Kildeavskrifter

Danjel Strand og hands tøser Vendel Olsdatter og Jngeborre Haldorsdatter er indvarslede af bøgdelensmanden Jacob Rusch, at forklare hvorledis Rannj Erichsdatter hafver dræbt sig self, personerne møtte og tilkiendegaf at ermelte qvindfolch hafde ligget svag udj 15 dager og udJmidlertied iche haft nogen anstød af raseri, en nattis tied laag hun stille udj stuen, hvor 2de tøser og var liggende, og udj søfn faldende som de nu vaqnede op fornam de hende at være død, hvorefter blef raabt paa Qvinden udj huusßet, og da hun kom saag hun en knif staaendis under hendis venstre brøst, blef saa schichet bud efter fogden Melchior Mejer som kom udj stuen der dette døde mennische laae, og tog Knifven af brøstet, fogden tilspurte Danjel Strand og tingsøgende almue om dette Mennische hafde efterlat sig nogle mid ler, til Kongens bøders afbetalning, de svarede at hun neppe hafde saa mange Klæder at hun kunde schiule sig udj end sige meere. hvorfore ej noget hands Kongelig Mayts kand blifve tildømt efter lovens 6te bogs 6 Capitel 21 Artichel.

Othe og Arne Hanssønner ladet ved bøgdelensmanden Jacob Rusch stemne Niels og Jens Jsaachssønner formedelst at de udj Maafleßen har optagen en boedør og ud af boen udtagen endeel lefver, til vidner ere indvarslede Lars Ramstad og Birrithe Jngebrichtsdatter, de indstemte saavel som provene blef paaraabte mens iche møtte, foreleggis til neste ting at møde til sagen at svare.

Christian Jacobsøn ladet atter igien ved lensmanden Jacob Rusch indstemne Maren Giesnes for uloflig fædrift med videre hvorom udj Tingprotocollen fol. 2 findis indført, citanten møtte udj rette med en forlig passerit d. 29 Juny 1709, hvilchen blef læst: hertil at svare møtte Enchen Maren Giesnes og sagde sig iche at ville efterkomme den forlig, men rette sig efter den marchegang som schede d. 9 May Anno 1642: ermelte Christian Jacobsøn paastod dom saaledis dennesinde afsagt: Enddog Enchen Maren Geisnes vel har fortient at hun for sin fortræden modvillighed udj at efterlefve den forlig som schede paa Giesnes d. 29 Juny Anno 1709, vel har fortient at blifve tilfunden at udrede de bøder, som udj ermelte forlig findis indførte Jche dismindre forschaanes hun derfor denne gang, af sær aarsage, dog paa den maade at hun herefter holder sig for ermelte forlig udj alle maader efterretlig, hvis iche scheer, da maa hun ervente sig den straf og bøder som til ermelte forlig mentionerer. Belangende den afgift til penger 6 ort som husmanden Michel Hæstvigen hertildags til Enchen Maren Giesnes har betallet, da betaller hand den aarlig herefter saaledis, nemlig 3 ort: til Christian Jacobsøn og 3 ort til Enchen.

Baar Theraach og Michel Hildringen møtte for retten og tilstoed at de nogle gange loufmeßigvis hafde udj rette kaldet Niels Moen formedelst at hand iche har villet efterlefve den forlig og dom som er passerit angaaende den saltkedel som hand hafde stycherbrut med videre herom saaledis afsagt. Uanseet at citanterne har bevist at intet paa deris side er forsømt ved stefnemaal og paatale til Niels Gaut Moen for den saltkedel som hand hafde nedbrut og forderfvet, Saa i hvor retten og iligemaade har gifvet allermueligste dilation at den inciterede kunde enten svare eller rette for sig saa straxens eller udj mindelighed, er dog alt forgiefvis og at retten iche schal ramme andet end det som loufformeligt er afsigis. Effterdj Niels Gaut Moen hverchen har villet beqvemme sig til at efterkomme den forlig som schede paa Eiternes d. 26 septembr. Anno 1710 at hand inden October maanets udgang derefter paa egen bekaastning igien schulle forfærdige den forderfvede saltkedel citanterne ej uden schade og forlis. ej heller den dom som blef af retten afsagt paa Edshov d. 26 Juny Anno 1711, at hand til citanterne for tilføjede schade schulle betalle 4 Rdr og udj omkaastning 1 Rdr., men gifvet de samme aarsage til rettens søgning ofver sig paa ny igien ej uden større omkaastning og tieds spilde, da for at lade Niels Gaut Moen forstaa at saadan hands modvillighed og rettens kiendelsis foracht er aldelis utiladelig og at forekomme hos andre it ont exempel til effterfølgelße, fornyis herved den forhen af retten afsagde dom saaledis at Niels Gaut Moen betaller de derudj indførte 4 Rdr. og udj omkaastning 2 Rdr. og for hands modvilighed at hand iche har effterlefvet den forhen afsagde dom, bøder hand 3 lod sølf alt 15 dager effter dommens forkyndelse under execution efter loven:

Lauritz Pedersøn Holt ladet ved bøgdelensmanden Christopher Christensøn loufmeßigvis indstemne Karen Christensdatter for gield efter en udj retten lagde specialreigning paa Debit 352 Rdr. 1 ort: 12 Sk: Credit 320 Rdr. 2 ort: 3 Sk: pro resto debit 31 Rdr. 3 ort: 9 Sk: Den indstemte møtte personlig for retten og blef for hende ord fra ord oplæst den udj retten lefverede reining paa Debit og credit, hvilchen hun tilstod at være richtig undtagen 22 Rdr. som hun til Lauritz Pedersøns kieriste schal hafve lefverit og 7 1/2 Rdr. 16 Sk: som hun til hannem self udj Folden schal hafve lefverit, paa citantens vejne møtte udj retten bøgdelensmanden Jacob Rusch hvilchen paastod dom til betalning afsagt Effterdj Karen Christensdatter for retten bekiender at hafve betalt til Hr Lauritz Pedersøn og hands kieriste som tilforn findis indført. penger 29 Rdr. 2 ort: 16 Sk: hvilche udj rejningen iche findis anførte, da bør hun til nestholdende høsteting bevise enten med qviteringer eller prouf ermelte penger at være lefverede.

Jacob Rusch hafde atter igien til dette ting ved Peder Pedersøn Mulstad og Haachen Fosaasen loufmeßigvis indstemne Maren Ellingsdatter Fosaasen, for nogle ærrørige ord, hvorom udj Protocollen tilforn findis indført, den indstemte blef efter loven paaraabt mens iche møtte, hvorfore af citanten blef paastaaen dom afsagt: Sagen optagis til doms til den 24 July førstkommendis, da samme dom for parterne paa Nærøe ledingsberg schal blifve afsagt:

Hands velærværdig hed Prousten, Magister Just Tyrholm, ladet stemne Peder Prestvigen og Halfri Pedersdatter angaaende nogle nærgaaende ord som ermelte Peder hafde angifvet for prousten om Halfri Pedersdatter, at hun schulle tilbede goveitrene, og bruge signerj med videre hvorom og Peder Præstvigen udj retten under sin haand har lefverit it schrift, og effterdj til dette foregifvende iche findis noget bevisligt, ej eller kand noget utilbørligt eller uschicheligt ofverbevisis Halfri Pedersdatter som personlig møtte for retten med besværing ofver Peder Prestvigen, som af had til hende og mand hafde forebringet saadant for Prousten, paa hvis vejne fogden Melchior Meyer svarede, da blef tingsøgende almue til spurt om de viste at Halfri Pedersdatter tilbad govejterne eller brugte signerj med videre, hertil blef svaret at ingen viste med Halfri Pedersdatter andet end det som en Fattig ærlig qvinde vel sømmer og anstaar udj alle maader. Peder Præstvigen møtte personlig for retten, og referede sig til sit schrift, mens kunde iche med prouf ofverbeviße hende noget usømmeligt. fogden paastoed dom afsagt Effterdj dette ofver Halfri Pedersdatter for retten indførte klagemaal, og af had opdichtet beschyldning, beroer allene paa en person nemlig Peder Præstvigen, foruden allerringiste bevis udj nogen maade, herforuden kand iche fornemmis at den beschylte nogen enten med ord eller gierninger har beschadiget: Thi kand retten udj en saa mørch sag Halfri Pedersdatter intet nachdeeligt paadømme, men hun all den stund intet betydeligere om hende opdagis, farer herfra sagisløs. Dog recommenderis af retten hendis omgiengelße og tilsiun disimidlertied dette stæds ærværdige guds ords tienere, som hende med guds ord og sacramenterne betiener om noget usømmeligt og uchristeligt hos hende efter denne dag schulle fornemmis. Og efterdj Halfri Pedersdatter formedelst dette Peder Præstvigens forebringende, dog uden bevis, er geraaden udj bøgderychte og videre fortræd, da erachtis for billigt og ret at denne fattige qvinde, til en ringe reperation for tilføjet spat og schade nyder hos Peder Præstvigen Rdr hvilchen hand med Rdrs bøders udgifvelße for rettens foracht og modvillig udeblifvelße betaller 15 dager efter dommens forkyndelse under execution.

Jligemaade tilspurte fogden Melchior Mejer tingsøgende almue om det iche var dennem vitterligt at Niels Olsøn Strømsøe og Margrethe Andersdatter af Nærøe prestegield, som nest afvichte aar har begaaen lejermaals forseelße, iche ere saa fattige og nødlidende at de søger gotfolch paa bøgden om underholdning og føde, hvor udofver intet til bøder hos dennem var at erholde, desligiste om de iche efter loven ere strafede med fængsel paa Kroppen, alt dette at komme ofverens med sandhed bejaede laurettet og tingsøgende almue, hvorpaa tingsvidne blef begiærit.