht udj hands Sengecammer, at hand vilde hafve legemlig omgiengelße med hende, og da hund iche vilde samtyche hands begiering, sagde hand, J er iche bedre end Capitainens paa Veglo hands frue, med hvilchen ieg mange gange han haft legemlig omgiengelße forend hund kom udj Capitainens Vold, hand kunde gifve hende nogle penger undertiden at Kiøbe noget galantherie for, fordj hund Var en fatig pige, hendis fader ligger udj grafven for en bedrager, hand er mig schyldig 50 Rdr. ieg faae intet af den schabhals Steen Reisen, og iche faar ieg noget af den nochen førchen Maren Helena, og iche vil Capitainen betale noget fordj hand tychis at i hafve noch at betale alligevel, naar ieg kommer til hannem da maa ieg staa med hatten udj haanden for hannem for mit eget som ieg schal hafve hos hannem, det er vist at hand er en Capitain, mens hand er dog ichun en bondegut, Capitainen blef til spurt om hand noget videre til denme sags opliusning enten ved prouf eller udj andre maader hafde at lade indføre, sagde iche videre prouf end ermelte pige Maria Knudsdatter hafde vidnet, der hos begiærede at effterschrefven afsicht imellem den hæderlige Matrone Maren her Peder Resens og Ole Vorm maatte udj Acten indføris daterit Trundhiem d. 19 Juny Anno 1702: dereffter udj rette lagde it Document imellem Pros Lauritzøn og Ole Vorm daterit paa Hildrums tingstæd 1698 d. 12 Octobr. Hvor effter Capitainen formente Ole Vorm iche at maatte staa til troende eller tillat nogen æed at aflegge, men indbemelte pige æden at aflegge paa det som hund hafde vidnet, maatte tilladis om fornøden Kand erachtis. Den indstemte Ole Vorm møtte for retten, og forblef iche lenger der end medens, Capitainen indgifne suppliqve til høybaarne her EstatsRaad og Stiftbefaling mand, samt med følgende resolution blef forkynt, dereffter endvigede rette og sagde at hand iche vilde staa udj rette med atterbemelte qvindfolch Maria Knudsdatter, aarsagen nemte hand iche. Capitainen begiærede at Sagen maatte opsættis til d. 14 Octobr. førstkommende og da foretagis paa Hildrum ordinarie tingstæd, hvilchet af retten tilladis, og parterne til ermelte tid og stæd hafver at møde.

Til dette extraordinaire ting hafver ogsaa Capitain Lovrens Brun ved 2de mænd nemlig Jørgen Øjesvold og Peder Højum loufvmesigvis, paa Peder Rodums veigne, ladet stemne Ole Vorm, formedelst at hand schal hafve schieldet ermelte Peder Rodum for en tiuf og schielm, til vidne var indstemt Lauritz Klychen, Jsach Østdun, Johannes Homo, og Hans Hojum, ermelte Lauritz Klychen vidnede effter aflagde æed at Ole Vorm udj baaden paa reisen til Sessionen kallede Peder Olsøn Rodem for en tiuf og schielm, mens aarsagen dertil viste hand iche anderledis at være, end om en lægsmand som ermelte Ole Vorm schulle hafve frigifvet at møde. Jsach Østdun vidnede at Ole Vorm og Peder Rodum falt nogle ord imellem paa reisen til Sessionen nest afvicht angaaende en bryggepande Madam Maren Sl. her Peder Resens tilhørende som Ole Vorm iche ville hafve paa baaden, mens Peder Rodum vilde med hafve, effterdj baaden hands hosbond Her Peder Schavenius var tilhørende, dereffter schieldede Ole Vorm Peder Rodum for en tiuf og schielm, ellers var Ole Vorm noget druchen Johannes Homo vidnede at Ole Vorm og Peder Rodem var falden nogle ord imellem paa reisen til Sessionen angaaende en bryggepande som var med paa baaden, Mad. Maren Sl her Peder Resens tilhørende og ermelte Ole Vorm sagde lader hund nu føre sin pande til byen den staachel, hund erlanger iche mere for marchen end 6 a 8 schilling, dereffter spyttede hannem udj ansichtet og haaret sampt spente hannem, Desligiste kallede hannem for en tiuf og schielm, Hans Pedersøn Højum vidnede at Peder Rodum tilspurde Ole Vorm hvorfore hand iche hafde lægsmændene med sig til Sessionen, hand svarede at hafve gifvet Thomas Storeamdal forlof at være hiemme, for hands alderdoms schyld hvilchet hand vilde forsvare, hertil svarede Peder Rodem, kandsche du har gifvet Peder Biørnes ogsaa forlof at være hiemme, det schal du hafve sagt som en schielm og tiuf, og du der mod knippede hannem paa næsen, Siden sagde Ole Vorm i har iche andet at føre paa Sessionen end en bryggepande som Maren Sl. her Peder Resens er tilhørende, den tiggeren, dereffter hørte Ole Vorm sige til Peder Rodem og hannem de schulle gaa Soldater saalenge de kunde tygge brød, saa og fører vi nu Peder Rodem fange til Sessionen, Peder svarede Du har ingen iern at sidde mig udj, Ole Vorm ønschede at hand var saa sterch som Holger Dansche da vilde hand kaste dem ud for bord, siden tage dennem op igien og Kaste dennem ud for bordet. hertil at svare blef Ole Vorm paaraabt effter loven, mens iche møtte eller nogen paa hands veigne, Capitainen begierede at denne sag saavel som den forrige maatte optagis til den 14 Octobr. førstkommende, hvilchet ogsaa af retten blef tillat, da parterne paa Hildrums tingsted hafver at svare sagen til endelighed at udføre og dereffter saa louflig som ansvarlig dom at anhøre.

Jacob Pedersøn Horten indstemt for lejermals forseelße med Elßebe Baarsdatter ibdm, drengen møtte og vedgich forseelßen, og af fogden til spurt om hand hafde noget at betalle bøderne med svarde nej, hvilchet ogsaa tingsøgende almue bevidnede, fogden tiener Melchior af Christen medlidenhed bød for hannem 3 Rdr. at betale, hvor med fogden loed sig nøje, Paa qvindfolchets veigne møtte hendis fader en fattig, gammel, svag og schrøbelig mand, der aldelis intet ejede at svare bøderne med for sin datter, dog vilde søge godtfolch om hielp til 2 Rdr. hvor med vel fornøjet blef fogden, og fremdelis begierede dom. Saa som indbemelte personer har vedgaaen deris begangen lejermaals forseelße tilsammen med barns afling udj hoer, da som de iche har formue at svare bøderne tildømmis enhver af dennem effter loven og for indførte høianselig befalling at strafis med halsjernet for deris begangen forseelße.

Her Søren Hagerup ved Salomon Blix ladet stemne Niels Johansøn Qvaløen, formedelst at hand har været tilsagt at føre præsten fra Nærøen til Lechøe Kirche, og iche fremkommet hvor ofver kirchetienisten blef forsømmet den indstemte møtte at hafve uæret udj fischelejet Horten, og formedelst storm og uveir iche Kunde komme indofver til den anordnede tied, paa ermelte her Sørens veigne møtte Melchior Mejer og beviste med endeel af tingsøgende almue at storm og uveir forhindrede iche Niels Johansøn Qvaløen at hand kunde jo komme indofver fra Horten til Nærøen, men hands egen modvillighed foraarsagede det, blef af ermelte Melchior Mejer paastaaen dom saaledis afsagt Saa som Niels Joensøn Qvaløen er tilsagt udj forenschab at hente hands præst Her Søren Hagerup, hvortil hand sig iche har beqvemmet, som alleniste til uville og modvillighed kand henreignis, Da som saadan forseelße er stridende imod loven og den lydighed som hand sin præst schyldig er, tildømmis hand derfore at bøde til hands Ma 2 ort. her hos advaris denne indstemte Niels Joensøn saavel som andre tilhørere at de hereffter iche findis modvillige til at hente og føre deris prester, men holder sig hands Ma louf allerunderdanigst effterretlig under vedbørlig straf

Niels Jørgensøn Baafiord loufmesigvis ladet ved 2de vidner nemlig Raachert Pedersøn og Joen Andersøn stemne sin svoger Lauritz Olsøn formedelst at hand iche vil endvige gaarden Gierringen, som af ermelteLars Olsøn besiddis og hand formente at være nermer at besidde end hands svoger, den indstemte mødende for retten bekiente at hands Vermoder Aleth Sl. Jørgen Reersøns denne gaard Gierringen for hannem godvilligen hafver oplat, saasom den samme hende af samtlige hendis børn paa schiftet er forunt, hvilchet schiftebrefvet udj retten lagt daterit Anno 1702 d. 20 Novembr. nochsom udviser, Niels Jørgensøn paastad dom af denne ret dennesinde saaledis afsagt Saa som imellem Niels Jørgensøn Baafiord og hands svogerLars Olsøn er falden nogen uenighed og trette angaaende gaarden Gierringen, som af ermelte Lauritz Olsøn med hands Vermoders og endeel anrørendis samtyche besiddis, da som samme uenighed beroer endeel paa Vermoderens laverge, Hr Christen Hansøn, Hagerups, endeel de umyndiges formynders, Carsten Hansøns og endeel de fraværende myndige søschendis biværelße, kand ej dennesinde udj samme tvistighed nogen dom falde hvorfore Niels Jørgensøn hafver enfver af forindførte loufmesigvis at indvarsle til en for dennem beleilig tied, da udj denne tvistighed schal blifve dømt lofligen og forsvarligen, disimidlertied forblifverLars Olsøn paa Gierringen boende imod loufmesig afgifts svarelße, uden nogne fortræds tilføjelße af Niels Jørgenßøn som hand achter at ansvare.

Melchior Mejer ladet ved lensmanden Michel Gundbiørnsøn stefne Niels Asbiørnsøn formedelst hand schal hafve lagt ermelte Melchior Melchior det til som hands reputation angaar, ermelte Johan Arensøn møtte udj rette at Niels Olsøn Lyngsnes schal hafve sagt til hannem at ermelte Melchior schulle hafve taget 20 sperrer rundfisch af deris baad da hand paa gaarden Lyngsnes anammede tienden nest afvichte vaar, og som denne angifne Niels Olsøn iche er stemt til dette ting, da foreleggis hannem med angifveren til anstundende vinterting at møde under lofvens tiltalle.

Jesper Vit ladet nu atter igien indstemne Christopher Torstad formedelst tienistis tilsigelße, den indstemte møtte og kunde iche nechte at hand io hafde tilsagt ermelte Vit tieniste, men iche fæstepenger oppebaaret, formente derfor at være fri for hands tiltalle, citanten paastod dom saaledis af retten afsagt. Effterdj Christopher Tordstad hafver lofvet og tilsagt Jesper Vith tieniste, og iche sit løfte effterkommet da effter lofvens pag. 593 14 Art. dømmis Christopher Torstad at betale til Jeßper Viht den 4de part af den hannem tilsagde løn som opløber til 1 Rdr. inden 15 dager under execution efter loven.

Anno 1707 Den 6 Octobr. er holden sageting paa ordinaire tingstæd Aarnes udj Fonesnes præstegield tilstædeværende Kongelig Mayestets foged Jacob Jespersøn, samt efterschrefne Laurettismænd nemlig: Erich Aufne, Thoer Strømmen, Peder Qvernvigen, Anders Aglen, Ole Jngebrichtsøn Løføen, Elling Qvernøen, Giermund Hafvigen og Jngebricht Spillum, hvor da blef forrettet som herefter indført findis.