Kildeavskrifter

Hendrich Faxdal er indstemt for begangen lejermaals forseelße med Jnger Larsdatter, iligemaade Frode Hemmingsøn med samme qvindfolch, den indstemte Hendrich møtte og vedgich med qvindfolchit at hafve haft legemlig om giengelße paa marchit 1716 d. 12 Octob. anden gang 8 dager for Juel 3ie gang d. 1 jan 1717 derefter, og kom udj barselseng d. 8 september 1717, formente derfore iche at være hendis barnefader: drengen Frode møtte for Retten og vedgich at hafve haft forseelße med samme qvindfolch første gang d. 1 october 1716, og anden gang 13 dager efter Juel, fogden paastoed at diße indstemte personer maatte svare deris fulde bøder: afsagt: Sagen optagis til doms til neste ting.

Pros Lauritzøn ladit loufmeßigvis ved lensmanden Christopher Halmøen stemne Torsten Hasvog som schydsschafer formedelst at hand har namt hands husmænd udj Præsteforenschab med videre, den indstemte Torsten møtte og bekiente at her Niels Parelius og her Johan hafde befalit hannem at sige husmand tillige med Jordmænd udj forenschab: Pros Larsøn paastoed dom ofver Torsten Hasvog: Sagen optagis til dom til neste ting.

Pros Larsøn ladit atter indstemne efterschrefne personer for gield nemlig Jngebricht Steensøen for 5 Rdr. 1 Ort: Joen Biørgum 6 Rdr Jngebricht Joensøn Horstad 5 Rdr. 2 ort: 16 Sk: Lars Bullevold 2 Rdr. 18 Sk: Peder Horstad 3 Rdr. 20 Sk: diße indstemte blef paaraabte mens iche møtte, Pros Lauritzøn paastoed dom til betaling afsagt Efterdj diße indstemte personen 3de sinde loufig har værit indstemte for denne Ret at svare til deris gield til Pros Lauritzøn, og ingen af dennem lader sig indfinde, Da tilfindis enhver af dennem den her indførte gield til Pros Larsøn at betale 15 dager efter denne doms forkyndelse under adfær efter loufven, hvorimod dennem kommer til gode hvis de louflig kand beviße paa samme gield at være betalt, herforuden betaller enhver af diße personer udj omkaastning 2 ort:

fogden tilspurte tingsøgende almue her udj gieldit om de viste nogen der ville antage for louflig bøxel og til brug de her liggende Ødegaarder Deris Kongelig Mast tilhørende, der til de svarede at de dennesinde iche viste nogen som dennem ville andtage. Jligemaade blef almuen til spurt om de viste at nogit slags vrag var funden her udj gieldit nest afvichte aar dertil de samtlig svarede Nej hvorpaa tingsvidne blef begierit