Kildeavskrifter

blef af parterne paastaaen at de paa Hildrum d. 13 Octobr. nest afvicht maatte tagis udj æed effterdj Ole Vorms contraprouf iche tilintetgiorde deris vidnisbyrd hvilchet ogsaa scheede, hvorpaa enhver aflagde deris corporlig æed effter at æden for dennem af loven blef oplæst: Dernest afsagt ligesom enfver billigen vil forsvare sig og sine, særdelis naar det deris ærlige nafn og rychte angaar j Saa vil og ingen som for sin romtalenhed j saa maade beschyldigis, det samme giere gestendige og vedgaa, hvilchet udj denne indstemte sag imellem Hr. Capitain Lovrens Brun og Lensmanden Ole Vorm nochsom fornemmis: thi den Sidste formener og paastaar at de paa Hildrums ordinaire tingstæd d. 13 Octobr. nest afvicht forhørte prouf iche bør anseis for tilstrechende, effterdj det første nemlig Elias Højum er hands uven og afvindsmand, og det andet nemlig Ole Olsøn Biørnes en enfoldig mand, der neppe kand ihukomme hvad som er talt for 3 uger end sige 3 aar siden, hvor imod den Første formener og paastaar at som Ole Vorm for retten iche kand ofverbeviße samme prouf noget loufstridigt, saa bør de ogsaa at staa til troende, helst effterdj de til dette extraordinaire ting indstemte og forhørte contraprouf iche har tilintetgiort deris vidnisbyrd. Som da Ole Vorm iche formaar at igiendrifve og tilintetgiøre de prouf som imod hannem er ført og forhørt, angaaende de løße og ubesindede ord hvilche hand udj graføelet paa gaarden Fuglaar, Sl. Her Christopher Resen til nachdeel og schimt, har ladet falde af sin mund, hvor fra hands egen æbarhed om iche andet hannem billigen burde tilbageholdet; Saa dømmis af denne ret at Ole Vorm ej allene effter den 4de Art. udj lovens 6te bogs 21 Art. bør forsone denne sin forseelße med 4 Rdrs bøder til nødlidende lemmer her udj Ofverhaldens prestegield ved Sognepræstens uddeeling, men end og den samme nu for retten ofentlig hos Capitainen og hands Kieriste afbede, Dernest bekiende at hand med for indførte ord udj hastighed af hannem talt, aldelis intet til Sl. Hr. Christopher Resens og fornemme anrørendis nachdel og schimt har meent udj nogen maade. Desligiste at betalle udj forvaalte omkaastning til dette extraordinaire tings holdelße til Capitainen 16 Rdr under execution effter loven. Ofver alt forklarer denne ret at aldelis intet af alt dette passerede inden og uden retten, bør komme Sl. Her. Christopher Resen eller nogen af hands fornemme anrørende til præjudice hinder eller nachdeel paa deris altid hidindtil befunden ærlige nafn og gode rychte j nogen maade. Effter at denne dom var afsagt, sagde Ole Vorm sig god og frivilligen af med Lensmandsombudet og gastgiefverj udj Ofverhaldens prestegield hereffter at betiene, derhos begierede at fogden hr Jacob Jespersøn hereffter vilde sette til lensmand hvem hannem behagede. Derpaa svarede Capitajnen, at effterdj Ole Vorm har sagt sig af med lensmandsombudet og gastgiefveriet hereffter iche at ville betiene, derforuden med saligheds ord bekrefet aldrig at hafve talt eller tencht Capitainens frue noget til nachdeel og schimt, langt mindre det som Maria Knudsdatter har forebracht, da har Capitajnen for rettens intercession schyld effterlat og til gifvet Ole Vorm alt hvis dennem til dato er passerit, muntlig eller schriftlig, uden eller inden tinge, saavel som hvad udj de 2de forhen udstæde domme samt derpaa anvente omkaastning findis indført, hvilchet alt sammen herved schal være ophefvet dødt og machtisløs udj alle optenchelige maader saafremt Ole Vorm ellers effterlefver det indførte

Erich Ryem ved Lensmanden Gundbiørn Olsøn ladet stemne Ole Poulsøn Ryem for ulouflig tilleg, nemlig at ermelte Erich Ryems qvinde schulle hafve taget fra Ole Poulsøn it læs høe, parterne møtte for retten og om denne tvistighed blef forenet ved handtagelße at som de ere grander og Naboer, saa lofvede de hereffter at lefve til sammen som gode grander og Naboer vel er anstaaende

Fogden tilspurde tingsøgende almue om dennem er vidende at mere bøxelpenger af hands Konge Mayts gaarder som afvichte aar 1707 ere bortbøxlede ere faldne end 11 Rdr. 11 schilling hvorpaa en specialreigning er j retten lefverit, hertil svarede tingsøgende almue at ej videre er forfalden end indført findis hvorpaa tingsvidne af retten blef begieret som meddelis schal.

Jligemaade blef af fogden til spurt om det er dennem vitterligt at mere sicht- og sagefaldesbøder nest afvicht aar 1706 er forfalden end Sagefaldsforpachteren effter conditionerne tilkommer, hertil saavel som for indførte spørsmaal blef svaret, at ingen sicht- og sagefaldisbøder hands Kongelig May: tilhørende nest afvicht aar er falden end Sagefaldsforpachteren tilkommer hvorpaa ogsaa af retten tingsvidne blef begieret som meddelis

Jonas Jensøn Horsfiord af Sørbindals fiering, fremkom og lagde udj rette it af retten tagen tingsvidne paa tingstædet Edshov d. 2 Octobr. Anno 1693, med begiering det samme at maatte blifve oplæst, og de 2de udj tingsvidnet indførte danne mænd nemlig Haachen Sørhorsfiord og Jfver Opdal nu mødende for retten maatte aflegge deris corporlig æed paa det som de hafde hørt og erlanget til giensvar af Jens Andersøn, som ogsaa schiede, hvorpaa ermelte Jonas Jensøn tingsvidne Var begierende som af retten schal blifve meddeelt