Kildeavskrifter

fogden tilspurte laurettet tingsøgende almue som følger, først om dennem var bekient og vitterligt at for de aaringer 1711 og 1712 var forfalden nogit arfveløs gods, 6te eller 10de penger for midlers udførßel Rigit, forlodspenge for Arfs forfløtning fra Kongens ind paa Proprietary gods, vacante qvarterpenger, Vrag eller strandit gods og deslige, Jligemaade blef til spurt om nogit af dette for indførte var forfalden nest afvichte aar 1715, hertil blef af laurettit og den tingsøgende almue endrechteligt udsagt og svarit, det de iche viste at nogit af indbemelte for indførte aaringer var forfalden eller udkommen til nogen berejnings ansvar til deris Kongelig Mayestet. Dernest tilspurte fogden laurettit og den tingsøgende almue om dennem var vitterligt at fleere sicht- og sagefaldsbøder var forfalden indkommen og paatalt det aar 1711 end som fantis indført udj den Extract som Sorenschrifveren af sin ting Protocol samme aar under sin haand og zignethe hafde udgifvit, som af velbaarne her Estatzraad og Stiftbefallingsmand Jver van Ahnen var paa tejnet og til det høykongelig Rentecammer nedset, hertil svarede laurettet og den tingsøgende almue det de aldelis iche viste af nogit videre at være forfalden indkommen, og paatalt end Sorenschrifverens udgifven Extract forklarer. Fremdelis tilspurte fogden laurettet og den tingsøgende almue om dennem var vitterligt at flere gaarder eller gaarder eller gaardeparter, Deris Kongelig Ma: tilhørende og her udj fogderiet beliggende, nest af vichte aar 1715 var bortbøxlit end som efterfølger: Thomas Olsøn bøxlit udj gaarden Storvede 1/2 spand, gifvit udj bøxel 3 Rdr. 1 ort: 8 Sk: Giert Olsøn bøxlet udj Mitgutvigen 2 ører, gifvit udj bøxel 4 Rdr. 1 ort: 18 1/3 Sk: Poul Larsøn bøxlit udj gaarden Lillesulen 1 øre gifvit udj bøxel 2 Rdr. 21 2/3 Sk: Carl Halfversøn bøxlit den gaard Tørgran schylder 6 Mk. gifvit udj bøxel 2 ort: 6 Sk: Olle Krabbe bøxlit udj den gaard Svenning 2 ører, gifvit udj bøxel 6 Rdr. 2 ort: 15 Sk: Summa 17 Rdr. 22 Sk: hertil svarede tingsøgende almue det de iche viste at flere gaarder eller gaardeparter nest afvichte aar at være bøxlede end for indførte, Paa alt indbemelt: var fogden tingsvidner begierende som medelis schall.

Anno 1716 d. 16 May er holden it extraordinarie schatteting paa ordinaire tingstæd Aarnes udj Foesnes prestegield tilstædeværende Kongelig Mayts Velbetrode foged Melchior Mejer samt efterschrefne laurettismænd nemlig Peder Vinseth, Peder Uhren, Niels Ørsnef, Christen Barstad, Halfver ibdm, Elias Kaldchløve, Bendig Sandvigen og Peder Findanger, hvor da blef forrettit som efterfølger

Anders Bamsund ladit ved Johannes Strømsnes og Olle Bothen indstefne Jngebricht Joen Klingen formedelst at hand har schufet hannem til prouf er indstemt Erich Vog Kleppen og Giermund Hafvigen, ermelte Erich Vog Kleppen, efter aflagde æed, vidnede det hand saag at Joen Klingens haand gich imod Anders Bamsund, mens saag iche at hand ramte hannem med haanden, ofver det samme falt Anders Bamsund udofver mælen, det samme vidnede ogsaa Giermund Hafvigen, hertil svarede den indstemte Joen Klingen og kunde iche nechte at hand tog for sig imod Anders Bamsund og i det samme falt Anders Bamsund ofver bæchen, Men aarsagen hertil var denne at ermelte Anders tog udj axelen paa hannem mens udj hvad mening viste hand iche, fogden satte udj Rette at diße indstemte personer maatte svare sine bøder efter louven. Sagen optagis til doms till sommertingit.

Johannes Bamsundneßet hafde atter igien ved Hans Lehn, Rejer Biørum og Eric Hals ladit stemne Hans Flach for schieldsord hvorom tilforn findis indført udj Protocollen, til prouf var indstemt Christen Berre og Sevald Bamsund, vilche efter aflade æed vidnede som følger, Christen Berre vidnede at Hans Flach arbeidede med hannem paa Bamsundholmen nemlig stablede op endeel bord nest afvichte aar dise tider, samme tied bekom ermelte Hans hos Christen Berre it scheblad brendevin hvor af hand blef tumlen udj hofvedit, imidlertied falt en talle imellem Anders Bamsund og Olle Botne angaaende at ermelte Olle schulle være vidne udj en Sag imellem Anders Bamsund og Giøel Ørsundlj, til hvilchen tale Hans Flach svarede at Johannes Bam- sundneßit og hands qvinde var sladder, derpaa svarede Anders Bamsund som var nærværende, at hand iche hafde hørt nogit andit af hannem end det som var schicheligt, derpaa svarede Hans Flach at hand hertildags hafde seit igiennem fingre med Johan Bangsundneßit, mens nu ville hand iche lengere holde med hannem thi hand var baade en tiuf, Sevald Bamsund vitnede at hand var paa Bamsundholmen erte tied at opsende endeel bord med Christen Berre som tillige med Hans Flach og endeel flere mænd stod paa bordstabelen, imidlertied hørte hand at Hans Flach sagde det Johan Bamsundneßit var en sladder og schielm, samt en tiuf, Olle Bothen, ukrefvit vitnede at hand hørte det Hans Flach kallede Johan Bamsundneßit en sladder og en schielm, Den indstemte Hans Flach blef efter loufven paaraabt mens iche møtte, citanten Johan Bamsundneßit paastod dom, efter loufven, Sagen optagis til doms til Sommertingit.

Ermelte Hans Flach var og stemt af Johan Bamsundneßit, for schieldsord passerit nest afvichte høst udj Bamsundkedelen til prouf Olle Bothen og Efven Bamsund, hvilche profvede som følger Olle Bothen saag at Hans Flach tog udj armen paa Johan udj saltkeelboen og schielte hannem for en letferdig schielm og hand schulle være den samme, videre hørte hand iche, Efven vidnede det hand saag det Hans Flach schufede Johan Bamsundneßit 2de gange udj saltboen og schuede hannem igiennen dørren saa at hand falt ofverrende og den høyre haand under hannem, hvor af hand fant sig ont udj haanden, derefter kaldede hand hannem da hand gich til baaden en letferdig schielm. Den indstemte blef paaraabt mens iche møtte, citanten paastoed dom, afsagt Sagen optagis til doms til Sommertingit da samme dom her for retten schal blifve afsagt.

Helle Solum ladit louflig stefne Lars Pedersøn Halfvermo for en bøße som hand for 10 aar siden schulle hafve lefverit til erte Lars Pedersøn, den indstemdte møtte og tilbød sig at ville aflegge sin æed det hverchen hand self eller nogen udj hands huus har annammit nogen bøße, hvor med citanten fornøjit Afsagt Efterdj Lars Pedersøn Halfvermo har sin corporlig æed det hand iche har aflagt annammit af citanten nogen bøße, da frikiendis ermelte Lars Pedersøn for Helle Solums beschyldning og bør den sidste at erklere den første saaledis at hand iche andit ved end det som en ærlig mand ejner.

fogden Hr Mejer ladit atter ved bøgdelensmanden Christopher Halmøen og Joen Qvernøen indvarsle for gield hvorom tilforn udj tingprotocollen findis indført. til sagen at svare møtte Jochum Scharf at imod hands till Mad. Frostis passerede haand for at antage og betalle hands formands gield, som hende paa schiftit blef udlagt, hafver hun igien for det første forsichrit hannem til exspirationens tiden at være 2 molesterit forsichrit, hvilchet iche er scheed, mens tvert imod som retten vel er vitterligt hafver hun hannem med stefnemaal og laufsøgning ofver aar og dag for udofverilit, hvorved hands credit og næring er blefven svechit, for det andit finder hand sine til Egge gaard indsente creaturer saa ringe antagne og afschrefven at hand ingen- lunde dermed kand være fornøit, mens vil bevise langt mere for hesterne her hiemme at kunde erholdit, og de andre creature paa den tid at være udj høyere pris udj Trundhiem, begierede derfore sagens opsættelße til neste ting at hand disimidlertid kunde indhente Mad. Frostis svar til endelig liqvidation og slutning for hvad som af hannem er betalt, saa velsom hendis betenching om hun udj denne besværlige og vanchelige tid vil gifve lidt dilation saa vil hand endnu se til at bringe den belofvede stabel bord til veje og anvende all flid at det øfrige med forderligst kand blifve afbetalt, og hvis hun ej schulle behage det at imodtage da henschylder hand sig under retten om hand schal være subject at holde sin for sichring naar hendis contraforsichring først er blefven schichit producerede derpaa 2de hendis missiver, Paa Madamme Frostis vejne møtte Hr Mejer og paastoed at Hr Scharf efter sin obligations udvisning af 30 May 1707 maatte tilfindis at betalle den paa obligationen resterende summa, efter afschrifvelße der paa, og hvad som kand komme hannem til gode paa de lefverede hæster og fæ, finder sig ved betallingen, hvorefter paastaais dom Afsagt, Jochum Scharf begierede endnu som tilforn sagens opsættelße til neste ting. fogden protesterede her imod og endnu som tilforn paastoed dom. Sagen optagis til doms til anstundende sommersageting da samme dom her paa tinggaarden schal blifve afsagt: